I tråden Homøopati og lavt stoffskifte bølger diskussionen om man kan behandle lavt stofskifte homøopatisk eller ikke.

Yvette skrev at det var en homøopat der har opdaget hendes hypothyreose, men henviste hende til en læge da homøopaten ikke mente hun kunne behandle Yvette med god effekt.

Lona kom med en solskinsberetning om sin søsters vellykket behandling af hypothyreose hos en homoøpat i Schweitz. Det er vist ikke så nemt at trænge igennem med da vi her på forummet er smertelig klar over hvor mange behandlingsforsøg har fejlet og hvor mange alternative behandlere har lovet guld og grønne skove. I bedste fald endte det med uforandret hypothyreose og i værste - en gedigen forværring, og en tynd pengepung.

Men der er mange typer hypothyreose, selv om lægestanden diagnostiserer dem alle ved samme type blodprøver og behandler sygdommen med samme medicner og i samme doserings-standarder - uden at tage hensyn til, at forskellige hypothyreoser kræver forskellige behandlinger. Måske vil visse typer af hypothyreose vellykket behandles homøopatisk? Eller dem alle? Selv tvivler jeg, men det er ikke sikkert at jeg har ret....

Jeg har tænkt på, at vi måske ved for lidt om homøopati og derfor betragter den gennem samme briller, som så mange læger betragter f.eks. USP Thyroid-mediciner - skepticisme funderet i utilstrækkelig viden, måske?

Jeg læser om at homøopatisk behandling er rettet mod genopretning af kroppens indre balance, herunder selvfølgelig (auto)immunitet. rexxy69 skriver om at Hashimoto's "sykdom er en tilstand der immunforsvaret angriper skjoldbruskkjertelen." Jeg tænker.... hvis immunfosvaret kunne "gen-afbalanceres", bringes tilbage til sin oprindelige tilstand (uanset med hvilke midler eller behandlingsmetoder) - kunne Hashimoto's bringes til ophør før anrettede skader blev for store? Hvem ved? Jeg gør ikke, men det er i hvert fald værd at fundere over.

Selv har jeg ikke ubetinget tiltro til hvad alskens homøopater selv skriver om deres behandlingsmetoder. Som alle andre mennesker skal de skal have mad på bordet og derfor skal de også have patienter at leve af. Men jeg ville gerne vide mere om homøopati alligevel og jeg fandt frem til en skolemedicinsk læge, speciallæge i almen medicin, der har sat alt på et kort, solgte sin speciallægepraksis og gik den alternative vejen, som ikke var uden omkostninger, men som han holder fortsat fast ved siden 1980-erne. Det gør man ikke uden at man ser en mening med det og mening med den slags kan kun måles med helbredte patienter, eller patienter i bedring...

Lægen hedder Gunner Ødum og hans beretning om vejen fra læge til læge/homøopat har jeg læst i bogen "Lægekunst i det 21. århundrede. Danske læger om alternativ behandling", Forlaget Hovedland 2004. Jeg har skrevet til ham og fik hans tilladelse til at poste hans beretning fra bogen her på forummet. Det er en meget interessant læsning, kan jeg sige for min egen del.