Højt blodtryk 150/115 - påvirket af stofskiftet?

[gitteh]

Hej alle

Jeg har haft nogle grimme oplevelser de sidste dage, med slem utilpashed.
Jeg fryser, temperaturen er lav (36.2 om aftenen), summen/kriblen i kroppen og igår prøvede jeg at tage mit blodtryk og blev ret forskrækket. Først var det 156/106 og 5 minutter senere 150/115.
Jeg får faktisk to typer blodtryksnedsættende medicin, så jeg kontaktede straks lægen, da jeg synes det er meget højt blodtryk når man får medicin.
Lægen mener næsten som altid at det er "psykisk" :twisted: og at det er migselv der får blodtrykket til at stige. Hun mener at jeg er for fokuseret på mine fysiske symptomer og at jeg så bliver så angst når jeg føler mig utilpas, at jeg selv kan bevirke at blodtrykket kommer til at stige.
Jeg synes at det er FRYGTELIGT altid at blive sat i bås som en der "dyrker" sygdom!
Jeg føler IKKE at jeg er sygdomsangst, derimod er jeg god til at lytte til mine krops signaler og reagere på dem, som jeg jo mener man skal?
Iøvrigt mener lægen ikke at mit blodtryk er faretruende højt ?
Nu har jeg fået ordre ´på IKKE at måle mit blodtryk (?!!) og så komme om 3 uger igen. Grrrrr.
Har andre af jer også oplevet højt blodtryk knyttet til lavt stofskifte? Jeg troede ellers at det så var mest normalt med lavt blodtryk?
Jeg har egentlig længe troet at jeg har binyretræthed, da jeg har alle symptomerne og lav morgencortisol, men der læser jeg så at man have lavt blodtryk?
Kan overdosering bevirke forhøjet blodtryk?
Ja jeg er ret forvirret

Mange venlige hilsner
Gitte

[Hildemor]

Jeg er ingen spesialist på området, men mitt blodtrykk var betraktelig høyere når jeg var hyper enn det er i dag. Jeg bruker imidlertid en liten dose betablokkere i dag, og det betyr selvsagt lavere blodtrykk enn hvis jeg ikke hadde gjort det. Kan du være overdosert da? Den kriblinga/uroen du beskriver er et typisk symptom på at jeg er litt høy.

Man kan bli engstelig av fysiske symptomer, jeg har vært en selvutnevnt ekspert på området. Jeg er utrustet med blodtrykksmåler og pulsklokke og brukte de begge flittig en periode. Jeg ble faktisk dårligere av det. Jeg kan si det i dag, men ville ikke følge legen i den tankegangen tidligere. Men etter å ha blitt langt flinkere til å leve med/overse en del av raritetene denne kroppen byr på har jeg det faktisk bedre/roligere i meg selv.

Men det er bare du som vet om det er ditt fokus på dette som presser blodtrykket opp ved engstelse eller om det faktisk er reelt høyt. Faretruende høyt er det ikke. Men det burde kanskje vært lavere i og med at du er medisinert.

Jeg synes det har vært utrolig vanskelig i min periode som stoffskiftesyk å skille psykiske symptomer fra fysiske. Dette ble spesielt vanskelig fordi jeg ble diagnostisert med angst/utbrent etter min lillebrors bortgang, mens jeg selv ropte at det er fysisk. De tok feil og jeg hadde rett! Jeg hadde høyt stoffskifte og ble gående med dette noen år før jeg ble innlagt akutt, veldig syk. Jeg mistet tilliten til mange den gangen og det er derfor blitt slik at jeg stoler ikke på noen andre enn meg selv og min egen kropp. Dessverre førte det til et unormalt fokus på kropp og symptomer en periode og masse bekymringer og engstelse.

[gitteh]

Hej Hildemor
Tusind tak for dit svar.
Ja tror at du har ret i mange af dine antagelser, når vi er stofskiftesyge bliver vi utroligt opmærksomme på vores krop, fordi vi så tit er dårlige, måske også så opmærksomme at vi næsten ikke kan tænke på det.
Jeg kan ihvertfald mærke at jo mere jeg læser og jo mere information jeg får, jo klogere bliver jeg, ja men også mere "fokuseret" på sygdommen.
Jeg vil prøve at følge dit råd og abstrahere lidt fra det hele.
Ang. blodtrykket, så har jeg det meget bedre idag. Min læge rådede mig til at stoppe med et af blodtryksmidlerne, da hun mente det var bivirkninger jeg kunne have. Idag har jeg det bedre og får nu Selo-zok istedet, et præparat jeg har fået før og som jeg har god erfaring med. Min læge bad mig stoppe fordi hun mener at Selozok kan fremkalde en depression, som hun mener jeg har (jeg selv er nu ikke overbevist om dette). Mit blodtryk er faldet til 136/96 - ja stadigvæk lidt højt men bedre end før...
Jeg har som du også lidt mistet tilliden til lægerne og prøver at være stærk i alt dette her. Det er for nemt af lægerne at sige at det er psykisk og at alle ens elendigheder skyldes angst og stress på jobbet (det er det jeg har fået at vide).
Jeg prøver at holde fast i mig selv, det er jo kun MIG der kan mærke hvordan jeg har det. På en god dag er jeg klar til at vende lægerne ryggen, men vi er jo alligevel afhængige af dem når der skal skrives recepter!
Jeg tror ikke jeg er overdoseret, min TSH er 0.2 og T3 lidt under midten og T4 lidt over midten i referenceintervallet...
Tusind tak for dit svar Hildemor...jeg er også glad for at høre at du er kommet videre. Har du det godt nu?
Rigtig god weekend...
Mange hilsner
Gitte

[Hildemor]

Godt å høre at du har det bedre i dag Gitteh og du gjør nok lurt i forsøke å overse noen av kroppens merkverdige krumspring til tider. Det er ikke alltid det enkleste, man blir som du sier lett litt overfokusert når det stadig dukker opp noe nytt som skaper plager. Så det viktige blir vel å lytte til sin kropp, men ikke gi den all sin tid og energi.

Jeg kjører rollercoaster jeg Gitteh. Livet byr på gode dager og mindre gode. Nå er det en urinveisinfeksjon her og antibiotikakur. Da føler man seg ikke spesielt i form . Men det blir vel forhåpentlig raskt bedre enn det er for øyeblikket.

Ha en herlig helg!