Side 3 av 3 Først 123
Viser søkeresultater 21 til 27 av 27
  1. #21
    Medlem siden
    Mar 2005
    Sted
    Akershus
    Meldinger
    5,331

    Standard

    Jeg har også knust ting noen ganger.....
    Det tar litt tid før krisen er over, det merker du vel, og flere kriser følger, ser det ut som.
    (menn blir litt hjepesløse når det er mye følelser ute og går.....kanskje det bare var det?)

    Har gubben flytta til mor, eller? Er han noe å samle på? Hvordan var han før?

    Bruk nettverket ditt, også for ungenes skyld, har du familie i nærheten?
    Noen som har litt greie på sånne kriser her på forumet? Altså om vi ubevisst gjør det for at noen skal komme og redde en? (slik som pappa trøstet en når man var veldig liten og slo kneet) ?

    nora

  2. #22
    Medlem siden
    Apr 2006
    Meldinger
    2,105

    Standard

    Har knust ting jeg også og det var deilig.

  3. #23
    Medlem siden
    Apr 2006
    Meldinger
    552

    Standard

    Hadde du bodd litt nærmere skulle det vanket så mye trøst som du bare hadde orket!!!

    (Møkkamann!!!)

  4. #24
    Medlem siden
    Jul 2006
    Sted
    Møre og Romsdal
    Meldinger
    360

    Standard

    Trøsteklem! Det blir bedre!

    Jeg har også knust ting!

  5. #25
    Medlem siden
    Jul 2005
    Sted
    alta
    Meldinger
    158

    Standard

    Trøsteklem fra meg og!

    æ og mannen min holdte og på å skilles, dette var ca året før æ fikk diagnosen. Det som hjalp oss var Familierådgivningskontor. Kanskje du kunne bruke de og? Omså bare for din egen del, du trenger ikke ha mannen din med. Her hvor æ bor tar det ca 3 uker før man får time. Kanskje det hjelper hvis du få prate med fagfolk og?

    Og for all del, knus ting og få skiten ut! Ã… slå på sofaen er lurt, ingenting å rydde bort etterpå

    Ønske deg allt vel

  6. #26
    Medlem siden
    Aug 2006
    Meldinger
    233

    Standard

    Jeg må vi meg veldig enig med Baremei i det hun sier:du stilte opp for han når han hadde det vansklig (kanskje selvforskyldt også??) så behandler han deg så respektløst og egoistiskt når du har det så vanskelig.

    ut ifra hva jeg oppfatter virker mannen din veldig umoden og ser ikke helt situasjonen fra andres side enn sin egen.

    Jeg har skikkelig vondt av deg egentlig,for du har kanskje også ALTFOR lenge godtatt denne oppførselen hansi mange andre sammenhenger også.

    Jeg mener ikke å såre deg,eller blande meg i ting jeg ikke har noe med,men regner med at du godtar svarene når du legger temaet inn her.

    bruk nettverket ditt nå,si HJELP til de du stoler på,og ta imot all hjelp du kan få.
    Jeg føler at jeg må følge nøye med på ting og tang selv, legen gjør lite uten at jeg pusher på han. Jeg må liksom SELV fortelle hva jeg vil han skal gjøre...
    Jeg må selv påpeke avvikene osv, dette gjør det litt vansklig å stole på legen, for JEG går jo til HAN for å bli trygget på sykdommen.

  7. #27
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    74
    Meldinger
    10,241

    Standard Sv: Gubben dro fra meg og barna, med di ordene : jeg flytter ...

    Sitat Opprinnelig skrevet av marimat Vis post
    :twisted:
    sånn nu har det skjedd det som jeg i hele høst har frykta.Søndag dro gubben fra meg og barna,med di ordene : jeg flytter ........
    Og jeg sitter her i sinne sinne sinne og ennu mer sinne.Lurer på om vi som har stoffskifte er så grusome og leve med når man er dårlig.
    Det er ikke så ofte, at man hører om andre effekter af denne sygdom, end lige netop de medicinske. Ingen ved, hvor ofte et helt liv inkl. ungernes liv bliver afsporet, når barndomshjemmet ødelægges af..... den manglende respekt om denne sygdom; den manglende accept af denne sygdom og den absolut fraværende information om denne sygdom.... vel at mærke denne del af den, der ikke lader sig behandle med "vidundermidlet" Levaxin/Eltroxin..... og derfor slutter ægtefællen sig til koret af de bedrevidende, der blot mener at hvis man vil - kan man "tage sig sammen" og så vil alt være godt...

    Hvor mange af os mon har fået det sociale liv og familielivet ødelagt af en sygdom, hvis afvigende forløb har efterladt den syge på herrens mark, uden hjælp og uden accept og uden respekt.....

    Mit bud er, at vi er mange tusinde "stofskifte-enker" spredt ud over landene.... med skiltet "hypokonder" hæftet på ryggen og overbærende blikke fra de læger, der hæver deres hyre for netop at kunne finde den rette behandling af de afvigende forløb. En opgave der er svigtet i alt for mange tilfælde. Hvordan mon det er gået Marimat siden den gang?
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

Side 3 av 3 Først 123

Lignende tråder

  1. Tenk om du ikke fikk lov å klemme barna dine
    Av Vigdis i forumet Biblioteket / Diverse artikler
    Svar: 1
    Siste melding: 27-05-13, 19:39
  2. Barna med lavt stoffskifte
    Av Siven i forumet Stoffskiftesykdommer hos barn
    Svar: 9
    Siste melding: 29-12-09, 08:48
  3. Barna i behandling
    Av Lulu i forumet Stoffskiftesykdommer hos barn
    Svar: 4
    Siste melding: 04-12-09, 08:20

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn