Fikk diagnose lavt stoffskifte i slutten av 1999

[Hsn]

Hadde diagnosen lavt stoffskifte jeg, noen forklaring bedringene har jeg ikke fått, men nå har jeg ikke spurt så mye heller. Så har flytta på meg, bor i Drammen nå, har ikke vært hos den nye fastlegen min enda, føler ikke behov for det hehe. Lei av å gå til leger, så styrer unna så lenge jeg ikke har en god grunn til å gå dit. Fikk sjekka stoffskiftet da jeg var innlagt på sykehuset i juni, men er ikke noe galt med prøvene mine da. De ligget litt bedre enn når jeg gikk på medisiner,

[atv]

Til tider føler jeg at det er mitt største problem..'

har hatt det siden Tsh steg opp mot 10-for ca 6 år siden.

Siden den gang har jeg vært uten Levaxin,prøvd lio,høye doser og lave doser levaxin-men vannet er der!!!
Det ligger Ikke i anklene,men samler seg gjerne i mage,rygg,rumpe og lår(og poser under øyne,hovne fingre) og er meget ubehagelig.
Det føles som huden skal revne og jeg blir deigete og kvapsete,klærne trang i løpet av dagen!
Jo mere vann,dess mindre energi og jo trøttere blir jeg.Blir helt satt ut..

Har prøvd det meste i dietter,tatt div intoleransetester,naturmidler som skal være vanndrivende.
Og det siste nå er narurlig progesteron,som jeg leste kunne hjelpe på en evt øsrogendominans(som gir ødemer).
Må jo være noe i stoffskifte eller hva..???
Andre her med samme problem og gjerne en løsning :idea:
Blir litt bedre i syden,men aner ikke hvorfor..Svetter ut noe?

[Dollypop]

Hei, jeg har det også sånn at jeg "glemmer" hvordan det er å svelge! Kan være fryktelig ekkelt av og til!

En gang jeg hadde halsbetennelse ble jeg akutt lagt inn på sykehgus for jeg hadde mistet svelgerefleksen helt- kunne ikke svelge mitt eget spytt (i det heletatt) og måtte ligge en uke på sykehus med intrevnøs vesketilførsel pluss antibiotika intrevnøst

Så en hel uke tok det utenat hverken tørt eller vått gikk ned, men klarte å svelge mitt eget spytt etter tre-fire dager da Fælt


(første gangen jeg trodde jeg klarte å svelge, konset og konset leeenge, så kom vannet ut nesen istedet for å renne ned i halsen (!!!!).. så da ble det enda noen dager med intrevnøst vesketilførsel på meg)


Ikke heeelt det samme det jeg beskriver her da, men mtp å glemme hvordan man svelger sånn i det daglige, har jeg ofte, det er rart og ekkelt!

[Anisa]

Har i den senere tiden vært mye plaget med forvirring, dårlig konsentrasjon, dårlig hukommelse og problemer med å takle regneoppgaver, og oppgaver som krever logisk tenking, har i tillegg hatt en del forvrengninger av sanseinntrukkene som blandt annet hørsel, har hatt en klokkelyd i hodet, dobbeltsyn i korte glimt og amoniakklukt i nesa. Noen med liknende erfaringer, synes dette er skremmende.

Jeg har tidligere hatt, og etter at jeg sluttet å røyke for noen år siden fikk jeg en enda "bedre" luktesans. Men jeg oppfatter tydeligvis feil. For en tid siden syntes jeg det luktet veldig brent hos fysioterapeuten, men så viste det seg at det bare var en kopp med kaffe. Fikk et hudpleieprodukt for en tid siden, det kunne jeg ikke bruke, for det luktet konsentrert nikotin. Har du hørt noe så sprøtt? Det er veldig plagsomt.

jeg lukter brennt stadig vekk, blir jo redd da...,men det er aldri noe der

I gamle dage var patienternes klager over "underlige lugte" betragtet som symptomer, og lægen ville umiddelbart sende patienten videre til speciallæger for udredning af hypofysen/hypothalamus.... Følg lugtesansens vej i hjernen/hormonkirtlerne via pilene på tegningen:

Søgeord er: "olfactory hallucination", phantosmia, parosmia, cacosmia eller "phantom smells".

Det ser ud til, at når hypothyreosepatienter plages af "lugte-som-ikke-er-der" eller når noget lugter anderledes end det burde (og disse oplevelser gentager sig i det uendelige eller næsten) - er der gode grunde til at insistere på at blive udredt for sekundær eller tertiær hypothyreose, fordi hvis ens "egen" hypothyreose udspringer fra andre kirtler end skjoldbsruskkirtlen, vil behandling rettet mod "almindelig" (primær) hypothyreose simpelthen ikke virke.

I dag aner de fleste læger nada om denne side af symptombilledet på tilstande hypofyse/hypothalamus og når nogle få endelig gør - kan de ikke koncentrere dem på anden end evt. hypofysetumorer (bare roligt: godartede).

Her en lille debat om emnet Burning Odor and Other Foul Odors på Pituarychat.

Andre spesielle symptomer som jeg ikke finner andre steder er at jeg plages med en sur smak (svak sitron) i munnen. Skulle tro det var magesyre, men jeg plages ikke med smerter i spiserør eller heshet som ville vært "vanlig" med syrereflux. Innbiller meg av og til at spyttet mitt produseres surt.. Noen som har hørt om dette?

Fænomenet hedder "phantom taste" eller phantogeusia og er ret typisk for bl.a. diabetes eller insulin-interaktion med andre hormonkirtler.

[Kevlin]

Andre tips:
Hold deg unna salt så langt det lar seg gjøre

Hmmmm - ikke enig i det der med salt: jeg blander himalayasalt i kaldt springvann.
De dagene jeg husker å drikke litt av slikt vann så slipper mine ødemer mer

Jeg har også mistet mange kilo - men om det bare er erfa, eller om også HGH måtte til..

Anisa skriver / refererer om salt:

Det du IKKE ved om salt!

Næst efter fedtstoffer, er salt det vigtigste hadeobjekt for diætister og læger. Fordi saltunderskud får kroppen til at holde på vand, for ikke at tabe endnu mere salt - kalder man saltet for skurken og anbefaler en saltfattig kost. Man tror på, at det høje eller forhøjede blodtryk kan kontrolleres bl.a. ved at anbefale saltfattig kost, fordi man går ud fra, at det er saltet, der er årsagen til væskeophobninger og dermed er saltet med til at fastholde det høje eller forhøjede blodtryk.

Problemet er blot dette, at ved at påføre folk et kronisk underskud af salt i kroppen via saltbesparende kostråd - bliver effekten på sigt den modsatte. Ikke alene for blodtrykket, men også for adskillige andre, vitale organfunktioner, hormonbalance og sidst men ikke mindst - vil påvirkningen strække sig over nerver (neurologisk), psyke og til de kognitive færdigheder.

Salt er livsvigtigt og må ikke mangle i den daglige kost. Om man får for meget salt, hvilket nogle af os sikkert gør - er alligevel svært at afgøre, idet med salt som med hormoner - er det den individuelle "balance-ramme" for hvert enkelt individ, der afgør størrelsen af behovet (for salt). Og lægernes evindelige forsøg på at stoppe døde tal ind i en fast referenceramme - sagtens kan gavne nogle, mens andre bliver endnu mere syge af det, hvis deres individuelle biologiske behov ligger over den vedtagne referenceramme.

Her ville det så absolut hjælpe, hvis lægerne betragtede deres patienter som individer og dannede dem et lige så individuelt billede af hver enkel patient. Det gjorde lægerne i de romantiske gamle dage, hvor der enten ikke var blodprøver til rådighed, eller kun få af de første og basale blodtests, der højst kunne give lægerne et fingerpeg mod den retning, lægen skulle skue, for at komme tættere på patientens problem.

I dag derimod blive det meste "afgjort" af tørre tal på et stykke papir, uden det mindste hensynstagen til, at vi er ikke maskiner, der alle som een fungerer i overensstemmelse med en facitsliste for tal, symptomer og et fast "køreplan" for kroppens funktioner.

Det er derfor, at der er så mange, der falder igennem og trods nye opdagelser, nye mediciner og større specialisering - stiger antallet af syge mennesker med "uforklarlige" symptomsbilleder - hvilket dårlige læger har en standard-bud på: HYPOKONDER! Men her og nu handler det om salt og saltets betydning, kun de færreste af os skænker en tanke.

Fair nok. Vi er ikke læger. Men, men, men, men..... lægerne gør det heller ikke - skænker saltet andre tanker end de vildledende, der sikkert gavner de få, mens de skader de fleste..... Diætisterne er ikke meget bedre og fortsætter hvor lægerne slap - næst efter fedt er salt et hadeobjekt, man går ud i verden med og gør flere mennesker syge, hvor man burde helbrede.... eller i det mindste, ikke gøre det værre.

At man ikke kan forsvare, at fokusere bevidstløst på et bestemt problem, mens man søger efter informationer og endnu bedre - en løsning derpå - har endnu en gang "bevist" sig selv, da jeg kom forbi et site, hvor Hypoglycemia Association, Inc. opbevarer sine Nyhedsbreve. Og selv om Hypoglykæmi er kun en bestemt sygdom/syndrom denne amerikanske forening beskæftiger sig med - kan de ikke, i modsætning til de fleste læger - undgå at erkende den kompleksitet, der ligger til grund for enhver funktionsforstyrrelse og at man derfor ikke må se bort fra organernes interaktion i kroppen, for netop at kunne finde en forklaring og/eller en løsning på et bestemt helbredsmæssigt problem.

Derfor har deres fine Nyhedsbrev under overskriften "Adrenal Dysfunktion" (binyrernes fejlfunktion) - en uendelig stor betydning for alle mennesker, der lider af "uforklarlige" sygdomme og som derfor forbliver uden diagnose, fejldiagnostiserede eller direkte betegnet som hypokondere og parkeret under begrebet "funktionelle lidelser", til en ustyrlig glæde og omsætningsfremgang for fanatiske Liaison-psykiatere.

Læs om det livsvigtige salt og dets betydning i næste indlæg. Jeg hverken vil eller kan anbefale nogen noget bestemt i denne forbindelse. Heller ikke "selv-behandling". Ikke andet end at jeg opfordrer alle til at tænke selv..... når andre ikke gør.

Velkommen til en anden aspekt af viden om salt - de fleste af os ikke kender til.

...

[Anisa]

Andre tips:
Hold deg unna salt så langt det lar seg gjøre

Hmmmm - ikke enig i det der med salt: jeg blander himalayasalt i kaldt springvann.
De dagene jeg husker å drikke litt av slikt vann så slipper mine ødemer mer

Det har du nemlig (meget) ret i, Kærhjerte Kevlin. Det er den omvendte verden med saltskræk, som det er med kolesterol-skræk og med de hovedløse påstande om, at man skal "spise mindre end man forbrænder..." osv.

For at kunne styre det, må kroppen ikke mangle det. Den holder på vandet jo mere salt den har brug for og jo mindre salt den har til rådighed. Derudover er en saltfattigt kosthold den lige vej til svage binyrer og forvridning af den samlede "elektrolyt-administration" i kroppen, hvilken påvirker jo hver eneste af kroppens celler (som om vi ikke havde nok at slås med i forvejen). Tråden du har citerert fra hedder Det du IKKE ved om salt og binyrerne!

Vil man gerne vende udviklingen og "lære" kroppen ikke at holde på vandet, skal man netop spise salt nok. Og "nok" er lige præcis det man har "lyst til". Hverken mere eller mindre. Men har man først lært sig at leve "saltfattigt" kan det være at man ikke kan stole på sin "lyst" mere og skal simpelthen lære at synes om salt forfra igen. Siden jeg har opdaget denne bagside af fordomme-mod-salt, har jeg ikke haft en eneste overflødig dråbe vand i kroppen.

[Kevlin]

Jeg har ødemer - men det er vel mest sannsynlig myxødem og ikke bare vann.
Det er vel "same difference" tenker jeg; det som teller er at ødemene blir mindre