Autoimmune sygdomme, herunder Hashimoto's og "progesteron-graviditet"

Her er en bruger (blandt mange andre), svært plaget af Hashimoto's. Efter længere tids fravær kom hun forbi og postet en gladmelding i denne tråd:
Nå har jeg vært i full jobb i en måned. Er 4 mnd gravid, og frisk som en fisk!!! Er det mulig??? Fantastisk. Kjenner ikke et eneste stoffskiftesymptom, og har heller ikke svangerskapsplagene som holdt på å ta livet av meg i forrige svangerskap. Når jeg leser hvordan jeg hadde det i vinter, er jeg bare utrolig glad for at jeg har kommet meg opp av gropen! Trodde ikke jeg kom til å bli frisk noensinne da det sto på som verst.
Til hende og alle andre gravide, der har oplevet en "uforklarlig" bedring, endda "helbredelse" fra sidst i første og ellers fra anden trimester i graviditeten, vil jeg sige følgende:

I (dere) oplever nu, at aldrig har I haft det så godt, som I har det under denne graviditet. Og I håber at det holder. Jeg er ked af at sige, at det gør det ikke. Når I har født - kommer Hashimoto's tilbage, når I allermest har brug for kræfter og overskud til den lille ny. Det kan endda (derfor) føles som om det bliver værre end det har været før.

Det er netop derfor - nu - mens I har det "fantastisk" og har overskud, at I bør bruge lidt af den "uforklarlige" energi til at læse, lære og lægge et slagplan for, hvad I vil gøre når Hashimoto's er tilbage efter fødslen.

Spild ikke tiden på at være bange for at sygdommen kommer tilbage. Det ville alligevel ikke nytte noget. Sygdommen bestemmer. I stedet brug tiden til at tænke jer grundigt om, hvad I vil gøre efter fødslen. Om I vil nøjes med den hidtidige lægeassistance, eller om I - uden at vente på forværring - vil søge videre til en læge eller lægeklinik, der har en mere helheds-hormonal tilgang til behandling af autoimmune sygdomme, herunder Hashimoto's.

Der er ingen garantier, men der er en mere end sandsynlig chance for, at netop i den tid efter fødslen, hvor I har brug for at være mødre for de nyfødte - i stedet for, forfra igen at kommer I ind i den skolemedicinske "karusel", som jo heller ikke før har hjulpet jer nævneværdigt, vel?

Tiden er derfor moden til at tænke i nye baner, så I kommer på forkant med sagerne, velforberedt og gennemtænkt. At tænke på tunge, frygtindgydende emner, kolliderer ikke med forventningsglæden, eller med at leve i nuet, som er det bedste for en happy gravid kvinde og en nybagt mor - såfremt målet er optimistisk og håbefuld. Det kan derfor godt betale sig, alligevel og på forskud at tage de store spørgsmål op til overvejelse, for netop at forhindre at skulle i livtag med sygdommen forfra igen, når graviditeten er overstået, og hvor særligt det mentale overskud bliver ulideligt svær at undvære (igen). Det er til enhver tid nemmere at løse et kommende problem mens man endnu ikke har født, end efter fødslen.

En vidunderlig graviditet, man beskriver - uanset syg eller rask - som "den bedste tid i mit liv med bedst helse" - er såkaldt "progesteron-graviditet". Den kendetegnes ved at de gravide - syge som raske - alle samstemmende siger, at de har aldrig haft det så godt som under (denne) graviditet.

Udtrykket "progesteron-graviditet" dækker altså flere hormonale "gevinster" ved denne type graviditet, end kun progesteron. Der er flere hormoner involveret og det meste af dem - kommer faktisk fra fosterets egne hormonkirtler... hvilket også betragtes som et sikkert tegn på et ekstremt sundt og raskt barn i vente. Det er rigtig god nyhed for enhver vordende mor. Børn født efter en "progesteron-graviditet" har man i lidt ældre dage kaldt for "progesteron-børn" - dvs. kernesunde børn i trivsel.

Er den vordende mor samtidigt ramt af en autoimmun sygdom - det kan være så alvorlige sygdomme som Multipel Sklerose, Graves, Lupus og andre autoimmune sygdomme inkl. Hashimoto's - vil mange (og jeg mener m-a-n-g-e) af de gravide opleve en næsten eller hel remission af sygdommen i en grad der ligner en spontan helbredelse - såfremt de og deres fostre producerer nok af progesteron og østriol under graviditeten.

Hvorfor sker det mon, og kunne det tænkes, at man efter en endt graviditet kunne forhindre et tilbagefald af sin autoimmun sygdom, eller det meste af den - ved at komme i forebyggende støttebehandling med bioidentiske hormoner, som erstatning for de hormoner, hvis mængder falder og bliver til hormonmangler (igen) efter afsluttet graviditet?

Hvad angår effekten på autoimmune sygdomme - reducerer estriol (østriol) risikoen for at udvikle autoimmune sygdomme under og efter graviditeten. Er man allerede syg, vil estriol mildne symptomer på den autoimmune sygdom. Det er velkendt, at autoimmune sygdomme som leddegigt og sklerose (MS) går ofte i remission under graviditeten når moderens krop producerer "ekstra" progesteron og ca. 10% af estriol. De resterende 90% af estriol produceres af fosterets binyrer. Derfor vender den autoimmune sygdom tilbage efter fødslen, når barnets egne binyrer ikke længere bidrager til moderens "estriol-beholdning" og egenproduktionen af progesteron falder til niveauerne fra før graviditeten.

At korrigere den autoimmunitet-stimulerende "østrogen-dominans" med at blokere østradiol med estriol i tillæg med afbalancerende tilskud af progesteron - vil tvinge de fleste autoimmune sygdomme gradvis i remission.

Hvorfor ikke forsøge at fastholde den undertrykkende virkning på den del af kroppens autoimmunitet der er årsagen til den autoimmune sygdom, der var tvunget i remission af disse hormoner, moderens krop (og fosterets) har produceret i rigelige mængder under graviditeten.

Hvorfor ikke? Man bruger bioidentiske hormoner til substitutionsbehandling af snart hvad som helst (hormonbetinget) inkl. anti-aging-medicine, så hvorfor ikke undersøge om der findes muligheder for at holde sin autoimmun sygdom i skak ved "Bioidentical Hormone Replacement Therapy" (BHRT), og derved at opnå et tålelig eller bedre liv med sygdommen?

Det bliver dog ikke hos almentpraktiserende læger og ej heller hos skolemedicinske endokrinologer, at man finder gehør for sine spørgsmål og bøn. Dertil er alle vores skandinaviske læger og endokrinologer alt for meget uddannede "i boksen", som holder dem fagligt fanget og som de ikke har styrke (og selvtillid) nok til at bryde ud af. Der findes enkelte undtagelser, men de er sjældne og derfor gør jer selv en tjeneste og vent med at fatte tilliden til en læges faglighed, til han/hun har bevist i handling og indstilling, at han/hun er tilliden værd. Ellers spar penge hvor det kan lade sig at gøre og opsøg private helhedsmedicinske læger, men spørg først her da også blandt dem findes enkelte brodne TSH-kar som lader TSH være eneafgørende om man er syg eller rask.

Om "progesteron-graviditet" vil jeg poste en tråd snart. Jeg har masser af samstemmende kilder, der i overvældende grad bekræfter at det er hormoner som progesteron og estriol som afgør om graviditeten, moderens helse og barnets trivsel i og udenfor livmoderen - bliver mere eller mindre vellykket, om graviditeten overhovedet består eller ender med abort, om man i det hele taget kan blive gravid.

Estriol
Estriol: Its Weakness is Its Strength
Estriol, Autoimmunity, and Pregnancy
Estriol therapy for multiple sclerosis and other autoimmune diseases
Estriol Therapy for Autoimmune and Neurodegenerative Diseases and Disorders
Estriol ameliorates autoimmune demyelinating disease. Implications for multiple sclerosis
Estriol and Progesterone. The physiological states pregnancy and parturition are undoubtedly associated with clinical changes of most of the autoimmune diseases.
Pregnancy Hormone Combination For Treatment Of Autoimmune Diseases
Signs & Symptoms of Low Progesterone in Early Pregnancy
Progesterone Support in Pregnancy