Speciallæger malker de offentlige kasser.

[Anisa]

For nogen tid siden har danskerne på forummet sendt en e-post til en dansk speciallæge i endokrinologi, ansat på et af danske hospitaler. Henvendelsen handlede om en anden dansker, hvis sygdomsforløb burde påkalde sig gudernes vrede, så dårligt, kaotisk og uprofessionelt styret det var for denne patient. Vi ved alle sammen alt om, hvad "lægevæsenets" forsømmelser betyder for den enkelte stofskiftesyg, så jeg vil ikke her udpensle hvad denne henvendelse til speciallægen i detaljer handlede om. Der er blevet vedhæftet en pdf-fil af den tråd, danskeren har postet her på forummet og så ventede danskerne med tilbageholdt åndræt på et svar.

Der er ikke kommet noget svar. Ej heller kom nogen form for respons, der kunne betragtes som en kvittering for modtaget henvendelse. E-postadressen er blevet efterkontrolleret tillige med, om lægen evt. skulle være fraværende, på ferie eller lignende. Derfor er det nu klart, at lægen bare ikke har svaret.

Denne læge, som så mange andre, har en privatklinik med åbningstid på hverdage i dagtimerne 4,5 time dagligt. Det er så "ved siden af" sin ansættelse på et offentligt hospital, ligeledes i dagtimerne til et hyre på mindst en million danske kroner om året, man plejer lønne ledende hospitalslæger med i Danmark. Om lønnen tilsvarende er lige så høj i Norge, kan jeg af gode grunde ikke vide, men mon "principperne" ved dobbelt indsats - i offentlige stillinger kombineret med privat praksis - ikke er de samme i hele Scandinavien?

Kald mig gerne for naiv, men havde jeg været i situation hvor jeg besad viden og magt til at hjælpe et menneske - ville den syge henvendelsen handlede om, være et oplagt tilfælde. De fleste stofskiftesyge i Danmark, og sikkert også i Norge, har så længe levet under forringede livsforhold pga. sygdommen, at de har ikke en jordisk chance for at kunne købe sig til privat lægehjælp, hvor det offentlige enten svigter eller ikke magter det.

Og så længe offentligt ansatte læger praktiserer privat, ved siden af deres jobs på hospitalerne - ja, hvorfor skulle de "pro bono" (trods deres fede hyrer fra de offentlige kasser) hjælpe forpinte syge via deres offentlige stillinger, når dette vil jo indskrænke "kundegruppen" til deres private klinikker? Det er, kort sagt, ikke i de privatpraktiserende speciallægers interesse, at yde effektiv hjælp til de syge via deres offentlige stillinger i sundhedsvæsen.

Som jeg ser på det, efter alle de mange år jeg har været vidne til det offentlige sundhedsvæsenets kvalitets-forfald - burde vi have et helt andet uddannelsessystem for læger. Alle læger, der uddannes på det offentliges regning - de burde ikke kunne etablere privatpraksis før de har arbejdet udelukkende for det offentlige sundhedsvæsen i mindst 20 år.

Derimod de lægespirer, som hurtigt ønsker at være privatpraktiserende - de skulle tage og drage ud i verden til de udenlandske lægeskoler, hvor de skulle have lov til selv at betale for hele studieforløbet + gennemgå de nødvendige turnus i praktik på udenlandske hospitaler, til den løn, der betales der og på de betingelser - arbejdstid round the clock, der stilles der.

Således uddannede og trænede som læger, for deres egne penge, kunne de så vende tilbage og etablere alle de private klinikker de lyster. Uden samtidigt at kunne blive ansat i offentlige stillinger, idet disse er jo allerede besatte med dygtige læger samfundet selv har uddannet og betalt for i gode skattekroner. Lægerne der fra starten var indstillet på at kvittere for samfundets investering i dem, med fokus på vedværende læring, udvikling af ekspertise og på deres patienter, der gerne måtte være store som små samfundsborgere, uden at gøre forskel dem imellem - som tilfældet er nu.

Mon der overhovedet ville være brug for private speciallægeklinikker, hvis alle læger gik ind i deres fag med åbne øjne og uden at drømme først om dollars, og sidst om patienter?

Som det er nu, bliver læger til speciallæger efter at have arbejdet på de offentlige hospitaler, hvor de har øvet dem (med skiftende held for patienterne) i deres speciale, til de er blevet autoriseret som speciallæger. I hele processen har de modtaget løn fra de offentlige kasser og derigennem er blevet de facto de bedst understøttede "studerende", uanset deres foreløbige resultater.

Når de så er blevet kloge nok, på baggrund af erfaringer med patienterne indenfor det offentlige sundhedsvæsen - kommer tiden til, at de skal videre i deres karriere og skal til at være privatpraktiserende "ved siden af" deres offentlige jobs. Nu gælder det om - at ikke sælge for billigt ud af den viden og erfaring de allerede en gang er blevet lønnet for. Nu gælder det netop om at holde sin viden og ekspertise, så tæt til kroppen, så den ikke bliver spildt gratis på alle mulige, ikke-privatbetalende patienter.

Det er derfor, at vi ser (i hvert fald i Danmark) at den samme speciallæge, som ellers "hjælpeløst" slår ud med armene på en stuegang på hospitalet eller på hospitalets ambulatorium - som ved et trylleslag, lige pludselig faktisk kan behandle en patient og hjælpe ham/hende, lige så snart patienten træder ind på den samme læges privatklinik, med en privat forsikring eller en tung pengepung i lommen.


Det er ikke noget at sige til, at jeg bare er SÅ vred, vel?

[Hansen]

Det er også et utbredt problem i Norge - og til like stor forbannelse !
Problematikken var fremme i den nylig avholdte valgkamp.
Noen hevdet at for å få bukt med køene kunne man bare kjøpe flere private helsetjenester - noe som ble imøtegått med at det var jo de samme legene som jobbet der.
Dermed må jo summen av det arbeid som utføres bli det samme.

Jeg fikk jo ikke lov av noen av mine arbeigdsgivere til å drive privat verksted hjemme da jeg jobbet.
Men så var jeg jo bare en skarve Tv-reparatør jeg da......

[Anisa]

Ja, ikke kun i Danmark og Norge så, men også i Sverige er der samme problem med køer i det offentlige sundhedsvæsen. Er det ikke bare underligt, når man skriver sig bag øret, at disse tre lande uddanner flest læger pr indbygger? Vi har - kort sagt - flere læger til rådighed, end i andre lande, hvor der ikke i samme grad eksisterer problemer med flaskehalse og ålelange køer af patienter, som venter og dør i ventetiden! Hvad sker der? Hvordan kan det gå til?

Hvis bare hver speciallæge forsømmer bare 1-2 patient om ugen enten fordi patienten "kan vente" eller lægen helst ser patienten i sin privatpraksis.... hvor mange ventende/forsømte patienter pr speciallæge på årsbasis vil regnestykket lyde på? Ganget med antallet af speciallæger i alt? Og hvad med det kollegiale loyalitet? Kan man udelukke, at en offentligt ansat læge hellere sender patienten til sin kollega, både offentligt og privatpraktiserende speciallæge, hvis den offentligt ansat læge skønner, at patienten får bedre af behandling privat, vel at mærke hvis patienten skønnes at have råd til at betale for det? Jeg synes ikke man kan udelukke det. Ikke længere i hvert fald.

Før kunne vi, stort set sætte vort lid til lægernes integritet og etik. Eller har vi bare bildt os det ind? Denne illusion er punkteret nu, hvor det ikke længere er en hemmelighed, at lægerne, som alle andre, går efter mammon, før de går efter Lægeløftet.

Det er også et utbredt problem i Norge - og til like stor forbannelse! Problematikken var fremme i den nylig avholdte valgkamp.
Noen hevdet at for å få bukt med køene kunne man bare kjøpe flere private helsetjenester - noe som ble imøtegått med at det var jo de samme legene som jobbet der. Dermed må jo summen av det arbeid som utføres bli det samme.

Nu er jeg ikke så hensynsløs, at jeg vil nægte frie mennesker selv at vælge hvor og for hvor meget de vil arbejde. Men når så vigtig en samfundsfunktion som lægegerningen, der i realiteten har magten til at lade skatteydere live eller dø - lige pludselig skal forvandles til lægernes personlige pengejagt, hvor der skelnes mellem de velhavende og de fattige patienter -og hvor det derigennem påvirker statskassen ved at enten helbrede aktive skatteydere, eller aflive/invalidere forhenværende skatteydere - der bør samfundet stille betingelser over for de pengehungrende læger, så de skal tilbagebetale omkostninger ved deres lægeuddannelse inkl. den løn de har oppebæret de første fem år efter at de er blevet dimitteret fra lægestudiet. For speciallæger med en lille guldgraver i maven burde det gælde, at også lønnen for hele den turnus-periode, hvor lægen har stået i lære til et speciale på et hospital - skulle tilbagebetales.

Så kunne ingen have noget imod, at nogle læger hellere praktiserer privat, end de vil takke samfundet ved en indsats for borgere i det offentlige sundhedsvæsen. Det burde bare ikke være for vores egne penge, vel?

I Sverige har de fået et fænomen kaldt for en "stafet-læge". En stafetlæge er en slags vikar, ansat af et privat lægejobsformidlingsfirma, der udlejer læger alle steder, hvor der er "lægemangel".... minimumlønnen "för en stafettläkare ligger på runt 100 000 kronor månaden, men det finns bolag som lockar med upp emot 50 000 kronor i veckan, alltså 200 000 i månaden. Och förutom hög ersättning (løn/red.) får läkaren oftast resor och boende betalt. - Det är en del läkare som väljer att lämna landstingsvärlden och går över till att jobba mindre via bemanningsföretag och ändå får samma eller i vissa fall högre ersättning.

LÄKARBRISTEN gör att så gott som alla läkare kan få jobb - även de slarviga och mindre kunniga. Enligt Staffan Berglund söker sig sådana läkare till just bemanningsbranschen. - Även om man gör en noggrann kontroll så har det förekommit att vi rekryterat läkare som det sen har visat sig inte håller måttet, säger han. Hur lång tid tog det innan det upptäcktes?" Kilde...

Hmm... 50.000 svenske kroner om ugen. Er det ikke bare vidunderligt? I Danmark har vi ikke "stafet-læger" endnu, men det får vi. Allerede i 1995 (?) har vores borgerlige undervisningsminister (var det vist nok) den ærværdige herre Bertel Haarder halveret antallet af lægestudiepladser i Danmark. Men han har ikke halveret antallet af lægestudiepladser til udenlandske lægestuderende fra Island, Norge og Sverige, vel?

Sammen med de seneste 8-års privatiseringer gennemført i det danske sundhedsvæsen af den borgelige regering, kan det kun ende samme sted, hvor det svenske sundhedsvæsenet står nu og er nødt til betale 50.000 sek til stafetlæger. Allerede i dag i Danmark kendes tilfælde med speciallæger, der tjener 50 millioner dkr om året på at udføre behandlinger på patienter, det offentlige, udsultede sundhedsvæsen ikke har kapacitet til, fordi de borgerlige politikere har lokket grådige læger til at etablere et privat skygge-sundhedsvæsen ved siden af det offentlige.

Mit kvalificeret bud er, at havde vi med et slag afskaffet alle de private speciallægeklinikker og privathospitaler - ville "lægemanglen" ikke alene være afskaffet på en gang, men vi ville nok også få en del læger i "overskud"....

Jeg har talt med en privat bekendt, en privatpraktiserende speciallæge ved en privat sammenkomst for ikke så længe siden. Han sagde direkte, at aldrig har han arbejdet så lidt for så meget, som efter at han har forladt sin offentlig ansættelse og etableret sig privat. Han kan nu - sagde han - nøjes med at arbejde 3 dage om ugen og få dobbelt så meget i løn, end før han arbejdede fuldtids på et offentligt hospital til 1 million dkr om året.

Når det foregår på denne måde, kunne vi uddanne dobbelt så mange læger end nu, og alligevel ville "lægemangelen" blive lige så stor. Det er ved at begynde at gå op for mig, at dette må være, ikke af politikere (ikke andet end de er bare for dumme), men af lægerne selv - videreudviklet mangeltilstand, hvor en veletableret lægemangel i virkeligheden er nødvendig for lægernes egen styring af deres indtægts-niveau.

Ingen lægemangel = høj konkurrence = lavere honorarer, ikke? Så gør de medicinske finansgenier til læger det eneste rigtige og etablerer en dundrende lægemangel, de bruger til selv at styre, hvad det passer dem at tjene. Smart! Meget smart. Så smart, at jeg ville ønske de valgte at gå bankvejen i stedet. Så ville der ikke være så mange unødvendigt syge, så mange forsømte syge og så mange afdøde i utide.

[Anisa]

I Sverige har de fået et fænomen kaldt for en "stafet-læge". En stafetlæge er en slags vikar, ansat af et privat lægejobsformidlingsfirma, der udlejer læger alle steder, hvor der er "lægemangel".... minimumlønnen "för en stafettläkare ligger på runt 100 000 kronor månaden, men det finns bolag som lockar med upp emot 50 000 kronor i veckan, alltså 200 000 i månaden. Och förutom hög ersättning (løn/red.) får läkaren oftast resor och boende betalt. - Det är en del läkare som väljer att lämna landstingsvärlden och går över till att jobba mindre via bemanningsföretag och ändå får samma eller i vissa fall högre ersättning.

LÄKARBRISTEN gör att så gott som alla läkare kan få jobb - även de slarviga och mindre kunniga. Enligt Staffan Berglund söker sig sådana läkare till just bemanningsbranschen. - Även om man gör en noggrann kontroll så har det förekommit att vi rekryterat läkare som det sen har visat sig inte håller måttet, säger han. Hur lång tid tog det innan det upptäcktes?" Kilde...

Til skræk og advarsel bør disse artikler læses.... Läkarna de stora vinnarna og Hyrläkare kopplas till dödsfall och skador inom vården samt dette TV-dokummentar i serien Uppdrag Granskning ses.... Det kan meget hurtigt blive også vores virkelighed. Det er allerede undervejs.

[nora]

Her i akershus har vi AHUS, og avisen rb har for tre-fire år siden belyst de høye legelønningene, og kom frem til at det var legemangelen som var årsaken til høye lønninger. Det er mange timers overtid som forårsaker de høye utbetalingene.
Her i Norge kan vi søke på nettet på navn og lese ligningen for vedkommende person.
Norske sykehus må søke staten om flere stillinger, og får ikke utdelt så mange stilligner som de trenger.
Ahus har fått mange færre stillinger enn de trenger. Dette er den hurtigst voskende region i Norge, regionen rundt Oslo, og rundt AHUS.
De har mange færre stillinger og mye mindre penger per innbygger enn for eksempel Finnmark, hvor sykehusene har (hadde) tre ganger så mye per innbygger.....
Da må de som jobber her fra før trå til ekstra , og får mange timer overtid og millionlønn.

En helt annen diskusjon er organisering av sykehusene og organisering avhvordan de jobber der.
For eksempel så hadde urologisk poliklinikk ingen kapasietet for nye pasienter, for alle de pasientene som de hadde kom til kontroll stadigvekk. Ved å omorgansiere kontrollene og ikke kalle dem inn så ofte, ble ventelistene omtrent borte.
Bare ett eksempel.
Nytt på ahus er også at de legger pasienten der hvor det er plass, at en men benbrudd kan godt havne på nyre-avdeling osv hvis de har plass. Før så kunne noen avdelinger nseten stå tomme, med full bemanning, og andre ha pasienter i korridorene og overbelastet personale.
mm.