Nytt liv etter operasjon

[gevega]

Skal opereres 23 mars. Lurer å hvor lang tid jeg må belage meg på å være hjemme, tar det lang tid å komme seg?

[baremei]

Nå antar du at vi antar at du skal operere skjoldbruskkjertelen?

[gevega]

Hei. Ja det skal jeg. regnet med at en ikke trengte å utdype det her. Jeg har vært syk med lavt stoffskifte i 11 år nå. Gikk i 9 år uten diagnose. Men endelig noe å forholde meg til. Det er oppdaget en svulst på skjoldbruskkjertelen og fått time til å fjerne hele den 23 mars. Fikk beskjed da om at jeg ble sykmeldt i 14 dager etter det. lurer jo på hva som er vanlig blandt opererte med hvor lang tid det tar å komme i form igjen. Gruer meg veldig, men gleder meg til å bli frisk.

[Hildemor]

Vil bare ønske lykke til med operasjonen jeg da

Har ingen egenerfaring med akkurat det, men jeg har tatt radioaktivt jod og det slår ut kjertelen det også. Det har tatt sin tid å tilnærmet stabilisere stoffskiftet etter dette, men dette er svært individuelt. Det er det sikkert også ved operasjon og tiden det tar etterpå. God bedring!

[Vigdis]

Hei
Sønnen vår var fire år da jeg ble operert. Jeg følte meg så stygg, med et piggtrådarr på halsen, nitten sting, og helt surrete etter å være postoperativ.

Vet du hvilke gullkorn som kom ut fra barnets munn?

Mamma, nå har du to munner! Og den ene smiler hele tiden!

Når jeg ser på alle arrene mine, tenker jeg på det! Vi har våre tatoveringer, som gis oss etterhvert som vi lever. Og i stedet for å føle at vi blir redusert, og stygge, som jeg tenkte før min sønn ga meg verdens beste skjønnhetsattest, så kan vi føle og tenke at dette er våre medaljer, våre bevis på alt vi holder ut! Vi er sterke, selv om vi er svake!

Lykke til med din nye vakre og smilende munn!

Og hvis du har råd, kan du kjøpe, eller lage noen vakre smykker å pryde den vakre halsen din med! Jeg elsker å pynte meg!

[gevega]

Tusen takk for svar her. Er veldig spent på hvordan det går. men ordner seg nok. Har selv 4 barn han minste er fem og lurer fælt på hvorfor jeg skal skjære i halsen hehe.

[Vigdis]

Alt som er viktig for deg er det en vits i! Men det er viktig at du tar hensyn til hvordan du har det, og at de som er rundt deg forstår at ikke alle dager er like gode, sunne og sterke. Og at formkurver sjelden går jevnt opp, de går i rykk og napp!

Din egen utdannelse må du finne ut av, kjenne etter hva du vil. Selv var jeg student da jeg ble operert, det er rundt 14 år siden. I motsetning til deg satte jeg meg ikke inn i noe, og stolte blindt på legene til for ett par måneder siden. Det kan jeg synes er dumt nå, men fortida kan jeg uansett ikke gjøre noe med! Men her og nå kan vi gjøre så utrolig mye!

Jeg antar, utfra det du skriver at du er litt motløs og ser ting i litt sort kulør akkurat nå? Og de dagene vi har disse solbrillene på, ser vi vel ikke verden helt som den er?

Det fine med fremtiden er at vi ikke vet noe om den!

Kanskje blir du friskere raskt, kanskje tar det tid. Etter at jeg begynte på forumet her, har jeg begynt på en dagbok for meg selv. Der skriver jeg medisiner og dagsform, søvn, humør etc. Jeg har nettopp begynt på Armour. Og kanskje vil jeg via det jeg skriver i stikkordsform se at min formkurve er stigende etterhvert! og bli oppmuntret av det.

Diskuter tankene dine rundt situasjonen din med de som du har et nært forhold til.

Selv fikk jeg et ekstra studieeår fordi jeg var så mye syk. det føltes veldig godt å bli sett på den måten da jeg utdannet meg. Når du orker det, kan du jo ta en prat med de på studiestedet ditt, se hvilke muligheter de kan gi deg! Ikke gi opp! Ikke la de sorte og mørkeblå dagene få bestemme over deg!

[Hildemor]

Jeg har ingen tips og skulle så gjerne ønske at din lege har rett. Jeg tror dessverre ikke han har det, 14 dager er for kort tid. Men det betyr ikke at du ikke kan føle deg raskt bedre enn du gjør i dag. jeg har selv tilbragt mye tid på so****, så jeg vet godt hvordan du har det og hvor deprimerende den tilstanden er. Jeg har fortsatt mange slike dager og det er like tungt hver gang.

Men ingen historie er lik kjære deg. Du har lov til å være lei deg over nåværende situasjon. Du har lov til å føle deg motløs over den, men ikke dra tankene om fremtiden inn i det. Den vet du ingenting om, ingen av oss vet noe om den.

Jeg vet at det kan være tungt å lese her inne, jeg opplevde det selv den gangen jeg kom inn her med høyt stoffskifte. Jeg tenkte at dette kommer jeg aldri til å bli bedre av. I tillegg ble jeg livredd da jeg leste om alt man kunne rammes av av ting jeg ikke hadde tenkt en tanke om. Det ble usunt for meg og jeg valgte å ikke bruke forumet på mange år.

Jeg har imidlertid blitt bedre, ikke der jeg ønsker å være - men bedre. Det vil du også bli!

[Anisa]

Da jeg blev opereret fald hele min verden sammen i grus! Totalt! Intet var som det plejede. Jeg kendte ikke min krop længere. Jeg kendte ikke mig selv. Jeg blev iskold på skift med overhed flere gange om dagen. Jeg rystede som et espeløv. Hovedet havde jeg intet af, føltes det som om. Jeg kunne ikke tænke. Jeg kunne ikke huske. Jeg kunne ikke læse og forstå. Jeg kunne ingenting. Dråber af vand, så store som kirsebær trængte ud af mig gennem huden og hvor jeg stod i to minutter, kom en stor vandpyt på gulvet.

I 3 dage stod det på, selv om de straks gav mig 200 mcg Eltroxin to gange om dagen. På fjerde dagen vågnede jeg op om morgenen - uden at vide at jeg var faldet i søvn først - som om jeg slet ikke var opereret. Havde jeg ikke dræn i brystet og tråd rundt om halsen - ville jeg tro, at det hele var bare et langt og frygteligt mareridt. Så "normalt" havde jeg det den fjerde morgen. Og det fortsatte med at være "normalt" med 150 mcg Eltroxin/dag de næste 10 år. Og så var det slut med "normalt". Så virkede Eltroxin ikke længere og hypothyreosen galloperede afsted, mens overvægten blev værre og større... Jeg kastede Eltroxin bort og begyndte bruge Westhroid de sidste par år eller tre. Er blevet menneske igen... det bliver du også.

Det jeg vil sige med det er ikke at forskrække eller skræmme - men bare fortælle, at efter at chokket (over alle forandringer, ubehag og "mærkelige" krops- og psykiske fornemmelser) er drevet over - kommer (som regel) en bedring + god og lang tid til at finde ud af det vigtigste om hypothyreose. Og når/hvis det lave stofskifte endelig bryder ud (hos nogle sker det aldrig), har man forinden haft nogle/mange gode år til at lære om, hvad man kan gøre og hvor man kan finde svarene på de spørgsmål, der altid kommer, når man evt. senere i livet oplever at Eltroxin ikke mere virker og at hypothyreosen begynder at vinde over os.

Så hvis du vågner op til et chok (over alle forandringer, ubehag og "mærkelige" krops- og psykiske fornemmelser) efter operationen - må du aldrig glemme, at det kun er en overgangs og at det hele bliver o.k. igen, selv hvis det bliver lidt anderledes end før.

Vær indstillet og forberedt på det ukendte og vær ikke bange

[Anisa]

Skal opereres 23 mars. Lurer å hvor lang tid jeg må belage meg på å være hjemme, tar det lang tid å komme seg?

Hej gevega

Det er i morgen, at du skal afsted. God bedring efter operationen.