Viser søkeresultater 1 til 10 av 23
Hybrid View
-
05-06-06, 22:50 #1
Hertoghe utdanner leger i tyskland, og nå også Amerika
Har lest på et tysk forum at de har en liste over 179 leger der som har studert under Hertoghe.
Nå var en pasient der hele veien fra USA og de sa at om et år har de et nettverk i USA som drfiver etter de prinsipper.
En i Australia kom over en lege som har studert under Hertoghe, og en i england. Når kommer Skandinavia?
http://forums.about.com/n/pfx/forum.asp ... ab-thyroid
Linda dro dit etter at hollandske Lydia dro dit. Lydia har ligget i senga og blitt brunere av addison over flere år, mens de hollandske legene sa at hun bare var hysterisk og nervøs... Hun var hos dama, søsteren. Broren heter Thierry.
-
31-10-06, 13:39 #2
"Det handler om hormoner" af Thierry Hertoghe
Thierry Hertoghe`s bog "Det handler om hormoner" (The Hormon Solution) har jeg en længere tråd om over "hos mig".... Der er skrevet nogle meget lange uddrag om hormoner generelt og jeg gjorde det for at folk skulle fatte alvoren bag denne bog og i øvrigt - vide meget mere, end når man bare står hos en boghandel og køber en bog på "fornemmelsen", men uden at vide nok om man evt. har brug for den eller orker at studere den nærmere.
Der er en god bog og en meget værdifuld bog, fordi den giver en generel indføring i hormonernes måde at fungere på i den menneskelige organisme.
Jeg vil derfor gerne spørge Jer, om I kunne tænke Jer, at jeg postede den omtalte lange tråd om bogen her på forum? Det gør jeg meget gerne, hvis der er interesse for det
Knus. Anisa• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
-
31-10-06, 14:18 #3
Sv: "Det handler om hormoner" af Thierry Hertoghe
Veldig gjerne! Tusen takk!
• Balder-legen hevder at det er ikke hypothyreose med en TSH på 4,82 som øket til 7,56
• Hypothyreose uten antistoff.
• Levaxin fra oktober 2004. Westhroid fra august 2006. 4 grain ny Armour fra Februar 2010. Levaxin og Liothyronin fra februar 2011. Thyroid-S fra august 2011.
• Stoffskifteprøver etter 4 mndr på Thyroid-S
-
31-10-06, 14:30 #4
Sv: "Det handler om hormoner" af Thierry Hertoghe
Ja takk, det ville vært supert
All kunnskap er god å ta med seg videre..
Hilsen Anne Ma
Bekymring er som en gyngestol: Den gir deg noe å gjøre, men den får deg ingen steder.
-
31-10-06, 14:32 #5
Sv: "Det handler om hormoner" af Thierry Hertoghe
Kommer om ca. 1 time
• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
-
31-10-06, 14:34 #6
Sv: "Det handler om hormoner" af Thierry Hertoghe
Så bra
Hilsen Anne Ma
Bekymring er som en gyngestol: Den gir deg noe å gjøre, men den får deg ingen steder.
-
31-10-06, 15:56 #7
Sv: "Det handler om hormoner" af Thierry Hertoghe
"Det handler om hormoner"
- få viden om hormoner og styr på stress, humør, søvn, hukommelse, energi, libido, vægt og meget mere
af Thierry Hertoghe og Jules-Jacques Nabet
Oversat efter "The Hormone Solution" af Helene P. Sørensen
Forlag: Lindhardt & Ringhof 2003
Antal sider: 381
ISBN 87-614-0355-5

Fra bogens omslag:
Therry Hertoghe er uddannet læge. Han lever bl.a. af at holde foredrag om hormoner og hormonforstyrrelser for både læger og lægfolk i USA og i udlandet. Jules-Jacques Nabet er uddannet læge og arbejder som praktiserende læge i Paris og London med speciale i livsforlængende terapier.
Hormoner styrer vores humør, blodtryk, energi og søvn. De gør kvinder til kvinder og mænd til mænd. Holde os unge og gør os gamle. De styrer libido, virilitet og fertilitet og er en af de vigtigste faktorer i forbindelse med stress og depression. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at hormoner spiller en altafgørende rolle for vores krop og vores generelle velbefindende.
Thierry Hertoghe har i Det handler om hormoner uddraget essensen af en lang række videnskabelige undersøgelser. Han giver i bogen en grundig gennemgang af de forskellige hormoner og deres virkning samt gode råd til hvordan du løser dine egne eventuelle hormonproblemer gennem hormonterapi og en sund og ernæringsrigtig kost. Bogen indeholder en test der hjælper dig at blotlægge dine hormonmangler eller -forstyrrelser som det første skridt på vejen til at få mere viden om og styr på hormonbalancen.
Bogklubben 12 Bøger:
Forfatteren og læge Thierry Hertoghe er overbevist om, at man ved at kontrollere sine hormoner, vil være i stand til at kontrollere sit liv. I hans bog "Det handler om hormoner" får du viden om hormoner, og med den viden kan du få styr på stress, humør, søvn, hukommelse, energi, libido, vægt og meget mere.
Hormoner styrer vores humør, blodtryk, energi og søvn. De gør mænd til mænd og kvinder til kvinder. Holder os unge og gør os gamle. De styrer libido, virilitet og fertilitet og er en af de vigtigste faktorer i forbindelse med stress og depression. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at hormoner spiller en altafgørende rolle for vores krop og vores generelle velbefindende.
Thierry Hertoghe har uddraget essensen af den lang række videnskabelige undersøgelser. Han giver en grundig gennemgang af de forskellige hormoner og deres virkning samt gode råd til, hvordan du løser dine egne eventuelle hormonproblemer gennem hormonterapi og en sund og ernæringsrigtig kost. Bogen indeholder en test, der hjælper dig til at blotlægge dine hormonmangler eller –forstyrrelser som det første skridt på vejen til at få mere viden om og styr på hormonbalancen. Kilde: Bogklubben.dk/cds/showpage.asp?nodeid=2683&inpBook=16592
Min anmeldelse:
Efter at have læst denne bog - er jeg overbevidst om at det er den vigtigste bog om hormoner skrevet for "almindelige" læsere, jeg nogensinde havde mellem hænderne.
Foruden at jeg har fattet tillid til forfatterne, er det også gået op for mig, at denne bog kan hjælpe ikke alene de hormonplagede kvinder i overgangsalderen - men også alle andre, der til dagligt slås med "uforklarlige" helbredsproblemer.
Nu er det desværre sådan, at her i landet er hormonterapi et ukendt fænomen og som Thierry Hertoghe også skriver: "De fleste endokrinologer, de læger som ”officielt” har med hormoner at gøre, specialiserede sig tilsyneladende i diabetes og rettede kun lejlighedsvis opmærksomheden mod andre hormonfelter. De fleste var særdeles traditionelle og brugte betydeligt mere tid på at behandle sygdomme i stedet for at forebygge dem. Lægevidenskaben af i dag er i den grad specialiseret, således at mange læger arbejder med et så snævert fokus på enkelte hormoner, hver for sig, særlig insulin/diabetes, at de overser, selv vildt blinkende alarmsignaler hvis disse lyder udenfor deres eget snævre felt. Jeg foretrækker at følge i mine bedstefædres spor. Den lægevidenskab jeg kendte fra min far og mine bedstefædre var mere helhedsorienteret, dvs. fokuserede på hele personen; den var mere komplet, og dens primære intention var at opnå og opretholde total sundhed.
Derfor kan vi vist nok alle, skyde en hvid pind efter at kunne modtage den rette assistance fra wannabee-endokrinologer her i landet. Alligevel kan denne bog yde en hjælp til at forstå tingenes div. hormonale sammenhænge, og på denne måde bidrage til, at vi hver især ikke sidder i vores små hjem og bare tror at vi er hypokondere, psykisk syge, forstyrrede, urimelige eller bare har "ondt i livet som det er så "moderne" at hæfte på plagede mennesker, der ikke lige passer i "diagnose-standarder".
Det er nu en gang den triste sandhed, at syge af (lavt) stofskifte-sygdomme, ikke alene må tåle og udholde tilværelsen med deres, som oftest, fejlbehandlet sygdom, men også må de leve i ensomhedsbobler skabt af læger og familier uden indsigt i, og forståelse for disse syges daglige udfordringer og daglige plager, pinsler og problemer, nægtet behandlet eller fejlbehandlede stofskiftesygdomme altid fører med sig! Ikke at blive forstået er ofte værre end selve sygdommen. Ikke at blive forstået af læger - er en katastrofe!
Derfor mener jeg helt bestemt, at denne bog fortjener en særlig opmærksomhed og anbefaling, jeg bedst kan gennemføre ved at publicere/lokke med lidt mere af indledningen end man normalt gør i boganmeldelserne. Jeg må tage den chance og håbe på en accept og forståelse for, at netop denne bog fortjener at blive læst af flest muligt og derfor er det nødvendigt at fremhæve mere af dennes indhold - for at den ikke skal drukne i den sædvanlige reklame-semantik, der gør at mange bøger bliver forbigået, netop fordi anmeldelserne i den grad er overfladiske og ligner hinanden...
-
31-10-06, 15:56 #8
Sv: "Det handler om hormoner" af Thierry Hertoghe
Det handler om hormoner
- få viden om hormoner og styr på stress, humør, søvn, hukommelse, energi, libido, vægt og meget mere
af Thierry Hertoghe og Jules-Jacques Nabet

Bemærkning fra forfatteren:
De idèer, procedurer og forslag der er beskrevet i denne bog, er ikke ment som en erstatning for at kontakte din egen læge og opnå lægelig kontroæ med enhver aktivitet, procedure eller idè der kan tænkes at påvirke dit helbred.
Bogen bygger på episoder fra virkeligheden, men tilstræber at undgå enhver form for brud på det professionelle eller personlige tillidsforhold. Derfor har forfatteren tilladt sig at ændre alle navne og personlige kendetegn på de patienter og situationer der er beskrevet, for at beskytte de involveredes privatliv.
Bemærkninger fra Forlaget:
I det danske sundhedssystem forholder man sig anderledes til brugen af hormonterapi end i det amerikanske.
Hormonpræparater er langt sværere tilgængelige i Danmark end i USA. Derfor vil man som læser ikke kunne følge alle Thierry Hertoghes behandlingsforslag direkte, men må oftest (hvilket forfatteren også anbefaler på det kraftigste) omkring sin læge for at få ordineret præparaterne. I kapitlet om hormonprogrammets handlingsplaner findes en liste over de hormoner der indgår i bogen, med angivelse af hvor og hvordan man kan få fat på dem i hhv. USA og Danmark.
Hormonterapi er langt mere udbredt i USA end i Danmark hvor terapi på den måde som Thierry Hertoghe beskriver i bogen, endnu benyttes i langt mindre omfang. Når vi har valgt at oversætte og udgive bogen er det for at give en viden om hvordan man også kan forholde sig til hormoner, hvordan behandlere i andre lande har et anderledes syn på hormoner, deres virkninger og bivirkninger.
Vi har valgt at bibeholde de amerikanske eksempler og cases i bogen og ikke ombearbejde dem til danske tilstande, da der i de fleste tilfælde ikke findes direkte sammenlignelige danske eksempler. Læseren skal altså være opmærksom på at de normalgrænser og grænseværdier for hormoner der er nævnt i bogen, er amerikanske og ikke gælder direkte i Danmark.
Forord af Barry Sears, Ph.D.:
Lægevidenskaben er på vej ind i en ny æra. I dette århundrede vil sundhedsplejen i støt tiltagende grad blive baseret på hormonkontrol. Det er fordi hormoners effektivitet er langt større end medikamenter i almindelighed. Og hvad der er endnu vigtigere: de kan ændre den måde hvorpå vores gener kommer til udtryk. Kort sagt: bedre kontrol over hormoner fører os helt ind til selve sundhedens kerne.
Jeg har haft den fornøjelse at kende Thierry personligt i adskillige år, og det gør mig endnu mere imponeret over hans evne til at diagnosticere hormonforstyrrelser hos et bredt spektrum af patienter. Trods hormonernes stærke virkning er det skarpe kliniske blik stadig nødvendigt for at finde afgørende signaler som ikke altid fremgår af blodprøver. Thierry åbenbarer en stor del af hormonernes samspil, og han bruger et klart og koncist sprog baseret på fire generationer af endokrinologer i ubrudt linje i hans familie. På samme måde som indenfor andre typer håndværk er de højtudviklede observationsevner der er nødvendige for at vurdere hormonproblemer, blevet givet videre fra generation til generation.
Derfor er denne bog i så høj grad værdifuld for både læger og ikke-sundhedsuddannede eftersom diagnostikkens kunst hermed bliver tilgængelig for alle. Lægerne bliver bedre til at se kroniske sygdommes kompleksitet fra en ny hormonel vinkel. Ikke-fagfolk vil blive i stand til at opdage de første tegn på, at deres hormoners kommunikationsmønstre bliver mindre effektive, flere år inden denne svækkede effektivitet manifesterer sig som diverse kroniske sygdomme. Og for folk med regulær sygdom af "ukendt årsag" vil denne bog måske kunne give de indsigter, der viser vej til oprindelsen af deres tilstand.
At kontrollere sine hormoner er at kontrollere sit liv. Denne bog vil give læseren de fornødne redskaber til at realisere dette ofte vanskelige mål.
-
31-10-06, 15:57 #9
Sv: "Det handler om hormoner" af Thierry Hertoghe
Det handler om hormoner
- få viden om hormoner og styr på stress, humør, søvn, hukommelse, energi, libido, vægt og meget mere
af Thierry Hertoghe og Jules-Jacques Nabet

Indhold
Bemærkning fra forfatteren
Bemærkning fra forlaget
Tak
Forord af Barry Sears Ph.D.
DEL I: HORMONERNE
Kapitel 1 - Hormonerne og deres betydning for dig
- Hormonkoncentrationerne aftager oftest med alderen
- Hvad kan du vente
- Finpudsning af hormonbalancen
- De vigtigste hormonudskillende kirtler og hormoner
- Hormonerne i mit blod
- Min egen hormonprofil
- Nødvendigheden af balance
- At sætte livet i bevægelse
- Teamwork
- Når vi bliver ældre
- Dårlige grunde til ikke at anvende hormontilskud
- Sådan bruges denne bog
Kapitel 2 - Test dig selv
1. DEL
- ACTH2. DEL
- Aldosteron
- Calcitonin
- Cortisol
- DHEA
- EPO
- Insulin
- Melatonin
- Pregnenolon
- Progesteron
- Testosteron
- Thyreoideahormon
- Vasopressin
- Væksthormon
- Østrogen
- Energi
- Libido
- Søvn
- Hukommelse
- Hud og hår
- Vægtkontrol
- Stress
- Humøret
- Kredsløbet (hjertet og slagtilfælde [apopleksi])
- Led
- Knogler
- Immunsystemet (forsvar mod infektioner og cancer)
Kapitel 3 - Top-15
- ACTH
- Aldosteron
- Calcitonin
- Cortisol
- DHEA
- EPO
- Insulin
- Pregnenolon
- Progesteron
- Testosteron
- Thyreoideahormoner
- Vasopressin
- Væksthormon
- Østrogen
Kapitel 4 - Samarbejde med din læge
- For det første: find en læge
- Syv skridt på vejen til at identificere en mangeltilstand
- Undersøgelsestyper
- Problemer med undersøgelser
- Undersøgelser
- ACTH
- Aldosteron
- Calcitonin
- Cortisol
- DHEA
- EPO
- Insulin
- Pregnenolon
- Progesteron
- Testosteron
- Thyreoideahormoner
- Vasopressin
- Væksthormon
- Østrogen
DEL II: KROPPEN
Kapitel 5 - Vægtproblemer
- Vægtøgning hos midaldrende - uundgåeligt?
- På Nettet
- Identifikation af mangeltilstande
- Spis dig rask
- Videnskaben siger
- Vægttab: gavnlige næringsstoffer
- Rigtig kost
- Kosttilskud
- Man kan også være for tynd
- Resumè: hormoner forbundet med vægtproblemer
Kapitel 6 - Vejen til skønhed: Pleje af hud og hår
- rynker
- hårtab
- Pleje af huden (ingen reklamer/red.)
- Pleje af håret (ingen reklamer/red.)
- Identifikation af mangeltilstande
- Sundt hår og sund hud: gavnlige næringsstoffer
- Håret
- Resumè: "skønhedshormoner"
Kapitel 7 - Ledproblemer
- Diane
- Anita
- Hvad foregår der i virkeligheden
- Kan uret stilles tilbage?
- Ernæring
- Smertefrie led: gavnlige næringsstoffer
- Identifikation af mangeltilstande
- Resumè: hormoner mod ledsmerter
Kapitel 8 - Ind til benet
- Carine
- Undersøgelser
- Ernæring
- Stærke knogler: gavnlige næringsstoffer
- Identifikation af mangeltilstande
- Martha
- Resumè: knoglestyrkende hormoner
Kapitel 9 - Hjertesager
- Wallace
- Kost og livsstil
- Sundt hjerte: gavnlige næringsstoffer
- Kosttilskud
- Identifikation af mangeltilstande
- Forhøjet blodtryk
- For lavt blodtryk
- Erica
- Beskyttelse af hjerte og blodkar
- Slagtilfælde (apopleksi)
- Resumè: hjertets og arteriernes sundhed
Kapitel 10 - Immunsystemet
- Stimulation af immunsystemet
- DHEA- Cancer
- Melatonin
- Thyreoideahormoner
- Østrogen
- Testosteron
- Væksthormon
- Cortisol
- Progesteron
- Østrogen og cancer- Infektioner
- Testosteron og cancer
- Væksthormon og cancer
- Cortisol og cancer
- Thyreoideahormoner og cancer
- DHEA og cancer
- Serge
- Melatonin og cancer
- progesteron og cancer
- Calcitonin og cancer
Thyreoideahormoner og infektioner- Ernæring
- Cortisol og infektioner
- DHEA og infektioner
- Progesteron og infektioner
- Væksthormon og infektioner
- Testosteron og infektioner
- Østrogen og infektioner
- Stærkt immunsystem: gavnlige næringsstoffer
- Identifikation af mangeltilstande
- Resumè: Hormoner af betydning for immunforsvaret
DEL III: PSYKEN
Kapitel 11- Uden Viagra
- Hormoner: fra forspil til forløsning
- Ernæring
- Gavnlige næringsstoffer
- Identifikation af mangeltilstande
- Chris
- Resumè
Kapitel 12 - Søvn
- Sov godt
- God nat
- God ernæring
- God søvn: gavnlige næringsstoffer
- Identifikation af mangeltilstande
- Resumè: søvnhormoner
Kapitel 13 - Hukommelsen
- Ken
- Ernæring
- God hukommelse: gavnlige næringsstoffer
- Identifikation af mangeltilstande
- Sheila
- Resumè: hukommelseshormoner
Kapitel 14 - Stemningsleje og humør
- Angst
- Depression
- Ernæring
- Gavnlige næringsstoffer mod angst og depression
- Ernæring og depression
- Identifikation af mangeltilstande
- Angst- Resumè: humørhormoner
- Depression
Kapitel 15 - Stress
- Stress
- Bernard
- Ernæring
- Gavnlige næringsstoffer mod stress
- Identifikation af mangeltilstande
- Resumè: stressmodvirkende hormoner
Kapitel 16 - Mere energi
- Gina
- Træthed, træthed eller træthed?
- Ernæring
- Gavnlige næringsstoffer mod træthed
- Identifikation af mangeltilstande
- Sven
- Resumè: energi-hormoner
DEL IV: HORMONPROGRAMMET
Kapitel 17 - Hormonprogrammets kostplan
- Frugt, grøntsager og kød
- Friske økologiske fødevarer
- Sunde fedtstoffer
- Kornprodukter
- Bælgfrugter og nødder
- Mejeriprodukter
- Sukker
- Gær og svamp
- Alkohol og eddike
- Kaffe og te
- Det var hvad vi skal spise... her følger hvordan
- En advarsel
- Spis for at blive rask
- Kønshormoner og binyrebarkhormoner
- ACTH- Hvad skal jeg så helt konkret spise?
- Aldosteron
- Calcitonin
- Cortisol
- DHEA (Bonusfødevarer)
- EPO (Bonusfødevarer)
- Insulin (Bonusfødevarer)
- Melatonin (Bonusfødevarer)
- Pregnenolon
- Progesteron
- Testosteron (Bonusfødevarer)
- Thyreoideahormoner (Bonusfødevarer)
- Vasopressin
- Væksthormon
- Østrogen (Bonusfødevarer)
Kapitel 18 - Hormonprogrammets behandlingsplaner
- ACTH
- Behandling- Aldosteron
- Ernæringsråd
- Behandling- Calcitonin
- Andre hormoner man skal være opmærksom på
- Ernæringsråd
- Behandling- Cortisol
- Andre hormoner man skal være opmærksom på
- Ernæringsråd
- Behandling- DHEA
- Andre hormoner man skal være opmærksom på
- Ernæringsråd
- Behandling- EPO
- Andre hormoner man skal være opmærksom på
- Ernæringsråd
- Behandling- Insulin
- Andre hormoner man skal være opmærksom på
- Ernæringsråd
- Behandling- Melatonin
- Ernæringsråd
- Andre bemærkninger
- Behandling- Pregnenolon
- Andre hormoner man skal være opmærksom på
- Ernæringsråd
- Yderligere bemærkninger
- Behandling- Progesteron
- Andre hormoner man skal være opmærksom på
- Behandling- Testosteron
- Andre hormoner man skal være opmærksom på
- Ernæringsråd
- Behandling- Thyreoideahormoner
- Andre hormoner man skal være opmærksom på
- Ernæringsråd
- Andre bemærkninger
- Behandling- Vasopressin
- Andre hormoner man skal være opmærksom på
- Ernæringsråd
- Behandling- Væksthormon
- Ernæringsråd
- Behandling- Østrogen
- Andre hormoner man skal være opmærksom på
- Ernæringsråd
- Andre bemærkninger
- Behandling
- Andre hormoner man skal være opmærksom på
- Ernæringsråd
- Desuden...
LITTERATUR
REGISTER
-
31-10-06, 15:58 #10
Sv: "Det handler om hormoner" af Thierry Hertoghe
Det handler om hormoner
- få viden om hormoner og styr på stress, humør, søvn, hukommelse, energi, libido, vægt og meget mere
af Thierry Hertoghe og Jules-Jacques Nabet

Hormonerne og deres betydning
Vores krop indeholder over hundrede forskellige hormoner, og mange tusind milliarder enheder strømmer gennem blodkredsløbet hver eneste dag. Hormoner regulerer vores hjerterytme og vores vejrtrækning. Hormoner gør mænd til mænd og kvinder til kvinder. Hormoner får os til at falde i søvn om aftenen og vækker os igen om morgenen. De styrer vores blodtryk. De opbygger knoglevæv, opretholder muskeltonus og smører vore led. Hormoner styrer væksten. De får kroppen til at producere energi og varme. Hormoner forbrænder fedt. Hormoner styrer menstruationscyklus og muliggør graviditet og fødsel. De bekæmper stress, forebygger udmattelse, dæmper angst og lindrer depression. Hormoner står bag hukommelsen. Hormoner sørger for blodsukkeret og sukkermængden i vævene er korrekt. De modvirker allergiske reaktioner og infektioner. De lindrer smerter. Hormoner styrer libido, virilitet og fertilitet. De stimulerer hjernen og immunsystemet.
Man kan uden overdrivelse sige at hormonerne spiller en afgørende rolle for samtlige af menneskekroppens funktioner. Vi kan ikke leve uden dem.
Men i det miljø vi lever i, ved dette nye årtusinds begyndelse – og i særdeleshed efterhånden som vi bliver ældre – er det sjældent at kroppens hormonindhold er optimalt. Det betyder at vores sundhedstilstand heller ikke er optimalt, og så kan problemet i øvrigt være gigt, hjertesygdom, svigtende libido, gråt hår og rynker eller ukontrollerbar vægtforøgelse. Det program, der beskrives i denne bog, en kombination af ernærings- og hormonterapi, kan give alle optimal sundhed. Hormonprogrammet er ikke nogen mirakelkur, og heller ikke noget tomt løfte. Det er virkelighed. Det er for alle der føler sig trætte hele tiden. Eller glemmer tingene. Eller sover dårligt. Eller føler sig mere deprimerede og ængstelige end før. Eller er i fare for at udvikle knogleskørhed eller cancer – for blot at nævne de få af mange, mange ting. Vi har accepteret disse ting som uundgåelige, og i særdeleshed når vi er bliver ældre. Ikke fordi vi har brudt os om det, men vi troede det var noget vi måtte leve med. Vi tog fejl.
Du ved sikkert at kroppens indhold af visse hormoner aftager med alderen. Hvad der i midlertid er mindre kendt, er at indholdet af så godt som alle hormoner aftager, hos både mænd og kvinder. Vores endokrine kirtler kan ikke opretholde samme hormonproduktion som da vi var unge. Og denne aftagende hormonproduktion er den mest afgørende tilgrundliggende proces der er skyld i de symptomer og tegn der følger med alderen, og i masser af andre helbredsproblemer – og den kan behandles. Med passende fysiologiske doser af naturlige hormoner kombineret med en kost der støtter hormonsystemet, plus tilskud af vitaminer og mineraler er det muligt at bevare sundheden i højere grad i længere tid. Jeg anbefaler ikke massive farmaceutiske mængder af standardhormonbehandlinger, som f.eks. de østrogen- og gestagentilskud, der gives til kvinde efter klimakteriet, men snarere finjusterede, individuelt tilpasset stofmængder, identisk i struktur og kvantitet med dem der ellers produceres i yngre, sunde kroppe.
Når alle vores hormoner forefindes i optimale koncentrationer, er vores krop sund, effektiv, tilpasningsdygtig, fleksibel og stærk. Sådan har de fleste af os i 20'erne. Men selv små reduktioner eller ubalancer som de fleste af os kommer ud for i 30'erne og 40'erne, kan forårsage ravage. Og ikke kun for kvinder! Selv oplevede jeg sådanne skadevirkninger da jeg var midt i 30'erne. Jeg tog på i vægt og spiste for meget; jeg følte ofte søvnig midt på dagen. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, havde sparsom energi og var stiv i leddene. Jeg var ofte irritabel og overdreven sensitiv over for stress. Det nåede så vidt, at jeg fik problemer med mit arbejde, mit familieliv og forholdet til mine venner. Og selv om jeg var fagkyndig indenfor ernæring, hormoner og livsforlængelse, følte jeg mig krænket: jeg var alt for ung til at være gammel!
Heldigvis vidste jeg, i kraft af min lægelige uddannelse – og den visdom jeg havde arvet efter familiens tre tidligere generationers endokrinologer (hormonspecialister) – hvad jeg skulle gøre. Jeg var klar over, at der var problemer med mine hormoner, og at dette selv om man i sagens natur bliver ældre, absolut ikke behøver at få negative følger.
I denne bog agter jeg at delagtiggøre læserne i det holistiske sundhedsprogram jeg udviklede til mig selv og til mine patienter, bestående af behandling med naturlige hormoner ledsaget af specifikke kost- og tilskudsforskrifter.
Hvad kan du vente
I dette kapitel følger en oversigt over hvordan hormoner fungerer i kroppen, og hvornår og hvorfor de ikke gør deres arbejde ordentligt. Jeg vil fortælle lidt om hvordan jeg selv nåede frem til at arbejde med dette speciale, og hvordan jeg udviklede min behandlingsfilosofi. Vi vil se på et par eksempler på hvordan mine patienter har haft gavn af et program som beskrevet i bogen – og den gavn jeg selv har haft af det. Vi vil se på, hvordan hormonkoncentrationerne uværgerligt daler med alderen, hvordan denne omstændighed påvirker os, og hvad vi kan gøre ved den. Endeligt vil jeg gøre op med den frygt mange mennesker nærer for hormonbehandling, inden kapitlet slutter med en brugsanvisning til resten af bogen.
Finpudsning af hormonbalancen
Hvert af kroppens talrige hormoner har sit eget arbejde at gøre, men alle samarbejder i et kunstfærdigt koordineret system. Dette imponerende og omfattende samspil kan sammenlignes med et orkester: hvert instrument har sine egne toner og rytmer, men det samlede resultat er en symfoni.
Tilsvarende er kroppen ude af stand til at producere alle de hormoner den har brug for, hvis kosten ikke er velbalanceret. Det første vi skal gøre, er at sørge for at kroppen får de næringsstoffer den behøver for at tage vare på sig selv. En stor del af de fødevarer vi indtager, er i den grad så forarbejdede at vi kan få problemer, selv når vi tror vi spiser sundt. Min kostplan og de ledsagende tilskudsforslag udgør en velsmagende kost, tæt pakket med sunde næringsstoffer; og der påpeges overraskende kostændringer til brug ved specifikke helbredsproblemer.
Men uanset hvor sundt vi spiser, producerer kroppen med alderen støt mindre mængder af alle hormoner. Vores hormonbalance bliver skæv og fejlproportioneret eller, i bedste fald ikke korrekt. I isolerede tilfælde opdager vi det og tilstræber at kompensere – f.eks. med den tilskudsbehandling der gives til kvinder efter menopausen. Men vi har svært ved at se skoven for bare træer. Det er sjældent at problemet og dets løsning udelukkende beror på et enkelt hormon. Ja, indtagelse af et hormon alene kan forværre problemet eller volde nye. Ydermere udskrives langt de fleste hormonrecepter i dag i alt for store doser; de overvælder systemet i stedet for at genoprette balancen. De fleste er desuden syntetiske versioner hvis kemiske sammensætning er en anelse forskellig fra de naturlige hormonstoffer kroppen selv producerer. Dette lyder måske ikke som noget større problem indtil man tænker over forskellen mellem testosteron og østrogen – nogle vil ligefrem sige: forskellen mellem mænd og kvinder – som ligeledes kun består af et par atomer.
Men ved hjælp af naturlige hormoner i mængder der ligger så tæt som muligt på den yngre krops egen produktion, er det muligt at genoprette sundhed og velvære. I det følgende vil jeg beskrive de metoder, der har været til gavn for mig og for mine patienter. Du vil opdage, at når dine hormoner er i balance, i fuld harmoni og bakkes op af en solid og sund kost, kan du føle dig sund og se sund ud uanset din alder.
Fortsættes på næste side• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
Lignende tråder
-
Min nye kokebok-"bibel" - "Nourishing Traditions"
Av anitab i forumet Helbred og kostholdSvar: 1Siste melding: 25-09-11, 15:06 -
"Det handler om hormoner" af Thierry Hertoghe
Av nora i forumet BiblioteketSvar: 21Siste melding: 22-04-11, 16:47 -
"Vores stjålne fremtid" ("Our Stolen Future")
Av Anisa i forumet Andre bøkerSvar: 4Siste melding: 07-03-09, 16:12 -
"konen", "damen", "madamen" mm. er prol.
Av Anisa i forumet Forum: Andre emner (enn stoffskifte)Svar: 2Siste melding: 02-03-09, 17:11


Svar med sitat

Bokmerker