Alternativ kur for galdesten

[Anisa]

Sonja slider med galdesten

- ½ liter extra virgin økologisk olivenolie
10 økologiske citroner

Olien og saften af de 10 citroner røres godt rundt, og af denne blanding (opbevares i køleskab) drikken 1 kop morgen og eftermiddag. Drik hele koppen på én gang.

Det hjælper galdestenene til at passere smertefrit, De fleste klarer kuren uden problemer, men der er også nogle, der søger sengen.

Det er set, at nogle har fået kvalme, men kuren virker i almindelighed inden for 1-3 døgn. Spis kun et lille aftenmåltid eller slet intet.

Det er det ene alternative råd for at komme af med sine galdesten... Det andet - med SAMME INGREDIENSER, men anderledes fremgangsmåde anbefales af min yndlingslæge, Carsten Vagn-Hansen. Var det mig, der havde genstridige galdesten - ved jeg, hvis version jeg ville følge.

Den kommer i næste indlæg.

[Anisa]

Carsten Vagn-Hansens kommentar til galdesten.

Mange mennesker har galdesten uden at vide det. Stenene dannes oftest ved udfældning af kolesterol-krystaller i galden, hvorefter der lægges lag på lag på stenen. Det er de små galdesten, der er der mest ubehagelige, da de kan kile sig ind i udførselsgangen fra galdeblæren eller gå ned og sætte sig i udførselsgangen fra leveren, evt også blokere for bugspyttet, da galdegangen inde i bugspytkirtlen forenes med udførselsgangen fra bugspytkirtlen. Der kan i disse tilfælde komme gulsot, smerter og betændelse, både i galdegange og i bugspytkirtlen. Galdesten rammer hyppigere kvinder end mænd. Overvægt øger risikoen rigtig meget. Er der symptomer fra galdesten, kan det være i form af oppustethed og kvalme, evt smerter.

Tidligere var man meget fastlåst på, at det var fedt i maden, der udløste anfald, men nyere undersøgelser har vist, at fedtindholdet i maden ikke har noget at gøre med, at der kommer anfald. Derimod kan kaffe, også med eller uden sukker, med eller uden koffein, stimulere galdeblæren til at trække sig sammen, så man får anfald.

Det er lettere at forebygge galdesten end at fjerne dem. Kosten skal være fiberrig og fedtfattig. Spis mere frugt, grønsager, kornprodukter klidprodukter (morgenmad. All bran). Sukker øger risikoen for galdesten.

Overvægt øger som nævnt risikoen. Men tab langsomt i vægt, da et hurtigt vægtab kan udløse anfald. Det er heller ikke godt at lade være med at spise morgenmad. Drik 6-8 glas vand hver dag.

Naturmidlet Resium kan hjælpe nogen til at komme af med deres galdesten. Jeg har i hvert fald fået adskillige breve om dette. I et af dem fik brevskriveren galdeblæren fjernet, men der var ingen galdesten i den efter en Resiumkur. I nyeste tid er der også udviklet medicinske stoffer, der gennem sonder kan opløse galdesten.

Galdesten kan fjernes ved en operation, evt gennem en kikkert, men skal hele galdeblæren fjernes, har en undersøgelse vist, at risikoen for svære komplikationer er tre gange større, end hvis man opererer på gammeldags facon, hvor der er bedre oversigt over forholdene omkring galdeblærens udmunding, hvor der godt kan være afvigelser fra det normale.

Der er mange gamle råd om galdesten, hvor der ikke er nogen videnskabelig dokumentation. Man kan dog roligt forsøge dem.

Tag en spiseskefuld olivenolie sammen med en cognac eller en snaps.

Et andet gammelt husråd mod galdesten er en kur med olivenolie og citronsaft. Man skal før kuren faste i halvandet døgn, evt. med indtagelse af flydende kost bestående af urtete, grønsagsafkog og saft fra rå grønsager. Til kuren bruger man en halv liter olivenolie og saften fra cirka otte citroner.

Man starter med at indtage fire spiseskefulde olivenolie og derefter en spiseskefuld citronsaft. Man gentager så dette hvert kvarter, indtil al olien er brugt op. For at lette, at olien glider ned, kan man dyppe skeen i citronsaft, før man hælder olien på. Efter 3-5 timer skulle man så kunne se små sten i afføringen.

Ifølge James Duke’s bog "Det grønne apotek" skulle curcumin, gurkemeje på dansk, kunne forbedre opløseligheden af galden, og hos dyr har man set op til 80% færre galdesten ved behandling med curcumin i forhold til dyr, der ikke fik behandling. Karry indeholder også gurkemeje, og man kan tilsætte mere af den til sin karry.

Marietidsel, Silybum marianum , er godt for leveren og med til at forbedre galdens opløselighed.

Jeg har desværre ikke kunnet finde frem til den "amerikanske kur" mod galdesten, men mener svagt at kunne huske, at den havde noget med æbleeddike eller æblemost at gøre.

Kan nogen af lytterne huske den, så vil vi gerne selv have den opfrisket. Det var er lytterråd vi fik i sin tid.

Forfatter:
Læge Carsten Vagn-Hansen
Carsten Vagn-Hansens Hjemmeside

[Anisa]

Det er det ene alternative råd for at komme af med sine galdesten... Det andet - med SAMME INGREDIENSER, men anderledes fremgangsmåde anbefales af min yndlingslæge, Carsten Vagn-Hansen. Var det mig, der havde genstridige galdesten - ved jeg, hvis version jeg ville følge.

Og så den tredje version, dog ikke så foskellig fra den forrige....dog forstår jeg ikke, hvorfor patienten i nedenstående eksempel alligevel lod sin galdeblære fjerne. Mon "nogen" har skræmt ham til denne beslutning ved at male sorte billeder af en fremtid på olivenolje og citroner med jævne mellemrum?

***

I februar-udgaven (2004) af British Journal of Surgery bringes en sygehistorie fra den kirurgiske afdeling på John Radcliffe Hospital i Oxford.

Der var en mand på 48 år, som i 1988 fik galdevejskolik og forbigående gulsot. Ultralydsundersøgelse viste multiple galdesten (formentlig i galdeblæren, ref.). Efter nogle måneders venten på kirurgernes vurdering søgte han råd hos en plantemediciner (practitioner of herbal cures). For en beskeden sum fik han det råd at anskaffe en halv liter olivenolie og ti citroner. Efter 12 timers faste skulle han indtage 4 spiseskefulde olie fulgt af en spiseskefuld citronsaft hvert kvarter indtil olien var brugt. Det foregik fra kl. 19 til kl. 22, og næste morgen kl 7 fik han kraftig diarre og mægtig ondt i maven. Han siede den tynde afføring og »fangede« derved 4 galdesten med størrelsen 2,5x 1,25 cm., plus ca. 20 ærtestore sten. Han fulgte op med 2 ugers plantemedicinsk kur for at formindske galdeblærebetændelse.

Manden havde det derpå godt i to år, fik da igen galdekolik. Han fik en aftale hos kirurgen og man fandt ved ultralydus, en enkelt stor sten i galdeblæren. Sten og galdeblære blev fjernet uden komplikationer, og under operationen viste røntgenundersøgelsen med kontrast normale forhold iøvrigt.

Plantemedicineren kunne fortælle kirurgerne, at denne behandling er almindelig i hans praksis, at han ikke kender til alvorlige bivirkninger eller følger af behandlingen, ligesom han heller ikke har kendskab til nye galdesten hos de behandlede.

I deres kommentar til »sygehistorien« nævner kirurgerne at kuren er beskrevet i en bog fra 1972, og at de har fundet et lignende tilfælde rapporteret fra Singapore (1986). De finder det overraskende at gulsot og betændelse i galgegange og bugspytkirtel som følge af den voldsomme stenpassage ikke ses rapporteret. Og deres slutbemærkning går på at olivenolie og citronsaft skulle kunne overvejes som »tilskud« ved galdestensknusning og som afkortning af forløbet ved stenopløsning.

Kilde: Helsenyt.com

[Anisa]

Selv er jeg velsignet med ingen fordøjelsesproblemer/sygdomme (med undtagelse af tarmpolypper, men det er jo en helt anden "boldgade") hypothyreosen til trods. Mon det ikke skyldes bl.a. at jeg er helt vild med citroner, stikkelsbær, sure kirsebær m.v. - hvilke jeg altid spiser i store mængder når jeg kan få fat i frugterne. Allerede som barn pillede jeg og spiste citroner, som andre piller/spiser appelsiner - til en stor forundring for mine omgivelser.

Jeg vil selvfølgelig hermed ikke lokke andre til at gøre lige som jeg. Det er jo smag og behag, der er meget individuelle, men at citroner ER en guds gave til ethvert fordøjelsessystem er en kendsgerning og hvis man kan bruge citroner i almindelige mængder - regelmæssigt - bør man gøre det.

[Anisa]

Lecithin kan forhindre dannelsen af galdesten

Artikel i Prevention Magazine, august 1968

En interessant undersøgelse foretaget af forskere ved det medicinske fakultet ved Ohio State University kaster nyt lys over spørgsmålet om, hvordan man holder sin galdeblære fri for sten.

Hvis man er gennemsnitsamerikaner og spiser en gennemsnitsamerikansk kost, og specielt hvis man holder sig til ”fedtfrie” slankekure, så er der en meget stor chance for, at man på et tidspunkt kom*mer til at kandidere til en galdeblæreoperation.

En del sygdomme er mere fremherskende fra 55- til 64-års alderen. En artikel i New England Journal of Medicine fra oktober 1967 vurderer, at af hele den amerikanske befolkning har ca. 15 mio. sten i galdeblæren - eller ville have det, hvis ikke 1/3 af de 1 mio. galdeblærer, der undersøges, hvert år fjernes med kirurgens skalpel.

Omkostningerne til hospitalsindlæggelse og medicin - for slet ikke at tale om den fysiske belastning - nærmer sig en halv mia. dollar om året. Galdesten er faktisk blevet omtalt som en trussel mod den nationale sikkerhed, påpeger artiklen. Fire af de seneste seks amerikanske præsidenter har fået fjernet galdeblæren.

Det er ganske ironisk, at en fødevare, som er strengt forbudt for galdestenspatienter, indeholder stoffer, som har vist sig at være meget effektive til at forhindre, at der dannes sten i galdeblæren.

Stort set alle, der har fået stillet diagnosen galdeproblemer, bliver advaret mod at spise æg. Men ikke desto mindre er æggeblomme rig på vitaminerne cholin og inositol, som er ekstremt vigtige for produktionen af lecithin. Æggeblommen er i sig selv også rig på lecithin. Lecithin er den magiske ingrediens, som kan hjælpe os med at undgå galdesten. Denne nye undersøgelse er bevist ved hjælp af kliniske tests.

Galdeblæren er vigtig

Først må vi forstå, at galdeblæren ikke er så unødvendig, som kirurgens kniv-manøvrer synes at indikere. Galdeblæren, som sidder under højre leverlap, er oplagringsplads for den galde, som leveren hele tiden danner for at hjælpe fordøjelsesprocessen. Leveren danner galden, men da galde kun er nødvendigt, når der skal nedbrydes fedt, sender leveren reservelageret af galde til galdeblæren, som koncentrerer den og gemmer på den, indtil der er behov for den.

Galden nedbryder ikke fedtet direkte, men fremmer bugspyttets nedbrydende aktivitet, stimulerer tarmfunktionen og hjælper til ved fedtets emulsion (opslæmning af at uopløseligt emne i en væske), så det kan optages i kroppen.

Men hvordan klarer mennesket sig så uden en galdeblære? Naturen kompenserer for den manglende galdeblære ved at forstørre galdegangene - de rør, som går fra leveren til galdeblæren til tarmen - så der kan flyde mere galde. Men dette er ikke nær så effektivt som det system, vi er udstyret med fra naturens hånd. Så det bedste er at passe på sin galdeblære og holde den i bedst mulig form, hvis man vil have et godt helbred.

Forskerteamet fra Ohio, ledet af dr. Ronald K. Tompkins, har ved kliniske forsøg fastslået, hvordan man kan spise fedt og samtidig have en sund og rask galdeblære. Fedtet må ikke blive fast, og dette kunne forskerne sikre ved hjælp af kosttilskud af lecithin udvundet af sojabønner.

Det er også fastslået, at mere end 90% af de galdesten, mennesker i den vestlige verden døjer med, primært består af kolesterol. Problemet med at forebygge galdesten består i at bibeholde kolesterolet i en

I mange år mente man, at kun galdesalte var i standt til at holde kolesterol flydende. I 1954 drog svenskeren Isaksson - efter en detaljeret analyse af galden - den konklusion, at saltene ikke alene kunne holde alt kolesterol flydende. Han fandt store mængder fosfolipider i galdeprøverne, og han var den første, der tilskrev dem en rolle ved kolesterolets opløsning.

Nyere undersøgelser i USA i løbet af de sidste tre år har vist, at mængden af salte i galden ikke er så afgørende for at bevare kolesterolets opløselighed som tidligere antaget. Det viser sig, at fosfolipider spiller en fremtrædende rolle ved opløsningen af kolesterolet og forebyggelsen af galdestensdannelse, og fosfolipid-indholdet i hundegalden kan måske forklare Naunyns tidligere iagttagelser.

Og hvad med os mennesker?

Dr. Tomkins og hans medhjælpere studerede to patientgrupper igennem to år ved Ohio State Universitys hospital. Den første gruppe gennemgik galdestensoperationer. Den anden gruppe havde en normal galdeblære. Ved analyser af galden hos disse to grupper fandt man frem til, at fosfolipidkoncentrationen var betydeligt højere hos deltagerne med normal blære, mens kolesterolkoncentrationen var ens i de to grupper. Dette resulterede i et forhold mellem fosfolipid og kolesterol på 6:1 hos de raske deltagere og 2:1 hos de syge.

Årsagen til dette lave forhold blandt galdestenspatienterne ikke var kendt, så forskerne besluttede at finde ud af, om det var muligt at forhøje fosfolipidkoncentrationen i galden ved hjælp af kosten.

En række patienter, som havde fået fjernet såvel galdeblære som galdesten, stillede sig til rådighed. Her placerede man under operationen aftapningsrør i galdegangen, så det var let at tage daglige prøver af galden med henblik på analyse.

Efter at være kommet sig oven på operationen blev alle patienter sat på en fedtfattig kost, som indeholdt en lav mængde kolesterol. Efter tre dage på denne kost fik én gruppe 10 g soja-lecithin i stedet for 20 g kostfedt, mens resten af patienterne fortsatte med den oprindelige kost. Hos de patienter, som fik lecithin, iagttog man en betydelig forøgelse i fosfolipidkoncentrationen - næsten dobbelt så høj som hos ”kost-gruppen”.

Det er vigtigt at bemærke, at mens kolesterolkoncentrationen også blev forøget, hindrede det ikke en betydelig forøgelse i forholdet mellem fosfolipid og kolesterol - på denne måde bibeholdt man et gunstigt klima for emulsion af kolesterolet.

Lecithin findes ikke udelukkende i sojaprodukter og æggeblomme - også lever, hjernevæv, alle naturlige olier, som ikke er varmebehandlede eller har gennemgået andre forarbejdningsprocesser, ølgær og alle slags ubehandlede kornsorter. Personer, som bevidst reducerer fedtindtaget, får forment*lig for lidt af de fedtsyrer, som er nødvendige for at opløse kolesterolet.

I naturlige fødevarer indeholdende fedt er der et bror-søster-forhold mellem kolesterol og lecithin. Når de to stoffer indtages samtidig, holder lecithinet kolesterolet flydende. Men når samarbejdet afbrydes på grund af fremstillingsprocesser, f.eks. hydrogenation (= forandring af olie til fast fedt ved vandbehandling), forsvinder lecithinet, og kolesterolet må klare sig selv.

Når man vælger den rigtige olie, skal man vælge en form, der indeholder rigeligt med fosfolipider. Nogle af de bedste kilder er solsikke-, tidsel-, oliven-, sesam-, jordnødde-, bomuldsfrøolie, som også kan købes hos eller fremskaffes af helsekostforretninger og apoteker.

Kilde: Helsenyt.com