Drop Facebook omgående, lyder opfordringen fra forfatter.

[Anisa]

Facebook er en kræftsvulst på internettet
Drop Facebook omgående, lyder opfordringen fra forfatter.

- På Facebook bliver du lukket inde i et netværk af mennesker med nogenlunde samme arbejde, samme uddannelse, samme værdier og samme verdenssyn som dig selv. - Du befinder dig i et primærnarcissistisk, psykotisk ekkorum af dig selv. Det hele er en fuldstændig selvidentisk reproduktion i en evig gentagelse af det samme.

Forfatter og radiovært Knud Romer holder sig ikke tilbage, når han skal beskrive alle de slemme ting Facebook betyder for verden, Danmark og brugerne. I et længere interview med Politiken opfordrer han derfor alle til at lukke deres profil og komme videre med livet.

- Det, som var hele meningen med internettet, nemlig de andre, de nye ideer og de andre synsvinkler, forsvinder til fordel for en fuldstændig forblændet identifikatorisk tilgang til virkeligheden. Der er ikke længere nogen, der kan vende din verden på hovedet eller ruinere din livsopfattelse, så du udvikler dig, siger Romer videre i interviewet (...) http://ekstrabladet.dk/nationen/article1764790.ece

Politikens journalist Kenneth Lund interviewer Knud Romer, forfatter og radiovært på Radio24syv.

»Facebook er en kræftsvulst på internettet, og alle danskere bør omgående komme væk derfra«.

Sådan lyder opfordringen fra forfatter og radiovært Knud Romer til de over 2,5 mio. danskere, der i dag har en profil på det netop børsnoterede sociale medie.

Knud Romer - hvad er problemet med Facebook?

»Lad mig starte med at slå fast, at jeg elsker internettet. Jeg har været på nettet siden 1994, og for mig er internettet svaret på alle mine bønner. Viden er gjort tilgængelig, jeg kan interagere med folk i Japan og USA, og det har smadret envejskommunikationen fra monopoliserede magtinstitutioner. Men Facebook er blevet en kræftsvulst på internettet. Det er et stort sort hul, der i dag sluger alt det indhold, som kunne være til glæde for resten af kloden. Alle dine links, tanker, opskrifter, musiknumre, projekter og viden er nu lukket inde, præcis som det var, før vi fik internettet, nemlig i din lille, rådne, sociale klub af venner, der alle er enige med dig. For mig er Facebook enden på internettet«.

Hvordan kan det være enden på internettet, at folk deler indhold med deres netværk?

»Problemet er, at andre mennesker ikke har adgang til den viden, der er i de venneklubber, og du kan ikke søge den frem i Google. Så Facebook er i direkte modstrid med nettets fremmeste funktion, nemlig den åbne, fri kommunikation og udveksling af viden. Derfor vil jeg opfordre alle danskere til så hurtigt som muligt at komme ud af Facebook og lægge alle deres informationer ud på åbne blogsider, hvor alle kan linke til det og debattere det«.

Hele artiklen kan læses her: Politiken 23. maj. 2012 KL. 10.38 http://politiken.dk/debat/ECE1633882...a-internettet/

[VibekeW]

Man kan melde seg ut av Facebook, eller man kan ha en konto der og samtidig være reflektert og oppegående nok til å forstå at hele verden ikke består av de 62 venner jeg har på FB ;)

[Anisa]

Man kan melde seg ut av Facebook, eller man kan ha en konto der og samtidig være reflektert og oppegående nok til å forstå at hele verden ikke består av de 62 venner jeg har på FB ;)

Det kommer an på, hvad er grunden til at man er på Facebook. Jeg har personlig ingen mening om mennesker som benytter Facebook i deres almindelig hverdag. Det gør mig ingenting at de gør. Det må de hjertens gerne selv om.

Derimod er min indstilling decideret fjendsk over for Facebook og de af Facebook-grupper, som samles om thyroid-emner. Her er jeg ikke tolerant overhovedet og det er grunden til, at jeg fokuserer på emnet så stærkt.

For hver gang en person skriver på Facebook så lidt som et bogstav eller et komma i et thyroid-relateret emne - udskyder dette (eller lige frem ødelægger helt) chancerne for, at vi kan forandre noget til det bedre for hypothyroide udenfor Facebook, og også indenfor Facebook - simpelthen fordi den pression som oplysninger og spredning af erfaringer før kunne øve på lægerne - i form af at oplysningerne blev delt med "hele verden" - nu befinder sig blandet sammen i en rodebunke, glemt nærmest så snart det er skrevet og postet, og forsvundet sporløst så snart det behager en gruppe at lukke sig selv bag lås og slå, eller slette sig selv når gruppens stifter mister interessen eller bliver fornærmet. Out and gone forever.

Facebook sluger information som et sort hul, og så snart informationen er slugt - er den væk, og kommer ikke til at gavne andre, end lige netop de få som læser det, de endnu færre har skrevet. Fagfolk udtaler, at netop fordi Facebook er kodet som den er, vil det aldrig være muligt at kode optimal søgefunktion. Det vil være alt for dyrt i forhold til formålet, idet formålet er IKKE brugerne og deres behov for at søge information. Formålet med Facebook er udelukkende at sælge reklameplads. Der er ingen grund til at bruge penge, når man kan tjene dem i stedet.

Jeg er ved at kommentere netop det et andet sted på forummet, Jeg er kun nået halvvejs, så det er ikke til at vide om jeg bliver færdig i dag eller først i morgen. Jeg ved også at når jeg først har postet mit svar, bliver jeg ikke lige populær hos alle. Men fuck popularitet! Hvor der handles, der spildes...

Da jeg ikke længere har noget andet liv, frastjålet mig af netop det som jeg slås for at ændre, har jeg masser tid til at være uvenner med hele verden, hvis "sagen" er det værd. Og det er denne sag: at skabe størst mulig pression gennem at sprede flest muligt ord, uhindret og tilgængeligt for alle syge mennesker, deres pårørende, meningsdannere, whatever... Det er netop direkte modsat af, hvad Facebook-grupperne og Facebook-egoisterne gør, og er grunden til at jeg fordømmer alt og alle, som begrænser fri spredning af viden og erfaringer - ved at spilde dem på Facebook.

Så kan man selvfølgelig sige, at folk må selv om hvad de vil og hvor... Jo, det er sandt, såfremt de ikke først kommer f.eks. her, hvor de "høster" hjælp, og bagefter går tilbage til sin Facebook-gruppe, hvor de begraver og gemmer informationer væk fra andre udenfor Facebook, og sørme også Facebook-thyro-grupperne imellem.

Jeg bliver skide vred, hver gang jeg hører at noget som jeg har brugt timer, dage eller uger på at skaffe information om, dukker op på Facebook, hvor det sporløst forsvinder. Havde folk derimod skrevet om samme eller alt mulig andet thyro-relateret ude på Det Åbne Internet - kunne det hjælpe en hel masse mennesker. For mit indre blik ser jeg et billede af en vandhane med hængelås på, mens folk flokkes om den, vanvittige af tørst. Der er masser af vand i vandhanen, men ikke til dem som ikke har nøglen.

[VibekeW]

Hm, ja det er som du skriver, kommer helt an på hvordan man bruker Facebook. Selv er jeg svært sjeldent ute på " det åpne nettet" som du skriver. Det har jeg ikke tid til. Jeg meldte meg ut av Facebook for noen år siden, mye fordi jeg syntes det var så utrolig mye meningsløst som ble delt av mennesker jeg såvidt hadde en relasjon til. Dette stresset meg personlig, og jeg ble irritert. Så var jeg noen år uten FB, og syntes det var vanskelig å følge med rett og slett.

Nå har jeg vært medlem i ca ett år, og er svært nøye med hvem jeg legger til som venn, det er de jeg faktisk har en relasjon til. Så jeg har jo kun venner der som jeg synes om, så det er jo fra egen klan så og si (som han jo kritiserer). Av disse vennene er det endel politikere, endel akademikere (ganske mange må jeg jo innrømme) og endel som er interessert i kosthold og helse.
Det er gjennom hva jo disse poster at jeg får et innblikk om hva som blir publisert på det åpne nettet, gjerne er jo det artikler fra aviser og blogger som blir presentert. Er det noe som virkelig er bra, kan det spre seg raskt, meget raskt på FB, og nå veldig mange.

Et bra eksempel på dette er en kvinnelig lege som på sin status skrev et iltert innlegg der hun kritiserte lokalavisen i Bergen (bt). Hun kritiserte avisen for ukritisk å støtte den nye blåblå regjeringens ønske om å gi leger rett til å forbeholde seg mot å henvise kvinner til abort pga religiøs overbevisning. Innlegget til legen var bra skrevet, med mye faglig tyngde. Først var det hennes venner som delte statusen, så ble statusen åpnet for alle, så ble det oppfordret å sende det inn som et innlegg i avisen.

Uten FB hadde i alle fall ikke jeg fått dette med meg. Det eneste jeg klikker meg inn på utenom ulike forum, er NRKnyhetene.
Så jeg skjønner ikke helt kritikken, og det er nok fordi jeg bruker nettet marginalt egentlig.

Men skjønner jo utfordringen med at det ikke er søkbart for andre når det havner på FB, men kan ikke dette løses av p poste det ute på det åpne nettet, og tenke på at FB kan distribuere informasjonen?

[Nielsigne]

Jeg tror ikke, jeg helt forstår, hvad du mener med dit seneste indlæg, VibekeW, men i hvert fald så burde man jo bruge Facebook til det, det kan, og så alle mulige andre fora til alt det andet. Og nej, Facebook er ikke godt at lægge nogen videre information på. Men det er faktisk netop en god mulighed for at protestere over tingenes tilstand, enten man bryder sig om mediet eller ej. Både presse og politikere lægger mærke til, når folk protesterer på Facebook, og derfor kan man netop bruge det medie til at gøre alle mulige problemstillinger mere kendte.

De store armbevægelser, derimod, må man gøre alle mulige andre steder end på Facebook, både for at have samling på informationerne og for at eje det, man har skrevet ... Og den sags skyld - ikke mindst - for ikke at lægge alt for mange intime informationer om sig selv hvor som helst. Overvågning er i dag ikke udelukkende den (omfattende) udgave, vi har fra offentlige myndigheder, den er også noget, private firmaer udfører, når vi laver vores søgninger på nettet ... Og så alt det, vi selv hælder på nettet, både på Facebook og andre sider. En sund øvelse er ind imellem at Google sit navn og se, hvad de dukker op

Nielsigne

[Anisa]

Jeg tror ikke, jeg helt forstår, hvad du mener med dit seneste indlæg, VibekeW, men i hvert fald så burde man jo bruge Facebook til det, det kan, og så alle mulige andre fora til alt det andet. Og nej, Facebook er ikke godt at lægge nogen videre information på. Men det er faktisk netop en god mulighed for at protestere over tingenes tilstand, enten man bryder sig om mediet eller ej. Både presse og politikere lægger mærke til, når folk protesterer på Facebook, og derfor kan man netop bruge det medie til at gøre alle mulige problemstillinger mere kendte.

Nogen gange er det altså enten eller, for lige så lidt som man kan både blæse og beholde mel i munden, på samme tid - kan man både styrke/skabe synergi (fordel) for Facebook og for ikke-Facebook. Det er og forbliver sådan, at hver gang man linker eller henviser folk til Facebook - årelader man alle ikke-facebook netsteder, der netop er gode til det som Facebook er dårlig til: arkivering, opbevaring og genfinding af viden. Så er vi lige vidt, eller faktisk værre, så vidt jeg kan se, for dette nedlægger eller tørrer ud de frie netsteder, hvor budskaber ellers aldrig ville blive forældet.

Med hensyn til gennemslagskraft, på Facebook som andre steder - kræver det at der er tilslutning. Ved ikke i Norge, men i Danmark ved jeg, at f.eks. en gruppe blev oprettet for 2-3 år siden, med følgende introduktion: "Vi er en facebook gruppe for mennesker, der ønsker at naturlige stofskiftehormoner bliver tilgægnelige i Danmark. Vi håber der kommer rigtig mange medlemmer, så står vi stærkere for at dette kan blive en realitet. Gruppen er oprettet mhp. at få så mange medlemmer, at man kan henvise til siden, til de instanser der har mulighed for at gøre hormonerne tilgængelige i Danmark."

Det som er tilbage af den gruppe i dag er følgende: "Denne side er desværre ikke tilgængelig. Linket, du har fulgt, kan være i stykker, eller siden kan være blevet fjernet." Man kan ikke engang gå tilbage for at se hvad den sag handlede om, og da slet ikke kan man genoptage den. Og hvad har det så nyttet? Havde samme kald fået lov til at blive opretholdt på Internettet, kunne man gå tilbage og genoptage den, eller kunne den næste generation gøre det. Nu vil den derimod sandsynligvis ikke engang ane om 20-30 år, at der findes andet end syntetisk lægemiddel til at behandle lavt stofskifte, fordi alle informationer er forsvundet fra Facebook, fordi aktivisterne mistede gejsten.