Træthedssygdom efter whiplashskade – Luunas præsentation

[Luuna]

Tirsdag d. 13/12 2011 på Facebook:

Bruger:
"What do you say about of the Nature-throid to taken sublingually?"

Teitelbaum:
"will kick in a bit quicker under the tongue, but this also can cause more jagged peaks in anxiety. If it feels better in your case, OK to do that way though. I prefer to simply have the person swallow the tablets. For quick energy bursts if slumping during the day (T4 stays at a steady level over 24 hours, where the T3 levels drop at 4 hours and may need a boost), compounding pharmacies can make sublingual drops with 1-5 mcg ot T3"

Hmm... Sådan nogle dråber kunne Glostrup da godt lave til dig Nielsigne

[Nielsigne]

Hmm... Sådan nogle dråber kunne Glostrup da godt lave til dig Nielsigne

Tja ... tjo... jeg får jo t3 allerede. Tror mere, jeg skal satse på noget med optag, søvn /binyrer og så leveren, der har det med at være sur på mig - trods mine meget få, små og sjældne udskejelser

Men mht det med medicin under tungen: Den virker vel kun, som Teitelbaum beskriver det her, hvis den er lavet til det, mener jeg. Men jeg har selv bedre optagelse ved at ta medicinen under tungen /opløse den langsomt. Jeg tilskriver det bare den langsomme indtagelse. Og Erfas cheflæge Henri Knafo anbefaler jo i øvrigt, at man sluger sin Erfa med et stort glas vand

Nielsigne

[Luuna]

Jeg er lidt anarkistisk, så jeg tænker i den her sag: Bare det virker - for os hver især

Mht. dråberne så er det sagt med et smil og handler bare om, at jeg kan huske, at du et sted har fortalt, at du sommetider har glæde af en ekstra dosis - og samme motto her: Bare det virker

I øvrigt tænkte jeg senere en del over det, du skriver med især binyrerne. Jeg er bare så kvæstet, at jeg ikke har kræfter til at skrive alt det, jeg gerne ville

Lykke til - god bedring til dig også!

[Nielsigne]

Ja, det er lige det ... bare det virker Naturligt, syntetisk, planter, grise ... whatever

[Luuna]

Hold på hat og briller

Det VAR osten, jeg ikke kunne tåle!!!
Jeg ELSKER ost af næsten alle slags og tilberedt på næsten alle måder, men det er godt nok et meget lille offer min tilstand taget i betragtning...

Reaktionerne har ikke lagt sig helt, men jeg har det meget, meget bedre i dag
Jeg bliver også stadig noget hyper af mine 2 x 1/8 Thyreoid - altså 15 mg. i alt. Men det går lige, og jeg må nok tage mig grundigt sammen og styre mit temperament og blive på den dosis i hvert fald en uge endnu.

Efter at have været spærret inde i min lejlighed siden i mandags, vil jeg nu tage en meget kort og helt målrettet tur ned i vores lokale indkøbscenter for at hente en julegave, jeg har bestilt. Jeg parkerer altid lige ved indgangen og undgår myldretid for at spare så meget som muligt på mine kræfter. Dagligvarer bestiller jeg så vidt jeg overhovedet kan på Internettet.

Jeg skal nok blive ramt af virkelighedens hammer: I morgen vil jeg forsøge at finde kræfter til at tilbringe nogle få timer sammen med min familie til en første ekstra juleaften, søndag kommer en veninde for at gøre rent og lige om lidt er det så allerede mandag igen, hvor jeg skal have intravenøs C-vitamin.

Så der går nok lidt tid, før jeg rigtigt dukker op her igen!

Og så... Jeg tør næsten ikke sige det højt: Men jeg tror altså det her virker! I løbet af 9 dage, hvor jeg har trappet op fra et par krummer til de 2 x 7.5 mg
Jeg er stadig helt afhængig af de mange forskellige tilskud til mit immunforsvar i meget høje doser, men det virker lige knap så belastet, og mine smerter er en smule mindre onde.
Hvordan kan det i det hele taget gå til, at jeg nu har skrevet et langt indlæg et andet sted her og så satse på at liste en kort tur ud af huset?

Holder det, holder det, holder det...?? Hvordan vil kroppen reagere på den lave dosis i længere tid...?
Kun tid og tålmodighed kan give svaret... Så jeg tager en meget dyb indånding, bevæger mig udenfor en stund og smiler til verden

til jer alle!

[Luuna]

Update/ændring

OK så. Jeg regnede ikke med at være "på" her men har lige brug for at dele det her...

Jeg klarede turen til centret i går og lå så i nogle timer derefter på sofaen næsten hele tiden med smerter, lammende udmattelse og den form for hjertebanken, der følger med den. Men det var en sejr!
Til sådanne dage er det godt at have nedfrosne middagsrester i fryseren...

Da jeg vågnede i morges var jeg imidlertid hundesyg, og jeg havde temmelig svært ved at se, hvordan jeg skulle komme igennem de næste dage: Jeg hundefrøs, halsen gjorde ondt, jeg var "forkølet" og jeg havde så mange smerter, at jeg bogstaveligt talt dårligt vidste, hvordan jeg skulle komme ud af sengen. Trætheden var overvældende.

Jeg er meget taknemmelig for de mange beretninger herinde om symptomerne på lavt stofskifte, og jeg begynder efterhånden at kende min krops reaktioner på diverse mangler og ting, jeg ikke kan tåle, selvom man selvfølgelig aldrig kan være helt sikker.

Jeg valgte imidlertid at følge min fornemmelse og forfulgte den tanke, at min krop havde desperat brug for mere thyroid, eftersom jeg jo dagen forinden havde brugt så meget mere, end der er normalt for mig for tiden.

Så jeg kravlede ud af sengen, tog en dyb indånding og 1/4 Thyreoid (= 15 mg) sammen med lidt mad. Jeg mærkede også behov for mere cortisol, men jeg turde ikke tage binyreekstrakter sammen med, så jeg tog de sædvanlige urter og vitaminer til beroligelse af nervesystemet i stedet. Jeg lavede mig desuden en kop kaffe (mere om det en anden gang), og hældte en ordentlig omgang d-ribose i.

Herefter lagde jeg mig som altid på mit for mine allerførste erstatningspenge meget dyrt indkøbte magnetbehandlingssystem og tog en dobbelt behandling. På den måde bliver medicinen og d-ribosen kørt godt rundt i kroppen, og bagefter kunne jeg begynde at bevæge mig lidt. Forkølelsessymptomerne tog også af - og 10 minutters let hjertebanken var eneste reaktion på den "høje" dosis!

Jeg må snart helt konkret og bogstaveligt flytte i en meget mindre lejlighed, men hvis jeg får mit liv igen, er det det værd, selvom jeg er skrækslagen for at skulle komme til at leve af ingenting resten af mit liv, og selvom jeg hele tiden tænker på de mange, mange mennesker med usynlige sygdomme, der ikke viser sig ved standardtestning, som bliver diskrimineret, ydmyget og voldstolket uden mulighed for at opsøge anden behandling...

Det er helt for egen regning, og jeg vil ikke just anbefale det, men fra nu af har jeg tænkt mig at øge min dosis mere intuitivt/organisk ud fra min krops signaler. Det er det rigtige for mig at gøre.

Lige nu er jeg mørbanket som efter flere dages hård fysisk udfoldelse. Jeg er træt, træt, træt og mine muskler i hele kroppen er ømme som efter et maraton.
Men pga. den "ekstra" dosis medicin (jeg tager lidt igen om lidt), holder jeg fast i planerne om den ekstra juleaften, og jeg vil forsigtigt tage mig et bad og bevæge mig ud af døren.

Tak for jer herinde!

NB om fødevareintolerance:
Min erfaring er, at de krydsreagerer ligesom allergier, så senere i dag fik jeg pga. "osteturen" (den medvirker i øvrigt til ømheden i halsen) en uventet reaktion på to æg.
Et tip: Hvis reaktionen kommer "her og nu" i form af f.eks. hjertebanken, hjælper det mig at tage 1 - 2 stk. af den noget billigere kopi-udgave af Benaday. Andre kan måske have glæde af Benadryl? Det er naturligvis symptombehandling, og både intolerancen og helst også årsagerne, skal selvfølgelig behandles.

God weekend herfra!

[Luuna]

NB! Alternativ til den hundedyre magnetbehandling:

En infrarød varmemåtte til ca. 1000 kr. vil kunne give meget af den samme effekt, sådan at der sættes gang i kredsløbet, små blodkar udvider sig og hormoner, næringsstoffer og ilt vil få lettere adgang til cellerne.

Se f.eks. her (scroll ned til nr. 12):
http://www.sundcentret.dk/massage-apparater-menu.htm

[Luuna]

Update:

For præcis 14 dage siden skrev jeg bl.a. sådan her...

Efter grundige hovedbrud besluttede jeg mig for igen at forsøge at starte nu, og det lykkedes mig at dele en 60 mg. Thyreoid fra Glostrup i 8 dele. Sådan en lillebitte stump er altså på ca. 7,5 mg = 1/4 grain. (Rettelse d.d.: De 7,5 mg er korrekt, men 1/4 grain er forkert!)

Sådan en tog jeg så ca. kl. 12 med lidt mad samt:

• 1 stk. Sleep Tonight (sænkning af cortisol)
• 2 stk. Revitalizing Sleep Formula (beroligelse af nervesystemet og sænkning af hjernebølgesvingninger)
• 500 mg. B1 Vitamin (beroligelse af nervesystem)
• 1 tsk. bioelektriske spormineraler (letoptagelig magnesium til beroligelse af nervesystem)

Desuden tager jeg det beroligende homøopatiske middel Neurexan fra Heel ca. hver halve time.

Min plan er at forsøge at gøre dette om morgenen/formiddagen hver anden dag i en periode. Det bliver meget svært at sove, hvis jeg gør det om aftenen, og jeg har mest brug for hormonerne om dagen.
Jeg vil så tage jern hver anden dag om aftenen og på de dage, hvor jeg ikke tager medicinen både morgen og aften.

Nu sidder jeg så her midt i mit dilemma:
Medicinen har igen på helt utrolig vis tilsyneladende taget en smule af toppen af mine smerter, men jeg har flimren for øjnene, hiver lidt efter vejret, har lidt høj puls, ryster lidt, er noget nervøs og noget grådlabil ("uforklarligt" ked af det).

... og siden er der godt nok sket utrolige ting

På trods af at jeg i flere dage spiste ost uden at opdage, at jeg ikke kunne tåle det, har jeg nu de sidste dage taget 2 x 15 mg, og i går og i morges har jeg endda taget min kvarte 60 mg Thyreoid uden mad. Urterne og B1-vitaminerne har jeg også trappet ned på, og det homøopatiske middel bruger jeg ikke mere til det.

Det er som om, mine celler er ved at lære, at "det gode" kommer til dem, og at de godt kan tage imod det.

Det mest bemærkelsesværdige er, at jeg fra fredag til i går har haft en form for "aktivitet" hver dag. Det har ikke været muligt, siden kulden og mørket satte ind.

Noget af det, jeg er blevet bedre til, efter jeg blev syg, selvom det stadig volder mig problemer, er at evaluere på baggrund af min egen tilstand og formåen - og ikke på baggrund af andres. Hverken syge eller raske.
Så min tilstand lige her og nu skal altså ikke måles ud fra, at jeg må lade varerne fra Natur og Helse stå uåbnet på køkkenbordet i den kasse, de kom i, at jeg ikke kan begynde at tømme og rydde op i skabe og skuffer, selvom jeg gerne ville, at jeg ikke har kræfter til at tage ud og købe nogle fødevarer, jeg gerne vil have, at jeg ikke kan besøge venner, at jeg ikke kan lægge vasketøjet sammen osv. - for målt ud fra, hvordan jeg f.eks. havde det, da jeg skrev mit første indlæg her, er der nærmest sket mirakler...

Fordi jeg har haft ekstra aktivitet, får jeg naturligvis også ekstra smerter i mine muskler af den type, der minder mest om tilstanden dagen efter hård træning/fysisk udfoldelse, og det kan mærkes især om morgenen.
Anisa citerer Eva Lydeking-Olsen i kommentar #84, og det passer (også) på mig:

Jeg opfatter træthedssygdom som en multidimensionellmultifaktoriel forstyrrelse af helbredet, centreret omkring nedsat energiproduktion i mitokondrier og dårlig iltforsyning til væv og organer, resulterende i dannelse af mælkesyre og andre affaldsstoffer. Dernæst opstår efterhånden iltmangel - betingede smerter i muskler, kognitive svigt og en generel metabolisk forgiftningstilstand.

Men mit generelle smerteniveau målt over hele døgnet er simpelthen lavere på trods af mere aktivitet

Med halsen er det dog blevet værre, og jeg håber, jeg kan få det vendt. Det er ofte et symptom på, at cortisol er for lavt (også selvom det ifølge testning er for højt, for det afhænger jo af, hvor meget man har brug for).
Det kan skyldes ostespiseriet, og samtidig kan det være et godt tegn, tænker jeg:
Jeg har længe haft den her fornemmelse af, at min krop "kører på det forkerte brændstof" (læs: cortisol), og holder den hypotese stik, kan det være, at tilførsel af T3 nu medfører, at mine binyrer kan slappe lidt af, hvorfor mit almene cortisol-niveau er sænket?

Der er lidt uorden i min menstruation, som er en uge forsinket, men det er helt OK med mig. Pga. min alder er det nemlig langt, langt vigtigere for mig, at jeg denne gang kan klare mig med nogle enkelte Panodiler og ikke mindst, at mine ANDRE symptomer IKKE er forværret denne gang. DET er også et mirakel! Siden min allerførste menstruation overhovedet, har jeg haft invaliderende smerter.

Jeg har fortsat nattesved, men også det er lidt bedre. Nok det sidste symptom i denne sammenhæng, der retter sig, forventer jeg.

Jeg kan altså konstatere, at det ser ud som om, at DHEA, pregnenolone, progesteron, det homøopatiske "østrogenmiddel" Refemme virker sammen med thyroid og selvfølgelig også Adrenal Stress End og alle de andre ting - ikke bare på menstruationsproblemerne men på mine generelle symptomer også...

Indtil videre tager jeg det i ret høje doser for at tanke op, og med tiden håber jeg så, at det sammen med alle de andre tilskud kan nedreguleres til små livsvarige doser eller helt tages ud for så at stå klar på hylden til ekstra "forstærkning" i belastede/belastende perioder.

Mit immunforsvar generelt holder også stadig lige akkurat skansen, og det er også bemærkelsesværdigt ved mere aktivitet. Jeg må stadig tage alle de mange tilskud til det, og pga. det møg-stunt med osten, kan jeg p.t. ikke tåle Jacob Teitelbaums ellers helt fremragende vitamin-mineral-pulver, fordi der er protein i Det var jeg ellers lige begyndt at kunne, og det vil kunne lette mig en del. Øv. Men det kommer igen...

Jeg har ikke helt forstået det her!
En af morgenerne her de sidste dage vågnede jeg og tænkte som det første: "Hvad er der i vejen?"
Det, der var i vejen, var, at jeg havde færre smerter og en langt større bevægelighed end normalt. Svært at forklare men simpelthen en basal anderledes følelse i kroppen.

Når det føles forkert, er det jo simpelthen fordi, det for mig (og vel for alle herfra?) er blevet unormalt at have det godt - vi mennesker har heldigvis en fantastisk tilpasningsevne.

Umiddelbart efter gav det anledning til både glæde og tårer. Glæde naturligvis - men også tårer, fordi jeg kom i kontakt med, hvor hårdt det er og har været, og hvor meget jeg har savnet at være fri og veltilpas.

Herefter følger selvfølgelig tvivlen: Holder det? Er det virkelig muligt at skabe yderligere fremgang? Kan det virkelig passe? Er det for godt til at være sandt?

Men længst inde, dybest nede og fra et centreret sted er svarene som regel de rigtige, og dette lyder:
Jeg tror, jeg har haft "subklinisk" hypothyreose siden min barndom... og at dette kan være min vigtigste underliggende faktor i forhold til, hvorfor jeg blev så syg så syg efter min ulykke...

Det giver anledning til både håb og voldsom vrede og sorg. Det konventionelle sundhedssystems totale idioti, kan have stjålet det meste i mindst 7 år af mit liv. Der er mange følelser at bearbejde her... Jeg lader dem komme med tiden i den form og rækkefølge, de melder sig - også de irrationelle og de modstridende. Ingen følelser er forkerte. Ingen. Heller ikke den dybe og helende hulkende sorg, der melder sig der, hvor omgivelserne forventer jubel og glæde. Det der er - det er, og det er i orden!

Min modige holistiske læge, der har haft evnen og viljen til at tænke ud af boksen på trods af, at dette ikke er hans speciale, mener, at jeg skal blive på de 2 x 15 mg. i to uger. Det er meget omsorgsfuldt, fordi han ved, hvordan jeg har haft det. Vi får se, om jeg helt kommer til at overholde det

De næste dage kommer jeg til at tage det meget roligt, tusse rundt og hygge mig, og jeg håber så, at jeg på trods af en længere køretur kan samle kræfter til at kunne være lidt nærværende sammen med min familie juleaften.

Endnu engang tak for jer!

[Sharon]

Tusind tak for dig kære Luuna! Og for alt det, du bruger din sparsomme energi på at dele med os andre herinde. Du er en stor inspiration for mig, og jeg beundrer din grundighed, kampgejst, velovervejethed, motivation, refleksivitet, livsvilje og stædighed!

Om nogen fortjener du 'at finde nålen i høstakken' og at al din behandling vil gå op i en højere enhed, så du begynder at mærke en bedring - og kan komme til at opleve velvære igen. Jeg deler din længsel efter dette - og kan slet ikke forestille mig, hvor hårde år du har været igennem.

Alle de bedste og beundrende tanker til dig fra mig - håber du får en rigtig god juleaften!

[Luuna]

Åh tak Sharon. Så fik jeg tårer i øjnene

Husk, at alt vi kan se i andre, det har vi i os selv. Det er forudsætningen for, at vi kan genkende det

Lys til dig. I julen og til alle tider!