Norge ligger i top på verdens årlige rangliste over lande, der er bedst at leve i.

FN måler i deres Human Development Index-rapport hvert år forskellige faktorer som forventet levealder, skrive- og læsefærdigheder, skolegang og bruttonationalproduktet og udarbejder en liste over 182 lande. I år er tallene trukket fra 2007, og derfor kan finanskrisens konsekvenser ikke for alvor spores i rapportens konklusioner.

Årets Human Development Report fra UNDP opererer for første gang i år med en super-kategori: Very High Human Development, som supplerer de hidtidige kategorier: High Human Development, Medium Human Development og Low Human Development.

Folk, som bor i de lande, der findes i den ny top-kategori kan forvente at være bedre uddannet, leve længere og tjene flere penge.

For eksempel kan et barn født i et Low Human Development-land (Low HDI) forvente at leve lige over 50 år i gennemsnit - 17 mindre end indbyggere i et Medium HDI-land og 30 mindre en borgere i Very High HDI-lande.

Hver femte Medium HDI-land og et ud af to Low HDI-land er stadig analfabeter, mens det er yderst sjældent andre steder.

1. Norge
2. Australien
3. Island
4. Canada
5. Irland
6. Holland
7. Sverige
8. Frankrig
9. Schweitz
10. Japan
11. Luxemburg
12. Finland
13. USA
14. Østrig
15. Spanien
16. Danmark

Med Norge på førstepladsen
, Island på en tredjeplads, Sverige på en syvendeplads og Finland på en 12. plads indtager Danmark således bundpladsen i Norden.

Kilde: Listen (summary)
Kilde: Hele rapporten
Kilde: Politiken.dk

Jeg ved, at det er gode grunde til, at Danmark dratter yderligere ned på ranglisten, fra ringe til endnu mere ringe.... De sidste 8-9 år siden politisk skifte har kostet adskilligt i menneskeliv og afsavn på mange punkter. Ikke mindst er den danske dødelighed som følge af sygdom den største i Norden og blandt de industrialiserede lande i Europa.... Dansk dødelighed på 35% over gennemsnittet for disse lande er ikke noget at prale af. Danskerne dør som fluer når alvorlige sygdomme slår til. Det er ikke noget man taler højt om, når det politiske flertal holder taler i Folketinget.

Det parti, som har hele vejen igennem støttet det aktuelle politsk flertal er Dansk Folkeparti, som udspringer fra det berømte Fremskridtsparti i lidt ældre dage. Deres hovedsag er udlændinger og hvordan holder man dem nede og ude. Dansk Folkeparti har derfor foreslået, støttet og gennemført masser af forskellige love på det sociale område, som jo overlapper med sundhedsvæsenet og.... selv om det var meningen, at udlændingerne skulle "rammes" - blev også alle pæredanskere med sygdom og sociale problemer ramt over en bred kam. Resultaterne kan man se nu med det blotte øje. Det er frygteligt hvad der foregår....

Bl.a. alle sygemeldte skal aktiveres uanset, at de fortsat er syge efter 8 uger. Selv kræftsyge lige efter operation og på kemoterapi kan ikke slippe for at skulle møde op på jobcentre og blive "aktiveret".... De, som endnu ligger på hospitalerne og lige så snart det 8. uge af sygemeldingen er passeret - de har pligt til at tage imod telefonopkald fra Jobcentre for at "drøfte deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet hurtigst muligt". Har hørt om en kræftsyg, som modtog et brev fra kommunen om, at hvis fortsat ikke reagerer på en tilsigelse til en samtale om hans tilbagevenden til arbejdsmarkedet - vil kommunen stoppe hans sygedagpenge.... Manden var død af sin sygdom tre dage forinden. Og dette eksempel er ingen undtagelse. Nakkehårene stritter når man hører og læser om denne "lovgivnings" konsekvenser for syge mennesker.

Alt dette for at hindre udlændinger i at "misbruge de danske velfærdssystemer", men det skader jo ikke, hvis besparelserne bliver størst muligt, vel? Og at det rammer alle, gør heller ikke noget. I Danmark er man ikke længere et medmenneske, når sygdommen eller ulykken rammer og man ikke kan betale skat - midlertidigt eller permanent. Man er ikke noget værd mere og selv om man har borgerrettigheder, tror man, forbliver de kun på papir for de flestes vedkommende....

Selvfølgelig skal man ikke vende det blinde øje til, når nogen, uanset udlænding eller andre misbruger de sociale systemer. Men så bør man finde andre veje at gå, end at indføre love og regler, som forarmer alle som kommer i ulykke. Ved ikke om i Norge findes et tilsvarende det danske forhenværende Fremskridtsparti, men hvis det findes og hvis det også "kæmper" for at begrænse indvandring osv. - skal man tænke sig godt om, før man stemmer på dem ved valget.... da det kan medføre tilstande som i Danmark, hvor velfærden er tæt på at blive smadret af netop det, at udlændinge-regler rammer alle danske borgere over en kam.

Der må være andre måder at holde styr på udlændinge-problemer end ved at ramme alle syge og alle der har behov for hjælp. Der er langt at falde fra førstepladsen og ned til sekstende, og det vil gøre ondt på mange, hvoraf kun de færreste bliver udlændinger. Præcist som det er sket i Danmark de sidste 8-9 år.