Gravid hjælp !! Lægen siger at jeg skal trappe helt ud af min medicin !

[majsen]

hej
Jeg står i den situation at jeg er gravid i uge 10.
Jeg får Erfa, og fejler det, at jeg ikke selv kan omdanne t4 til t3 samtidig med at jeg døjer med at danne nok t4.
Nu vil min læge at jeg skal trappe helt ud af min medicin pga graviditeten, men dette er da ekstrem farligt for både mig og barnet ikke?
Er der nogle der kan hjælpe med nogle links til nogle læger/forskere der præcicerer dette?
På forhånd tak for hjælpen
Den noget fortvivlede majsen

[Anisa]

hej
Jeg står i den situation at jeg er gravid i uge 10.
Jeg får Erfa, og fejler det, at jeg ikke selv kan omdanne t4 til t3 samtidig med at jeg døjer med at danne nok t4.
Nu vil min læge at jeg skal trappe helt ud af min medicin pga graviditeten, men dette er da ekstrem farligt for både mig og barnet ikke?
Er der nogle der kan hjælpe med nogle links til nogle læger/forskere der præcicerer dette?
På forhånd tak for hjælpen
Den noget fortvivlede majsen

Du plejer aldrig svare på mine indlæg, men jeg svarer dig alligevel.... Det er tydeligt at du ikke vil vinde i nogen form for diskussion med denne læge. Links eller ikke links. Hvis du alligevel forsøger, vil du komme til at spilde tiden og du har ikke nogen tid at spilde. Du er gravid i 10. uge.

Du er bekymret for at du ikke danner nok T4! DET SKAL DU IKKE VÆRE! Det er ganske normalt for dem som er i behandling med Thyroid USP præparater, at deres FT4 er lavt eller "ualmindeligt" lavt.

Havde du et højt FT4 under behandling med Erfa, ville det betyder at din krop netop ikke omdanner T4 fra Thyroid-tabletter til nok af T3. Når du skriver "jeg ikke selv kan omdanne t4 til t3" betyder det at du har et ekstremt lavt FT3 tal? Det har jeg svært ved at forestille mig, da chancen for overhovedet at kunne blive gravid med alt for lavt T3 er altså ret ringe.

Med tanke på din sygdomshistorie, vil jeg vove påstanden at du ville slet ikke kunne blive gravid, hvis du ikke havde begyndt med Erfa i sin tid.

Jeg vil også vove påstanden om, at både hvis du reducerer eller hvis du trapper helt ud af Erfa i den kommende tid, vil du selv blive mere syg igen, og dit foster bliver skadet.

Uanset hvor inderligt du ønsker at støtte dig til en læge, og hvor inderligt ønsker du at læne dig op ad lægeassistance - bliver du nødt til at vælge mellem følelsen af at være "tryg" i lægehænder - eller ansvaret for din helse og ansvaret for at dit barn skal fødes sundt og rask (frisk på norsk).

Beklager, men denne læge har bragt dig ind i en situation, hvor du ikke kan indrette dig efter lægens instrukser, uden samtidigt at svigte dig selv og dit kommende barn. Det er et dilemma ingen andre end du kan forholde sig til. Så enkelt er det nødt til at blive sagt.

Hvis du ønsker at forblive gravid og hvis du ønsker at være mor - er du nødt til at overtage kontrollen selv, akkurat som enhver forælder er nødt til at gøre i årene mens børnene vokser op. Betragt det som et forskud på ansvaret, som følger ubønhørligt med rollen som forælder. Spørg dig selv om du har styrke til at tage over ansvaret, og handl derefter.

Drop håbet om at links og kilder får en læge til at reflektere over dem, eller at lægen overhovedet vil tage dem til efterretning... Jeg mindes kun ganske få, nok kun et par herinde, uanset fra Danmark eller i resten af Norden, hvor links og kilder overhovedet gjorde en forskel for læger ansatte indenfor det etablerede offentlige sundhedsvæsen.

Oprigtig ked af at jeg ikke kan trøste dig med håb om at lægen vil lade sig bevæge. Det er jeg virkelig sikker på at han ikke vil, når han overhovedet kan finde på at insistere at en gravid skal trappe helt ud af sin behandling. At han "mener det godt" i forhold til omfanget af sin uvidenhed, er ingen undskyldning når skaden først er sket.

Selv om det kan lyde lidt fladt på baggrund af ovenstående - held og lykke alligevel.

[majsen]

Det er tydeligt at du ikke vil vinde i nogen form for diskussion med denne læge. Links eller ikke links. Hvis du alligevel forsøger, vil du komme til at spilde tiden og du har ikke nogen tid at spilde. Du er gravid i 10. uge.

Du er bekymret for at du ikke danner nok T4! DET SKAL DU IKKE VÆRE! Det er ganske normalt for dem som er i behandling med Thyroid USP præparater, at deres FT4 er lavt eller "ualmindeligt" lavt.

Havde du et højt FT4 under behandling med Erfa, ville det betyder at din krop netop ikke omdanner T4 fra Thyroid-tabletter til nok af T3. Når du skriver "jeg ikke selv kan omdanne t4 til t3" betyder det at du har et ekstremt lavt FT3 tal? Det har jeg svært ved at forestille mig, da chancen for overhovedet at kunne blive gravid med alt for lavt T3 er altså ret ringe.

Med tanke på din sygdomshistorie, vil jeg vove påstanden at du ville slet ikke kunne blive gravid, hvis du ikke havde begyndt med Erfa i sin tid.

Jeg vil også vove påstanden om, at både hvis du reducerer eller hvis du trapper helt ud af Erfa i den kommende tid, vil du selv blive mere syg igen, og dit foster bliver skadet.

Uanset hvor inderligt du ønsker at støtte dig til en læge, og hvor inderligt ønsker du at læne dig op ad lægeassistance - bliver du nødt til at vælge mellem følelsen af at være "tryg" i lægehænder - eller ansvaret for din helse og ansvaret for at dit barn skal fødes sundt og rask (frisk på norsk).

Beklager, men denne læge har bragt dig ind i en situation, hvor du ikke kan indrette dig efter lægens instrukser, uden samtidigt at svigte dig selv og dit kommende barn. Det er et dilemma ingen andre end du kan forholde sig til. Så enkelt er det nødt til at blive sagt.

Hvis du ønsker at forblive gravid og hvis du ønsker at være mor - er du nødt til at overtage kontrollen selv, akkurat som enhver forælder er nødt til at gøre i årene mens børnene vokser op. Betragt det som et forskud på ansvaret, som følger ubønhørligt med rollen som forælder. Spørg dig selv om du har styrke til at tage over ansvaret, og handl derefter.

Drop håbet om at links og kilder får en læge til at reflektere over dem, eller at lægen overhovedet vil tage dem til efterretning... Jeg mindes kun ganske få, nok kun et par herinde, uanset fra Danmark eller i resten af Norden, hvor links og kilder overhovedet gjorde en forskel for læger ansatte indenfor det etablerede offentlige sundhedsvæsen.

Oprigtig ked af at jeg ikke kan trøste dig med håb om at lægen vil lade sig bevæge. Det er jeg virkelig sikker på at han ikke vil, når han overhovedet kan finde på at insistere at en gravid skal trappe helt ud af sin behandling. At han "mener det godt" i forhold til omfanget af sin uvidenhed, er ingen undskyldning når skaden først er sket.

Selv om det kan lyde lidt fladt på baggrund af ovenstående - held og lykke alligevel.

Hej og 1000 tak for svar
Puha det er en svær situation. Tak fordi du gav dig tid til at svare mig. Jeg var til første lægebesøg i dag, og vi talte slet ikke om stofskiftet, men da jeg tjekkede min mail her til aften lå der en besked fra ham, med besked om at jeg skulle ringe til ham i morgen med henblik på at stoppe med min stofskiftemedicin og at det var vigtigt.
Har siddet og læst og læst og læst på nettet og det jeg får ud af det, er det samme som det du siger, at det kan skade både barn og mig at holde.
Puha aner ikke hvad jeg skal gøre

[Anisa]

Hej og 1000 tak for svar
Puha det er en svær situation. Tak fordi du gav dig tid til at svare mig. Jeg var til første lægebesøg i dag, og vi talte slet ikke om stofskiftet, men da jeg tjekkede min mail her til aften lå der en besked fra ham, med besked om at jeg skulle ringe til ham i morgen med henblik på at stoppe med min stofskiftemedicin og at det var vigtigt.
Har siddet og læst og læst og læst på nettet og det jeg får ud af det, er det samme som det du siger, at det kan skade både barn og mig at holde.
Puha aner ikke hvad jeg skal gøre

Det er ikke nok, at lægen er "overbevist". Der er hobetal af ofre for deres læger "overbevisninger" her og andre steder... Hvis du har en advokat i omgangskredsen, kunne du måske bede vedkommende om at udfærdige en juridisk bindende garanti-erklæring, lægen skal underskrive før du følge hans instruktioner. Ved sin underskrift skal lægen garantere at der ikke umiddelbart vil ske forværring af dit helbred, og at der ikke vil ske en fosterskade såfremt patienten følger lægens anvisninger. For fosterets vedkommende skal garantien række i 10 år efter fødslen.

Jeg ved godt at det lyder meget usædvanligt, men der er altså folk som gjorde netop det, i lignende situation som din - og det var sådan set det eneste som fik de pågældende læger til at tænke sig om, eller til - pi...e fornærmede - at udmelde patienten fra sin patientliste. I så fald har patienten vundet under alle omstændigheder!

Det ville være super-interessant at høre, med hvilken forklaring afviser en læge at underskrive en garantierklæring af den art... det er alt for nemt og alt for billigt - for lægen - at slynge instruktioner ud, velvidende at han er 100% ansvarsfri hvis det går galt, og når konsekvenserne af disse instruktioner kun rammer patienten, eller som i din situation, kan konsekvenserne også ramme et barn.

Hvad siger dine pårørende?

[majsen]

Ja det var lige før man skulle gøre det.
Altså fik lige mailen her til aften, så den eneste jeg har talt med om det, er min mand.
Han har siddet og læst med på nettet om hvor vigtigt det er at fortsætte/øge behandlingen af lavt stofskifte. Så han er også noget i vildrede.
Vi har sågar fundet på den danske thyroidea.dk hjemmeside, at de stærkt råder til at gravide øger dosis med 25-50%. Så forstår ikke hans besked om at trappe ud.
Jeg havde i dag ved lægen (sygeplejersken) en puls på 106, måske det er derfor? Grunden til den høje puls skal dog findes i, at jeg de sidste 2 måneder har haft et tilfælde af angst fordi min elskede mormor er død, og det provokerede et angsttilfælde. Før det havde jeg en puls på ca 72-75... så altså ganske normal.
Foruden at man i graviditeten kan have en forhøjet puls pga barnets hurtige hjerteslag.
Hm er spændt på at høre hans argumenter, for har jo aldrig haft det så godt med mine smerter og træthed som jeg har efter start på erfa.
majsen

[Anisa]

Ja det var lige før man skulle gøre det.
Altså fik lige mailen her til aften, så den eneste jeg har talt med om det, er min mand.
Han har siddet og læst med på nettet om hvor vigtigt det er at fortsætte/øge behandlingen af lavt stofskifte. Så han er også noget i vildrede.
Vi har sågar fundet på den danske thyroidea.dk hjemmeside, at de stærkt råder til at gravide øger dosis med 25-50%. Så forstår ikke hans besked om at trappe ud.
Jeg havde i dag ved lægen (sygeplejersken) en puls på 106, måske det er derfor? Grunden til den høje puls skal dog findes i, at jeg de sidste 2 måneder har haft et tilfælde af angst fordi min elskede mormor er død, og det provokerede et angsttilfælde. Før det havde jeg en puls på ca 72-75... så altså ganske normal.
Foruden at man i graviditeten kan have en forhøjet puls pga barnets hurtige hjerteslag.
Hm er spændt på at høre hans argumenter, for har jo aldrig haft det så godt med mine smerter og træthed som jeg har efter start på erfa.
majsen

OK. Mit råd umiddelbart er, at du skriver tilbage til lægen, at du er forhindret i et telefonmøde i morgen, men at du gerne vil komme til klinikken om et par dage eller tre, og at du vil ringe til klinikken i morgen for at få en tid. Det vil give dig lidt ekstra tid til mentalt at forberede dig på denne konfrontation, til at læse noget mere og tænke over tingene. Derudover kan du måske forsøge at bruge disse par dage (eller tre) på at se om der findes en (privat?) obsterikker, du kan indhente second opinion hos (se evt. på lægelisten bag disse Retningslinjer Thyreoidea-sygdomme, graviditet og fødsel og se om en af disse læger kunne evt. kontaktes for second opinion, eller kunne anbefale nogen).

Det lyder godt at din mand er engageret, og ved du hvad? Hvem ellers kan være et bedre uvildigt sandhedsvidne på den effekt Erfa har haft på dit helbred? Og hvem ellers kan være et bedre uvildigt sandhedsvidne på det liv du havde FØR Erfa? Han er også selv den vordende far (!) og derfor er han absolut berettiget til at have både sin egen mening og også indflydelse på forløbet af denne konfrontation. Jeg mener helt bestemt, at din mand skal med som bisidder når du skal til denne læge næste gang og nok også helst gennem hele forløbet frem til fødslen. Forudsat at din mand er i stand til at modstå "autoriteter" og har sin egen, personlige integritet. Ellers vil han hurtigt blive overkørt af lægen.

Din mand skal også være velforberedt på at lægen muligvis vælger at afpresse ham med at pointere "faren" ved fortsat behandling for enten mor eller barn, eller begge. Din mand skal derfor hele tiden huske hvis side han er på: din, din og barnets og sin, din og barnets. Lægens skal hindres i evt. forsøg på at gøre din mand til sin medspiller - du ved: sådan "mænd og mænd imellem"... Det er nemlig set før, at læger kan finde på at forsøge at trække familien over på deres side, når patienten er "genstridig". Det er set mest i psykiatrien, men desværre også i andre medicinske specialer. Sådan en vendekåbe-familie er ikke værd at holde på.

1. Udskyd konsultationen et par dage eller tre, og det vil skaffe dig lidt fred i sindet allerede i aften.
2. Se om du ikke kan finde rette specialist obsterikker, med erfaring med "thyroide-graviditeter" for second opinion
3. Styrk et fælleskab med din mand omkring denne sag
4. Overvej "garanti-forslaget" trods dennes usædvanlighed
5. Tag stilling til dine reaktioner på din mormors bortgang

Grunden til den høje puls skal dog findes i, at jeg de sidste 2 måneder har haft et tilfælde af angst fordi min elskede mormor er død, og det provokerede et angsttilfælde. Før det havde jeg en puls på ca 72-75... så altså ganske normal.

Det lyder som en vigtig sag, du må tage stilling til, her og nu, fordi du har brug for at opretholde dine ressourcer samlet i den kommende tid. Når din mormor har været sådan en velsignelse for dig mens hun levede, bør du sørge for at hendes død ikke bliver til forbandelse for dit liv. Det skylder du hende og det skylder du dig selv, og din familie. Jeg ville selv nærmest forgå af sorg, hvis min søn efter min død havde oplevet at alt hvad jeg har hjulpet ham i at bygge op, mens jeg levede - blev ødelagt eller svækket af sorgen efter min bortgang.

Uanset om man tror på "næste liv" eller ikke - er den bedste måde at værdsætte og hædre dem der er gået bort, som vi har elsket og som har elsket os - at leve og (re)agere som om de fortsat var i live dvs. i overensstemmelse med de hensigter de havde med os. Og de ønsker de havde for os. Jeg er fuldstændig sikker på, at din mormor ville absolut ikke ønske, at du skulle opleve nedbrydende angst i anledning af hendes død. Du kan ære hende bedst ved at stræbe det mest muligt mentalt fredelige liv, hun har ønsket for dig, sikkert lige fra den stund hun så dig for første gang efter at du var født. Det er sikkert og vist!

Jeg blander mig i dit liv, måske lidt rigeligt nu, men det skal virkelig siges, fordi når man selv er overmandet af sin egen sorg, overser man ofte at ens sorg rammer også den der er gået bort.

Selv om aftenen er begyndt skidt og urolig, få den til at ende godt og fredeligt.

Jeg tror, at der er mange her som krydser fingre for dig. God aften.