Vældig interessant.... iflg. danske lægers kollegiale "regler" skal læger, deres ægtefæller og deres børn ikke betale for lægehjælp.

»Det har altid været kutyme, at læger og deres familier kunne gå til speciallæge uden at betale for ydelsen. Men selvom kvinden sagde, at hun var gift med en læge, skulle hun betale, og det er simpelthen for meget,« siger Christine Felding.

»Der skal ikke være brodne kar, der ødelægger denne ordning. Havde patienten vidst, at hun skulle betale, havde jeg sendt hende et andet sted hen. Hvis den behandlende læges kone kom hos mig, og jeg tog betaling for behandlingen, tror jeg, at han ville blive meget sur,« siger Christine Felding.
Kilde: Dagens Medicin

En læser kommenterer bl.a.: "Det kunne være interessant at få uddybet om læger, deres ægtefæller og børn også slipper udenom ventelister mm." Selvfølgelig - siger jeg.

Relateret: Regler om lægers vennetjenester er under pres

Mon norske læger nyder samme privilegier....? Ikke fordi jeg skulle have ondt af at nogen modtager vederlagsfri lægehjælp, men mere fokuserer jeg på en vellønnet faggruppe, som med den ene hånd udskriver store regninger til patienter og den offentlig sygesikring, mens den selv rækker hånden frem for selv at modtage gratis ydelser...