"Når man spiser fedtholdige fødevarer, vil galdeblæren trække sig sammen og udskille en mængde galde. Galden vil blive blandet med den fedtholdige mad, idet den passerer forbi galdeblærens udmunding i tarmen.

Nogle gange vil galde begynde at størkne i galdeblæren, og der dannes galdesten. Galdesten kan bevirke, at der ikke udskilles nok galde, men de kan også sætte sig fast i galdegangene med store smerter til følge.

En typisk behandling af galdesten har været at fjerne galdeblæren med de deraf følgende problemer. Forskning har dog påvist, at kokosolie kan bruges til at opløse galdesten21. På denne måde er det måske muligt at undgå operation, og derved undgås også alle de efterfølgende gener ved et liv uden galdeblære.

Mennesker uden galdeblære kan have problemer med de fedtopløselige vitaminer K, E, D og A; fedt er nemlig en nødvendighed for en optimal optagelse. Da de ikke danner galde i større mængder, men galden derimod siver hele tiden, kan et meget fedtholdigt måltid og omsætningen af fedt give problemer.

Denne del kan kokosolie afhjælpe, da olien optages på en anden måde end de gængse former for fedtstof.

Mennesker, der har fået fjernet galdeblæren, har godt gavn af kokosolie, fordi bugspyt og galde ikke er nødvendige for optagelsen.

Da vi alle reagerer forskelligt, tilrådes det at starte med 1 tsk. og derefter trappe op til 2-3 spsk. pr. dag."
Denne del kan kokosolie afhjælpe, da olien optages på en anden måde end de gængse former for fedtstof.

Mennesker, der har fået fjernet galdeblæren, har godt gavn af kokosolie, fordi bugspyt og galde ikke er nødvendige for optagelsen.
"Kokosolie består af 92 % mættede fedtsyrer, og over to tredjedele af disse er mellemlange fedtsyrer. På denne måde bliver kokosolie unik og det er dette, der adskiller kokosolie fra andre fedtstoffer. Den dominerende fedtsyre I kokosolie er laurinsyre. De øvrige fedtsyrer er caprin- og caprylsyre.

Når de mellemlange fedtsyrer i kokosolien optages i kroppen, foregår det på en helt anderledes måde, end når der er tale om lange fedtsyrer. Kokosolien er mere vandopløselig end de langkædede fedtsyrer, og på grund af dette, kan de optages gennem tyndtarmens væg og direkte i blodbanen, hvor de transporteres til leveren.

De mellem lange fedtsyrer er mindre end andre fedtsyrer, og kræver derfor rmindre energi og færre enzymer for at blive nedbrudt. Derfor kan kroppen også nedbryde og absorbere dem hurtigere, end den kan med de lange fedtsyrer. Kokosolie nedbrydes næsten med det samme af vores spyt og mavesyre.

Når fedtmolekylerne ankommer til tarmen, er de allerede nedbrudte til enkelte molekyler. Der er altså ikke behov for bugspyt eller galde, for at optage kokosolien. I stedet bliver fedtmolekylerne optaget direkte i blodet, hvorefter de transporteres til leveren. Kokosolien transporteres altså ikke rundt i kroppen som andre fedtstoffer; den ender heller ikke i fedtdepoterne, da de bruges til energi med det samme."

Dette citeret fra en lille bog "Kokosolie" af kostterapeuten Pia Birk, Kostterapeuten.dk Jeg forestiller mig, at når kokosolien er så ressourcebesparende på "galde-kontoen" må den nødvendigvis også virke forebyggende mod galdesten eller anden sygdom i galdeblæren.