Når jeg blir gammel

[Vigdis]

Når jeg blir gammel og ikke klarer meg selv, vil jeg bo på et sted som Lotte sykehjem

Det aller første vi gjorde var å kvitte oss med uniformene. Fra nå skulle Lotte være et hjem og ikke en institusjon. Så stengte vi personalrommet. Vi ville ha slutt på følelsen av «oss» og «dem», og være sammen med beboerne hele tiden.

Det nye grunnprinsippet ble at Lotte er beboernes hjem. De ansatte er bare gjester i deres hjem. Beboernes ønsker og behov skulle være rettesnor for arbeidet, ikke systemer eller vaktplaner som skulle gå opp.

I dag er sykefraværet 0,8 prosent – det laveste i hele Danmark.

Verdighet og respekt er nøkkelord for Thyra Frank. Derfor bruker de for eksempel ikke bleier på Lotte uten i helt spesielle tilfeller. I stedet følger de beboerne hyppig på toalettet, også om natten. Sovemedisinene forsvant også etter omleggingen.

[Pingvinen]

For et flott tiltak!
Alle sykehjem skulle vært slik at beboerne er i fokus og at menneskeverd er det overordnede mål.
Har sett litt for mange tilfeller der gamle mennesker blir behandlet som de ikke er verdt noe som helst lenger.

[Elbeth]

Når jeg blir gammel og ikke klarer meg selv, vil jeg bo på et sted som Lotte sykehjem

Det vil jeg også Nå har funnet ut at Lilleborg sykehjem har adoptert Lotte-modellen, så det er da noe bra for noen i framtida...

Skulle tro at så mye som sykehjemsplassen koster hver enkel beboer, at Lotte-modellen kan gjennomføres og gi beboerne mer egenverd og selvbilde enn hva vi leser og hører om fra tragiske historier i norske sykehjem. Da ville jeg heller gjøre en forbrytelse når jeg er gammel og få det tusen ganger bedre i fengsel!

[Anisa]

Skulle tro at så mye som sykehjemsplassen koster hver enkel beboer, at Lotte-modellen kan gjennomføres og gi beboerne mer egenverd og selvbilde enn hva vi leser og hører om fra tragiske historier i norske sykehjem. Da ville jeg heller gjøre en forbrytelse når jeg er gammel og få det tusen ganger bedre i fengsel!

"SÆT DE GAMLE I FÆNGSEL!

Et meget alternativt forslag til forbedringer

I den senere tid har der været en del eksempler på vores behandling af de gamle på plejehjemmene. Som ansat i retsvæsenet med et udmærket kendskab til forholdene for vore straffefanger, vil jeg derfor foreslå, at man lader de gamle komme i fængsel.

Dér vil de nemlig få mulighed for at have deres ejendele i cellen og se TV i deres eget rum. De vil også få ordnet deres tænder og fødder og andre gebrækkeligheder på statens regning.

De vil få vasket deres hår ganske gratis, og de vil også få nye briller, når de trænger og bliver kørt hele fædrelandet rundt, når de skal til diverse behandlinger, af to politifolk i en behagelig bil, forstås!

De vil hver eneste dag få lejlighed til at opholde sig mindst en halv time i frisk luft. De vil blive lægeundersøgt ved det mindste pip, og sygeplejersker vil stå parat med gratis medicin døgnet rundt, hvis de skulle ønske et eller andet. De vil også få bad hver dag og rent undertøj, i stedet for, at bleen bare bliver vendt.

Der vil stå billard og andre forlystelser parat, hvis de skulle ønke lidt underholdning, og den helt store fordel vil være, at man ikke engang behøver at udskifte personalet.

Fængselspersonale er vant til at nurse om fangerne og stå på pinde døgnet rundt for at opfylde deres mindste ønske, at de så udmærket kan fungere som plejepersonale.

Og fangerne, ja dem sender vi på plejehjem, hvor man kan holde dem neddyssede med beroligende midler, så de bliver fromme som lam og ikke har kræfter til at ringe på klokken.

De må så vænne sig til at bade hver 14. dag og få frataget alle deres personlige effekter, for at personalet ikke skal bruge for meget tid på at gå uden om kommoden, lænestolen og TV’et. Der skal de så, hvis de ikke er gået helt ud af beroligende midler, sidde og flette lidt pettigrør, og blive kørt ud på terrassen en gang hver uge for at få lidt luft.

Jeg er ked af at måtte sige det, men de bliver også nødt til at vænne sig til at spise papmad, som kommer fra et stort centralkøkken og smager som at stikke tungen ud af vinduet.

Det sværeste at vænne sig til vil nok blive.... at man skal til at bruge alle de penge, man ikke har, på medicin, tandlægebesøg og briller.

Nogle vil nok indvende, at det dog var en frygtelig tanke. Hvorfor dog det? De gamle er jo ikke skyld i, at de er endt på plejehjem. Fangerne har mildest talt selv været ude om, at de er havnet i fængsel."

Kilde: Et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad, indsendt af Tove Nielsen