Om sykefravær

[Damen]

Problemet blir jo på sikt, når "samfunnet" ikke får råd til å betale for alle sykeutgiftene. Hvorfor er vi så mye mere syke her i Norge enn i våre naboland? Jeg er ikke enig i alt Skavland sier, men det er noe sant i at man ikke alltid trenger å sykemelde 100%, men f.eks bare 50% hvis det er oppgaver man kan klare å utføre. Men da må man sette seg mer inn i situasjonen, og det krever jo mer av pasient og lege (og arb.giver), så da velger man vel enkleste løsning, 100%.

Det varierer stort fra lege til lege hvor lett det er å få sykemelding. Noen er altfor slepphendte spør du meg... Og andre er altfor strenge, har vært borti begge sorter dette året.

[nora]

jo men det er tallmagi.
Når flere er i jobb , da blir nødvendigvis flere sykemeldt. De går etter absolutte tall når de skriver at symemelidngene øker, ikke etter prosent for hver aldersgruppe.
Nå er også flere mellom 60 og 67 i jobb, og de får nødvenigvis mye mer kreft og andre alvorlige sykdommer, og den tallmagien kunne man spart seg, for hvis man hadde tatt prosentene for hver 10års periode (altså 31-40-åringer, 41-50-åringer, osv) og sammelnignet prosentene med årene før, da ville en økt sysselsetting og flere eldre i full jobb ikke fått opp tallene.

Nå er det de absolutte tall som drar opp, rett og slett antall syke uten at de korrigerer for hvor mangs om jobber engang...døh.

Og de har ikke engang korrigert for svineinfuensaen.

[Hansen]

Jepp Nora - lemfeldig omgang med statistisk materiale.
Og demtrur at folket ikke skjønner såppass ?

[Lillepus88]

Statistikk er den vitenskap som forteller oss at dersom man har et bein i fryseboksen og det andre på kokeplaten så har man det i gjennomsnitt ganske skjønt

[Damen]

Nå husker jeg ikke tallene i hodet, men mener å ha lest at vi har altfor mange sykemeldte pr. menneske som jobber. Og det gir jo et ganske godt bilde. Jeg tror desverre at på sikt vil ikke Norge AS ha råd til å opprettholde dagens sykelønnsordning. Derfor er det viktig at de som er syke, får det de har krav på. Og at de som f.eks kan klare å være bare 50% sykmeldt, bidrar med 50% og ikke bare tar imot 100% sykemelding fordi det er det enkleste.

[Hansen]

Det er nok meningen bak, men da betyr det jo at man i de kretser antar at folk ikke gidder å yte det man har evne til, altså gidder i betydningen "jeg vil heller gjøre noe annet enn å gå på jobb".

Og den antagelse vil jeg ikke dele !
Jobben er viktig for folk - mye av livet blir borte når man ikke har noen.
Og jeg synes det er både arogant og stygt å tenke slik om de menneker man er satt til å styre eller hjelpe.
For man antar jo at her er det penger å spare - noe jeg mener ikke det er.
Og skal vi inn i et dørvakt-tyrrani og gå s****rotgang når man er syk da ?

Så er det jo slik, at ikke alle som er borte fra jobben med sykemelding er syke.
Men det betyr jo ikke at de kunne vært på jobb !
Og der må man jo bare finne andre løsninger å slikt ikke kommer på sykebudsjettet, men på et behovsmudsjett.
For behovet for å være borte fra jobb når man ikke er syk - er der bare.

[Anisa]

Nå husker jeg ikke tallene i hodet, men mener å ha lest at vi har altfor mange sykemeldte pr. menneske som jobber. Og det gir jo et ganske godt bilde. Jeg tror desverre at på sikt vil ikke Norge AS ha råd til å opprettholde dagens sykelønnsordning. Derfor er det viktig at de som er syke, får det de har krav på. Og at de som f.eks kan klare å være bare 50% sykmeldt, bidrar med 50% og ikke bare tar imot 100% sykemelding fordi det er det enkleste.

I Danmark findes der ikke en del-sygemelding. Ikke i en afklaret form som i Norge. I Danmark derimod skal alle sygemeldte job-aktiveres efter den 8. sygemeldingsuge. Dvs. langtidssyge, uanset kronikere eller f.eks. kræftpatienter under eller efter operation, eller i gang med kemoterapi dvs. alle patienter uanset hvad de fejler - de skal ud og "jobbe" i forskellige aktiveringsprojekter. Kan de ikke sidde op, bliver sygesenge stillet op på aktiveringsstedet. Kan de ikke gå på toilettet uden hjælp, får de ble på. Kan de ikke gå, bliver de fragtet med taxa til aktiveringsstedet og hjem igen efter 6-7 timer dagligt. Er de mindre end døde eller bevidstløse - ja, så går det sociale maskineri i gang og de skal møde op ellers bliver sygedagpengene frataget. I Danmark kan man ikke få socialhjælp hvis man bor sammen med eller har ægtefælle, der tjener mindstelønnen, så de syge er slavebundet til systemet og må gøre hvad de får ordre på.

Selv de som endnu er indlagt på sygehuset har pligt til at deltage i et "telefonmøde" med Jobcentre, for at drøfte deres tilbagevenden til arbejdsmarked.... uanset at mange slet ikke endnu ved om de overhovedet overlever sygdommen. Det er faktisk stygt og umenneskeligt, men sådan er det. Efter et år skal de sygemeldte flyttes over på socialhjælp. Kun i undtagelsestilfælde må de langtidssyge oppebære sygedagpenge længere end 52 uger.

Disse regler er blevet indført på baggrund af samme argumenter om, at riget fattes penge og at staten ikke har råd til alle de mange syge. I Danmark skrives der og siges, at Danmark topper i Norden i antallet af langtidssyge. I Norge siger politikere at det er i Norge at tallet topper, og Sverige siger de det samme, bare at det er svenskere som er mest syge i hele Skandinavien.

Faren ved blindt at stole på de politisk animerede beregninger, uden at disse i virkeligheden bliver uvildigt verificeret er, at også i Norge bliver denne type af sygedagpengelov som den danske - vedtaget, hvis den "offentlige mening" hopper på limpinden og borgerne begynder selv at støtte politikere, uden at tænke på at næste gang er det måske deres tur til at bukke under for sygdom. Det er meget farligt vej at begive sig på, hvor det er borgerne imellem at den politiske manipulation vinder mest gehør. For så gør vi det lettere for de politikere, hvoraf de fleste har en helt anden agenda end det vi tror.

I Danmark handler det siden år 2000 mest om at lægge så mange begrænsninger og restriktioner på alle former for velfærdsydelser for at begrænse indvandrernes adgang til at misbruge systemet. Det er det det hedder hos os, men som ingen taler højt om. Jeg er enig i, at det er ikke acceptabelt at misbruge systemet, men så må man løse det på andre måder, end at alle borgere, ikke mindst de alvorligt syge, der aldrig kunne drømme om at misbruge noget som helst og som hele deres liv har betalt deres skatter til fælles kasse, ikke også skal betale prisen for, at bestemte politiske grupperinger med indvandrere som påskud - indfører massive forringelser for befolkningen, ene og alene fordi de vil indføre amerikanske tilstande ad bagvejen, altimens den troskyldige befolkning tror at det er for at begrænse adgangen til misbrug. Der har altid været misbrug og der altid vil være misbrug. Det er man nødt til at acceptere til en vis grænse, som gælder generelt, for alle befolkningsgrupper.

Ønsker man derimod ikke at anlægge et nuanceret syn på dette problem, ender det med at også Norge indfører - bakket op af den (endnu) raske og bekymrede del af befolkningen, samme regler for sygemeldte som de danske. Og det vil rage de ansatte i NAV om den sygemeldte overhovedet kan klare at være i aktiveringsprojektet 7 timer hver dag og flere uger ad gangen, fordi de har deres vejledning og den skal overholdes. De emsige, selvrethaveriske kancelisternes og borgernes yndlings udtryk: "Sådan er loven", "Alle skal rette sig efter loven", "Loven er ens for alle". Det lyder meget godt, men når det anvendes mod hensigten, bliver alle, "skyldige" som "uskyldige" ramt uanset at de fleste ikke har bedrevet noget forkert.

[Damen]

Enig med deg jeg Anisa! Men, jeg mener fortsatt at det må være lov for legen å i det minste spørre, Tror du at du klarer å jobbe 50%? Kan jeg og arbeidsgiver gjøre noe for å tilrettelegge for deg, slik at du kan være i jobb? Dette kan vel neppe sees på som restriksjoner. Hvis svaret er nei på alle spørsmål, er det jo ikke tvil. Men hvis det er mulig, bør jo slike spørsmål utredes, uten at den syke skal føle seg mistrodd. Det er jo lovpålagt å skrive skjema ang. dette nå, etter hver 6 uke sykemeldt. (mener jeg det er).

Jeg husker fra jeg var gravid, og ryggen streiket mot slutten. Da skrev bare legen ut 100% før jeg fikk snakket ferdig, og jeg ba han om å endre til 50% fordi jeg kunne klare å jobbe halve dager. Er klart jeg kunne tatt i mot og kost meg hjemme jeg, men for meg blir det å snylte når man faktisk orker halvparten. Det er dette som er mitt poeng, og jeg tror det er mye å spare bare på det å ha en dialog. (uten mistroelser)

Ellers tror jeg det har mye å si hvordan arbeidsplassen er når det gjelder sykefravær. (arbeid med HMS) Kan ta et eksempel fra egen vennekrets. Har en som jobber på et sted hvor de har 3,5% sykefravær i løpet av et år. De har topp involverende arbeidsmiljø hvor alle trives og yter det de klarer. En annen en jobber på et sted som har 14,5% sykefravær.... Hvor vedkommende er så sliten av jobben, og derfor ber om å få sykemelding i perioder for å få pustet ut. Og arbeidsoppgavene er ikke så ulike... Bare en digresjon!

[Anisa]

Jeg husker fra jeg var gravid, og ryggen streiket mot slutten. Da skrev bare legen ut 100% før jeg fikk snakket ferdig, og jeg ba han om å endre til 50% fordi jeg kunne klare å jobbe halve dager. Er klart jeg kunne tatt i mot og kost meg hjemme jeg, men for meg blir det å snylte når man faktisk orker halvparten. Det er dette som er mitt poeng, og jeg tror det er mye å spare bare på det å ha en dialog.

Det er meget prisværdigt og hvorfor ikke, når man kan arbejde mens man er gravid og graviditeten ikke er hård at komme igennem. Det gjorde jeg også selv indtil 14 dage før fødslen. Men jeg tror, at kernen til problemet, de mange sygemeldinger findes et andet sted, end hos den enkelte sygemeldte.

Der hvor jeg selv tror den største skade sker er, når en kronisk sygdom som hypothyreose (og andre) ikke bliver udredt ordentligt eller - bliver udredt i overensstemmelse med de forestillinger lægerne selv har om sygdommen, hvor det er netop deres "syntetiske" indgang til så diffuse sygdomme som skjoldbruskkirtlens i realiteten gør folk meget mere syge og invaliderede end de ellers behøvede at være.

Her er lægerne med til at tømme samfundskasserne for penge, fordi de gør deres patienter mere syge, hvor de burde gøre det modsatte. Og som jeg skrev i dag, i tråden Idiotforklaringer har en del læger denne holdning, at så længe der findes et fintmasket velfærdssystem til at opfange de "forværrede", er der ingen grund til at piske sig selv til at hjælpe disse patienter så de kan undgå at havne på offentlig forsørgelse.

Jeg tror selv, at det er sundhedsvæsenet med sine stivnede holdninger til behandlings-paradigme anvendt over for kronisk syge, som koster samfundet mest penge. Også denne "psykiatrisering" af kroniske stofskiftepatienter jeg skrev om her som er med til, på sigt at tømme de offentlige kasser. Jeg tror derfor ikke, at det nytter stort når patienterne selv forsøger at råde bod på problemet, hvis sundhedsvæsenet stort set gør det modsatte af at tænke langtsigtet økonomisk, hver gang sundhedsvæsenets ansatte blot sender forkert behandlede syge over på offentlig forsørgelse. Det er der det store pengespild findes, mener jeg.

[Pebles]

Det heter seg jo at vi skal være så flinke med dette,
det lages mange reformer og ideer men det er dessverre totalt avhold av folk som følger opp og lærer opp de som skal håndtere dette,,

et stort problem er jo også interessen for det bl.a fra nav, mye arbeid vettu og så må man jo aktivisere hjernebarken og følge med,

mye enklere når man slipper det,

Vi har IA reformen og mange bedrifter som er innen det systemet,
mange steder fungerer det men på de fleste steder er det ingen som har i oppgave å følge det opp,
ei heller hos Nav.

Mange bedrifter i en viss størrelse har funnet den store gevinsten det er å ha et hms system som virker og dertil egnede folk til å håndtere dette.
Dessverre er det fremdeles sjeldent,
så kan man jo spørre seg hvor økonomisk fornuftige lederne i disse bedriftene er,
Det er fremdeles et stort sprik mellom de nye,unge,hyperaktive i f.eks butikk salg som fokuserer kun på dagens salg,
eller timens bong, og som ikke tenker langsiktig nok til å bry seg om kunden følte velbehag slik at den kommer tilbake gang på gang,

De stedene som har skjønt det har sett verdien av de seige,
de som er trygge og stabile, som har en terskel for fravær og en integritet ifht arbeidsplassen,
det er de som har blitt sett uten masse stress og pes, og det er de som føler seg viktige,
det er også som regel dem som får kundene til å komme tilbake gang på gang,

Hadde alle reformene til Nav fungert og det fantes folk der som var interessert hadde jeg ikke hatt noen yrkes karriere,
Og hadde våre store ledere skjønt hvor økonomisk det ville vært å fått et bedre behandlingssystem, og en bedre og mere riktig behandlet befolkning,

ja da hadde vel vi ikke hatt noe forum heller!

Men drøm søtt alle sammen,
Kommer aldri til å skje!