Mangel på alternativ tenkning og evne til å "høre"; nok en gang....

[Jeanette Ws.]

Jeg må si det er mye i denne artikkelen jeg kjenner oss stoffskiftesyke igjen i; mht. kampen om å bli hørt og legenes mangel på alternativ tenkning. Og mine tanker om helsevesenets mange "alternative" agendaer, som ikke gavner pasienten, nøres oppunder for å si det slik. Slik jeg skjønner det, må Ida ha bedt om en behanding som hun til slutt fikk, som var riktig.. Men da var det for sent... Ida døde til slutt av kreft; og opplever selv at hun ble sviktet av helsevesenet..

Sitat : "Når du er svært alvorlig syk, skal du være trygg på at helsevesenet har gjort alt for å hjelpe deg. Ida Wassås var ikke trygg på dette da hun døde sist søndag, bare 28 år gammel."

http://www.vg.no/helse/artikkel.php?artid=10025563

http://www.vg.no/nyheter/innenriks/a...artid=10025751

Jeg merker meg spesiellt følgende uttalelse:

"Men hun mente til det siste at dere var for lite aktive til å tenke alternativt da den første behandlingen ikke virket."



Det er virkelig forferdelig trist...

[Anisa]

Jeg må si det er mye i denne artikkelen jeg kjenner oss stoffskiftesyke igjen i; mht. kampen om å bli hørt og legenes mangel på alternativ tenkning. Og mine tanker om helsevesenets mange "alternative" agendaer, som ikke gavner pasienten, nøres oppunder for å si det slik. Slik jeg skjønner det, må Ida ha bedt om en behanding som hun til slutt fikk, som var riktig.. Men da var det for sent... Ida døde til slutt av kreft; og opplever selv at hun ble sviktet av helsevesenet..

Måske blev hun ikke svigtet og måske bliver vi heller ikke svigtet? Man bliver svigtet såfremt lægerne udelader at bruge den viden (og midler) som findes, men som lægerne ignorerer. Men hvad hvis lægerne ikke har den fornødne viden og i stedet anvender den overflødige (eller direkte fejlagtige) viden de tror på? Kan man bebrejde dem i så fald, at deres patienter dør eller værre (ja!), at patienternes liv dør som følge af lægens mangel på rette viden og rette erfaring samt (vigtigst!) - lægens mangel på indre vished om, at han/hun både vil og kan gøre sit bedste. Ingen forlanger mirakler! Bare gør dit bedste! Det gør du ikke nu! Læge!

At være læge er ensbetydende med at lægens væsen, personlighed, integritet og MOD skal være fuldt integreret i lægens gerning, før man overhovedet kan begynde tale om en god læge. I stedet "yngles" horder af ryggeløse, autoritetstro læger på vores universiteter, som vi selv betaler - høj som lav - i hele samfundet. På disse universiteter lærer de at være medicinske bogholdere, uden føling med de anvendte medicinske videnskaber, deres indre identitet som læge (undtagen enormt oppustet, indholdsløst EGO) og uden føling med deres patienter, endsige - respekt for den "lille" patient. Dette er hvad vi døjer med i dag og derfor bliver flere og flere syge af manglende eller dårlig lægehjælp.

Der er ikke noget så livsfarligt som en dårlig læge! Alle verdens diktaturer i historiens samlede perspektiv har ikke kostet så mange tabte liv som de liv der er taget af vores samlede lægestand på planeten Jorden, ikke mindst i nyere tid! Så enkelt kan det siges! Hvorfor?

"En af de ting, man som lægestuderende lærer på universitetet, er at tvivle på alt. Undtagen det, man skal kunne til eksamen. Ellers må man ikke være sikker på noget som helst. Det ville være dejligt at kunne tro på det, man har erfaret i forbindelse med sit praktiske arbejde og har lært af sine patienter, kolleger, andre sundhedspersoner og alternative behandlere. Men det må man ikke. Der er et massivt krav om, at alt skal være evidensbaseret, det vil sige bevist ved hjælp af lægevidenskabelig forskning. Men forskning er dyr og besværlig, så det er højst en fjerdedel af det, en læge gør, der er evidensbaseret. Resten gør vi, fordi vi har erfaring for, at det hjælper. Men tror man på noget, der har vist sig at virke, bliver man i lægesystemet utroværdig, hvis der ikke foreligger videnskabelig evidens for det.

Det gør det ikke bedre, at Det Nordiske Cochraneinstitut, der overvåger kvaliteten og troværdigheden af lægevidenskabelig forskning, har meldt ud, at det højst er 6 procent af forskningen, der er troværdig. Resten er behæftet med fejl og ofte påvirket af dem, der betaler for forskningen, i første omgang medicinalindustrien. Forskning vedrørende lægemidler fylder alt for meget. British Medical Journal gætter på, at det kun er ti procent af forskningen, der er troværdig. Kommer der generelle anbefalinger vedrørende brug af visse lægemidler eller næringsmidler, er de professorer og videnskabsmænd, der kommer med anbefalingen, alt for ofte knyttet til medicinalfirmaer eller fødevareindustrien.

Selvom der foreligger lægevidenskabelige undersøgelser, der tyder på et eller andet, er tvivlen så grundfæstet, at man ikke tør stole på dem. Det er meget sjældent, at en ny lægevidenskabelig undersøgelse tør konkludere noget sikkert. Artiklerne slutter så godt som altid med, at undersøgelsen tyder på, at noget er rigtigt, men at der må flere og større undersøgelser til. Det betyder, at de fleste forskningsresultater ikke fører til, at man ændrer på den hidtidige behandling. Udviklingen lammes, i nogen lande mere end i andre. I Danmark er tvivlen så stor, at vi ifølge en nyere undersøgelse er to år bagefter vore nabolande med hensyn til at bruge ny lægevidenskabelig viden. Tvivlen lammer og forhindrer fremskridt." (Læge Carsten Vagn-Hansen)

Der sidder fede, velbjergede professorer og overlæger på deres fede, vellønnede pinde - lønnet både af samfundet og medicinalindustrien de promoverer og sælger for. De alene bestemmer hvad der skal være pensum på lægestudierne og hvilken "ideologi" de lægestuderende skal "opdrages" efter. Evidensbaseret medicin er ikke opfundet for os syge. Den er opfundet for medicinalindustrien der derved kan opfinde nye varer ("lægemidler") til sygdomme der er "evidens-defineret" og hvor alt det som ikke kan defineres "evidens-mæssigt" blot ikke findes. Derfor forbliver vi syge og derfor dør vi i utide. Og derfor bliver det liv vi endnu har - påvirket og forringet!

Om forbandelsen der hedder "Evidensbaseret medicin" har jeg skrevet her, men kort fortalt betyder "Evidensbaseret medicin" det samme som NNT ("number needed to treat"). Bare søg på det....

Hvis lægernes hellige "Medicinske Evidens Bibel" siger at Ida ikke er syg eller ikke er alvorlig syg, fordi hendes symptomer og andre tegn på sygdom, endsige hendes blodprøver ikke ligner de statistiske beskrivelser og indikationer (på den oprindelige) sygdom, i lægernes "Medicinske Evidens Bibel" - da er Ida ikke syg, uanset at hun dør af det.... Når hun så dør af effekten af den evidensbaserede medicin - ja, så er det bare ærgerligt! Lægerne er jo ikke mirakelmagere, vel? Det ville ingen drømme at forlange af dem, og allermindst dem selv.

Vores problem er, at den evidensbaseret kvaksalveri er over os: statsstøttet, støttet af medicinalindustri og støttet af alle middelmådige idet den evidensbaseret medicin giver mulighed for, at alle middelmådige, åndsforladte og udygtige mennesker har i dag adgang til lægeautorisationer.

I dag er det nok at slå tal op i tabeller, slå op i facitlisterne og ellers mingle i lægemiljøet blandt andre der ligner dem selv (er lige så dårlige læger). Sikken billig identitet at erhverve og forsvare, hva`? Derimod - blev lægekunsten genindført som første prioritering - ville de fleste af disse kvaksalvere falde direkte igennem. Uanset hvordan vi ellers vender det og drejer - lever vi allerede i dag med en alvorlig lægemangel, hvor de lægelige bogholdere er der rigeligt af, og aldrig har så mange været så syge som nu. Og derfor døde Ida i utide.

[Blondie]

Måske blev hun ikke svigtet og måske bliver vi heller ikke svigtet? Man bliver svigtet såfremt lægerne udelader at bruge den viden (og midler) som findes, men som lægerne ignorerer. Men hvad hvis lægerne ikke har den fornødne viden og i stedet anvender den overflødige (eller direkte fejlagtige) viden de tror på?

Jeg er enig og uenig. Ut i fra medias presentasjon er det umulig å ta stilling til hva som egentlig har foregått. Det legen helt klart er ansvarlig for (og som Radiumhospitalet selv innrømmer) er kommunikasjonen mellom lege og pasient. Der har legen sviktet. Så sies det videre fra et hold at hun er feildiagnostisert...sykehuset avviser (selvsagt) dette også. Men noe gikk jo galt...Så er det slik at ut fra diagnose så var jo Ida's tilstand svært alvorlig og kanskje visste legen dette allerede når hun ble diagnostisert, men dette ble ikke kommunisert til pasienten. Da er jo utgangspunktet feil uansett hvordan man vrir og vender på det. Hele historien er bare trist...

[Jeanette Ws.]

Anisa og Blondie: Syns det er meget gode nyanseringer dere kommer med!

Jeg har tenkt litt mer, og tror at det jeg reagerer mest på er hvorfor legene velger å unnlate å kommunisere på hensiktsmessige måter med pasienten? Er dette en feig og billig måte å beskytte seg selv på, som også blir helt uhensiktsmessig for både pasienten og også egentlig for legene? Eller tar jeg feil? Er det "lov" å innta en slik holdning i disse (lege) kretsene? Og hva er så disse sanksjonene, eller hva jeg nå skal kalle det; "kommunikasjonen gikk i stå"?? Og da unnlater vi å ta kontakt med den dødssyke pasienten for å rydde opp?

Ja, hva som egentlig skjedde iht. den medisinske er vel vanskelig å si.. Men kan det virke som Ida ble unnlatt innflytelse og informasjon?

Jeg leste gjennom linken din Anisa ift. evidensbasert medisin.. Og du har virkelig et godt poeng syns jeg! DEt passer godt sammen med mange av mine tanker..