Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
Af Erik Kirchheiner
Forlaget Sund & Rask 1999
Taurine
(ikke-essentiel = kan dannes i kroppen, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom)

Nøgleord: så forskelligartede lidelser som epilepsi, migræne, diabetes, depression, nervekramper, højt blodtryk, højt blodcholesterol, lav kjoldbruskkirtelaktivitet, galdesten, podagra, nedsat sædkvalitet og nyrelidelser.

Denne usædvanlige aminosyre er svovlholdig - ligesom l-methionine, l-cysteine og l-cystine samt tripeptidet l-glutathione - og udfylder en lang række forskellige biokemiske roller. Som elektrokemisk stabilisator er den involveret i transporten af ioner - natrium, kalium, kalcium, magnesium og måske andre - gennem cellevægge og andre membraner. Den er derfor af vital betydning for hjerne, hjerte, øjne, galdeblære og kredsløbet (24).

Taurine er en ikke særlig kendt og strukturelt meget simpel aminosyre, vandopløselig og med ringe molekylstørrelse. Dens enkle opbygning gør, at den - ligesom glycine - ikke har nogen l- eller d- form, og derfor altså heller ikke findes i en racemisk syntetisk udgave. Den indgår heller ikke i dannelsen af peptider og derfor heller ikke strukturelt i opbygningen af proteiner, men optræder i kroppen som et frit molekyle, især i hjernevævet og centralnervesystemet iøvrigt, i hjertet og skeletmuskulaturen. Taurine findes i alle kroppens membraner.

Taurine dannes i organismen ud fra l-cysteine under forudsætning af tilstedeværelsen af aktivt vitamin B-6 - pyridoxalfosfat - og de nødvendige enzymer. Skønt voksne mennesker kan fremstille en del taurine i organismen, er det tvivlsomt om de i almindelighed vil kunne dække deres egne behov gennem denne biosyntese. Meget tyder på, at de er afhængige af tilførsel gennem kosten, og derfor også afhængige af kostsammensætningen. Taurine findes ikke i nævneværdig mængde i planteproteiner eller mejeriprodukter. Derimod findes det ret udbredt i kød og fisk. Men den rigeste fødekilde, når det gælder taurine, står normalt ikke højt på ønskemenuen i vor del af verden. Det er nemlig hjerne.

Når det gælder behandlingen af de her omtalte lidelser, vil taurine fra fødekilder næppe slå til. Målene vil også være for usikre til at kunne benyttes effektivt i sygdomsbehandling. Denne kræver specificerede kosttilskud. Den nyfødte er ikke i stand til selv at danne taurine i organismen, men er helt afhængig af tilførsel gennem modermælken. Babyer på modermælkserstatning, der ikke trives, lider ofte af mangel på taurine.

Mange kødædende husdyr, især hunde og katte, lider ikke sjældent af mangel på taurine, da kommerciel dyremad ofte mangler denne faktor. Denne mangel kan føre til lidelser i øjne, nyrer og hjerte og til strendannelser. Giv regelmæssigt dyrene organkød - nyrer, hjerne, lever, hjerte - for at beskytte dem mod disse degenerative lidelser.

Migræne og epilepsi er blandt de superlukrative sygdomme, der indtjener millioner til medicinalindustrien. De mediciner, lægerne bruger i behandlingen af disse lidelser, har deres egne skadevirkninger, der på længere sigt kræver behandling med andre mediciner, hvilket betyder en yderligere indtægt for industrien og en yderligere forarmelse af patienter, skatteborgere og sundhedsvæsen bortset fra smerte og invalidering.

Denne groteske situation sættes i endnu grummere relief af den kendsgerning, at disse to lidelser oftest er ganske simple mangel-reaktioner, der billigt og nemt kan lindres og helbredes. Uden enorme omkostninger, uden forkrøblende bivirkninger.

For at begynde med det enkleste og mest basale. Megen migræne og epilepsi skyldes simpel magnesiummangel. Så start her med et tilskud! Er det ikke tilstrækkeligt, så tilfør vitamin B-6 - pyridoxin. Så er problemet i mange tilfælde løst! Men er det ikke det, så giv yderligere aminosyren taurine. Denne tretrinsraket har helbredt tusinder!

Vi ved allerede, at taurine fortrinsvis findes i områder med høj elektrokemisk aktivitet - for eksempel hjerne og øjne. I disse områder er taurines vigtigste opgave at stabilisere nervecellernes membraner. Disse membraner modtager og overfører til stadighed elektriske impulser opstået som følge af ionbevægelser - ioniserede, altså elektrisk ladede atomer som natrium, kalium, magnesium, kalcium og andre - som flintrer frem og tilbage over celle-membranerne og ud og ind ad cellerne. Hvis cellemembranen bliver elektrisk ustabil - for eksempel på grund af mangel på taurine - så begynder cellen at affyre elektriske salver på (må og få, for hurtigt, uregelmæssigt, i forvirring. Dette er årsagen til nogen former for epilepsi.

Vi ved, at stress tapper os for taurine og dramatisk øger vore behov for denne aminosyre i en grad, som vor egen biosyntese ikke kan hamle op med. Stress er ofte den umiddelbare forløber for epileptiske anfald eller migræne. Et massivt tilskud af taurine har en ofte forbløffende hurtig virkning og også en bemærkelsesværdig langtidseffekt.

Et andet elektrokemisk følsomt organ er hjertet. Forstyrret hjerterytme er ofte et elektrofænomen, ikke sjældent forårsaget af ionmangel - for eksempel underskud af magnesium. Andre faktorer kan selvfølgelig også komme i betragtning: For eksempel den elektrokemisk stabiliserende membranfaktor taurine - mest mærkbar når den mangler!

Taurine forbinder sig med galdesalte, holder derved fedtstoffer og kolesterol flydende og modvirker derved galdestensdannelse. Har med held været brugt i visse former for epilepsi, især i samvirkende terapi med vitamin B-6 (pyridoxin) og magnesiumsalte. Modvirker kaliummangel og beskytter derved hjertemuskulaturen. Støtter insulinaktiviteten og er derfor gavnlig for diabetikere. Har vist god virkning mod uregelmæssig hjerterytme.

Taurine-rige fødevarer: hovedsageligt i (rødt)kød og fisk. Gode kilder til taurin omfatter også ølgær, æg og mejeriprodukter.

Terapeutisk dosering: Til epileptikere: Begynd med 1 g dagligt og reducer om muligt til en vedligeholdelsesdosering på 50 mg dagligt. Vær opmærksom på, at højere doser i dette tilfælde ofte er mindre effektive end lave. Supplér med B-6 og magnesium.