Printable View
Hva kan det bety når det er kun TSH som er lavt?
Min blodprøve viste:
TSH = 0,29 (ref :0,35 – 4,70 mU/l)
Fritt T4 = 13 (ref : 9 - 24 pmol/l)
Jeg fikk kopi av resultatet sendt i posten. Har time med lege om 14 dager, men er selvsagt nysgjerrig på hva dette vil si.
Hva sier dere erfarne?
Ikke bare TSH som er lav her.
fT4 er et bufferlager for fT3 - det er der for å sikre en jevn tilgang av fT3, som er kroppens stoffskiftehormon.
fT4 må ha en viss størrelse for å lage nok fT3, og det er normalt at fT4 varierer innen vide grenser for å klare dette.
Så - isolert sett er din fT4 innenfor de grenser man får når man måler dette hos en mengde mennesker.
Når en ser isolert på TSH, er det mange som har en slik verdi, og blir tolket som at TSH sier at fT4 er OK, eller litt høy.
Men.....
Man kan ikke se noen prøver isolert, de må og skal tolkes i den sammenheng de er tatt. (og det kan være vanskelig her da....)
Det er slik at fT4 på 13 er for lav hvis den har vært slik lenge, og det normale er da at TSH skal stige for å slippe mer jod inn til kjertelen, for da blir det produsert mer T4 - så den blir høyere.
Og TSH på 0,29 er alt for lav til at dette kan skje.
Slik tilstand er sjelden og tyder på at det kan være noe feil med selve produksjonsapparatet til TSH - såkalt sentral hypothyreose - eller den enda sjeldnere tertiale hypothyreose.
Såvidt jeg vet tar man en blodprøve som heter prolaktin som kan si endel om hva man så skal gjøre videre.
Ofte utredes man så av endokrinolog på et sykehus for dette.
Tusen takk for et svært utfyllende svar. Kjempetaknemlig for at du tok deg tid til å svare.
Jeg er under utrednig for psoriasis atritt (autoimmun leddsykdom), og er litt spent på om de vil se en sammenheng med disse prøvene eller ikke.
Ble litt nysgjerrig nå, så jeg legger inn noen tidligere tall fra prøver som jeg har tatt. Ser hvertfall at TSH har sunket jevnt.
ref:
TSH = 0,35- 4,5
F4 = 10-23
F3 = 2,8 -7,1
2003
TSH : 0,65
Fritt T4: 11,6
2004
TSH : 0,56
Fritt T4 : 15
Fritt T3: 3,8
2005
TSH : 0,47
Fritt T4 : 18
Fritt T3: 4,7
2007
TSH 0,49
Fritt T4 10
Fritt T3 4,1
2008
TSH : 0,29
Fritt T4 : 13
Fritt T3: ikke tatt
Det er jo da naturlig at prolaktinet er høyt, men om det kan forårsake forstyrrelser i TSH-produksjonen vet jeg ingeting om.
Det er muligens en gordisk knute her ?
Jeg aner ikke. Føler meg helt lost. Hva er gordisk knute?Sitat:
Opprinnelig skrevet av n`Finn
Jeg har prøvd å googlet litt uten å finne noe særlig om sentral hypothyreose eller tertiale hypothyerose. Har du noen linker?Sitat:
Opprinnelig skrevet av n`Finn
Uff, herregud :oops: Du mente selvsagt ikke en fysisk knute, men en problemstilling.. :oops: :oops:Sitat:
Opprinnelig skrevet av Minimax
Nå ble jeg litt flau, he he.. var bare så opptatt av alle trådene om knuter og kuler :lol: :oops:
Prøvene dine viser endel variasjon i fT4 mengden - som ikke ser ut til å skyldes TSH variasjoner. Det kan være flere årsaker til dette og en av dem går mot at det sentrale - som det er en liten mulighet for kan skapes av prolaktin.
Det er bare en blodprøve for å sjekke dette. Om den er lav må man finne et annet "spor" å lete i.
Gordisk knute er bare ett uttrykk.
Betegner vel egentlig en situasjon som er vanskelig å løse.
(man klarte ikke knyte den opp, så den ble hugget over for å løse problemet)
Det sentrale i reguleringen av alle hormoner er hypofysen - og i stoffskiftesammenheng får den sin info fra hypotalamus - som da betegnes som det tertiære element.
En kan mistenke disse når TSH er lav og ikke reagerer med å øke når fT4/fT3 er lave, fordi det er her TSH produseres.
Nora - som skriver her, har en kjempeside som sikkert omhandler disse forhold - men du må lete... http://www.nora.heime.net/thyroidpage.html
Merete skriver også her og har også en fin side : https://www.stofskifteforum.dk/forumdisplay.php?f=309
Ellers prøvde jeg å søke og det var lite å finne på Norsk.
Prolaktin er betennelsesdempende og er høyt ved mange autoimmune prosesser.
Nå har jeg surfet og surfet og lest og lest rundt om på nett. Og helt ærlig blir jeg mere bekymret enn beroliget. :(
Vanligvis er jeg flink til å ikke ta sorgene på forskudd, men nå krisemaksimerer jeg resultatene :roll:
Hva om , hvis om, tenk om ..... Tenk om det er kreft?
Ville ikke revmatolog ringt meg om prøvene viste alvorlig avvik?
Jeg har hatt kreft tidligere, og min far døde ung av kreft, så jeg er nok over gjennomsnitlig bekymret for dette :(
Kan TSH varierer av helt andre, ufarlige ting?
Fant mye på capiodiagnostikk, lang link da, men her er den:
http://www.unilabs.no/Fagomrader/Uni...deafunksjoner/
EDIT/Mod: 2008-09-15 Capio Diagnostikk skifter navn til Unilabs!
De er jo et problem da.
Men det er helt meningsløst å spekulere for det er jo så mange muligheter.
Kunnskap er bare en fordel og linken din er flott sakelig info - det trenger du mer av.
Og alle som får slike tilstander må ha tolmodighet - det er en treg materie å nøste opp. Selve behandlingen er også treg. Tabletten du tar i dag virker ikke før om flere uker og så må man vente på blodprøveresultater osv.
Håper du finner kunnskap som kan berolige deg.
Siden her har en søkefunksjon øverst på siden - her er de fleste emner omtalt.
Noen som vet hva euthyreot betyr?
Fant det i denne sammenhengen:
Merk at lav TSH også finnes hos enkelte euthyreote pasienter. Frekvensen av dette fenomen kan være avhengig av anlysemetode. I slike tilfeller vil imidlertid fritt tyroksin være innen referanse¬området og indikere at pasienten er euthyreot.
Det er en betegnelse på at thyreoideahormonene forekommer i normale mengder og forhold i blodet.
Mrk.
Dette betyr ikke at stoffskiftet som sådan er iorden.
Det finnes tilstander hvor det er mer enn nok stoffskiftehormoner i blodet, men stoffskiftet er lavt - fordi de ikke slipper inn i cellene.
Jamnført med dine verdier, så har du et slikt forhold som du siterer.
Din fT4 er jo innenfor referanseområdet.
Så er det desverre mange behandlere som ikke tenker lenger - de ser prøveresultatene og tar en avgjøresle på det.
Og det blir fullstendig feil !
Legen skal analysere deg - din sykehistorie, dine symptomer og hvis blodprøven kan støtte og hjelpe i det arbeidet, så gjerne for meg.
Men den han ikke overstyre.
Det er faktisk du som sitter med svaret - du er faciten alt skal måles opp mot.
Finner du en slik lege, så behold denne !
Det finnes garantert mennesker som lever bra med slike verdier som du har - men de har ikke symptomer.
Og det gjør jo en forskjell da ............
Kan jo nevne at det er skrevet endel om celleresistens her på formumet. Gjør et søk.
Det var en relativt heftig diskusjon med lederen av Norsk Thyreoideaforbund, Bente Bakke om dette.
Foreningen anerkjenner ikke at denne tilstanden eksisterer.
Dag Viljen Poleszynski i bladet Mat og Helse skrev om dette. Adressene er flyttet virker det som, men tilsvaret fant jeg.
http://www.matoghelse.no/debatt/debatt- ... kifte.aspx
EDIT/Mod: død lenke erstattet av: http://web.archive.org/web/200809191...offskifte.aspx
Lenge siden jeg har vært på forumet.
Tok noen oppfølgingsprøver, og fastlege mente at alt såg fint ut på de.
Nå i dag sier revmatologen at jeg har struma. Har ikke tenkt på det på leeenge. Men jeg ser det jo tydelig nå når jeg er oppmerksom på det.
Skjønner ikke hva det kan være?
Er henvist til ul av halsen + at jeg tok nye blodprøver i dag.
Jeg var så vidt innom forumet her for en tid tilbake fordi jeg fikk litt høyt stoffskifte. Etter en stund stabiliserte det seg selv, og jeg glemte egentlig hele greia.
Helt til jeg nå plutselig har fått struma. Hele kjertelen er hovnet ganske mye opp, og jeg skal ta UL nå om 2 uker.
Stoffskifte prøvene var ok.
Jeg syns at strumaen raskt har begynt å bli veldig ubehagelig. Ekkelt å bøye hode og svelge. Og får av og til følelsen av at jeg ikke får puste skikkelig.
Er det vanlig at kjertelen må fjernes uten at det er noe stoff skifte sykdom?
Vel, termer og termer.
Struma er jo en stoffskiftesykdom da - eller et syndrom (tilstand) som er helt avhengig av stoffskiftetilstanden.
Det vanlige, det officielle, er jo at ingenting fjernes unødig.
Men det finnes dessverre beretninger om at så har skjedd.
Jod kan være både en drivkraft og en nødvendighet for at struma skal utvikle seg. Ta en jodprøve (urin) og vurder om det kan lønne seg å spise mindre av jodholdig mat.
Blodprøver av antistoffer er også nødvenige for å få et bilde av situasjonen.
Vært på ul i dag. Er både lei meg og redd :cry:
Har over 20 små og store kuler/knuter på skjoldbrukskjertelen.
Hun anbefalte ikke biopsi, siden de ikke kan klare å ta det på alle kulene, og svaret på 1 kul garanterer ikke at det er samme resultat på alle de andre.
Hun regnet med at det ble scintigrafi (?) , men at det er lege som bestemmer videre fremgang.
Lege har ment at blodprøve verdiene er normale. Er det da større risiko for kreft, hvis det ikke er noe med stoffskiftet?
Og er det vanlig å ha så mange kuler?
Hva kan jeg egentlig vente meg fremover? medisin? operasjon?
*tusen spørsmål*
De skal vel sjekke om knutene tar opp jod, om de er varme eller kalde.
Det går an å minske strumaen med levaxin, men om de gjør det hos deg aner jeg ikke.
Det er ikke så uvanlig med knuter av hashimotos.
For å sjekke siste offisielle viten om thyreoidea, sjekk www.thyroidmanager.org som stadig oppdateres.
http://www.thyroidmanager.org/chapte...odular-goiter/
Blar man videre, finner man:
"A strong case can be made for the view that there is only minimal risk from carcinoma in multinodular goiter"
Har ikke fått snakket med lege ennå. Men er det knutestruma som blir riktig for min tilstand?
Er det bra, dårlig, normalt eller ikke normalt at det var så mange kuler?
Kan de forresten forsvinne av seg selv?
Og så lurer jeg på om ubehaget kan variere?
Jeg syns jeg merker mye mer ubehaget om kvelden enn morgen. Er det noe i det, eller er det bare jeg som kjenner litt for mye etter?
Har hatt noen få snarturer innom forumet tidligere. Og nå har jeg vært på
ytterligere UL av halsen.
Viser seg at jeg har et ganske stort multiknute struma med rundt 8 store knuter på rundt 2 cm og mange mange små. Over 20 tilsammen.
Både på venstre og høyre side.
Det ble tatt fin nålsprøve av alle de største, noe som var helt jævlig :? :|
Nå skal legene vente på prøvesvarene, og så diskutere om de anbefaler operasjon nå eller senere.
Legen sa at jeg mest sannsynlig kunne vente et år med operasjon. Hvis kulene ikke har vokst, og det ikke er blitt verre ubehag, kan jeg kanskje unngå operasjon.
Men samtidig så sa han at det var aller størst sannsynlighet for at jeg måtte fjerne hele skjoldbrukskjertelen en eller annen gang uansett, og at det derfor var bra å gjøre det før den ble enda større, og ble en vanskeligere operasjon.
Er det noen som har erfaring med stort multiknutestruma?
Min blodprøveverdier mtp stoffskifte er fine.
Selvsagt vært best om jeg kunne unngå operasjon.
Men samtidig så er jeg kjempebekymret for at den skal bli enda større og gi en farligere operasjon, eller om det kan bli kreft.
Hvis jeg tar vevsprøve av feks 8 av 20 knuter, hvordan kan de være sikker på at det ikke er noe i de andre?
Noen som vil syns litt hva jeg burde tenke på? hva dere ville gjort?
Det er surt, når man har brug for indspil og ingen kommer forbi med et. Men sådan er det på dette forum, hvor syge mennesker ikke kommer forbi regelmæssigt eller kommer når der bliver svaret i de tråde som de har deltaget i før. Forummet sender besked-mail til alle om at der er et nyt indlæg og det plejer få mange til at komme forbi her og se hvad der er nyt i disse tråde. Måske kunne du benytte dig af det og besvare de relevante (for dig) indlæg, og på den måde få respons? Her er en håndfuld relevante tråde du kan kigge i og se om noget der svarer til det problem du selv har:Sitat:
Opprinnelig skrevet av Minimax
- Struma/knutestruma (3 indlæg)
- kuler,svulster (79 indlæg)
- Knutestruma med normale blodprøver (2 indlæg)
- Cyster og knuter (23 indlæg)
- Knutestruma (2 indlæg)
- Har hatt hashimotos/knutestruma en god stund (22 indlæg)
- Knutestruma (2 indlæg)
- Knute struma !!! (5 indlæg)
- Knutestruma (15 indlæg)
Artiklen Multiknutestruma i Lakarhandboken.se beskriver forløbet således:
- Vanligvis sies det at det naturlige forløpet til knutestruma innebærer gradvis økende størrelse, etter hvert utvikling av multiple knuter, lokale kompresjonssymptomer og/eller kosmetiske plager
- Dog varierer det naturlige forløpet i forhold til vekst og funksjon, og det er vanskelig å angi forløpet hos den enkelte pasient
- Derfor er det vanskelig å bestemme om en pasient skal følges uten behandling eller bør få behandling før strumaet vokser ytterligere og gir dårligere behandlingsresultat
- Flere studier viser at en ikke ubetydelig andel (5-60%) av de med struma opplever en spontan tilbakegang av strumaet
- Det ser ut som om veksten av et knutestruma avtar med alderen (etter 40 år)
Du skriver at du har over 20 knuder af forskellig størrelse. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men sædvanligvis udvikler man flere knuder i takt med at man bliver ældre. Til gengæld aftager tilvæksten (forstørrelse) af knuderne også med alderen. Det er et plus, i hvert fald.
Du er også bange for, at der kan gemme sig kræft i de mindre/små knuder der ikke er undersøgt med finnålsprøven. Nej, man kan aldrig være 100% sikker på noget som helst, men i tilfælde af knudestruma skal der faktisk en vis størrelse til, før der kan være fare på færd ved kræft i knuden.
Jeg mener at have læst flere steder om noget lægerne kalder for microkræftceller (er ikke sikker på det er den korrekte betegnelse), der kan forekomme i alle typer knuder i skjoldbruskkirtlen, men som ikke udvikler sig til kræft, så der er ingen grund til at påføre sig selv angst og stress af den grund, mener jeg.
Under alle omstændigheder går jeg ud fra, at der bliver foreslået en operation, om ikke andet så pga. strumaens størrelse. Du bør dog overveje om du vil have skjoldbruskkirtlen opereret ud nu eller evt. senere? Det er altså en større ting at skulle lære at leve uden sin kirtel, da operationen efterfølges af en ny situation, hvor du skal lære at leve med hypothyreose. Dette er altså en udfordring du bør gå ind i med helt åbne øjne, så du ikke ender med at fortvivle når det evt. viser sig at vejen til velregulering er lang og sej. Det er sket for mange før dig, så det er ikke en bagatel. Det er vigtigt at forholde sig til.
Derimod er der ikke noget at rafle om, hvis prøverne kommer tilbage med resultater, hvor der evt. bliver fundet kræft i en eller to knuder. Med så mange knuder, forestiller jeg mig at det er meningsløst at forsøge fiske enkelte knuder ud ved operation og derfor skal hele kirtlen ud. Såfremt det skulle blive aktuelt, kan du lige så godt starte med det samme med at "skole" dig i emnet hypothyreose. Jo mere man ved og har lært, jo bedre kan man holde øje med egen tilstand og vurdere den behandling man modtager efterfølgende.
En oplysende artikel om multiknutestruma findes på Tidskiriftet.no: Store struma – utredning og behandling
Skulle radiojodbehandling komme på tale (ved ikke helt i dit tilfælde, da du ikke har forhøjet stofskifte iflg. prøverne), kan det være værd at kaste et blik på en forholdsvis ny metode til forbedring af effekten af radiojod, og derved at kunne undgå operation. Beskrivelse af metoden har jeg postet i tråden Ny behandling hjælper patienter med struma. Jeg ved ikke om metoden bruges i Norge, men hvis ikke burde nogen måske begynde at råbe op.
Ellers håber jeg, at der snart kommer forbi nogen/nogle andre med egne erfaringer med store knudestrumaer. Og selv om det er nemmere sagt end gjort, mener jeg faktisk at indtil videre kan du sove roligt om natten. Håber at det tager ikke uger før du får svar på finnålbiopsier. vink11
Pga stort multiknute struma må jeg mest sannsynlig fjerne skjoldbrukskjertelen.
Jeg kan velge mellom å fjerne den nå, eller vente 1 år for å se om vekst har stagnert.
Stopper veksten kan jeg velge mellom ubhaget av strumaen, eller ubehaget med å ha lavt stoffskifte.¨
Det som bekymrer meg med å vente, er om det skal blir en vanskeligere operasjon/dårligere plass.
Så i forbindelse med at jeg skal bestemme meg om å fjerne den eller vente kunne jeg gjerne tenkt meg å vite hva jeg kan vente meg.
Har lest masse av trådene her, og ser det er veldig mange som har problem med medisinering.
Er det lettere eller vanskeligere å finne riktig dose, riktig medisinering når kjertelen er helt borte?
Tusen takk for masse god informasjon :)Sitat:
Opprinnelig skrevet av Anisa
Jeg er 35 år.
Det er ikke aktuelt med radiojodbehandling.
Har tatt scintigrafi og ct, men ikke fått resultat ennå.
Tenker mye på hvordan det er å leve med lavt stoffskifte. Blir ganske skremt av å lese på siden her med alle som sliter for å bli riktig medisinert, og alle tilleggsproblem :sad:
Syns det er vanskelig å bestemme meg for hva jeg skal gjøre.
Hvis man skal svare på det sidste først, kommer det meget an på, hvilken form for tilstand, der har ført til operationen. Da du ikke skriver noget om stofskifteprøverne, går jeg ud fra at dit stofskifte er normalt og dine knuder hverken undertrykker eller øger kirtlens hormonproduktion. Er det korrekt antaget?Sitat:
Opprinnelig skrevet av Minimax
Såfremt du ingen problemer har med stofskiftet nu, er der en pæn chance for, at det bliver nemmere at regulere dit stofskifte med medicin efterfølgende, end hvis du havde f.eks. en autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen. Dette er, hvad jeg har læst meget om rundt omkring i verden, hvor der tegner sig en klar forskel mht. effekten af efterbehandlingen, mellem dem der har mistet deres kirtel pga. kræft eller "hormon-passive" knuder. Men det betyder langt fra, at man kan blive som før, selv med en vellykket regulering. Man bliver ikke som før og man bliver nødt til at lære tilpasse sig sin (manglende) kirtel, hvor det før var kirtlen, der tilpassede sig sin "krop".
Dem der er opereret uden at have problemer med stofskifte først (knuder eller kræft), kan opleve en forværing og først efterhånden som efterbehandlingen skrider frem, bliver de bedre. Ikke mindst fordi kroppens hormone-feedback intensiverer hormonstøtte fra andre kirtler (fortrinsvis cortisol fra binyrebarken).
Dem med forudgående autoimmun sygdom i skjoldbruskirtlen kan ofte få det supergodt i en periode, indtil det kan ske, at man oplever en forværring, så man har det dårligere end før operationen. Det som sker i disse tilfælde er, at når skjoldbruskkirtlen bliver opereret væk, starter det en "binyre-kaskade" hvor kroppens hormone-feedback skadebegrænser ved at sende masser cortisol ind i kroppen, for at kompensere for de manglende skjoldbruskkirtelhormoner. Og selv om man får Levaxin (T4) fra dag 1 efter operationen - må kroppen undvære jo de andre hormoner skjoldbruskkirtlen også har produceret: T1, T2, T3 og Calcitonin.
Lægerne regner med, at kroppen kan klare sig med det T3, kroppen plejer selv at omdanne fra T4 (nu Levaxin), men da 7% af kroppens totale T3-kapacitet har før været produceret i den nu bortopererede skjoldbruskkirtel, er det ikke så smart (af lægerne) at forvente, at kroppen nu lige pludselig og af den blå luft, lissom kan udligne denne mangel ved at øge T4-omdannelse så det kan dække det manglende 7% af T3. Man må derfor indstille sig på, uanset hvad lægerne siger, at der kommer efterfølgende ændringer i ens helbred og psyke, som følge af at (en hormonalt rask, men med knuder) skjoldbruskkirtel er væk. Det er ikke håbløst og alt sammen sort, men som før bliver det altså ikke, medmindre man går direkte til efterbehandling med Thyroid. Og selv Thyroid kan ikke sikre alting tilbage til som før, men med Thyroid behøver kroppen ikke undvære T1, T2, T3 eller Calcitonin, så på bundlinjen er chancerne for at komme sig ret meget højere med Thyroid end med syntetisk T4 alene.
Er man i en efterbehandling med syntetisk T4 og kan man tilpasse sig de ændringer, som mangel af de øvrige hormoner medfører, har dette dog sin frist, hvor en mangeårig (ensidig) behandling med syntetisk T4, skaber kumulerende mangler i det totale helbred, specielt skaderne på binyrebarken = binyreinsufficiens lægerne mystisk nok, overser i flæng. Og for kvinders vedkommende - sammen med overgangsalder - kan det gøre de modne år og alderdommen til en pest, og forkorte ens aktive arbejdsår, hvor kræfterne svinder ind nogle år før, det ellers var hensigten man skulle pensioneres. Det er min egen erfaring og iagttagelser, at hvis man ikke er i Thyroid-behandling fra starten, må man hellere kæmpe for det senere. Ikke at forglemme, at når man først skifter til Thyroid i de sene leveår, kan man ikke gøre det uden samtidigt at støtte sin binyrebark, idet disse to ting kan ikke adskilles efter mange år på syntetisk T4, hvor binyrerne kompenserende for de manglende (øvrige T-hormoner m.m.) er selv blevet beskadiget af over-intens funktion over alt for lang tid. Jo længere man var syg af hypothyreose inden behandling, eller jo længere af andre grunde man behandles med syntetisk T4, jo større vokser sig behov for at understøtte binyrebarken, fordi den mest almindelige grund til genopblussen af symptomerne efter en (længere/lang) stabil periode, kommer fra binyrerne, der ikke længere magter at "fylde ud" for de manglende (øvrige) T-hormoner, samtidigt med at T3-omdannelsen svækkes "naturligt" pga. alder. Det sidste skaber yderligere pres på binyrerne, der til sidst "giver op", og de før så velregulerede bliver syge igen.
Det er hvad jeg har lært af andre, læst om, selv erfaret - og dette er samtidigt ikke helt det samme man får at vide af sine læger, når operationerne planlægges. Tværtimod, får man sædvanligvis besked om at en lille (T4)pille om dagen er nok til at man bliver som før. Det er ikke sandt! Bevares... man kan blive hjulpet af den lille pille langt stykke af vejen, gerne over lang tid, men før eller siden slår (alene) T4 ikke til mere, og det gør binyrerne heller ikke. Det får man ikke at vide af lægerne. Hvad skal man så gøre?
Det ved jeg ikke. Jeg ved hvad jeg ville gøre, men jeg kan ikke begynde at vejlede andre på anden måde, end at fortælle om hvad jeg selv ved. Og havde jeg selv i dag en knudestruma, som ikke hormonalt påvirker stofskiftet, ville jeg vente og give det en chance for at se, om væksten af knuderne evt. standser, hvilket ofte sker med alderen.
Jeg ved derimod ikke, hvordan jeg selv ville have det, hvis knudestrumaen som den pt er for dig, Minimax, evt. er så stor at det giver dig åndrætsbesvær, trykker på luftrøret og giver dig angst eller andre svære forstyrrelser i hverdagen. Jeg kan ikke sige, om jeg hellere ville kvæles hver dag end jeg vil have lavt stofskifte.... Det bliver du nødt til selv at vurdere, selv om det lyder som et valg mellem pest og kolera. tro2 Måske burde du vente med at plage dig selv med disse overvejelser, til du har fået resultater af scintigrafi og ct? Før disse svar foreligger, er enhver overvejelse mere eller mindre teoretisk. Håber du trods alt får en god dag, Minimax. hjertflag1
Sitat:
Opprinnelig skrevet av Anisa
Tusen takk igjen for fyldig svar.
Det er ikke funnet noen tydelig årsak til strumaen. Blodprøvene viser ikke høyt eller lavt stoffskifte, betennelse e.l.
Computer røntgen viste at det ikke var noen tegn til sammenklemming av spisrør eller luftrør, eller at struma går nedenfor brystbein.
Journal notat etter scintigrafi sier at det ikke er åpenbare tegn til at de påviste knutene i kjertelen lager for mye stoffskifte hormon.
Blodprøver er normale.
Jeg syns notatet etter scintigrafi er utydelig, og jeg er egentlig like vis på om de er kalde eller varme. Noen synspunkt på det?
Legen som tok FNAC og ul har diskutert tilstanden på teamet og sier at de anbefaler operasjon, og fjerne hele kjertelen pga at det er et svært stort struma.
Sier det er lite sannsynlig med spontan tilbakegang,mest sannsynlig vil den fortsette å vokse.
Hvis jeg ikke ønsket å operere nå, er det akseptabelt å vente med operasjon, og ta kontroll om 1 år.
Er jeg heldig, kan veksten ha stoppet, og hvis jeg ikke har stort ubehag, kan jeg leve med det, og kontrollere 1 gang pr år.
Men han gjentok at jeg aller mest sannsynlig må fjerne den en eller annen gang.
Den andre legen som har henvist til bildeundersøkelsene, anbefaler ul kontroll om 6 mnd, og dersom det ser fredelig ut, fortsette med årlig kontroll i 5 år.
Jeg blir derfor forferdelig i tvil i hva jeg skal gjøre.
Kjenner at jeg ikke klarer å slå meg til ro med dette. Har ikke smerter eller pustproblemer, men tydelig ubehag og "klemme" følelse. Samtidig så er både operasjonen skremmende, og ikke minst det å få lavt stoffskifte etterpå.
Har mest lyst å fjerne kjertel OG være uten behandling/problem etterpå :cool:
En frustrerende situasjon :?
Hej kære Minimax hjertflag1Sitat:
Opprinnelig skrevet av Minimax
Dvs. at du i realiteten kun har kendskab til lavt stofskifte fra de beskrivelser, du læser her på forummet og evt. anden secondhand information. Du har ikke en egenoplevelse (gudskelov!!) og jeg har derfor mod på at tilføje her, at uanset hvor meget man læser om andres erfaringer, er det altså ikke nok til at kunne forestille sig, hvordan det er, før man selv er der.
Jamen, for at kommentere det sidste først: det kan ikke lade sig at gøre. :mrgreen: Og jeg ved godt at du mener det ironisk (?).Sitat:
Opprinnelig skrevet av Minimax
"Tydelig ubehag og "klemme" følelse" er ikke noget man kan regne med at slippe af med, når man bliver opereret. Nogle mærker intet, mens andre - de får fortsat perioder med "klump-i-halsen" eller en trængt følelse i halsen, som om deres kirtel var der endnu. Andre, hvis kirtel er skrumpet ind og strengt taget ikke burde kunne mærkes på denne måde, de meddeleler også af og til om kortere eller længere perioder med klump i halsen. I det hele taget, er en stram følelse i halsen en slags bi-symptom på hypothyreose, uanset årsagen til sygdommen, og uanset hvor kort/langt man var syg, så lige netop det er ikke nogen sikker gevinst ved operationen. Ikke alene, i hvert fald.
Tilbage står der så det kosmetiske problem - en deformeret (?) hals. Til det kan jeg kun sige følgende: havde jeg i dag valget mellem at forblive "mig selv" med en supergrim hals, eller - en flot hals og hypothyreose - ja, da ville jeg med glæde gå med en knude i/på halsen, uagtet at den kunne være så stor, at jeg skulle have den hængt op i en bæresele. Det ville så være mit valg.
Når jeg tænker på dig nu, og jeg tænker igennem på det du har, så ærligt postet i din tråd, føler jeg (på dine vegne), at nu trænger du til ro i tankerne og følelserne.... Der er ingen mening i at forsøge foregribe fremtidig udvikling i din hals, idet det som kommer det kommer og du har ingen kontrolmuligheder her. Derimod har du kontrol over dine følelser, dine tanker og det må du benytte dig af, for at skabe en distance til det problem der er ved at "overtage" dig.
Det må du ikke lade ske, idet du netop nu har brug for en nyktern betragtning, for overhovedet at kunne træffe et (evt. senere) valg, uden at risikere en alt for håbløs fortrydelse. Hvis det er usikkerheden, utrygheden, angsten eller forfængeligheden (det ved jeg det ikke er hos dig), som styrer processen, vil enhver slags beslutning være forkert.... netop fordi man ikke kan vurdere noget som helst ordentligt, når frygten bestemmer.
Jeg mener, at du nu trænger til en god Påske, nogle gode måneder uden tankefiksering på din struma, og så en dag i fremtiden - du kan sætte kryds for i kalenderen allerede nu - kan du beslutte at bruge 1-2 dage på at overveje det hele forfra igen, men ikke et sekund længere end du på forhånd har sat af til formålet. Og så tage din beslutning.
Lige nu derimod, er du hvirvlet ind i en masse følelser, usikkerhed, utryghed, bekymring osv. - altså det værst tænkeligt grundlag for vigtige beslutninger, man næsten ikke kan undgå at fortryde senere, uanset hvad man beslutter.
Jeg håber du kan magte at give dig selv ro, fred i tankerne og nyde foråret, fordi der er langt til næste forår igen. xx4
Andre forslag/kommentarer?
Da kan jeg oppdatere tråden litt.
Har vært på ny kontroll av multiknutestrumaet med endokrinolog i dag.
Var egentlig litt forberedt på resultatet fordi jeg har sett at strumaen er blitt større.
Og ul viste at skjoldbrukskjertelen nå er helt full av knuter/kuler. Det er så mange at det ikke er mulig å telle.
De 8 store som jeg tidligere har tatt vevsprøve av, er nå rundt 3cm i diameter, og begynner å presse på spiserøret.
Selv om jeg kanskje hadde godt av suppekur i en periode er det ikke helt bra på sikt.
Så jeg må nå operere ut hele skjoldbrukskjertelen.
Blir satt opp på operasjon etter sommerferien.
Jeg kunne ha ventet et år, kanskje 2 år før jeg fjernet den. Men siden det nå er fulgt med i 3 år, og det er konstantert at den hele tiden vokser får jeg bare hive meg ut i det.
Tror det er greit å operere den ut før den blir for stor, mtp risiko for å skade stemmebåndet.
Og så blir det også mindre og mindre friskt vev der som kan produsere hormon.
Alle kulene og cystene ser fredelig ut. Altså det er ikke mistanke om kreft.
Gruer meg ikke så mye til selve operasjonen. Men bekymrer meg for tiden etterpå når riktig medisin dose skal finnes. Har planer om å starte på studie til høsten, og er fra før alene med barn. Håper det ikke tar for lang tid å stabilisere det, og at jeg vil klare det praktiske hverdagslivet.
Dere andre som har fjernet hele kjertelen. Hvor lang tid tok det før ting var stabilt?
Og så må jeg legge til at jeg er fulgt opp av en veldig behagelig og flink endiokrinolog. Det er også han som skal operere, og jeg føler meg veldig trygg på han. Fin og prate med, har tid til spørsmål, og jeg kan også ringe han nå om jeg har flere spørsmål.
Tumbs up! :)
Hei!
Jeg tror jeg har det samme som deg, og det var veldig nyttig å lese dine erfaringer. Jeg har erfart mye av det samme selv, med tanke på klemmefølelse i halsen og følelsen av å ikke få puste. Særlig under fysisk aktivitet. Selv bare å gå opp en bratt bakke kan være nok til at jeg føler at jeg ikke får nok luft. Selv har jeg også flere kuler, og den største tappet de over en halv liter av på første konsultasjon. Heldigvis er det ikke mistanke om kreft hos meg heller. Kan jeg spørre hvilken klinikk du bruker? Uansett, ville egentlig bare ønske deg lykke til med operasjonen. Skriv gjerne om erfaringer etterpå, for det er veldig nyttig å lese hvordan det har gått med andre, og særlig de med samme diagnose som en selv. Selv om hver og en er forskjellig og kan ha forskjellige opplevelser etterpå.
hej Millimax
jeg fik fjernet min kirtel helt 18 nov 11 på grund af det samme som dig, havde haft struma i 35 år og den var efterhånden så stor at den blokerede for luften.
Blev sat på 100mkg eltroxin med det samme, men allerede efter 1 md var Tsh steget til 10.
Efter 4½ md opgav jeg det syntetiske medicin (endoerne) og fik min læge til at udskrive Thyroid fra Glostrup.
Det har så taget mig 2½md at få det fint igen, så
mit råd til dig er : få naturlige stofskiftehormoner så hurtigt som muligt helst med det samme efter operationen, alt andet er spild af tid og helbred.
jeg har også hele tiden værgret mig ved at få den fjernet, men der kommer et tidspunkt hvor det ikke går længere.
Venlig hilsen
Vibeke
