Hjerneoperasjon mot fedme?

[Anisa]

Det er ikke utænkeligt, at mange overvægtige er det pga. overspisning. Men det er også min overbevisning, at lige så mange, hvis ikke flere er overvægtige pga. hormon-sygdomme.

Desuden er mange (for)brugere af antidepressiva - ligeledes overvægtige, som følge af bivirkninger af (læge)midlerne.

Og nu har de kloge opfundet en ny metode: operation i hjernen mod fedme. De indoprererede elektroder skal påvirke sult-centret i hjernen og på denne måde få folk til at spise mindre.

Hvad med os, stofskiftesyge?

Ikke alene overspiser vi ikke! Mange af os lider under appetitsløshed grænsende til madlede, der fører til underernæring med mikronæringsstoffer, hvormed vi bliver endnu mere svækkede, end vi i forvejen er...

Hvad hvis vi bliver stillet et ultimatum af de sociale myndigheder og lægerne, at som en betingelse for fortsat at kunne modtage støtte eller lægebehandling - skal vi underkaste os denne operation, for at få bugt med den overvægt så mange af os bærer på?

Og hvad sker der så, når den appetitløshed, der hos os i forvejen grænser med madlede - bliver endnu mere forøget, som følge af operationen - uden at vores vægt følger med ned, som vægttab? Bliver vi så anklaget for at snyde og spise i smug, fordi lægerne IKKE vil anerkende, at man kan blive overvægtig uden at have spist sig til det?

I Danmark ser man allerede, at myndigheder og lægerne reelt stiller den slags krav til langtidssyge, ved f.eks. true med at standse sygedagpenge, hvis den syge ikke accepterer at lade sig behandle med antidepressiva, selv om vedkommendes psykiske tilstand er effekten AF sygdommen, og ikke er selve sygdommen.

Hvem skal forsvare stofskiftesyge mod dette overgreb, når "metoden" når til Norden? Den er allerede på vej! Danske grise er allerede i "behandling" og i Danmark erklærer forskere, at der er ikke længe til, at "metoden" vil indgå i behandling mod fedme hos mennesker.

"Overvekt kan bekjempes med hjernekirurgi. I USA er de første pasientene operert, og nå står Norden for tur." Læs mere på VG.no

"Ekstrem overvægt kan bekæmpes med hjernekirurgi, og metoden er næsten klar til brug. I Det Etiske Råd frygter man for konsekvenserne ved at ændre i folks tankemønstre." Læs mere på Jyllands-Posten.dk


Jeg kan hilse og sige, at min egen madlyst er først vendt tilbage efter at jeg kom i behandling med Wetshroid. Samtidigt stoppede min vægtstigning helt og holdent. Endnu er min vægt ikke på vej ned igen, men der er gode tegn på, at det er på vej..... uden elektroder i hjernen og uden ændring af madvaner.

[Sonja Midtlien]

Hvad hvis vi bliver stillet et ultimatum af de sociale myndigheder og lægerne, at som en betingelse for fortsat at kunne modtage støtte eller lægebehandling - skal vi underkaste os denne operation, for at få bugt med den overvægt så mange af os bærer på?

Dette skjer allerede, i alle fall når det gjelder økonomisk støtte fra myndighetene. Jeg søkte om rehabiliteringspenger for halvannet år siden, og fikk i februar i fjor avslag med den begrunnelsen at jeg ikke var i aktiv overvektsbehandling. At jeg trener flere timer i uka, samt at jeg på søknadstidspunktet gikk på en dyr diett som jeg måtte slutte med fordi jeg ikke hadde råd til den til tross for at jeg ble friskere på den, spilte ingen rolle for NAV. At jeg har hypothyreose, urinsyregikt og insulinresistens, spilte heller ingen rolle. Penger fikk jeg ikke fordi jeg 1) nekter slankeoperasjon (jeg stoler ikke på sykehuset), 2) ikke kan bruke slankemidler (etter 14 år med daglige diareplager nekter jeg å bruke medisiner som har diare som bivirkning), og 3) ikke kunne reise bort på behandlingssted pga jobb og for dårlig økonomi. Så det at folk mister støtte eller ikke får innvilget støtte fordi de ikke kan gjennomføre myndighetenes tilbud, det skjer allerede her i landet.
Kan nevne at jeg sendte klage på avslaget for over et år siden og har til dags dato ikke hørt et pip, til tross for purring! Jo, de er jammen kjappe...

Og nå har det blitt slik føler jeg, at dersom man sier nei til slankeoperasjon, ja, da er man "så dum" at man simpelthen ikke fortjener noe hjelp. Jeg har truffet på en lege med den innstillingen, og jeg tror ikke han er den eneste.

Jeg mener også at det er helt feil å fokusere så mye på matinntaket som årsak til overvekt. Det er faktisk mange av oss som sliter med vekta, som slett ikke spiser så veldig mye eller så veldig feil. Vi er etterhvert mange overvektige som trener, og det bør også med i regnestykket. Men det passer kanskje ikke?

Jeg har aldri vært noe spesielt glad i mat, jeg hater å lage mat, jeg kan ikke fordra å være på kjøkkenet. Jeg flyttet inn i leiligheten her i 1986 og har til dags dato ikke rørt stekepanna. Det som ikke kan kokes på kokeplate eller varmes i mikro, det blir ikke laget av meg. Bruker mye grønnsaker, for det er så greit å bruke enten de er frosne eller ferske. Har stort sett bare fisk og grønnsaker i fryseren. Kjøttretter gidder jeg aldri lage.

[Anisa]

Jeg mener også at det er helt feil å fokusere så mye på matinntaket som årsak til overvekt. Det er faktisk mange av oss som sliter med vekta, som slett ikke spiser så veldig mye eller så veldig feil. Vi er etterhvert mange overvektige som trener, og det bør også med i regnestykket. Men det passer kanskje ikke?

Det er netop det, der er min pointe!

Hvad sker der, når ikke-overspisende stofskiftesyge får "tilbudt"/pålagt en hjerneoperation mod overvægt, som betingelse for en fortsat behandling, eller tilkendelse af en pension, eller fortsatte bevillinger af syge- eller socialstøtte?

Hvad vil der ske, når en stofskiftesyg bukker under og accepterer en hjerneoperation mod sin hormon-, ikke-overspisning-betingede overvægt - som ikke kommer til at medføre det (af læger) forventede vægttab? Hvilken "straf" kommer der så, for det udeblevne vægttab?

Selv på dette forum har jeg læst nogle brugere skrev før, at man ikke kan blive overvægtig, hvis man forbruger alle de kalorier, man har spist. Dvs. den samme teori, der hersker blandt læger og ude i samfundet - at hvis man ikke spiser mere end man forbrænder, kan man ikke blive overvægtig. Alligevel er her folk, der både spiser "rigtigt" og træner til de segner om, og alligevel rykker vægten sig ikke.

Hvad når det en dag resulterer i, at mennesker med en ikke-sult-betinget overvægt bliver tvunget til at acceptere hjerneoperation?