Tusind tak for svar Anisa, og hvor har du formuleret dig godt. Du har fuldstændig ret i forhold til at jeg ved hvad jeg har og jeg slet ikke ved hvordan det er efter operationen.

Og ja du har ret, 17 dage er for lidt til at komme ovenpå. Min mand og jeg sad netop og talte om det under aftensmaden, hvor jeg 99 % besluttede mig for at ringe til sygehuset på mandag og udskyde operationen til vi er kommet hjem.
Kan forstå du selv er opereret. Hvad hvar grunden til du blev opereret? Tog de det hele? Og hvordan har du det nu?.....hvis du har lyst til at svare. Måske du har skrevet det et andet sted her i forummet, så vil jeg bare ile derind og læse.

For tre år siden talte de om radiojod og indstillede også til operation, men flere læger mente, at stofskiftet var for ustabilt, til de kunne få et godt resultat ud af det.....og så tror jeg de håbede at det forhøjede stofskifte ville "brænde ud" med tiden. At jeg er indstillet til operation fremfor radiojod skyldes, at lægen mener min struma er for stor at raidioiod behandle og der er risiko for at det høje stofskifte vil blusse op efter behandling....siger han.

Jeg er rigtig glad for du gav dig tid til at svare, du har hjulpet mig det sidste stykke i forhold til operation nu eller 1-2 måneder senere. Jeg har levet med det 10 år så kan et par måneder mere nok ikke betyde det store.