Viser søkeresultater 1 til 10 av 36
-
24-03-09, 20:47 #1
Problemer med de nye Eltroxin piller ???
I de sidste to år har jeg fået Eltroxin, og jeg havde endelig fået det rigtigt godt.
I februar begyndte jeg på de nye Eltroxinpiller, og virker det som om de nye piller ikke giver samme dosis hver dag eller ikke optages ordentligt i kroppen. Nogle dage er jeg som speedet men mange dage er jeg meget sløv og træt.
Jeg har fået flere symptomer tilbage fra mit lave stofskifte, og jeg har foreløbig registreret følgende symptomer udover de stofskiftesymptomer, som jeg havde før jeg overhovedet begyndte på Eltroxin:
Mega hovedpineanfald
Konstant underliggende hovedpine
Træg mave
Tørre, irriterede eller vandrige og kløende øjne
Allergiske symptomer
Svimmelhed og ubalance
Neurologiske symptomer er vendt tilbage
Jeg har ikke ændret noget i min hverdag andet end de nye Eltroxinpiller. Jeg har nu måttet opgive alle mine fysiske udfoldelser og træning.
De nye Eltroxinpiller er uden delekærv og består af: Levothyroxinnatrium, mikrokrystalinsk cellulose, pregelatineret stivelse, talkum, kolloid vandfri silica og magnesiumsterat.
De gamle Eltroxinpiller med delekærv bestod af:
Levothyroxinnatrium, laktose, majsstivelse, natriumcitrat, akaciegummi og magnesiumsterat.
Jeg har skrevet til min læge og spurgt om jeg kan få nogle andre piller i stedet, men jeg har endnu ikke modtaget svar.

På netdoktor.dk er der en lang debat om dette emne, og der er nogle der anbefaler at indberette dette til Lægemiddelstyrelsen.
Er der nogen her der har lagt mærke til noget i forbindelse med de nye Eltroxinpiller???
-
24-03-09, 21:04 #2
Sv: Problemer med de nye Eltroxin piller ???
Glaxo Smith Kline har flyttet produktionen af Eltroxin fra Canada til Tyskland og de har også ændret formlen, selv om de hårdnakket påstår, at det ikke betyder noget. Læs her, hvor der også er links til mere info på nettet.
• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
-
24-03-09, 23:23 #3
Sv: Problemer med de nye Eltroxin piller ???
Øh, nå er jeg litt ute å kjører.. Men.. Hvem lager Levaxin? Er de fra den samme produsenten som lager Eltroxin??
-
25-03-09, 09:21 #4
Sv: Problemer med de nye Eltroxin piller ???
Thomas,
Svaret er nej. Det er Nycomed AB, der producerer Levaxin. Indholdet af Levaxin er: Levotyroxinnatrium motsvarande levotyroxin 25 mikrogram, 50 mikrogram, 75 mikrogram, 100 mikrogram, 125 mikrogram, 150 mikrogram, 175 mikrogram respektive 200 mikrogram.
Övriga ämnen: Laktosmonohydrat, majsstärkelse, gelatin, magnesiumstearat, talk.
Nycomed AB
Box: 27264
102 53 Stockholm
Sverige
Telefon: 08-731 28 00
Telefax: 08-765 98 96
E-post:infosweden@nycomed.com
Kontorstid: 08.30-16.30
Moderbolag: Nycomed International Zürich, Schweiz
-
25-03-09, 11:06 #5
Sv: Problemer med de nye Eltroxin piller ???
Hej Ninus...
Trist at "møde" dig igen, vi mødes jo som regel herinde når vi ikke har det for godt.
Jeg følger også spændt netdoktordebatten og har også læst linksene med omtalen fra New Zealand. Det kunne være interessant hvordan det går dernede nu med Eltroxinerne, jeg har ikke kunne finde ny og opdateret information - altså nyere end juli 2008. Har du?
Jeg begyndte på min nye bøtte Eltroxin'er igår, og ja frygter lidt det værste efter hvad jeg har læst.
Overvejer at bestille Eutirox fra Sverige, men tænker også, at det er mange år fremover man så vil skulle det og synes fundamentalt, at det er dårligt at vi som stofskiftesyge kun bliver budt et præparat i DK.
Min læge mener at jeg er alt for mistænksom, at indholdstofferne er de samme så det er min egen nervøsitet og bekymring der får mig til at "føle" symptomer.
Jeg har taget pillerne i 2 dage og oplever noget mere brain-fog end ellers, men ikke kvalme og mavesmerter som der ellers er blevet skrevet om.
Har ringet til diverse apoteker i DK som alle siger at de ikke har hørt fra patienter der ikke kan tåle pillerne.
Ked af at høre at du har fået det dårligere. Kan du se det afspejlet i dine stofskiftetal? Men ja, man kan jo sagtens føle sig dårligere trods "fine" tal....
Jeg prøver at ringe til GlaxoSmithKline idag for at høre om patienthenvendelser og sagen i New Zealand - om de danske læger er blevet informerede osv.
Med venlige hilsner
Gitte
-
25-03-09, 11:52 #6
Sv: Problemer med de nye Eltroxin piller ???
Jeg kontaktede GlaxoSmithKline Pharma A/S via mail den anden dag
- vedr. den nye Eltroxin. Her er svaret fra dem:
"Tak for din henvendelse vedr. Eltroxin® levothyroxin tabletter.
Vi kan bekræfte, at der er kommet nye tabletter på markedet og at der er ændret i sammensætningen af hjælpestoffer, hvilket har gjort tabletterne større. De nye tabletter indeholder bl.a. ikke længere laktose, som nogle patienter er intolerante overfor.
Grunden til at der ikke er delekærv i tabletterne er, at vi ikke har data, der dokumenterer en ligelig fordeling af det aktive lægemiddelstof i begge halvdele af den delte tablet. Derfor oplyses i produktinformationen, at tabletterne ikke må deles.
Vi anbefaler, at du kontakter lægen for nærmere råd og vejledning om din dosering.
Din læge har muligvis ikke hørt om disse ændringer på nuværende tidspunkt. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at vi sender et informationsbrev til alle praktiserende læger og endokrinologer i slutningen af denne uge.
Med venlig hilsen
Charlotte Laursen
Medicinsk Information, Medicinsk afdeling
GlaxoSmithKline Pharma A/S
Brøndby"
-
25-03-09, 12:01 #7
Sv: Problemer med de nye Eltroxin piller ???
Hej igen
Tak for det...
Det er fint at de skriver et brev til de praktiserende læger, men de skriver jo så intet om at de nye piller vil kunne give nogle bivirkninger. Den kamp må vi så selv tage med lægerne.
Jeg prøver at ringe til Glaxo og spørge om hvad sagen i New Zealand er endt ud i og om erfaringerne derfra vil kunne komme os andre til gode....
Og så vil jeg jo lige høre om hvordan de håndterer alle disse patienthenvendelser/klager, det må da fortælle dem et eller andet?
Med venlige hilsner
Gitte
P.S: Tinmel hvor længe har du været på de nye Eltroxin'er og hvad er dine erfaringer med dem?
-
25-03-09, 12:14 #8
Sv: Problemer med de nye Eltroxin piller ???
En god forklaring, bare synd at den er en gennemført løgn. Selvfølgelig vil Glaxo Smith Kline gerne afskaffe delekærv. Så kan de nemlig fremstille flere forskellige dosis-tabletter og da indholdstoffet er ikke det, som koster de store penge under fremstillingen - kan de sælge mange flere enheder og tjene mange flere penge.
Forklaringen med, at der ikke er sikkerhed for, at to dele af samme tablet nødvendigvis indeholder samme mængde af indholdsstoffet - kunne bruges mod dem selv, da de jo ellers altid forsikrer om, at deres produkter er homogene og styrkestabile. Det kan de ikke være, hvis indholdsstoffet er fordelt i tabletmassen "hulter-til-bulter", dvs. uensartet.
• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
-
25-03-09, 13:10 #9
Sv: Problemer med de nye Eltroxin piller ???
Hej Gitte !
Jeg har kun været på "den nye" Eltroxin i 2 mdr. (Jeg kender ikke "den gamle")
Jeg henvendte mig til GlaxoSmithKline Pharma p.g.a. den manglende delekærv
- da jeg har fået besked på at dele mine piller hver dag.
Det er næsten umuligt at dele dem rigtigt - og jeg har mistanke om, at det er grunden til, at jeg har meget svært ved at "komme ovenpå".
Syn's det er en svinestreg af GlaxoSmithKline, at lave sådan en ændring uden at informere lægerne om det....før vi forbruger begynder at overfalde dem.
tinmel
-
27-03-09, 17:21 #10
Sv: Problemer med de nye Eltroxin piller ???
Tak til alle for svar!
Jeg har det mega dårligt i øjeblikket. Måtte gå hjem fra arbejde med hovedpine i går og sov i 4 timer, var vågen i to timer og sov derefter hele natten til kl. 9 om morgen. I dag har jeg det ikke godt. Trykkende hovedpine, svært ved at koncentrere mig, ondt i maven. Har talt med hospitalet i dag, og skal have taget blodprøver på mandag. Hospitalet mener ikke, at den nye eltroxin har noget med mine symptomer at gøre. De har ikke hørt fra andre om problemer med Eltroxinen.
Svarer forhåbentlig bedre senere, kan ikke koncentrere mig nu.
Lignende tråder
-
Ødlegger p-piller for Levaxin virkningen?????
Av synne i forumet Andre hormonerSvar: 25Siste melding: 07-02-09, 14:02 -
p-piller og stoffskiftet
Av Reven i forumet Andre hormonerSvar: 15Siste melding: 02-10-08, 23:13 -
Forskellen på Eltroxin og Amour
Av ofelia i forumet Naturlig Thyroid medisinerSvar: 3Siste melding: 30-04-08, 20:23 -
Hyperaktiv på Eltroxin?
Av Nocturne i forumet Levaxin, Eltroxin, Euthyrox etc.Svar: 6Siste melding: 14-12-07, 11:47 -
p piller og tretthet
Av isa1 i forumet Andre hormonerSvar: 21Siste melding: 16-02-07, 19:06
Svar med sitat

Bokmerker