Tolerance-paradoks

[Anisa]

"Sikke en sød hund.
Hvor er det synd for den, at den er syg!
Hvorfor får den ingen lægehjælp?
Det er dyremishandling!"






"’Samspilsramte’ mennesker med ringe socialt overskud spiser for fedt og for usundt og/eller motionerer for lidt.
Det er derfor ganske enkelt: hvis man indtager mere energi, end man forbruger, så tager man på. Hvis man spiser
mindre, end man forbruger, så taber man sig. Dette er elementær ernæringsfysiologisk viden, som alle kostråd
vedrørende overvægt burde baseres på." "Dumme ædedolk med dårlige undskyldninger for, at man har en rygrad
så slap som en regnorm og æder som et svin."






"Sikke en sød hund.
Hvor er det synd for den, at den er syg!
Hvorfor får den ingen lægehjælp?
Det er dyremishandling!"

Bemærk: begge hunde har hypothyreose, og det har kvinden på billedet også. Hendes "typiske" ankler, læg, knæ og lår
er et klassisk tegn på kroppens reaktion på længere værende hypothyreose.

Er det ikke tankevækkende, hvor tolerante mennesker er over for dyrene, hvorimod overfor andre mennesker...

[Huldrena]

Det er sånn at jeg faktisk begynner å grine fordi det er slik det er. Ett menneske er mer verdt enn ett dyr, merk dere at personen som sier dette er en dyrevenn, og jeg syns at enkelte folk er uvirkelig slemme med andre. Bare fordi ett menneske er tynn, vil ikke det si at dette mennesket er sunt. Bare fordi ett menneske er overvektig vil ikke si at dette mennesket er usunt. Folk må tenke på hva de sier, uansett hvem de er.

[Anisa]

merk dere at personen som sier dette er en dyrevenn..

Ikke nødvendigvis dyreven, Huldrena Det er faktisk et ret velkendt fænomen, at mennesker berøres mere af det som overgår ikke-mennesker, end det som overgår deres med-mennesker. Det er som om vi er mere immune over for de skæbner, andre mennesker rammes af, mens de samme skæbner som dyr udsættes for - rammer os stærkt, fordi vi ikke har et indre forsvar mod det, som vi har over for andre menneskers skæbne.

Det lyder lidt indviklet, men sådan er det faktisk. Sørgeligt nok.

Det som fik mig til at blive opmærksom på dette "fænomen" med at vi er mere ligeglade med forsvarsløse mennesker, end med forsvarsløse dyr var et foredrag om D-vitamin.

Foredragsholderen viste billeder af mennesker ramt af svær D-vitaminmangel og tilsvarende billeder af et dyr ramt ligeledes af svær D-vitaminmangel. Han sagde, at når han viste billeder af D-vitaminmangel-syge mennesker til sine lægekolleger - gjorde det ikke noget særligt indtryk på dem. Men da han viste dem billedet af et D-vitaminmangel-syge dyr - blev de alle dybt berørt, chokeret og FØRST DA har de forstået alvoren bag D-vitaminmangel.

Prøv at klikke på dette link: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=8939 , klik på videoen og se foredraget lige til nøjagtig 14 minutter og 40 sekunder inde i foredraget - da vil du selv høre og se, hvad han siger om netop det.

Det er rigtigt, at generelt er vi meget mere upåvirkede af andre menneskers ulykke, end vi vil være ved.

[Huldrena]

Prøv at klikke på dette link: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=8939 , klik på videoen og se foredraget lige til nøjagtig 14 minutter og 40 sekunder inde i foredraget - da vil du selv høre og se, hvad han siger om netop det.

Det er rigtigt, at generelt er vi meget mere upåvirkede af andre menneskers ulykke, end vi vil være ved.

Tusen takk for link, likte den videoen kjempe godt! Greide å følge med på det han sa og han gjorde det både interessant og morsomt, så nå vet jeg litt mer om vitamin D og mangel på det.