Stoffskiftesykdom? Veien til et friskere liv

[Anisa]

Forfatteren skriver også om thyroid. Hun har en beskrivelse av hvorfor thyroid ble erstattet med syntetisk T4 som jeg mener må være riv ruskende gal. Sitat side 70 »Årsaken til at man gikk over til syntetisk tyroksin var at ekstraktene fra dyr ga relativt mye bivirkninger på grunn av høyt T3-nivå i disse.» I all litteratur jeg har funnet, ser det ut til at både lege og pasient var fornøyd med denne behandlingen. Jeg lurer på hvor denne beskrivelsen kommer fra. Det er første gang jeg hører denne forklaringsmodellen.

Fra slutningen af ​​1890 og indtil for relativt nyligt, har læger på verdensplan behandlet hypothyroide patienter med tabletter, der indeholder tørret (tørret og pulveriseret) animalsk skjoldbruskkirtel i USP-kvalitet (standardiseret og stabil). Disse tabletter indeholder både thyroxin (T4) og triiodothyronin (T3), foruden T1,T2 samt Calcitonin. I 1958 blev de første syntetiske levothyroxintabletter markedsført i USA. Fordi Thyroid USP var på markedet længe før at den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) var etableret, var producenter af disse hormoner ikke forpligtet til at opfylde de omfattende testkrav af sikkerhed og effektivitet, der kræves af alle nye lægemidler indført efter 1938. Dette, juridisk gyldige begreb hedder "grandfathering" og er baseret på henvisning til at syntetisk levothyroxin er "det samme" og "lige så godt" som Thyroid USP, og som sådan blev syntetisk thyroxin lanceret og markedsført.

Dr. Jane Axelrad, Associate Director for Center for Drug Evaluation and Research at the F.D.A. sagde, at fortegnelser over, hvordan agenturet havde besluttet at lade Synthroid forblive på markedet i 46 år uden godkendelse var svære at finde og måske ikke engang eksisterer. Men hun sagde, at når Synthroid kom frem, har FDA's embedsmænd anset det for så sammenlignelig med de ældre Thyroid USP -produkter, at de lod derfor Synthroid tildele samme status som Thyroid USP, og derved blev syntetisk levothyroxin fri for at skulle bevise sin egen virkning og stabilitet. Fordi Thyroid USP var så pålidelig og så effektiv - måtte også det syntetiske være det, ræsonnerede de...

Med andre ord blev syntetisk levothyroxin "grandfathered" på markedet, hvorfor der ikke krævedes FDA-godkendte procedurer eller standarder for test af disse præparater andet end at angive, at hver pille indeholder mellem 90% til 110% af anførte kemiske indhold. Det betyder, at mens Thyroid USP var lovlig, gyldig og anerkendt fra slutningen af ​​1890 og frem til vor tid - blev de syntetiske levothyroxin-lægemidler først godkendt af FDA i løbet af de sidste få år....

.... og selv det ikke uden forbehold, da af en eller anden mystisk årsag - kæmper de syntetiske levothyroxinproducenter fortsat med problemer med at stabilisere indholdet af det aktive stof i tabletterne, så styrken vedbliver med at være det samme, uanset produktionsdato, opbevaring og uanset hvilken formel (bindestoffer) anvendes. Det betyder, at trods påstande om det modsatte - er det Thyroid USP der er stabil og pålidelig fra batch til batch, mens syntetisk levothyroxin er ikke.

Hvor bunken med klager fra læger og patienter over manglende stabilitet af indholdstoffet (T4) i syntetisk levothyroxin fortsat vokser - er der ingen tilsvarende klager, og har heller ikke været, over Thyroid USP lægemidler, med en enkelt undtagelse i 2005, hvor et parti af nyreformuleret Armour Thyroid blev kaldt tilbage fra markedet pga. en produktionsfejl. En enkelt undtagelse i forhold de talrige problemer, der hele tiden opstår i forbindelse med fremstilling af syntetiske T4-præparater.

Når forfatterinden skriver: »Årsaken til at man gikk over til syntetisk tyroksin var at ekstraktene fra dyr ga relativt mye bivirkninger på grunn av høyt T3-nivå i disse.» lyder det mere som et rygte forfatterinden formidler videre. Hun har, i hvert fald ikke foretaget egen ressearch, eller måske gjorde hun netop og kunne ikke lide hvad hun fandt?

Alene denne bemærkning er (i min verden) nok til, at jeg vil ikke anbefale denne bog, da den i et pennestrøg, i realiteten skræmmer og tager afstand fra Thyroid-mediciner, som er for så mange en håbefuld "sidste udvej". At så tvivl om Thyroid ved at plante den mellem linjerne i teksten, gør det hele kun værre. Både for dem, der allerede er i denne behandling og risikerer at miste håbet, og dem, der kan blive skræmt fra at forsøge denne sidste udvej, hvor en årelang behandling med syntetisk levothyroxin har fejlet.