Hvad er stofskifte?

Når folk tænker på stofskifte, tænker de fleste på at stofskifte er fortrinsvis et spørgsmål om forbrænding, vægt eller overvægt.

Når læger tænker på stofskifte hos patienter med hypothyreose - tænker de på skjoldbruskkirtel og overser alt andet som stofskiftet (thyreoideahormoner) "servicerer" i en levende krop.... og det gør mange patienter også:

"På Sonjas ble jo ALLE symptomer folk hadde forklart med at det var pga stoffskiftet, selv ting som mest sannsynlig var pga andre ting. Vondt i tommelen? Sikkert pga stoffskiftet! Vondt i magen? Stoffskiftet! Dum ektemake? Stoffskiftet! Og så dro de fram en eller annen obskur artikkel om en eller annen som hadde klart å linke det aktuelle symptomet til stoffskiftet."

OK. Hvad ER så stofskiftet?

Ordet "stofskifte" dækker alle biokemiske processer, der foregår i en levende organisme.

Thyreoideahormoner spiller hovedrollen i kroppens stofskifte.

Stofskiftet består af anabolisme (opbygning af stoffer) og katabolisme (nedbrydning af stoffer). Udtrykket stofskifte er almindeligt brugt til at beskrive omdannelse af fødevarer til energi, men netop denne forenkling er en meget alvorlig fejl, idet stofskiftet er meget, meget mere end blot at spise og forbrænde. Stofskifte (thyreoideahormoner) er selve livet! Alle aspekter af livet - kroppens og sindets - styres af stofskiftet (thyreoideahormoner). Bliver et "stofskifte-komponent" forstyrret eller ødelagt (f.eks. af hypothyreose) - påvirker det også alle de øvrige livets processer i en menneskekrop: de fysiske og de psykiske (hjernens kemi). Alle!

Før man kan fatte stofskiftets fulde betydning, må nogle tal-eksempler på bordet - menneskekroppen i tal:

• En almindelig menneskekrop er opbygget af ca. 6,7 kvadrilliarder atomer. 1 Kvadrilliard = 1.000.000.000.000.000.000.000.000.000 (27 nuller) hvilket giver op til 6.700.000.000.000.000.000.000.000.000 atomer - hver atoms rolle påvirkes af stofskiftet (thyreoideahormoner) og forstyrres (= symptomer), hvis stofskiftet er for lavt.

• Et voksent menneske består af op til 100 billioner celler (100 billioner = 10 x 10 x 10 x 10 x 10 x 10 x 10 x 10 x 10 x 10 x 10 x 10 x 10 x 10 = 100.000.000.000.000) og det ville tage over 3 millioner år at tælle hver celle i kroppen, en efter en.

Der findes ikke sådan noget som en typisk celle. Kroppen er opbygget af mange forskellige typer af celler. Selvom de kan se anderledes under et mikroskop, de fleste celler har kemiske og strukturelle træk tilfælles. Hos mennesker er der omkring 200 forskellige typer af celler, og inden for disse celler er der yderligere omkring 20 forskellige undertyper i konstruktioner eller som organeller. Hver celles funktion påvirkes af stofskiftet (thyreoideahormoner) og forstyrres (= symptomer), hvis stofskiftet er for lavt.

• Hver celle indeholder 46 kromosomer, dvs. der er op til 46 billioner kromosomer i menneskekroppen (46.000.000.000.000). Hver kromosom dør og gendannes hver gang en celle dør og gendannes. Hver kromosoms funktion påvirkes af stofskiftet (thyreoideahormoner) og forstyrres (= fare for uønskede mutationer), hvis stofskiftet er for lavt.

Nogle eksempler på cellernes levetid, inden de dør og (gen)fødes:

  • Tyndtarmens mukøse celler lever 33 timer
  • Tyktarmens mukøse celler lever 10 dage
  • Mavesækkens Cardia-mukøse celler lever 9,1 dag
  • Mavesækkens Pylorus-mukøse celler lever 1,8 dag
  • Hudceller (epidermis) lever 19,2 dage
  • Leverceller lever 222 dage
  • Nyreceller lever 286 dage
  • Epitelceller i urinblære lever 66,5 dage
  • Røde legemer lever 120 dage
  • Epitelceller i lungernes alveoler lever 8,1 dag
  • Alle 200 typer af menneskekroppens celler har hver sin egen individuelle levetid
  • Med undtagelse af hjerneceller, vil 50 millioner celler i din krop dø, fornyes/gendannes, alene mens du læser denne tekstlinje, og alle disse processer styres af stofskiftet (thyreoideahormoner) og forstyrres (= uønskede mutationer/symptomer), hvis stofskiftet er for lavt.


• Hver celle i menneskekroppen indeholder DNA og hver celles DNA-streng måler ca. 2 meter, dvs. at en menneskekrop indeholder op til 200 bilioner meter DNA = op til 200 milliarder km = op til 5 millioner gange rundt om Jorden. Hver eneste millimeter af DNA påvirkes af stofskiftet (thyreoideahormoner) og forstyrres (= symptomer), hvis stofskiftet er for lavt.

• Disse 100 billioner celler i menneskekroppen, som det ville tage 3 millioner år at tælle en efter en, er opdelt i ca. 200 typer af celler. Hver type af celler påvirkes af stofskiftet (thyreoideahormoner) og forstyrres (= symptomer), hvis stofskiftet er for lavt.

Et godt eksempel på en af de 200 typer af celler i menneskekroppen er de røde blodlegemer (som selvfølgelig også påvirkes af stofskiftet (thyreoideahormoner) og forstyrres (= symptomer), hvis stofskiftet er for lavt):

  • Antallet af røde blodlegemer i 5 liter blod er 25.000.000.000.000 (25 milliarder)
  • Hvis man stablede alle blodlegemer i menneskekroppen oven på hinanden, ville de totalt række op over 60.000 km. Til sammenligning - halvvejs mellem Jordens Stratosfære og Mesosfære højt over Jordens overflade, eller 1½ gang rundt om Jorden ved Ækvator.
  • Hvis man derimod lagde alle blodlegemer i en menneskekrop i forlængelse af hinanden - skulle man ca. 48 gange rundt om Jorden, før man lagde det sidste blodlegeme.
  • Hvis alle menneskekroppens røde blodlegemers overflade blev udfoldet og lagt tæt ved siden af hinanden, ville de optage et areal på størrelse med næsten 2 fodboldbaner i UEFA-standard.
  • Antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) i blodet er ca. 40 milliarder, som påvirkes af stofskiftet (thyreoideahormoner) og forstyrres (= symptomer), hvis stofskiftet er for lavt.
  • Antallet af nerveceller er ca. 30 milliarder, som påvirkes af stofskiftet (thyreoideahormoner) og forstyrres (= symptomer), hvis stofskiftet er for lavt.
  • Antallet af hjerneceller er ca. 100 milliarder, som påvirkes af stofskiftet (thyreoideahormoner) og forstyrres, hvis stofskiftet er for lavt.
  • Den totale længde af kredsløbet (blodkar, vener, arterier) i en menneskekrop er op til 97.000 km. Det er mere end det dobbelte af Jordens omkreds ved Ækvator. Kredsløbet påvirkes af stofskiftet (thyreoideahormoner) og forstyrres (= symptomer), hvis stofskiftet er for lavt.
  • Huden er kroppens største organ. Huden beskytter kroppens væv mod skader og hjælper med at regulere kropstemperatur. Nerverne i huden modtager stimuli som berøring, varme og kulde, der derefter fortolkes af hjernen og dermed påvirker hele kroppens fysiologi. En voksen persons hud udgør op til 2 kvadratmeter, som påvirkes af stofskiftet (thyreoideahormoner) og forstyrres (= symptomer), hvis stofskiftet er for lavt.
  • Der er op til 20.000 kvadratcentimeter af huden hos en voksen person. I en enkel kvadratcentimeter af huden er der næsten 4 meter nervefibre, 600 smerte-sensorer, 1300 nerveceller, 9000 nerveender, 36 varme-sensorer, 75 tryk-sensorer, 100 svedkirtler, 3.000.000 celler og 3 meter blodkar, som alle påvirkes af stofskiftet (thyreoideahormoner) og forstyrres (= symptomer), hvis stofskiftet er for lavt.

Disse eksempler på menneskekroppen i tal, illustrerer ganske voldsomt, den enorme betydning af stofskiftet for helbredet og sygdom, idet thyreoideahormoner "gennemsyrer" ALT i kroppen. Lige som thyreoideahormoner styrer stofskiftet i alle kroppens celler, væv og funktioner, er thyreoideahormon-mangel årsagen til kroniske sygdomme og symptomer som kommer fra alle kroppens celler, væv, og alle kroppens funktioner, som om disse alskens symptomer kommer på en gang, alle vegne fra, og betragtes derfor som "utroværdige", fordi det er ikke kun læger som tænker i boksen. Det gør mange patienter også.

Stofskiftet er så sandelig andet og langt mere end blot "forbrænding", vægt eller overvægt...

Graden af stofskiftet gør os til de mennesker vi er... "Det har været sagt at man er den man er i kraft av sin skjodkjertel" og hypothyreose forandrer os:

"Intet av hormonene har en så udpreget virkning på de psykiske egenskaper og sjelelivet som skjoldkjertelhormonet. Nogen få mg. av dette fra eller til pr. dag betyr sløvhet og idioti på den ene side eller nervøs opspilethet til rene delirier på den annen.

Man har også ment å kunne forklare visse sider av de forskjellige menneskelige temperamentstyper ut fra en forskjellig sterk produksjon av skjoldkjertelhormon. Hos energiske, foretagsomme og initiativrige personer, folk med et høispent nervesystem, skulde produksjonen av dette hormon være rikelig. Hos slappe, trege og uenergiske mennesker, skulde den ligge nede.

Det har været sagt at man er den man er i kraft av sin skjodkjertel. Selv om man ennu vet lite sikkert eksperimentelt om dette, og selv om det er på det rene at man ikke kan forklare et menneskes sjelelige egenskaber ved en så enkel formel, som variasjoner i produksjonen av et enkelt hormon, så er det neppe tvivlsomt at skjoldkjertelhormonet teller med som et viktig ledd blandt de faktorer som er bestemmende også for individets psykiske utvikling og utfoldelse." Sitert fra artikkelen Hormonernes Gåte av professor, dr. med. Klaus Hansen i Aftenposten, Nr. 621, Oslo, lørdag 8. desember 1934

Men det er ikke det hele.... Hele det biokemiske Helvede bryder løs når stofskiftet bliver for lavt.

Opdateres....