Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Cirkeline
Jeg kommer ikke udenom at min osteoporose kun bliver værre hvis jeg ikke får den rette behandling...
Hej Cirkeline kram1 Jeg vil gerne spørge om, hvordan ved du, at du har "begyndende" osteoporose og på hvilket grundlag er diagnosen stillet?
Ved din læge ikke, at både underskud af cortisol OG ikke velreguleret hypothyreose giver mindre knogletæthed. Ved han heller ikke, at behandling med syntetisk levothyroxin også kan mindske knogletætheden? Alle disse gode grunde til "begyndende" osteoporose plejer reverses efter at man har været i effektiv behandling et stykke tid, og fremover. Effektiv behandling er ikke behandling der sigter mod "normalområde", men der hvor symptomerne er enten helt væk eller næsten.
Medierne har i lang tid nu skræmt befolkningen til at frygte knogleskørhed. "340.000 danskere, der uden at vide det er ramt af begyndende knogleskørhed. Mennesker, som kan hjælpes med den rette indsats." Hvilken indsats? Ja, lægemidler. En amerikansk endokrinolog skrev forleden, at efter at han indførte rette tiltag for at hæve frit T4 og T3 niveauer hos alle hans patienter - udenom TSH-indikationer - har det vist sig, at disse patienters knogletæthed har vist en dramatisk stigning, hvilket bekræftedes af DEXA scanninger, og på trods af, at han aldrig ordinerer medicin mod osteoporose, men alene behandler sine hypothyreose-patienter med hormone-replacement og kostregime. Han har behandlet ca. 3500 patienter med hypothyreose i en periode over 14 år.
Se hvad Erik Kirchheiner skriver om den gældende diagnose-proces og den kan du sammenligne med den/de undersøgelser du har været igennem forud for din diagnose:
Hvordan diagnostiserer lægerne osteoporose?
Hvis det drejer sig om, at et knoglebrud er opstået ved blot et svagt stød, mindre fald eller anden ringe belastning hos en person som af alder og konstitution tilhører risikogruppen, er det rimeligt at stille diagnosen osteoporose på dette grundlag. Alligevel bør tilfældet nøjere undersøges, da frakturen kan skyldes andre alvorlige lidelser, for eksempel cancer.
Men osteoporose er en snigende sygdom, der ofte ikke fremviser klare symptomer før sent i forløbet, på et tidspunkt, hvor det som regel er sværere at foretage en effektiv indsats mod sygdommen og dens konsekvenser. Tidlig diagnose må derfor prioriteres højt. Ryg- og lændesmerter plus en sammensunken figur kan være forvarsler, og osteoporose i familien bør være et advarselssignal til at få foretaget en undersøgelse af knoglernes kalkindhold.
En sådan undersøgelse er i første række en scanning. Der findes forskellige typer med betegnelser som DXA eller DEXA, QDR, BMD samt nye stadigt mere præcise målemetoder er undervejs. Gammeldags røntgenfotografering er ingen god metode til vurde-ring af knoglemasse og benyttes derfor ikke længere i dette øje-med. Den er imidlertid stadig mest velegnet, når det drejer sig om at afsløre frakturer.
Ud over de allerede nævnte typer scanning kan man også foretage en CT eller CAT, hvilket står for computer actualized tomography.
Om dette er det tilstrækkeligt her at nævne, at CAT afslører ikke blot koglemasse, men også knoglekvalitet og struktur; forhold der - som det senere vil fremgå - er af meget stor betydning for forstå-elsen og vurderingen af det samlede diagnostiske billede og dettes værdi.
Af andre diagnostiske metoder er især laboratorieanalysen Osten-mark-NTX, der måler en proteinfaktor i urinen - cross-linked N-telopeptide af kollagen type 1 - som ganske præcist giver udtryk for den grad og hastighed, hvormed knoglenedbrydningen foregår.
Scanninger som DXA/DEXA, QDR og BMD kan sætte tal på knoglens kalkindhold, der måles i gram per kubikcentimeter (g/cm2). Herhjemme siges det således: "Knoglescanningen vurderes af en læge, som kan bruge resultatet til at afgøre, om man har knogleskørhed eller ej."
Sådan! Færdigt arbejde!
Men er denne diagnosticeringsmetode nu helt så skråsikker, som der her gives udtryk for?
Lad os tage den mest benyttede metode - DXA/DEXA - en forkortelse for dual energy x-ray absorptiometry, en glose, der burde kunne tage fusen på selv den mest skeptiske patient. Men hvad siger en ekspert indenfor scannernes egne rækker?
"En gåtur rundt i værelset kan få målingerne (af hoften) til at svinge med op til 6%, hvilket ved normal udvikling af sygdommen svarer til 6 års knogledegeneration." Denne udtalelse fra en professor ved Washington University i Seattle.
Instrumenterne er upræcise og medfører talrige fejllæsninger. Dårlig kontrol med udstyret og en betydelig grad af fejlhåndtering forvrænger yderligere resultaterne.
"Tilsyneladende dramatiske ændringer kan opfattes som udtryk for forbedringer eller drastisk knoglesvækkelse, selv om de blot er udtryk for apparaturets svigtende præcision eller en dårlig frem-gangsmåde ved anbringelse af patienten," var den iagttagelse en kendt gigtforsker og hans team nåede frem til.
Men dette er kun toppen af isbjerget.
Der er faktisk solid begrundelse for at betvivle hele metodens videnskabelige fundament, og første og fremmest den grundlæggende antagelse, at knoglens sundhed, elasticitet og styrke direkte kan læses ud af dens kalkindhold.
I det hele taget behøver knoglemasse ikke nødvendigvis at være et udtryk for knoglestyrke. En hel del forskere er af den opfattelse, at knoglemasse og vævstæthed betragtet som risikofaktorer er uden mening i vurderingen af osteoporose og frakturer.
Massive statistiske data støtter faktisk en sådan opfattelse. En undersøgelse omfattende omkring 1000 midaldrende kvinder, alle registrerede som forventede højrisiko osteoporosepatienter, havde over en periode på 9 år i realiteten færre knoglebrud end en lavrisiko sammenligningsgruppe.
En større kritisk og analytisk gennemgang af videnskabelige undersøgelser vedrørende knoglescanning viser også, at denne metode aldrig har vist sig effektiv i forebyggelsen af knoglefrakturer.
Nyere forskning godtgør da også, at af de personer, der ud fra sådanne målinger bedømmes til at være i den ekstreme risiko-gruppe for at lide af frakturer på grund af nedsat knoglemasse, oplever kun omkring halvdelen rent faktisk et knoglebrud.
Modsat kan andre have meget massive knogler - forårsaget af for eksempel fluorforgiftning, hormonbehandling eller medicinforgiftning. Men disse knogler er skøre og sprøde og uden megen brudstyrke.
Således kan man iagttage, at den ældre befolkning i områder, der har været udsat for massiv fluorisering af miljøet - først og fremmest af drikkevandet - udviser en stadig øget forekomst af osteoporose.
Disse iagttagelser skal sammenholdes med, at man samtidig i andre dele af verden har indført fluorbehandling af osteoporose-patienter - selvfølgelig med henblik på at øge deres knoglemasse! Men dette groteske perspektiv er blot ét ud af talrige, der præger hele dette behandlingsområde og en stor del af den forskning, der fokuserer på det.
Den lægekonventionelle opfattelse af osteoporose her til lands er i flere henseender mangelfuld. I første række er den teoretiske basis for diagnosen mangelfuld. Diagnosens metodik er også mangelfuld. Men ud fra disse opnåede diagnostiske data opstilles altså et behandlingsprogram.
Hvor velfunderet, effektivt eller mangelfuldt vil dette så være?
Lægebehandling af osteoporose sigter mod at forebygge, lindre og standse sygdommen. I behandlingen ligger ikke nogen forhåbning om at helbrede lidelsen. Standardbehandlingen er hovedsagelig eller udelukkende øget kalkindtagelse til begge køn og for kvinder hormonbehandling med østrogen under og efter menopausen.
Berettiget tvivl om visdommen og effektiviteten i denne fremgangsmåde har fra tid til anden været luftet af alternative behandlere og uafhængige forskere, men har - som så ofte før, når informationer kommer fra dette hold - ikke gjort indtryk på det etablerede behandlingssystem.
Når jeg siger, at den eneste viden om osteoporose læger og speciallæger har - stammer udelukkende fra lægemiddelproducenternes forskning (""), mener jeg, at selv om mange læger mener det godt, er det i virkeligheden industriens ærinde, ikke patienternes, de varetager. Industrien forsøger nu at indføre i hele samfundet, såkaldt "forebyggende" behandling med lægemidler og der arbejdes på at samfundet skal overtage distributionen af forebyggelsen = tilskud til medicin mod osteoporose.
Personligt mener jeg, at det er hypothyreose der skal behandles først, fordi det kan meget nemt ske, at knogletætheden restitueres i takt med at skader forårsaget af hormonmangel vil kroppen stille og roligt udbedre når der er hormoner nok til rådighed - længe nok.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Cirkeline
Jeg kommer ikke udenom at min osteoporose kun bliver værre hvis jeg ikke får den rette behandling...
Så spørger jeg igen: hvordan ved du, at du har "begyndende" osteoporose og på hvilket grundlag er diagnosen stillet? Hvor skræmt er du og hvor meget stoler du på lægens vurdering?
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Cirkeline
..håber ikke at jeg har trådt nogen over fødderne - det har ikke været min mening. Men jeg er bange og vil så gerne kunne se trygt ud i fremtiden, men føler at den dør er lukket og en ny og skræmmende er åbnet - er bange for hvad der gemmer sig bag den næste.
Du har, i hvert fald ikke trådt mig over fødderne. Jeg er blot blevet noget opgivende, fordi "rækkefølgen" er sprængt af en symptom-læge, der stiller alle symptomer på rad og række, og finder et lægemiddel til hvert af dem, uden (om)tanke om at han måske samtidigt svækker patientens chancer for at blive færdigbehandlet for den sygdom, der sagtens kan være en årsag til symptomet. Knogleskørhed er i virkeligheden ikke nogen selvstændig sygdom. Den er bare en tilstand, der er resultat af, hvad lægen slet ikke ved hvad er, og alligevel behandler han uden viden om, hvilken effekt behandlingen vil øve på patientens sygdom - hypothyreose. Jeg er bare lidt opgivet...
