Hej vink11
Anbefaler at læse rexxy's tråd om E-vitamin:
https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=10506 hvor rexxy bl.a. skriver om forskellige former for E-vitamin, og om at ikke alle gavner lige meget, og om de fordelagtige kombinationer, for at opnå bedst effekt.
Ellers nævner du at du har læst om E-vitaminmangel at den er sjælden og forekommer hos spædbørn og ellers hos folk med tarmsygdom. Hos spædbørn forekommer E-vitaminmangel fortrinsvis når de enten fødes med genfejl, eller fodres med modermælkserstatninger der indeholder rigeligt med flerumættede fedtstoffer (de "sunde" :roll: ), hvor modermælkserstatningen er ikke tilsat adækvate mængder af E-vitaminer. Kosthold der er fedtfattig, eller hvor almindeligt kostfedt er erstattet med flerumættet plantefedt, højner behov for E-vitamin, dvs. forbrug af kroppens E-vitamin går op og skaber en mangel i forhold til andre funktioner der kræver E-vitamin.
Hos voksne udvikles E-vitaminmangel mest hos dem der lever fedtfattigt, eller hvor almindeligt kostfedt er erstattet med flerumættet plantefedt, som får kroppens behov for E-vitamin til at stige. Derudover ved Crohn's sygdom, eller med forhold/sygdomme der påvirker produktionen af galde i leveren.
Der er noget som hedder "E-vitaminmangel inducere Ataxi" du kan læse lidt om her:
https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=15126 og ellers på dette link:
http://ghr.nlm.nih.gov/condition/ata...n-e-deficiency Den er dog oftest en medfødt tilstand, der angiveligt lader sig relativt let behandle. Alligevel kan E-vitaminmangel ytre sig via flere ataxi-symptomer, så det er under alle omstændigheder godt at vide noget om.
Problemet med dig er, at du selv mener, at du allerede har symptomer, som svarer til dem der er beskrevet som symptomer på Ataxi. Flere steder på nettet skrives om, at såfremt man allerede har symptomer der kan tilskrives E-vitaminmangel, frarådes
i første omgang, at behandle selve mangelen med tilskud af E-vitamin, men at man først skal udredes for de sygdomme hvor E-vitaminmangel forekommer som symptom. Det skulle angiveligt være påkrævet fordi tilskud af E-vitamin i disse tilfælde vil kamuflere den underliggende sygdom, og den vil således fortsætte uforandret uanset at man tilfører E-vitamin. Nogle skriver endda at når en bestemt sygdom "nedsætter" kroppens E-vitamin, vil tilskuddet endda forværre denne sygdom, så det først er den underliggende sygdom skal udredes og behandles for.
Jeg ville ønske at vi kunne spørge rexxy om netop det. Og det er meget godt at du har en læge der ikke ser det som undergravende og henviser patienten til at læse på nettet. Den slags læger er der ikke mange af. Respekt for ham! Men nu du har læst dig op i det overordnede, synes jeg at tiden er inde til at lægen skal undersøge dig for de mulige sygdomme, der ellers giver E-vitaminmangel, og før du skal have tilskud af E-vitamin.
I mellemtiden kan du fjerne alle flerumættede planteolier fra din kost, og gå over til olivenolie/smør til kold, og kokosolie, smør og almindeligt animalsk kostfedt til varm mad. Dette vil nedsætte kroppens behov for E-vitamin og dermed også mildne symptomer på E-vitaminmangel. Og hvis du spiser fedtfattigt, hold op med det. Hvem ved? Hvis du ikke fejler en E-vitaminmangel-skabende sygdom (håber du ikke gør), kan alene disse kostrelaterede justeringer, måske være nok til at komme fri af denne mangel? Der er alt at vinde og intet at tabe ved at forsøge.
Held og lykke, og god bedring.