Zink for sundhed - mod sygdom, af Erik Kirchheiner

[Anisa]

6. Hvor meget zink har vi brug for?

Der findes ikke noget enkelt, præcist og endegyldigt dækkende svar på det spørgsmål. Blandt andet fordi behov afhænger af så mange forhold - kost, klima, stress, arv og talrige andre individuelle faktorer som alder, køn, helsetilstand med mere. Så selv de bedste beregninger kan kun blive gennemsnitlige og måske for den enkelte, endda ikke engang tilnærmelsesvist korrekte.

Den beregningsstandard vi oftest støder på - hos lægen, i populære artikler og på helsekost-etiketten - er den Anbefalede Daglige Tilførsel - almindeligvis forkortet til ADT. Hvad er beregningsgrundlaget for denne ADT?

ADT har sin oprindelse i USA, hvor man efter 2. verdenskrig formulerede en række værdier for vitaminer og mineraler, som skulle sikre, at større befolkningsgrupper ikke kom til at lide af svære mangelsygdomme. Disse værdier betegnede man RDA - Recommended Dietary (eller Daily) Allowance - og ADT-værdier er selv i vore dage stort set kopier af de amerikanske RDA og altså nærmest udtryk for en minimal sikkerhedsmargen, i hvert fald slet ikke udtryk for optimale tilførsler, der tilgodeser alle behov.

De er således heller ikke udtryk for den enkelte persons ofte meget individuelle biologiske behov og slet ikke heller de ekstra nutrientkrav, der opstår på grund af sygdom og anden svækkelse, stress, miljøforgiftning, fejlernæring og de mange andre faktorer, vi allerede har nævnt [66].

Eller sagt på en anden måde: RDA/ADT er ikke en standard, der angiver de mængdeforhold, der får den enkelte organisme/person til at fungere på højeste plan, yder effektiv beskyttelse mod sygdomme, beskytter mod stress og forurening og giver en høj immunreaktionsevne (modstandskraft/red.).

Det er heller ikke en standard, der individuelt garanterer den syge, den ældre, den medicinforgiftede, den arveligt belastede, den rekonvalescente (efter nylig overstået sygdom/red.), alkoholikeren eller narkomanen, den overtrætte husmor, det adfærdsvanskelige barn eller - snart sagt - hvem som helst, der har et biokemisk problem - at de sikres de nødvendige vitaminer og mineraler!

Det er derfor fuldstændig uvidenskabeligt, grotesk og tæt på at være kriminelt, når RDA/ADT bruges som opslagstabel til at begrænse patientens indtagelse af nutrienter eller benyttes som en benhård standard for, hvad hvem som helst må få af dette eller hint.

Men det er netop den måde RDA/ADT ofte bruges i lægens konsultationsværelse og på apoteket, hvor man rask væk vildleder folk, skræmmer dem fra vid og sans med ammestuehistorier om vitamin-og mineralforgiftninger og i det hele taget maler fanden på væggen.

At denne misvisende og altid misbrugte RDA/ADT er den eneste officielle standard, som offentligheden som regel bliver bekendt med - nemlig på etiketterne, når de køber kosttilskud - er selvfølgelig faldet mange for brystet, både her og i udlandet. I RDA'ens hjemland, USA, er der forskere, der har prøvet at gøre noget ved sagen. De har opstillet og forsøgt at indføre deres egen standard, som de kalder ODA = Optimal Dietary/Daily Allowances. Det kan vi oversætte til dansk som ODT = Optimal Daglig Tilførsel.

ODT er et forsøg på at skabe en gennemsnitlig standard for, hvad folk bør indtage, ikke for lige netop at slæbe sig fra at blive dødssyg af en eller anden alvorlig mangelsygdom, men for at kunne fungere rimeligt effektivt, være rimeligt beskyttet mod mangelfølger, og i stand til at modstå smitte, stress samt en vis grad af forurening og forgiftning, uden at bukke under. Bemærk, at heller ikke ODT er udtryk for individuelle behov, eller for behovet hos dem, der er meget syge, gamle, arveligt belastede eller på anden måde har specielle behov. Men ODT i det mindste er en langt bedre generel vejleder end ADT [73].

For de syge, de svækkede, de arveligt belastede, de forgiftede, og de kronisk fejlernærede har vi behov for andre standarder. Her taler vi nemlig om egentlig nutrient-behandling. Her bruger man ikke blot de gængse daglige kosttilskudsværdier, her bruger man tilmed ofte mere end ODT, fordi her bruger man nemlig terapeutiske doseringer [47][77].

Disse betragtninger gælder i princippet for alle nutrienter - altså vitaminer, mineraler, flerumættede fedtsyrer, aminosyrer og lignende. Hvad betyder dette så specifikt, når vi taler om værdierne for zink?

RDA for mænd i alderen 19 til 50 er blevet sat til 15 mg per dag og for kvinder i samme aldersgruppe til 12 mg per dag, for gravide dog 15 mg og for ammende 16 til 19 mg. RDA for småbørn er 5 mg og børn indtil 11 år 10 mg. I betragtning af, hvor lave disse værdier er, er det chokerende, når videnskabelige undersøgelser viser, at folk i gennemsnit får zink svarende til kun en til to tredjedele af RDA [38] ! Det vil sige, at visse grupper får langt mindre. Disse tal gælder for USA, men afviger næppe meget fra forholdende i Nordeuropa.

En foreslået ODT (optimal daglig tilførsel/red.) beløber sig til mellem 22.5 og 50 mg for voksne og børn over 4 år. Terapeutiske doseringer, som de fremgår af mange forskellige behandlingsprogrammer, bevæger sig fra 20 mg til 100 mg daglig.

Disse værdier drejer sig selvfølgelig om den samlede daglige indtagelse - altså kostværdier plus eventuelle kosttilskud. Og når vi taler om kosttilskud er det meget væsentligt at understrege, at zink ikke bør gives alene, men som del af et samlet vitamin/mineral-kosttilskud. Som alle andre nutrienter indgår zink i et kompliceret samspil med praktisk talt alle de andre nutrienter. Ingen af disse er solister. Solister findes simpelthen ikke i den biokemiske opera.

Alle nutrienter har hver deres rolle, store som små, og hvis nogen svigter sin rolle eller tilraner sig en rolle af meget større omfang end planlagt, kommer hele forestillingen ud af helsebringende balance. Derfor, når vi taler om kosttilskud og terapeutiske nutrienter, kalder vi det samvirkende ernæringsterapi for at pointere, at denne synergi, dette samspil mellem nutrienter altid skal overholdes.

Når det handler om zink, drejer dette samspil sig for eksempel i første række om forholdet til kobber, som vi allerede har været inde på, men også balancen til selén og andre mineraler er væsentlig. Hvis store mængder solozink tilføres, vil både kobber og selén fortrænges, og det kan - især ved visse alvorlige sygdomme som for eksempel cancer - få svære konsekvenser.

Derfor giver man i første række zink som del af et generelt vitamin/ mineral-kosttilskud og derefter - hvis der yderligere er behov for det - ekstra zink [58] - dog ikke ude af trit med de samtidigt tilførte mængder af kobber [59] og selén [59].

---

• [38] Quillin, Patrick; Healing Nulrients; Vintage Books, Random House, New York; 1989, ISBN 0-679-27187-8.
• [47] Kirchheiner; Erik: Få det bedre med B-vitaminer; Forlaget Sund & Rask, 1998, ISBN 87-89105-45-1.
• [58] Russel; Percy, & WILLIAMS; Anita,: The Nutrition and Health Dictionary. Chapman & Hall, 1995,ISBN 0-412-98991-3
• [59] Hoffer; A.; The Discovery of Kryptopyrrole and its Importance in Diagnosis of Biochemical Imbalances in Schizophrenia and in Criminal Behaviour, Journal of Orthomolecular Medicine, vol. 10, no. 1, 1995
• [66] National Research Council: Recommended Dietary Allowances; 10th ed.; National Academy Press; Washington D.C., 1989.
• [73] Lieberman, Shari & Bruning, Nancy; The Real Vitamin & Mineral Book - Going beyond the RDA for Optimum Health; Avery Publ. Group; 1990, ISBN 0-89529-449-4
• [77] Werbach, Melvyn R.: Nutritional Influences on Illness - A Sourcebook of Clinical Research; Thorsons; 1989; ISBN 0-7225-1726-2

[Anisa]

7. Zinkmangel og sårheling

Zink er en væsentlig faktor ved sårheling. Patienter efter kirurgiske indgreb, trafikulykker med kødsår eller andre vævsbeskadigelser heler ofte dobbelt så hurtigt som normalt, såfremt de indtager et massivt ekstra tilskud zink som del af deres basale vitamin/mineral-kosttilskud.

Zinksalve er et velkendt gammelt og effektivt håndkøbsmiddel til behandling at sår, brandsår og hudproblemer som for eksempel acne og skinnebenssår. Undersøgelser viser, at zinken fra salven trænger ned i det angrebne område og udbedrer den lokale zinkmangel. Kirurgisk indgreb, brandsår, frakturer og sårskader forårsager chok, der tapper kroppens zinkressourcer og får organismen til at udskille zink gennem urinen. Hvis man hurtigt kompenserede for denne tilstand med zinktilskud, kunne mange komplikationer undgås og sygdomsforløb forkortes.


8. Zinkmangel og hudproblemer

Zinkmangel fører til hudlidelser. Mange hudlidelser har som årsag eller medvirkende faktor en zinkmangel. Utilstrækkelig indtagelse af zink forsinker helbredelsen af disse lidelser.

Hos børn med eksem har man iagttaget meget lave zinkværdier i blodplasma [41][42]. Ved behandling af sådanne tilfælde med 50 mg zink 3 gange daglig plus andet basalt kosttilskud, oplevede man fuld remission for næsten hele gruppen på 40 patienter efter 3 til 8 måneders behandling [43].

Tendensen i disse resultater kan også iagttages i andre undersøgelser og svarer ligeledes til mange behandleres kliniske erfaring ikke blot ved eksem, men også kroniske sår, som for eksempel skinnebenssår og tilmed åreknuder. Her fandt man også ofte nedsatte zinkværdier i blodplasmaet [43].

Acne, en hudlidelse, der er vanskelig at behandle, fremviser et mønster af mangler, hvoraf zink kun udgør én.

Mangelfaktorer ved acne og andre hudlidelser er også de flerumættede fedtsyrer, vitamin E og andre faktorer. Disse nutrienter arbejder sammen med zink. Zinkmanglen kan her ofte konstateres i plasma, hår, negle og i huden selv [45][46]. Især vitamin B-5 (pantothensyre) er på det seneste kommet i fokus ved behandlingen af acne [47][69].


8. Zinkmangel og øjenproblemer

Øjet er et af de organer, der hos det normale sunde individ udviser en af de højeste koncentrationer af vævszink [40]. Zink har således tydeligt nok meget stor betydning for øjets normale funktion, og zinkmangel rammer let dette sårbare organ. En meget vigtig funktion for zink i øjet er utvivlsomt forvaltningen af vitamin A, der ikke alene holder slimhinder fugtige, bløde og immunaktive, men også danner basis for dannelsen af visse enzymer, der fungerer som beskyttende antioxidanter.

Ved øjenlidelser som grå stær og makulær degeneration kan man ikke blot aflæse zinkmanglen, men også registrere forbedringer af tilstanden ved at give patienterne zinktilskud [48][49].

Natteblindhed er det klassiske symptom på A-vitaminmangel. Zink er A-vitaminets transportfaktor og aktivator. Derfor har zink også en funktion, når det gælder om at kurere natteblindhed. Mere om samvirket mellem A vitamin og zink senere i denne bog.

---

• [40] Mervyn; Leonard: The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
• [41] David; T.J. et al.: Low serum zinc in children with atopic exzema; British Journal of Dermatology; 1 1 1 (5):597-601, 1984.
• [42] David; T.J. et al.: Serum level of trace metals in children with atopic exzema; British Journal of Dermatology; 122 (4);485-89, 1990)
• [43] Wright; J.V. et al. Dr. Wright's Book on Nutritional Therapy, Rodale Press, Emmaus, Pennsylvania, 1979
• [45] Pohit; J. et al: Zinc status of acne vulgaris patients; Journal of Applied Nutrition, 37(l);18-25, 1985.
• [46] Michaelson; G., Ljunghall; K.: Patients with dermatitis herpetiformes, acne, psoriasis and Darier's disease have low epidermal zinc concentrations; Acta Derm. Venereol. (Stockholm) 7()(4):304-8, 1990.
• [47] Kirchheiner; Erik: Få det bedre med B-vitaminer; Forlaget Sund & Rask, 1998, ISBN 87-89105-45-1.
• [48] Heinitz; M.: Klinische Monatsblatt fur Augenheilkunde,172(5):778-83,1978.
• [49] Newsome; D.A. et al.: Oral zinc in macular degeneration; Archives of Ophthalmology, 106(2): 1723-4, 1989.
• [69] Lit-Hung Leung; A Stone that Kiils Two Birds; Pantothenic Acid in the Treatment of Acne Vulgaris and Obesity; Journal of Orthomolecular Medicine: pp. 99-114; 2. quarter, 1997, vol. 12, no, 2.

[Anisa]

10. Zinkmangel og sexproblemer

Zink har talrige vigtige funktioner i vort kønsliv. Det er derfor ikke sært, at når zink mangler, medfører det mange seksuelle problemer [4]. Desværre erkendes denne sammenhæng meget sjældent af de autoriserede behandlere i vort samfund, og hvad der i realiteten tit er relativt simple og let løselige problemer udvikler sig derfor ofte til dybe tragedier med impotens, frigiditet, barnløshed og skilsmisse.

Hos den velfungerende kønsmodne mand finder vi nogle af de højeste registrerede zinkkoncentrationer i blærehalskirtlen - også kaldet prostata - og i sæden. I de aktuelle medierapporter om den danske gennemsnitsmands miserable sædkvalitet nævnes ordet zink aldrig. Men gennem mange års erfaring ved den alternative behandler kun alt for godt, at det ofte er her problemet - eller en væsentlig del af det - er at finde. Zink er nemlig ansvarlig for sædens motilitet.

Nej, der stod ikke mobilitet! Men det kunne der sådan set godt have stået. For begge ord betyder i denne sammenhæng bevægelighed, og det er sædens bevægelighed og dermed dens chance for at nå effektivt og befrugtende frem til ægget i livmoderen, det drejer sig om. I et almindeligt mikroskop kan man let afsløre den dårlige sæds svigtende evne til at føre sig frem. Og alle frugtbarhedsklinikker med deres omstændelige og kostbare behandlinger kan ikke gøre en pind ved den sag, sålænge sæden ikke får tilført tilstrækkelig zink til at fyre op under motiliteten.

De biologisk aktive zinkforbindelser, der her er tale om, opbevares i blærehalskirtlen og udtømmes sammen med sæden. Tidligere generationers sundhedsrådgivere beskæftigede sig meget med de skader, som drenge og unge mænd kunne påføre sig selv ved at masturbere. Blindhed og sindssyge var de konsekvenser, de truede med. Senere generationer fejede disse advarsler af bordet, og de betragtes i vore dage som et udtryk for datidens sexangst. Men måske var der alligevel lidt om snakken. For det er faktisk ganske betydelige zinktab, som ufrivillig sædudtømmelse, onani og hektisk kønsaktivitet udsætter hankønnet for. Hos en dreng eller ung mand, der stadig er i vækstperioden, og som måske samtidig lever på underlødig mad med stor indtagelse af sukker og andre tomme kulhydrater, som dertil dyrker konkurrencesport og indtager alkohol, kan den slags ekstra zinktab svække sundheden alvorligt og give sig udslag i både mentale og fysiske lidelser [2].

Zinkmangel fører hos barnet til forsinket kønsudvikling og udeblivende sekundære kønskarakterer. Dette viser sig for eksempel ved manglende behåring af kønsdelene, svigtende skægvækst med mere. Zink-tilskud i tide vil imidlertid genoprette den normale udvikling [4][24][30].

Zink er involveret i celledelingen, i opbygning af vævsprotein, i enzym- og hormonaktivitet og mange andre biologiske aktiviteter og er selvfølgelig derfor af største betydning under svangerskabet og fosterudviklingen. Zinkmangel i denne fase er ofte den direkte årsag til abort, svangerskabskomplikationer som for eksempel graviditets-forgiftning, vanskeliggjort fødsel, fødselsskader, lav fødselsvægt, nedsat immunrespons og forsinket mental udvikling hos barnet. Zinkmangel hos moderen påvirker også mælkeproduktion og -kvalitet. Zink i komælk optages ikke så let af baby som zink fra modermælken [4]. Komælk er også behæftet med andre problemer! [47].

P-piller blokerer for zinkindtagelse, og denne virkning er påviselig i længere tid efter at man er holdt op med at tage dem. Kvinder der bliver gravide efter at have taget p-piller bør derfor være særligt omhyggelige med at opbygge deres zinkressourcer.

PMS er forkortelsen for præmenstruelt syndrom. Denne lidelse, der angriber mange kvinder i vor tid, skyldes i første række fejlernæring og forgiftninger. Den ytrer sig regelmæssigt i perioden inden menstruationens indtræden med en lang række både fysiske og svære mentale symptomer. Flere nutrientmangler medvirker til PMS. Zinkmangel er en af de meget væsentlige, især i typen PMS-A, der udviser stor angst, aggression og periodisk en meget højt kobber-koncentration i blodet [78].

---

• [2] Pfeiffer; Carl C: Zink and Other Micro-Nutrients; Keats Publishing Inc., 1978, ISBN 0-87983-169-3
• [4] Tuormaa; Tuula E.: Tuormaa; Tuula E.: Adverse Effects og Zink Deficiency: A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
• [24] Schroeder, Henry A.: The Trace Elements and Man; Devin-Adair Comp. 1973; pp. 98, 112, 149;
• [30] Lesser, Michael: Nutrition & Vitamin Therapy, Thorsons, ISBN 0-7225
• [47] Kirchheiner; Erik: Få det bedre med B-vitaminer; (3. rev. udgave). Forlaget Sund & Rask, 1998, ISBN 87-89105-45-1.
• [78] Kirchheiner; Erik: Angst, depression og dårlige nerver. Forlaget Sund & Rask; 1995, ISBN 87-89I05-I9-2

Fortsættes på næste side

[Anisa]

11. Zinkmangel og forkølelser

Den almindelige forkølelse er som regel en sæsonbetinget lidelse, der af de fleste betragtes som en uundgåelig del af vinterhalvårets vederstyggeligheder. Som mange af egen erfaring vil kunne bekræfte, kan forkølelser faktisk undgås helt eller næsten ved livsstilssanering og regelmæssig indtagelse af tilstrækkelige kost- og urtetilskud. Men de fleste gør sig ikke den ulejlighed. Folkevitsen er jo, at hvis man behandler en forkølelse, varer den to uger; men hvis man ikke behandler den, så varer den fjorten dage.

Ikke blot er dette helt forkert; men det er også udtryk for en letkøbt holdning overfor en lidelse, der i et større perspektiv er et betydeligt problem, ikke blot fordi forkølelse repræsenterer enorme udgifter for vort sundhedsvæsen og tab for arbejdsmarkedet, men også fordi forkølelse potentielt på længere sigt er en meget væsentlig sundhedstrussel, specielt for de yngste og de ældste, og især fordi situationen frister til at bruge de antibiotika, som vi allesammen allerede har fået for meget af.

Forebyggelse er selvfølgelig det logiske og effektive forsvar. Når først forkølelsen har bemægtiget sig sit offer, bliver sagen jo langt vanskeligere. Dog er der faktisk mulighed for at forkorte lidelsens forløb. Zinkbolcher har i nogle generationer været et godt middel [40][58]. Ifølge nyere undersøgelser kan det reducere et normalt sygdomsforløb til gennemsnitlig den halve tid. Karakteristisk for de fleste forkølelser er jo angrebet på slimhinderne i mund, svælg og luftveje. Her er immunforsvaret altså udsat for lokalt angreb og væsentlig reduceret. Zinkbolchen skal suttes og overfører derved lokalt til slimhinderne den zink, de mangler. Dette stimulerer immunforsvaret.

Ved fremstillingen af zinkbolcher er det væsentligt at vælge de råvarer, der i miljøet i mundhulen har den rette pH og opløselighed til at gøre jobbet. Zinkbolcher kan også med held bruges forebyggende, for eksempel når man bevæger sig ind i et inficeret miljø - bus, kontor, børnehave!

Men man skal ikke betragte zinkbolcher som almindelige bolcher og lade dem ligge fremme! Hvis familiens yngste forspiser sig i dem, kan det let betyde en overdosering, der måske kun giver en forbigående sløvhed, men alligevel ikke er ønskværdig. Og fortsat misbrug kan forskyde kobber- og selenbalancen. Zinkbolcher er ikke slik!

Zink er også kun én af mange naturlige substanser, der er nødvendige til bekæmpelsen af infektioner. Glem ikke de andre - som for eksempel i første række vitamin C og urten Rød Solhat (Echinacea Purpurea/red.)!

Bemærk/red.: siden Erik Kirchheiner har skrevet denne bog, danske apoteker ophørte med at forhandle zinkbolcher, men prøv at søge efter suge- og tyggetabletter i Tyskland, f.eks. Zink Lutschpastillen og Zink Lutschtabletten. Der er mange zink-produkter at finde på tyske (online)apoteker, inkl. zink i kombinationen med C-vitamin.

12: Zinkmangel og immunsvigt

Det er cirka en snes år siden, at man erkendte zinks centrale betyd¬ning for immunforsvaret [4]. Zink stimulerer thymuskirtlen - også kaldet brislen - og formering og aktivitet af samtlige hvide blodlegemer - de såkaldte leukocytter - der er immunforsvarets „soldater". Immunfunktionen er afhængig af en række forskellige sådanne celletyper, hver med sit sæt af funktioner. Blandt disse er T-cellerne, B-cellerne, makrofagerne - der opæder fremmedlegemer, og deraf har fået deres navn: „grovædere" - og NK-celler - fra engelsk: natural kiiler cells = „naturlige dræber celler", der angriber cancerceller. Alle er de afhængige af zink for at kunne fungere og formere sig [4].

Dyreundersøgelser har vist at zinkmangel under fosterperioden forårsagede et medfødt svækket immunforsvar, der ikke senere kunne udbedres væsentligt med zinktilskud eller andre midler. Det tog tre generationer inden denne svækkelse fortog sig. Iagttagelserne kan utvivlsomt overføres til mennesker og advarer os da om at tage zinkbehovet under svangerskabet meget alvorligt.


13: Zinkmangel, børn, ungdom og udvikling

I vor civilisation mangler zink hos unge så vel som gamle; men allermest udpræget og katastrofalt rammer zinkmangel vore børn og præger således både dem og det kommende samfund.

Vi ved nu at en enkelt mangelfaktor kan være ansvarlig både for et barns dårlige opførsel og samtidig for barnets gentagne infektionssygdomme - influenza, forkølelse, mellemørebetændelse med mere. Og den samme mangelfaktor kan være årsag både til barnets dårlige indlæringsevne og dets spisevægring - i hjemmet blot betragtet som dårlig appetit!

Kan denne samme mangelfaktor også hæmme barnets normale vækst og samtidig være ansvarlig for asocial adfærd, kriminalitet, mentale forstyrrelser, blodsukkerproblemer - herunder diabetes! - samt dårlig sårheling, synsdegeneration, hæmning af normal seksuel udvikling, immunsvigt samt hud- og hårproblemer?

Ja!

Når zink mangler, kan alle disse problemer opstå. Og børn rammes særlig hårdt af disse forhold, netop fordi deres vækst og udvikling kræver megen zink.

Børn er også storforbrugere af slik og junk food, der ofte spises i stedet for egentlig, nærende og vævsopbyggende ernæring. Undersøgelser har vist at mange børn på hvad der almindeligvis opfattes som normal kost, ofte får mindre end selv de minimale nødvendige mængder (af næringsstoffer/red.) og undertiden kun brøkdele deraf.

Og disse meget gennemsnitlige værdier bliver selvfølgelig helt ubrugelige i den individuelle situation, hvor barnets forkølelse, slik-indtagelse, svedeture på fodboldbanen og andre forhold skal tages med i beregningerne.

---

• [4] Tuormaa; Tuula E.: Adverse Effects og Zink Deficiency: A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
• [40] Mervyn; Leonard: The Dictionary of Minerals; Thorsons; 1985; ISBN 0-7225-1 172-8; p. 147;
• [50] Diamond; W. John, Cowden; W. Lee, & Goldberg; Burton (Ed.) Alternative Medicine Definitive Guide to Cancer. Future Medicine Publishing, Inc., Tiburon, California; 1997, ISBN 1-887299-01-7

[Anisa]

14. Zinkmangel og blodsukkerbalancen

Når energikrise rammer et samfund, har det katastrofale følger. Det gælder for folk og nationer, det gælder også for vort eget indre samfund, cellesamfundet. Vi producerer energi i vore celler ved biokemisk forbrænding af glukose. Når denne energiproduktion kommer ud af balance og svækkes, bliver vi syge, fordi energikrisen rammer forskellige organer og funktioner. Hypoglykæmi, diabetes og alkoholisme er lidelser præget og formet af indre energikrise.

Energiproduktion kan ikke finde sted uden insulin, som vi fremstiller i bugspytkirtlen. Insulin er tændsatsen til den sukkerforbrænding, der leverer energien. Insulin deltager også i oplagring af sukkerstof i leveren i form af glykogen samt omdanner sukker til fedt med henblik på senere energibehov. Insulin fremmer også gennemtrængelighed af cellevæggene, der tillader glukose at trænge ind i cellerne, hvor selve iltningen og energiproduktionen foregår. Insulin stimulerer også kroppens proteinsyntese og dermed sårheling, vækst og vævsregeneration.[58]

I de forskellige faser af insulinets dannelse i bugspytkirtlen, dets oplagring her som zinkkrystaller og dets senere aktivitet i cellerne er zink uundværlig. Derfor har zinkmangel en lang række konsekvenser for disse insulinfunktioner. Zinkmangel starter en lavine af kriser, der giver symptomer af både fysisk og mental karakter.

- Lavt blodsukker

Hypoglykæmi er en tilstand, hvor der er for lidt glukose i blodet og derfor for lidt energibrændsel til rådighed. Tilstanden skyldes som regel længere tids overbelastning med koncentreret sukker, nutrient-fattige simple kulhydrater og stimulanser samt underskud af vitaminer og mineraler, der er nødvendige for energiproduktionen. Stress, fysisk som psykisk, kan også være medvirkende årsager. Disse forhold sætter organismen i en slags panik. Den overproducerer insulin, overforbrænder glukose og kommer så pludselig i energikrise. Det kan ske flere gange om dagen, for eksempel et par timer efter hvert sukkerrigt måltid.

Derfor viser lavt blodsukker sig som anfald. Umiddelbart efter et måltid står blodsukkeret højt; men det forbrændes så abnormt hurtigt, at patienten lider af svær sult, længe inden næste måltid er i sigte. Denne pludselige sult kan være næsten invaliderende, give hovedpine, svimmelhed, besvimelser og mentale symptomer.

For at stille en diagnose på for lavt blodsukker kræves det, at man opstiller en tidskurve over blodets svingende sukkerkoncentration med udgangspunkt i det registrerede fasteblodsukker ved opvågning og videre gennem de følgende helst 6 timer. Man analyserer så nøje blodsukkerkoncentrationens udsving undervejs gennem denne periode, specielt om den dykker under patientens oprindelige fasteblodsukker, som dette registreres ved opvågningen samme morgen.

Det drejer sig altså om et forløb beskrevet i en kurve. Når lægen bliver bedt om at teste for lavt blodsukker og derefter tager én enkelt blodprøve på et eller andet ganske tilfældigt tidspunkt, vil denne enkelte prøve næsten aldrig kunne afsløre, hvorvidt patienten lider af lavt blodsukker eller ej. Hvorfor vælger lægen så denne intetsigende testmetode? Fordi han mangler viden og indsigt i problemet og er blevet indoktrineret med den trossætning, at lavt blodsukker ikke er en sygdom, men et kvaksalverisk påhit.

Blodsukkeret repræsenterer organismens øjeblikkelige energistatus. Et dyk under fasteblodsukkeret er ensbetydende med en energikrise for samtlige kroppens funktioner, i første række hjernen, men senere alle andre organer. Hvad betyder energikrise? I sin ekstreme form betyder det, at intet af det, der burde foregå, kan foregå. Tankevirksomhed, fordøjelse, bevægelse, opfattelse, følelse, mental balance, syn, hørelse - intet fungerer! Der er bare slukket!

Ja, man kan faktisk dø af et anfald af lavt blodsukker. Heldigvis sker dette sjældent. Patienten griber til noget at spise, oftest noget sødt. Så stiger sukkerkoncentrationen i blodet, og den umiddelbare krise er overstået. Men problemet går ikke væk. Den vildt svingende blodsukkerkurve viser sig igen og igen.

Hypoglykæmi er nemlig ikke blot et spørgsmål om, at visse menneskers blodsukkerkurve svinger lidt kraftigt. Det er en advarsel om, at der er noget fundamentalt galt med hele den måde dette individ fungerer på.

Og denne funktionsfejl vil - ubehandlet - gradvis forværre tilstanden, indtil den ikke længere er under kontrol. Når denne kontrol svigter, har vi en hel buket af rædsler med alt fra diabetes til hjertesvigt, allergier en gros, alkoholisme og kriminalitet og cancer.

Zinkmangel er en hovedfaktor i lavt blodsukker, men langtfra den eneste. Mangel på krom, mangan, magnesium, kobber og talrige andre mineraler plus samtlige B-vitaminer er også del af billedet. Lavt blodsukker behandles af ansvarlige behandlere med kost- og livsstilsregulering, med bredspektrede kosttilskud i terapeutiske doseringer og urtemidler til regeneration af organfunktioner. Der findes en betydelig litteratur om emnet både på dansk og engelsk [30][31][32][33][34][35][36].

- Diabetes

Betegnelsen diabetes - også kaldet sukkersyge - dækker flere forskellige lidelser, der imidlertid alle har det tilfælles, at patienten lider af forhøjet blodsukker på grund af svigtende evne til at forbrænde glukose på normal vis. De to mest omfattende kategorier af diabetikere falder under Type 1 - eller juvenil diabetes - og Type 2 - alders-diabetes. Den sidste gruppe er langt den største og omfatter cirka 90% af alle diabetikere.

Skønt det nu er almindeligt accepteret, at autoimmune faktorer spiller en væsentlig årsagsrolle ved især juvenil diabetes, er der talrige andre forhold, der er medvirkende og ikke må overses, hverken i forebyggelsen eller behandlingen af sygdommen. Overvægt, forkert livsstil, allergier og fejlernæring er blandt disse andre faktorer.

Faktisk kan kontrol af disse faktorer eliminere det høje blodsukker og dermed i praksis sygdommens skadevirkninger. Det er også værd at notere sig, at diabetes ofte følger efter en længere periode med lavt blodsukker og altså således kan ses som en følge af et allerede derangeret sukkerstofskifte.

Den altafgørende substans i sukkerstofskiftet er insulin, som vi under normale forhold selv producerer i vor bugspytkirtel. Ved „Type 1" svigter insulin-produktionen helt, ved „Type 2" er den producerede insulin ikke effektiv.

Zink er uundværlig til aktivering af insulin og praktisk talt alle diabetikere lider af zinkmangel - samt talrige andre mangler iøvrigt. Derfor er det væsentligt - her som i andre situationer - at sørge for, at de samvirkende faktorer, der skal få zink til at fungere i organismen, også bliver tilført. Diabetikere mangler zink, samtlige B-vitaminer, kalcium, magnesium, kalium, krom, vanadium, mangan, kobber, vitamin C, vitamin E og omega-3 fedtsyrer. Altså, et massivt bred¬spektret kosttilskud i terapeutisk dosering danner basisprogram for den ernæringsterapeutiske behandling af diabetes [60][77].

---

• [30] Lesser, Michael: Nutrition & Vitamin Therapy, Thorsons, ISBN 0-7225
• [31] Fredericks; Carlton: New Low Blood Sugar and You; Perigee Books, 1985; ISBN 0-399-51087-7.
• [32] Warming Larsen; Aage: Konsultation hos Warming Larsen; Gyldendal. 1976 (2. opl.), ISBN 8701-33612-6.
• [33] Christensen, Oscar: Lavt blodsukker - symptomer og behandling. Forlaget Sund og Rask, 1987, ISBN 87-89105-00-2;
• [34] Christensen, Oscar: Aldrig mere træt; Sund og Rask, 1994 (6. opl), ISBN 87-89105-00-2.
• [35] Budd, Martin L.: Lavt blodsukker - En overset civilisationssygdom; Minerva. 1984, ISBN 87-87929-17-1;
• [36] Murray, Michael T. & Pizzorno, Joseph E.: Encyclopaedia of Natural Medicine; John Bastyr College Pub!., Seattle, Washington, 1990.
• [58] Russel: Percy, & Williams; Anita,: The Nutrition and Health Dictionary: Chapman & Hall, 1995,ISBN 0-412-98991-3
• [60] Philpott; William H, & Kalita; Dwight K.: Victory over Diabetes; Keats Publishing Inc., 1983, lABN 0-87983-548-6
• [77] Werbach, Melvyn R.: Nutritional Influences on Illness - A Sourcebook of Clinical Research; Thorsons; 1989; ISBN 0-7225-1726-2

[Anisa]

15. Zinkmangel, alkoholisme og andre afhængighedsproblemer

Zinkmangel er en væsentlig faktor i alkoholisme. Almindeligvis får vi at vide, at alkoholisme skyldes psykologiske eller sociale forhold og karaktermæssige svigt. En anden, mindre udbredt, men videnskabeligt velfunderet opfattelse er den, at alkoholisme i første række er en organisk lidelse. Denne anden opfattelse har krav på vor opmærksomhed, især fordi de behandlere, der arbejder med alkoholikere ud fra disse iagttagelser, kan opvise langt bedre behandlings¬resultater end deres kollegaer indenfor - for eksempel - psykiatri og medicinsk behandling af alkoholisme. For disse succesrige ernærings-terapeutiske behandlere er alkoholisme først og fremmest en stofskiftesygdom med et nært slægtskab til lavt blodsukker og diabetes.

Den har svære mentale og fysiologiske konsekvenser og rammer de mennesker, der både har en arvelig forudsætning for lidelsen og samtidig ikke får deres specifikke individuelle ernæringsbehov dækket.

Der findes flere typer alkoholisme, men ligesom i lavt blodsukker er energikrise altid et centralt problem. Alkohol omsættes let og hurtigt til energi. Men derved overtager denne skadelige energikilde nu sukkerets plads. Gengangere i katastrofebilledet er de mange biokemiske sammenbrud, hvor blandt andet underskud af zink hindrer den normale energiproduktion.

Alle alkoholikere lider ikke blot af zinkmangel, men stribevis af andre mangler - især B-vitamineme. Alkohol poster zink såvel som B-vitaminer og mange andre nutrienter ud af kroppen, og den avancerede alkoholiker med sine hudproblemer, nerveproblemer, fordøjelsesproblemer og sin forskruede virkelighedsopfattelse er en karakteristisk holdeplads for alle de klassiske mangelsymptomer.

Rationel ernæringsterapeutisk behandling af alkoholisme er et meget omfattende emne, og det er her kun muligt at henvise den interesserede til den foreliggende litteratur [27][36][64][79][80].


16. Zinkmangel og mentale problemer

- Hyperaktivitet

Hyperaktivitet hos børn med alt hvad dertil hører af adfærdsvanskeligheder, indlæringsvanskeligheder og irrationel adfærd rammer næsten udelukkende drenge, almindeligvis i en familie, der i forvejen er belastet med allergi. I en familie med flere børn rammes som regel kun et af børnene, og dette barn har almindeligvis en normal eller høj intelligenskvotient.

Hyperaktivitet kan have de mest tragiske konsekvenser for barnets forhold til skole, forældre og egen fremtid. Lidelsen erkendes som regel først i skolen, der efter flere forgæves forsøg på at ændre adfærden ved disciplinære metoder involverer skolens psykolog, der derefter går over til psykologisk behandling, ofte både af barnet, direkte, og indirekte af forældrene ved indkaldelse til samtaler og analyse af disses indhold. Dette forværrer ofte situationen katastrofalt ved undervejs at give forældrene en helt uberettiget skyldfølelse.

Når psykologisk behandlingen løber tør af mangel på resultat går man, som så ofte i den slags tilfælde, over til medicinsk behandling, for eksempel med Ritalin, der har svære bivirkninger. Bivirkningerne på længere sigt viser sig, interessant nok, med de samme symptomer som lidelsen viser - vrangforestillinger, angst, søvnløshed, uligevægt, forvirring, appetitsvigt og vekslen mellem overaktivitet og sløvhed. Midlet fører til afhængighed og dermed til svære og ofte risikable abstinenser. For mange børn er det utvivlsomt på længere sigt introduktionen til andre vanedannende stoffer.

Set fra den alternative vinkel er de fleste tilfælde af hyperaktivitet beslægtet med lavt blodsukker og kan biokemisk set nu kortlægges ret præcist [36]. Tit er der tale om simpel sukkerforgiftning, og hvis den ophører, forbedres personligheden ofte dramatisk. Hyperaktivitet viser altid mangel på visse nutrienter; i første række dem, der deltager i sukkerforbrændingen såsom zink, magnesium, krom, mangan og flere andre mineraler samt blandt vitaminerne først og fremmest hele B-gruppen.

Derfor er hyperaktivitet i første række et ernæringsproblem. I det samlede billede indgår regelmæssigt hypoglykæmi (lavt blodsukker) og allergiske reaktioner på - for eksempel og især - mælk og hvede. Der findes også mere komplicerede former for hyperaktivitet, der kan skyldes overskud af kobber eller forgiftning med bly eller kviksølv. Talevanskeligheder kan have de samme årsager. Børn diagnosticerede som autistiske har undertiden vist sig at lide af aluminiumforgiftning eller homocysteinæmi [71][72].

I nogle former for hyperaktivitet spiller både tilsætningsstoffer og naturligt forekommende substanser en væsentlig rolle. Her støder vi på Feingold syndromet. Feingold-børn er nemlig allergiske overfor salicylforbindelser, og deres allergiske reaktioner udtrykker sig som oftest - men ikke altid - ved hyperaktivitet. Feingold syndromet har fået navn efter den amerikanske læge, dr. Ben F. Feingold, der var den første til at påpege salicylaternes betydning for netop denne gruppe af hyperaktive patienter [51][52].

Tomater, citrusfrugt, æbler og agurker og megen anden råkost er bogstavelig talt den rene gift for disse børn, da salicylforbindelser i store mængder findes i mange grønsager og frugter. Dr. Ben Feingold behandler også indgående problemerne omkring, for eksempel, tilsætningsstoffer og sukker. Princippet er enkelt: Hold patienten fra alle tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, sødemidler, farvestoffer, konsistensmidler etc. etc. Ved hyperaktivitet bør man endvidere holde øje med svampeinfektioner, parasitter, pesticidforgiftning og tungmetalbelastning - for eksempel amalgam.

Hvor mange af de hyperaktive børn, der har lavt blodsukker, er allergiske eller har intolerance overfor salicylsyreforbindelser, vides ikke. De bliver ikke registreret. Det er en tragisk kendsgerning, at hyperaktive børn i vort samfund regelmæssigt fejlbehandles i det skolemedicinske regi med blandt andet psykofarmaka.

Alle hyperaktive børn lider af zinkmangel. Men zink alene er ikke løsningen. Et massivt og omfattende behandlingsprogram er påkrævet. Heldigvis findes der efterhånden en del vejledende litteratur om emnet.

- Anoreksi og bulimi

Anoreksi - også kaldet nervøs spisevægring er - ligesom sin nære slægtning bulimi - i første række en zinkmangelsygdom, der, hvis den behandles som sådan, kan helbredes. Men den ortodokse læge-opfattelse er den, at sygdommen er mental og skal behandles med psykiatriske midler.

Denne tragiske fejltagelse kombineret med den totale mangel på organiseret efteruddannelse af læger koster ufattelige lidelser og betyder døden for mange patienter. Det siges, at hver ottende patient, der lider af anoreksi, dør; men efter alt at dømme er tallet langt højere. I U.S.A., hvor man har mere check på tingene, ved man at hver tredje patient dør. Seneste vurderinger her til lands giver udtryk for, at hver fjerde unge kvinde risikerer at pådrage sig denne lidelse.

Nervøs spisevægring - anorexia nervosa - er en „moderne" sygdom. Sygdommen rammer næsten udelukkende yngre kvinder fra pubertetsalderen til midt i tyverne. Den begynder med at patienten udvikler en overdreven angst for at tage på og en forvrænget opfattelse af sin egen krop. Mens alle kan se, at patienten - i de fleste tilfælde - er normal eller mager, vil vedkommende opfatte sig selv som fed og overvægtig. Det fører til desperate anstrengelser for at slanke sig, til pinefulde sulteperioder, undertiden manisk jogging eller aerobics for at brænde det „overflødige fedt" - som altså ikke er der.

Ofte afløses tilstanden periodisk eller akut af pludseligt grovæderi, gerne af isolerede specielle fødevarer - spejlæg, flødeboller, fiskefiletter, chips - efterfulgt af selvforvoldte opkastninger. Denne tilstand kaldes bulimi - på latin: bulimia nervosa. Nogle patienter lider alene af bulimi, andre alene af anoreksi, men mange lider af begge sygdomme, og det er rationelt at betragte dem under et, da de har fælles årsagsfaktorer.

Det er i dag en uantastelig kendsgerning at anoreksi/bulimi i første række er en zinkmangelsygdom. Den er også et udtryk for andre sideløbende mangelfølger, men det helt centrale problem i anoreksi er zink. Denne iagttagelse er ikke af helt ny dato. Allerede i 1934 kunne man ved dyreeksperimenter konstatere appetitsvigt og spisevægring som følge af zinkmangel [12].

Hæmmet vækst, forsinket kønsudvikling og hudproblemer var blandt de andre symptomer, man også dengang og ofte siden iagttog, og som i dag er almindeligt erkendte symptomer på zinkmangel. Senere, i 1937, lykkedes det at helbrede rotter, der led af anoreksi, ved hjælp af et væksthormon med et højt indhold af zink. I 1966 iagttog man svær anoreksi hos rotter forårsaget af påført zinkmangel [10]. Appetitsvigt blev også iagttaget endemisk i det østlige Iran hos befolkningsgrupper, der levede på en zinkfattig kost [4].

I 1978 påviste man, at nedsat zink indtagelse over 6 måneder, der førte til et zinkplasmaindhold på under 70 mkg/100 ml fremkaldte symptomer svarende til anoreksi [12]. Ud af disse data konkluderede nogle forskere, at i tilfælde hvor man fandt nedsat vækst i forbindelse med appetitsvigt og/eller forstyrrede spisevaner, burde man undersøge patienten for zinkmangel. En af disse forskere fremlagde også vidnesbyrd om, at man hos hospitalspatienter med ringe appetit i mange tilfælde ikke kunne opnå den rette vægtforøgelse, før man havde givet patienterne zinktilskud [11].

I 1976 offentliggjordes undersøgelser, der viste sammenhæng mellem zinkmangel og mentale forstyrrelser [12]. Andre symptomer iagttaget i denne sammenhæng var blandt andet nedsat skjoldbruskkirtelfunktion, svigtende evne til at omdanne beta-karoten til A-vitamin, forstyrret hjerterytme og nedsat sekretion af en række væsentlige hormoner [13][14].

Zinktesten har gjort det meget let at påvise den klare sammenhæng mellem svær zinkmangel og anoreksi. Anoreksipatienter vil vise en „Type 1" reaktion på en skala fra 1 til 4 angivet i brugsanvisningen på testflaskens etiket [60]. Denne reaktion - ingen erkendelig smag - er udtryk for svær zinkmangel. Andre patienter lidende af spisevægring og appetitforstyrrelser, der ikke er udtryk for anoreksi, vil have meget varierende reaktioner på testen, men ikke altid en „Type 1" reaktion [20].

Den benyttede testvæske egner sig også glimrende som flydende kosttilskud, hvad der er heldigt, idet svær zinkmangel ikke altid indledningsvis lader sig behandle med zinktilskud i kapsel- eller pille-form. En dosering på 40 til 80 ml testvæske per dag er vanlig og giver et zinktilskud på fra 9 til 18 mg. Når smagsreaktion på test-væsken begynder at vise sig, kan behandlingen fortsætte med zink-tilskud i kapsler eller som tabletter.

Allerede i slutningen af 1970'erne opstod den tanke, at zinkmangel kunne opfattes som den umiddelbare årsag til anoreksi [21]. Forskerne D. Bryce-Smith og R.I.D. Simpson blev de første, der på enkel og overbevisende måde helbredte anoreksi ved hjælp af zink-tilskud. Deres resultater blev offentliggjort i det britiske lægetidsskrift The Lancet [19], hvis indhold i ærkeortodokse lægekredse normalt betragtes som en hovedkilde til praktisk taget ubesmittet evangelisk sandhed.

Hvorfor denne form for behandling ikke var blevet forsøgt langt tidligere er svært at forstå, når man tager de mange klare underbyggende data i betragtning. Hvorfor denne behandlingsform, efter offentliggørelse i et af verdens allermest ansete og læste lægetidsskrifter, ikke siden uden undtagelse har erstattet al anden behandling af anoreksi, er faktisk endnu mere ubegribeligt. Men sådan forholder det sig, som bekendt.

Rapporter om helbredelse af anoreksipatienter ved hjælp af zink-tilskud og uden brug af andre midler er af altafgørende betydning, eftersom de på uomtvistelig måde beviser, at den centrale faktor i denne sygdoms opståen og udvikling er det essentielle grundstof zink. I praksis vil ansvarlige behandlere imidlertid ikke behandle anoreksipatienter alene med zinktilskud. Langvarig zinkmangel medfører nemlig et større antal andre mangler, som sideløbende bør udbedres, hvis man ønsker at opnå et hurtigere og stabilt resultat [21][22][78].

---

• [4] Tuormaa; Tuula E.: Adverse Effects og Zink Deficiency: A Review from the Literature; Journal of Orthomolecular Medicine; vol. 10, no. 2, 149-164, 1995
• [10] Todd, W.R.; Elvehjem, C.A. & Hart, E.B.: Zinc in the Nutrition of the Rat; American Journal of Physiology; 107; 146; 1934.
• [11] Walravens; P.A.; Hambridge, K.M.: Zinc Nutrition and Deficiency in Pediatrics; - in: Hamridge & Nichols: Zinc and Copper in Clinical Medicine; SP Medical & Scientific; New York, 1978.
• [12] Moynahan, E.J.: Zinc Deficiency and Disturbances of Mood and Visual Behaviour; Lancet, i, 91, 1976.
• [13] Powers, P.: Heart Failure during Treatment of Anorexia Nervosa; American Journal of Psychiatry; 139-143; 1982.
• [14] Golden, N. & Sacker, I,: An Overview of the Etiology, Diagnosis and Mistreatment of Anorexia Nervosa; Clinical Pediatrics; 4: 209-214; 1984.
• [19] Bryce-Smith, D. & Simpson, R.I.D.: Case of Anorexia Nervosa responding to Zinc Sulphate; Lancet ii, 350; 1984.
• [20] Schauss, Alexander G. & Bryce-Smith, Derek.: Evidence of Zinc Deficiency in Anorexia nervosa and Bulimia nervosa; in: Essman, W.B. (ed.): Nutrients and Brain Function; Chap. 12: S. Karger; Basel; 1987.
• [21] Bakan, R.: The Role of Zinc in Anorexia nervosa, Etiology and Treatment; Medical Hypothesis, 5; 731-736; 1979.
• [22] Horrobin, D.F. & Cunnane, S.C.: Interactions between Zinc, Essential Fatty Acids and Prostaglandins; relevance to Acrodermatitis enteropathica, total parental Nutrition, and glaucogonoma Syndrome, Diabetes, Anorexia nervosa, and Sickle Cell Anaemia; Medical Hypothesis; 6; 277-296; 1980.
• [27] Beasley, Joseph D.,: How to defeat Alkoholism, Times Books, Random House, 1989, ISBN0-8129-I807-X of Applied Nutrition, Calif. 1988; no: 1.
• [36] Murray, Michael T. & Pizzorno, Joseph E.: Encyclopaedia of Natural Medicine; John Bastyr College Pub!., Seattle, Washington, 1990.
• [51] Feingold; Benjamin F. & Feingold; Helene S.: The Feingold Cookbook for Hyperactive Children; Random House, N.Y.; 1979; ISBN 0-394-4I232-X
• [52] Feingold; Benjamin: Why your Child is Hyperactive; 1975.
• [60] Philpott; William H, & Kalita; Dwight K.: Victory over Diabetes; Keats Publishing Inc., 1983, lABN 0-87983-548-6
• [64] Oski; Frank A.: Don't drink your Milk! 9th ed.; TEACH Services, Brushton, New York; 1992; ISBN 0-945383-34-7
• [71] Manilow; M.R.: Hyperhomocysteinemia: A Common and Easily Reversible Risk Factor for Occlusive Atherosclerosis; Circulation, 81; 1990; 2004-6
• [72] McCully; Kilmer. S.D.; Atherosclerosis, Serum Cholesterol and the Homocysteine Theory - A Study of 194 Consecutive Autopsies; The American Journal of Medical Sciences; 299:4, April 1990, 217-221.
• [78] Kirchheiner; Erik: Angst, depression og dårlige nerver. Forlaget Sund & Rask; 1995, ISBN 87-89I05-I9-2
• [79] Mathews Larson; Joan: Alcoholism - The Biochemical Connection; Villard Books, New York, I992,ISBN 0-679-41493-2.
• [80] Williams, Roger J.: The Prevention of Alcoholism through Nutrition, Bantam Books, I98I, ISBN 0-553-20163-8

[Anisa]

17. Ortbomolekylær behandling og cellulær økologi

For en hel del år siden blev jeg belært af en aftenskoleleder om, at jeg i mine kurser og foredrag skulle undgå at benytte svære og uforståelige fremmedord, som almindelige mennesker ikke forstod eller havde brug for. Ordet, der var faldet ham for brystet var - økologi! Det var dengang! Men problemet eksisterer stadig. Nye ting, begreber, situationer, problemer, løsninger kræver nye ord. Og jo hurtigere vi lærer dem, desto bedre for os.

Orthomolekylært er et ord, som snart vil vise sig at være nyttigt og praktisk at lære. Det, der er orthomolekylært, er det, der består af eller benytter de rette molekyler. Orthos på græsk betyder det rigtige eller det korrekte. Vi genfinder ordet i ortodoksi, den rette lære; ortografi, den rette skrift; og ortopædi, den rette træning og behandling, nemlig af funktionsfejl.

Betegnelsen orthomolekylær blev introduceret i moderne videnskab af den geniale biokemiker og dobbelte nobelpristager Linus Pauling. Ved brugen af de rette molekyler i de rette mængder i organismens cellemiljø opnår man den optimale indre økologi, hvor organismens selvhelende kræfter får de bedste muligheder for at udligne mangler og overvinde lidelser.

De rette molekyler er de, som legemet allerede kender og anvender, som er legemskompatible og derfor naturligt indgår i kroppens funktioner. Sådanne orthomolekylære substanser vil i første række være nutrienteme - altså mineraler, vitaminer, aminosyrer, essentielle flerumættede fedtsyrer, enzymer af den type kroppen selv organiserer og andre ernæringsfaktorer, som menneskeslægten gennem talrige årtusinder har lært at optage, afgifte og udnytte.

Orthomolekylær behandling virker altså helbredende ved at fremme den naturlige indre økologi. Den står således i modsætning til vor tids lægebehandling, der fortrinsvis er xenomolekylær, altså fremmed-molekylær, med fortrinsvis brug af legemsfremmede syntetiske farmaceutiske substanser, der ikke fremmer den indre økologi, men tværtimod forgifter den, på samme måde som sprøjtemidler, kunst-gødning og industriforurening forgifter både det ydre og det indre miljø.

Orthomolekylær patientbehandling har gjort store landvindinger indenfor mange områder, tidligst og mest overbevisende dog indenfor psykiatrien [26][28][29]. Orthomolekylær psykiatri er dog stadig praktisk talt ukendt i Danmark, selv i fagkredse.

Som vi allerede har set tidligere i denne bog, har orthomolekylære substanser som zink den allerstørste betydning for vor psykiske og mentale tilstand, hvilket selvfølgelig især tegner sig tydeligt, når de mangler, som ved anoreksi, hyperaktivitet, PMS og lavt blodsukker, allesammen lidelser, der i det offentlige læge-konventionelle regi udløser psykiatrisk behandling.

Lavt blodsukker er ofte blevet fejldiagnosticeret som schizofreni. Schizofrene patienter med høj kobberkoncentration i organismen behandles indenfor orthomolekylær psykiatri med zink og mangan, der sænker deres kobber og drastisk forbedrer deres mentale tilstand [28].

Den første LSD-bølge i 50'erne medførte i sit kølvand flere psykotiske tilfælde. Biokemisk analyse af deres urin afslørede en abnorm substans, kaldet the mauve factor ( eng: den lilla faktor) eller kryptopyrrol. Denne substans, et produkt af fejlstyret hæmoglobinsyntese, genfandt man hos en klart afgrænset gruppe af schizofrene patienter og kriminelle [59]. Overskud af kryptopyrroler kan medføre overfølsomhed over for lyd og lys, eksplosivt sindelag, raserianfald, hyppige humørsvingninger, problemer med hukommelse m.v.. Ligeledes blokerer denne abnorme substans (kryptopyrroler/red.) for normale zink og vitamin B-6 funktioner i organismen.

Da vitamin B-6 har afgørende betydning for zinks funktioner, blandt andet for zinks transport fra blodplasmaet ind i cellerne, kan kryptopyrrol-dannelsen blive katastrofal. Både de biologiske og mentale symptomer hos patienterne skyldes i stor udstrækning denne blokade, der imidlertid delvis kan ophæves med terapeutiske doseringer af zink og vitamin B-6 [1][9].

Talrige andre eksempler på lignende biokemiske problemer, tilgængelige for orthomolekylær behandling kan findes i den righoldige, men i Danmark stort set ignorerede videnskabelige litteratur [27][28][30][71][72]. Enhver nutrientmangel medfører faktisk først mentale symptomer, derefter fysiske.

Når det gælder zinkmangel er de mentale symptomer virkelighedsforvrængning, fremmedgørelse, paranoia, mistænksomhed, irrationel aggression, hallucinationer [12][30][31].

---

• [1] Pfeiffer; Carl C: Mental and Elemental Nutrients; Keats Publ. Inc., 1975, IBN 0-87983-114-8.
• [9] Pfeiffer; Carl C. et al.: The Schizophrenias - Ours to Conquer; Pyramid Books, 1970, isbn 0-515-02178-4.
• [12] Moynahan, E.J.: Zinc Deficiency and Disturbances of Mood and Visual Behaviour; The Lancet, i, 91, 1976.
• [26] Passwater; Richard A.: The New Super-Nutrition; Pocket Books, Simon & Schuster, 1991; ISBN 0-671-70071-5.
• [27] Beasley, Joseph D.,: How to defeat Alkoholism, Times Books, Random House, 1989, ISBN0-8129-I807-X of Applied Nutrition, Calif. 1988; no: 1.
• [28] Hawkins, David, & Pauling, Linus: Orthomolecular Psychiatry -Treatment of Schizophrenia; W. H. Freeman and Comp., San Francisco; 1973; ISBN 0-7167-0898-1;
• [29] Hoffer; Abram & Walker, Morton: Orthomolecular Nutrition - New Lifestyle for Super Good Health; Keats Publ. Inc., 1978, ISBN O -87983-153-7.
• [30] Lesser, Michael: Nutrition & Vitamin Therapy, Thorsons,ISBN 0-7225
• [31] Fredericks; Carlton: New Low Blood Sugar and You; Perigee Books, 1985; ISBN 0-399-51087-7.
• [59] Hoffer; A.: The Discovery of Kryptopyrrole and its Importance in Diagnosis of Biochemical Imbalances in Schizophrenia and in Criminal Behaviour, Journal of Orthomolecular Medicine, vol. 10, no. I, 1995
• [72] McCully; Kilmer. S.D.; Atherosclerosis, Serum Cholesterol and the Homocysteine Theory - A Study of 194 Consecutive Autopsies; The American Journal of Medical Sciences; 299:4, April 1990, 217-221.