Sangen om Larsen

Komponert av Bernhard Christensen/Herman D. Koppel -
Tekst av Sven Møller Kristensen



Her er en sang om en mand, der hed Larsen,
det' ham man møder på gaden hver da',
og han var tem'lig uheldig med livet,
som han ellers havde ventet meget a'.
Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.

Han var født i en nobel familje,
og hans forældre de sa' ham så tit:
Når du bli'r stor og ska' til og ha' stilling,
ska' du få dig no'et der' absolut solidt.
Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.

Han kom i skole og lærte at fedte
for dem der' store og tæve dem der' små.
Han lærte osse at la' vær' med at spørre
og at tro på det han ikke ku' forstå.
Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.

Som alle andre fik Larsen eksamen
og gik i sheiktøj og følte sig stor.
Han tænkte: Først nu begynder vi livet,
men en skønne dag blev han sat på kontor.
Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.

Han havde regnet med avancementer
og ganske vist var der chancer ret tit,
men de blev nappet af chefens nevøer,
skønt i mange år had' Larsen gået og slidt.
Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.

Han havde tænkt sig et hus med garage
og rigtig have som ku' vær' hans egen,
men det blev kun til to vær'lser med kammer
og til cykel og en bus, når det var regn.
Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.

Han havde tænkt sig en blomstrende kone
og mange glæder og børn sku' de ha',
men der var ikke til børn i hans gage,
og hans kone blomstred' altfor hurtigt a'.
Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.

Han havde tænkt sig så mangt og så meget
men overalt var der altså hejst stop.
Og sådan går det for alle de Larsner,
som man aldrig ka' få til at vågne op.
Det sku' vær' så godt men nu' det faktisk skidt.