Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
Planten er ikke hallucinogen og ingen skadelige virkninger er blevet dokumenteret, selv om der også findes kritisk omtale af urten.
For nogle dage siden har jeg modtaget følgende besked:
I et indlæg beskriver du Sceletium tortuosum mod stress.... du skriver bl.a.: ...selv om der også findes kritisk omtale af urten. ...

hvad er der af kritisk (omtale) dvs. du må have kendskab til kritik da du jo skriver at det findes (nu er det jo også rimeligt logisk og retorisk, at et stof som påvirker psyken både kan have negative sider og bivirkninger - især ved overforbrug/misbrug).

Men altså - har du noget kritisk viden ??
Jeg har ikke kritisk viden, andet end jeg ved, at såfremt en ikke-patentbar plantemedicin vinder opmærksomhed og dermed kan svække salgsmuligheder for patentbare produkter fremstillet af lægemiddelindustri - begynder på mystisk vis dukke op flere "advarsler" mod, hvad man betegner som "udokumenteret" med henvisning til "manglede" dobbeltblinde medicinske forsøg, der kan fastslå plantemedicinens "ufarlighed" eller (meget gerne) det modsatte. Meget gerne det modsatte.

Det ville undre mig hvis Sceletium tortuosum gik fri for netop denne type af skolemedicinens sponsorenes - medicinalindustriens forsøg på at skræmme psykisk syge eller stressramte fra at bruge denne plante til at mildne eller forebygge de problemer, Sceletium tortuosum er bedst til. Næst efter cholesterol-lægemidlerne er "nervemedicin" (psykofarmaka) den mest profitskabende lægemiddelgruppe (eller er det omvendt, men det ændrer ikke pointen). Tænk blot, hvor mange penge ville medicinalindustrien miste i indtjening, hvis mennesker over den ganske planet Jorden havde mulighed for enten at forebygge psykiske sygdomme og stress - eller afhjælpe de allerede eksisterende? Vi taler her ikke om millioner. Her er tale om milliarder af milliarder (så at sige) og medicinalindustrien hellere sender tusinder af lønnede spejdere ud i det ganske Afrikas land for at udrydde Sceletium tortuosum, end den vil finde sig i at den Sceletium tortuosum kan reducere marked for deres helseskadelige "hjernetransmittere".

Om at disse "hjernetransmittere" er helseskadelige er der ingen tvivl og at bivirkningerne er ofte værre end den sygdom medicinen forventes at behandle/lindre, er der heller ingen tvivl om. Om bivirkninger af antipsykotiske lægemidler skriver Apoteket.dk bl.a.:

"De ældre antipsykotika inddeles i høj- og lavdosis præparater. Højdosis præparater har en stærkere sløvende virkning og en tendens til at sænke blodtryk med svimmelhed til følge. Lavdosis præparater har ikke i samme grad disse bivirkinger, men påvirker til gengæld i højere grad muskelbevægelser. De kan føre til en tilstand, der ligner symptomer ved Parkinsons sygdom. De nyere antipsykotika har generelt set færre af sådanne bivirkninger og som anført også færre psykiske bivirkninger. De har mindre sløvende virkning på tænkning og har tilmed en aktiverende effekt over for symptomer som passivitet og initiativløshed, der især ses ved skizofreni. Til gengæld kan de nyere føre til uhensigtsmæssig påvirkning af sukker- og fedtstofskiftet, og regelmæssig kontrol heraf er påkrævet. Alt i alt er bivirkningsprofilen dog mere gunstig ved de nyere antipsykotika, som derfor ofte anvendes som førstevalgspræparater."

Eller om bivirkninger af lægemidler mod depression skriver Medicinmedfornuft.dk bl.a.:

De mest almindelige bivirkninger ved de såkaldte SSRIére er kvalme, opkastning, svimmelhed, søvnbesvær. Seksuelle bivirkninger kan være forholdsvis hyppige. Det er impotens, manglende evne til at få orgasme og forsinket sædafgang. Det er vigtigt, at du kontakter din læge, hvis det er tilfældet for dig. Så får du en anden type medicin mod depression. Enkelte typer medicin kan også få dig til at tage på i vægt. På indlægssedlen kan du se alle bivirkningerne. Med SSRIére skal du være særligt opmærksom på at trappe ned i dosis over et stykke tid, når du skal stoppe med behandlingen. Det skyldes, at du ellers kan risikere et såkaldt "seponeringssyndrom", der kan give svimmelhed, uro, angst, søvnforstyrrelser og hovedpine. Ved slutningen af behandlingen vil lægen instruere i, hvordan du bedst trapper ned i dosis" og Apotek.dk tilføjer yderligere at "Ved overdosering er de livsfarlige."

Den samme person der har spurgt mig om jeg har noget kritisk viden har nok mistet tålmodighed med mig, da jeg ikke kunne svare hurtigt nok (den slags svar kræver refleksion inden man svarer) - har sendt en ny besked lidt senere:
Nu skal ikke bruge for megen tid, hvis jeg allerede ved det meste. Jeg har da søgt på google og fundet...

* mild hovedpine
* en smule kvalme
* luftig/tynd afføring
* Indledende øget angst/irritabilitet ved start som forsvinder
* mulig søvnbesvær (klares ved ændret dosis)
* følelse af bedøvelse (klares ved ændret dosis)

Ovenstående kun ved yderst få og endda kun nogen gange...

(Måske sku man skrive dette i selv tråden)
Det gør jeg så - svarer i tråden, da det ikke er utænkeligt, at flere interesserede har lignende spørgsmål.... Jeg kunne nemlig heller ikke finde andet end - hvad der i sammenligning med lægeordinerede lægemidler mod psykiske sygdomme/tilstande - ikke kan betragtes som andet end bagateller. Jeg kender endda til almindelige fødevarer, der "bi-virker" på samme måde som Sceletium tortuosum, men ingen gider skriver advarende artikler om dem, vel?

Som indledende forklaret, er jeg efterhånden blevet immun over for kritiske røster, der lyder højlydt lige så snart en plantemedicin bliver genopdaget og medicinalindustri samt skolemedicinere der lever af at udskrive recepter vejrer fare for at tjene mindre.

Det bedste jeg kan råde alle er - selv at undersøge sagerne og træffe egne beslutninger. Er man bange eller utryg, da er tiden IKKE inde til at afprøve noget (som helst) nyt, inkl. urterne. For egen del kan jeg dog sige, at det er ikke sydafrikanske urter der skræmmer mig mest. Derimod recepter på invasive lægemidler, der permanent ændrer både hjernens og kroppens kemi - skræmmer mig mere end selv den værste splatterfilm. Kun indførelse af "dødskoder" på danske hospitaler og hos ambulancetjenester skræmmer mig mere, og hvis lægeplanterne kan hjælpe til at holde mig langt væk fra læger og hospitaler - vil jeg hellere tage chancen med planterne end med vores sundhedsvæsen.