6.3. Leddegigt, Human Artritis (HA).

6.3.1 Dyreforsøg indicerer, at D3-vitamin modvirker HA.

Margherita T Cantona et al (6.3.1) har testet to dyremodeller af HA ved at give 1,25(OH)2D i føden. 1,25(OH)2D medførte dramatiske fald i symtomerne på artritis.

6.3.2 Personer med HA har lavere koncentration af D-vitamin og øget risiko for afkalkning af knogler.

Lund et al (6.3.2.1) har målt på 50 patienter med rheumattoid artritis som fik glucocorticoid behandling i Danmark. De havde gennemsnitlig 25OHD i plasma på 17+10 ng/ml=42,5 mmol/l, medens normalen var 28+ 10 ng/ml=70+25 mmol/l korrigeret for årstid og alder. Patienterne havde signifikant lavere 25OHD i plasma. Der var signifikant korrelation mellem 25OH og benvolumen. Tab af benvolumen var ikke afhængig af behandlingstid med glucocorticoid.

Van Soesberger et al (6.3.2.2) har blandt andet undersøgt 29 patienter med rheumatoid arteitis i Holland. Tegn på D-vitaminmangel blev fundet hos 20 patienter hvoraf 12 tog anbefalet mængde af D-vitamin (>2,5µg/dag) og tog solbad. Gennemsnittet af serum 25OHD hos 27 patienter var 23,8+2,7nmol/l. Der var lav albumin koncentration (<41g/l) hos 21 patienter. PTH var gennemsnitligt forøget (>270 pg/ml) hos 27 patienter.

Kroger et al (6.3.2.3) har undersøgt patienter med rheumatoid arthritis i Finland. Serum 25OHD koncentrationen var meget lavt meget ofte. Hos 16% af patienterne var serum 25OHD koncentrationen under 12,5 nmol/l. Serum 1,25(OH)2D koncentrationen var meget lav både om sommeren og om vinteren. De laveste koncentrationerne blev målt hos patienter, hvor symptomerne for rheumatoid arthritis var stærkest.

P. Oelsner et al (6.3.2.4) fandt at 1,25(OH)2D (P<0,001) og PTH (P<0,05) var negativt forbundet med sygdomsaktivitet for rheumatoid arthritis. Der kunne ikke findes nogen sammenhæng med 25OHD, idet man ikke havde været omhyggelig med prøveudtagningstidspunktet i året.

Als et al (6.3.2.5) har undersøgt serumkoncentrationen af D-vitamin metabolitter hos 102 danske patienter med rheumatoid artritis i månederne november til februar. Patienterne blev delt i tre grupper efter hvilke medikamenter de fik og sammenlignet med 38 kontrolpersoner. Der var signifikant (p<0,01-0,001) lavere koncentrationer af 25OHD hos alle tre patientgrupper og alle på nær 10 patienter havde værdier under normen. 21 patienter (=21%) havde værdier under 6 ng/ml (15 mmol/l). Der var signifikant lavere koncentration af 1,25(OH)2D hos patienter, der fik Penicillamin (p<0,01) og Steroid (p<0,05), medens den var normal hos patienter, der fik Guldsalt. Der var ikke signifikant forskel mellem patienter og kontrolpersoner med hensyn til 24,25(OH)2D og 25,26(OH)2D.

Serumkoncentrationen af D-vitamin metabolitter blev også sammenlignet med funktionsklasser. Serumkoncentrationerne af 25OHD, 24,25(OH)2D og 25,26(OH)2D var signifikant omvendt relateret til funktionsklasserne. Det vil sige at de patienter, som havde lavest koncentrationer var mest medtaget. Serumkoncentrationerne af 1,25(OH)2D var ikke signifikant forskellig mellem grupperne.

Laura Hilman et al (6.3.2.6) har lavet en case-kontrol undersøgelse af 44 børn med juvenile rheumatoid arthritis i Massouri-Columbia. Der blev målt signifikant lavere kocentrationer af osteocalcin (7,4+3,4 mod 12,5+2,5) og ben alkaline phosphatase (78,8+36,4 mod 123,0+46,0), visende formodet nedsat bendannelse, samt lavere koncentration af tartrat-resistant syre phosphatase (10,3+4,1 mod 14,4+5,8 ) og lavere calcium/creatinne ratio (0,07+0,06 mod 0,12+0,09) visende formodet nedsat ben resorption. Der kunne ikke påvises forskeld på 25OHD eller 1,25(OH)2D hvilket ikke var forventet, da prøverne var udtaget tilfældigt over året.

Luis Perez-Edo et al (6.3.2.7) har undersøgt 66 patienter med rheumatoid arthritis i Barcelona. 25OHD i serum målt mellem oktober og december var nedsat med et gennemsnit på 10,07 ng/ml (25,1 mmol/l) og med 8 patienter under 8 ng/ml (20 mmol/l). Vertibral brud var påvist hos 20 patienter. Patienterne havde nedsat benvolumen og nedsat benomsætning.

6.3.4 Indtagelse af D-vitamin hjælper på HA.

David Huckins et al (6.3.4.1) har givet patienter med polyartritis psoritica oralt op til 2µg pr dag 1,25(OH)2D i et åbent studie over 6 måneder. Doseringen startede med 0,5 µg/dag og blev øget med 0,25µg/dag hver anden uge til maximalt 2,0 µg/dag. 6 patienter gennemførte de 6 måneders terapi. 1 patient faldt fra efter 4 måneder på grund af cancer, men havde fremgang og fortsatte med vitamin behandling. 1 patient mødte ikke op efter 5 måneder men havde haft fremgang indtil da. 2 patienter faldt ud på grund af hypercalciuria, som gjorde dem uegnet til at få fuld dosis. Der var fremgang hos alle patienter på alle målte artritis aktiviteter. Der var signifikant fremgang med hensyn til ømme led (P<0,01) og i den almene fysiske bedømmelse (P<0,05). For andre bedømmelser var der næsten signifikant fremgang (0,05<P<0,10). Med hensyn til skinlæsionerne var der ikke klare resultater. De eneste sideeffekter var hypercalcemia og hypercalciuria, hvilket blev modvirket ved nedsættelse af dosis.

Andjelkovic et al (6.3.4.2) har givet 19 HA patienter oralt 2µg pr dag alphacalcidiol, (1α(OH)D3) i et åbent studie. Efter 3 måneder var 9 patienter (45%) fuldstændigt helbredt, 8 (44%) fik det bedre og kun 2 (11%) var uforandret, men uden nye symptomer. Der kunne ikke påvises sideeffekter, men 6 patienter fik hypercalciuria (<10,8 mmol/l), som blev fjernet ved at nedsætte dosis af (1α(OH)D3). Efter de tre måneders behandling udtrykte alle patienter tilfredshed med resultatet, idet de følte at morgenstivhed var reduceret og bevægeligheden i leddene var øget.

Andjelkovic et al angiver, at 1α(OH)D3 givet oralt i lever og benvæv omdannes til den aktive 1α25(OH)2D3.

6.3.4 Indtagelse af D-vitamin hjælper på HA.

Der er ingen tvivl om, at patienter med HA har lavere 25(OH)D i blodet end normalt og lider af D-vitaminmangel og knogleskørhed. Umiddelbart kan der gives tre forklaringer herpå, nemlig
  • a. at patienter med HA kommer for lidt ud i solen om sommeren og derved får for lidt D-vitamin
  • b. at D-vitaminmangel skyldes HA.
  • c. at D-vitaminmangel er en del af årsagen til HA.

Der er ingen tvivl om, at en del af forklaringen er, at patienter med HA kommer mindre ud i solen end andre. Dyreforsøg og menneskeforsøg indikere imidlertid, at D-vitaminmangel er en del af årsagen til HA.

Under alle omstændigheder vil patienter med HA få et bedre helbred ved tilskud af D-vitamin og her er det almindelige tilskud på 5-10 µg/dag for lidt.


Fortsettes i neste innlegg....