6. Autoimmune sygdomme.

6.1. Type 1 (insulin afhængig) diabetes mellitus (DM).

6.1.1 Dyreforsøg indicere at D3-vitamin modvirker DM.

Mathieu et al (6.1.1) har vist, at 1,25(OH)2D nedsætter dannelsen af insulitis hos NOD-mus, der spontant udvikler en autoimmun type af DM.

6.1.2 Vitamin D receptor gen polymorfi er associeret med DM.

Tien-JyenChang et al (6.1.2) har ved sammenligning af 157 patienter med DM med 248 kontrolpersoner vist, at Vitamin D receptor gen polymorfi er associeret med DM blandt en Taiwanesisk befolkning.

6.1.3 Når gravide får D-vitamin nedsættes risikoen for, at børnene får DM.

L.C. Stene et al (6.1.3) har lavet undersøgelser af børn af mødre, som indtog levertran under graviditeten. Disse havde mindre risiko for at få Type 1 diabetes.

6.1.4 Børn, der for tilskud af D-vitamin, har mindre risiko for at få DM.

EURODIAB Substudy 2 Study Group (6.1.4.1) har lavet en spørgeundersøgelse i 7 lande af sammenhænget mellem D-vitamin indtagelse og udvikling af diabetes mellitus. Den viste, at dem, der fik D-vitamin som barn, havde mindre risiko for at få diabetes mellitus.

Dr. Elina Hyppoenen et al (6.1.4.2) har lavet en undersøgelse af 10821 børn i Lapland og nordlige Finland og sammenlignet indtagelsen af D-vitamin og tilfælde af type 1 diabetes. Den viste at rate ratio for at få diabetes for dem der tog regelmæssigt D-vitamin og dem, der ikke tog D-vitamin var 0,16. Rate ratio for at få diabetes for dem, der tog regelmæssigt D-vitamin på ca 50 µg D-vitamin og dem, der ikke tog D-vitamin var 0,12. Hypponen et al undersøgte også sammenhænget mellem diabetes type 1 og mængden af indtaget D-vitamin for dem der tog regelmæssig D-vitamin. Det viste sig, at rate ratio for at få diabetes for dem der tog det anbefalede 50 µg D-vitamin og dem, der tog under 50 µg D-vitamin var 0,22. Rate ratio for at få diabetes for dem, der tog mere end det anbefalede 50 µg D-vitamin og dem der tog under 50 µg D-vitamin var 0,14, men her kneb det med at få 95% sikkerhed for dette resultat. I øvrigt viste Hypponen et al, at der var sammenhæng mellem diabetes type 1 og rickets.

Indtagelsen af 50µg D-vitamin pr dag reducere antallet af tilfælde af type 1 diabetes, men man skal højere op for at undgå sygdommen.

6.1.5 25OHD i blodet hos personer med DM er lavere end hos andre.

Giancarlo Isaia et al (6.1.5) har målt 25OHD i blodet hos 66 kvinder med DM og sammenlignet det med kontrolpersoner fra Italien. Kvinderne med DM havde signifikant lavere indhold af 25OHD (P < 0.008 ). Tillige var der flere med DM som havde stærk D-vitaminmangel (<5 ng/ml eller <12,5 nmol/l 25OHD) end kontrolpersoner.

6.1.6 Antallet af DM svinger med årstiden for fødsel.

Jonbloet et al har vist at antallet af DM svinger med årstiden for fødsel i Holland. Der er flest tilfælde af DM ved fødsel i vinter- og efteråret, hvor 25OHD er lavest i blodet (6.1.6).

6.1.7 Start af DM svinger med årstiden.

Fleegler FM et al (6.1.7.1) har undersøgt tidspunktet for start af DM i USA og Australien. Det svinger begge steder med årstiden. I USA var der færrest tilfælde om sommeren og flest tilfælde fra januar til april, medens der i Melbourne var flest tilfælde fra maj til august. Dette svarer til, at der er flest nye tilfælde i de måneder, hvor der er mindst 25(OH) i blodet (6,1,7,2).

Diskussion om Type 1 diabetes mellitus.
Der er ikke bevis for, at D-vitaminmangel i foster og børneårene er en væsentlig årsag til Type 1 diabetes mellitus. Der er imidlertid indicier for, at det er meget sandsynligt.

6.2. Multiple Sclerose.

6.2.1. Antallet af sclerosetilfælde er afhængig af hvor meget sollys, der er på levestedet.

Esparza et al (6.2.1.1) har lavet en sammenligning af antallet af døde af sclerose i forskellige lande og breddegrad for landet. Dødeligheden af sclerose var afhængig af breddegraden. Der blev fundet, at der var øget dødelighed i de lande, der var længst væk fra ækvator, hvor der var mindst sollys.

Kurtzke et al (6.2.1.2) har lavet en undersøgelse i Schweiz af antallet af sclerosetilfælde i forskellige egne. Det viste sig at i egne, der ligger højt og hvor der er meget ultraviolet lys, var antallet lavere end i dalene.

Freedman et al (6.2.1.3) har foretaget et case-control studie af dødelighed af sclerose og udsættelse for sollys ud fra levested og ud fra profession. Det viste sig at tilfælde af sclerosedødsfald var omvendt afhængig af stedets udsættelse for sollys, OR=0,53 (95% CL: 0;48-0,57). Tillige havde dem, der arbejdede udendørs i solskin et OR på 0,74 (0,61-0,89) for at dø af sclerose i forhold til dem, der arbejdede indendørs. (For dødeligheden for hudkancer var forholdene som ventet omvendt.)

6.2.2 Antallet af attakker svinger med sollyset i løbet af året.

Wurthrich et al (6.2.2.1) viste, at antallet af attaker i Swiss svingede med årstiden. Der var flest tilfælde i marts efter den mørke tid og færrest tilfælde i oktober efter den lyse tid med stor D-vitamin produktion i huden.

Embry et al (6.2.2.2) har vist, at antallet af ødelæggelser i hjernen målt ved magnetiske resonance hos scleroseramte svinger over året på samme måde som indholdet af D-vitamin i blodet. Lavt indhold af D-vitamin svarede til stort antal af læsioner, medens højt indhold af D-vitamin svarede til lille antal af læsioner.

6.2.3. Scleroseramte har mindre D-vitamin.

Nieves (6.2.3.1) og Cosman (6.2.3.2) har sammenlignet sclerosepatienter med ikke sklerosepatienter og fundet, at sclerosepatienter har lavere indhold af D-vitamin i blodet og nedsat knoglemasse og flere benbrud som følge heraf. Patienter med lavt indhold af D-vitamin i blodet havde hurtigere knoglemassetab end de patienter, der havde normalt indhold.

6.2.4. Dyreforsøg tyder på, at D-vitamin kan stoppe sclerose.

Det er muligt, at give mus en sygdom, der svarer til sclerose, sådan at man kan lave scleroseforsøg med mus. Sygdommen hos mus kaldes EAE.

Jacques et al (6.2.4.1) lavede i 1991 forsøg med at give indsprøjtning af 1,25(OH)2D i mus med EAE. Resultatet var, at de mus, der fik D-vitamin fik langt færre symptomer og levede meget længere end dem, der ikke fik D-vitamin. Der var også færre antibodies mod myelin i blodet hos mus med D-vitamin. Antibodies er de legemer, der angriber myelin og ødelægger dette ved sclerose. D-vitaminet stoppede ikke sygdommen helt.

Cantona et al (6.2.4.2) lavede i 1996 lignende forsøg med indsprøjtning af D-vitaminhormon ved højt calciumtilførsel i maden. Ved disse forsøg var det muligt at hindre EAE helt. Tillige viste forsøg, at når man stoppede indsprøjtningerne med D-vitamin fik musene sygdommen.

I 1999 fremkom Cantona et al (6.2.4.3) med forsøgsresultater fra lignende forsøg, der viste at effekten var meget afhængig dels af musenes køn og dels af hvor meget calcium, de fik i føden. Hunmus skulle have langt mindre D-vitamin end hanmus for at undgå sygdom. Ved et højt calciumindtag var det muligt at hindre sygdommen, medens det ved et lavt calciumindtag ikke var muligt. Desværre viste det sig, at ved koncentrationer af D-vitaminindsprøjtninger, der hindrede sygdommen, var der også problemer med afkalkning af knoglerne.

Cantona et al (6.2.4.4) har påvist, at årsagen til, at D-vitaminhormon ved EAE har god effekt, skyldes dannelsen af to cytokiner TGF-β1 og IL-4, der modvirker de autoimmune processer.

6.2.5. Forsøg med D-vitamin til sclerosepatienter giver gode resultater.

Goldberg et al (6.2.5.1) har givet patienter 125µg/dag D-vitamin indeholdt i ca. 20 g pr dag levertran og dolomit. Antallet af attakker faldt fra forventet 22 til 9. Selv om der kun var 10 patienter, var der 95% sikkerhed for positiv effekt. Fiskelevertran indeholder imidlertid også andre ting, som sandsynligvis har positiv effekt, nemlig omega-3-fedtsyrer og antioxidanter. Der var ikke andre ulemper ved forsøget end, at levertrannen havde en ubehagelig lugt, der fik nogle til at stoppe før tid.

Nordvik et al (6.2.5.2) har lavet diætforsøg med sclerosepatienter. De gav de skleroseramte 5 ml fiskelevertran pr dag, samt B- og C-vitaminer. Tillige blev de anmodet om at spise mere fisk, grønsager, frugt og groft brød og nedsætte indtagelsen af mættede fedtstoffer. Efter to år blev antallet af attakker nedsat fra 1,39 til 0,06 pr år. Elve patienter fik det bedre, fire var uændret og en fik det værre. Altså en meget positiv udvikling.

Swank (6.2.5.3) har foretaget langtidsforsøg med en diæt med bl. a. 5g/dag af fiskelevertran. Resultaterne af undersøgelsen var at forringelsen af førligheden blev kraftigt nedsat, antallet af attak blev nedsat til en femtedel efter to års diæt og dødeligheden faldt meget. Ved tidlig start af diæten kunne udviklingen næsten stoppes.

6.2.6. Indtag af D-vitamin nedsætter antallet af sclerosetilfælde.

Munger et al har lavet en spørgeskemaundersøgelse af 92253 sygeplejersker. De der indtog over 10µg D-vitamin havde risikoen for at få sclerose nedsat med 41% (95%CI=0,40 til 091; p for trend =0,006) (6.2.6).

Diskussion om sclerose.

Ovennævnte er ikke nogen bevis for, at D-vitaminmangel er medvirkende årsag til udvikling af sclerose, men det viser, at det er meget sandsynligt.


Fortsettes i neste innlegg....