Jeg lo mig rask
Af Norman Cousins
INDHOLD
  1. Forord
  2. Indledning af Renè Dubos
  3. En sygdoms anatomi, som den blev opfattet af patienten
  4. Den gådefulde placebo
  5. Kreativitet og lang levetid
  6. Smerter er ikke altid af det onde
  7. Holistisk sundhed og helbredelse
  8. Breve fra 3000 læger
  9. Ordliste


Forord

Fremkomsten af denne bog skyldes i første række min kone Eleanor, uden hvis tilskyndelse den næppe var blevet realiseret.

Jeg står, som det vil fremgå af de følgende sider, i meget stor gæld til Dr. William Hitzig. Min taknemmelighed skyldes ikke blot den episode, der skildres her i bogen, men erfaringer fra et livslangt venskab.

Dr. Hans Selye har inspireret mig meget. Såvel inden for lægevidenskaben som filosofien har hans tan¬ker vundet stor anerkendelse. Selyes selvbiografi, From Dream to Discovery er usædvanligt spændende og velskrevet. Man fornemmer hans store kreative og intellektuelle formåen. Jeg læste den med begejstring. Måske er det ikke tilfældigt, men ved læsningen af den kommer man uvilkårligt til at tænke på Walter Cannons The Way of an Investigator. Cannon, der var Selyes lærer, beskæftigede sig med den trang, han fandt hos mennesket, til at holde sine fysiologiske niveauer konstante. De medicinske værker af Hans Zinsser, Dana Atchley og Oliver Wendell Holmes er lige så betydningsfulde for mig. Lawrence Kubie skylder jeg tak, for de anstrengelser han gjorde sig for mange år siden for at få mig til at forstå, at de største fremskridt, lægevidenskaben vil gøre, bliver baseret på ny viden om de kræfter, der ligger i sjælen. Jerome Frank har også forkyndt Sir William Oslers tanker om troen som helbreder.

Norman Cousins