Jeg vil gerne fortælle lidt om mit besøg hos Dr. Hertoghe i Bruxelles, Belgien.

Jeg var så heldig at få en tid allerede 14 dage efter første telefoniske kontakt.

Derefter gik det stærkt med at få booket flybillet og hotel. Klinikken mailede instruktioner ang. urinprøve og kørselsvejledning. Desuden fik jeg et udførligt spørgeskema på 25 sider som jeg muntrede mig med et par timer.

Selve konsultationen forgik i selskab med to (ja 2) læger. Den første halve time gik med at tale om psyke, humør, depression et.c. Der blev spurgt og endnu vigtigere, der blev lyttet. Derefter brugte de en halv time til at undersøge mig fra top til tå, jeg blev målt og vejet- uha uha.

Mit primære formål med besøget var selvfølgelig at få fat i Armour Thyroid, så da lægen viste mig flasken med Armour sad jeg næsten og kørte rundt på stolen. Beklageligvis fik jeg ikke medicinen med, det viste sig at jeg havde problemer med binyrerne, så jeg blev sat på skrap diæt og vil så få Armour ved mit næste besøg ( i juni). Jeg mener at vide at det er normal procedure at man ikke udleverer medicin ved første konsultation. Jeg formoder at man har brug for tid til at teste urinprøven.

Jeg er rigtig glad for at jeg fik lettet bagdelen og nu er i kontakt med nogle meget kompetente mennesker - de får de bedste anbefalinger herfra.

Lige et par praktiske bemærkninger:

Urinprøven er en 24 timers tår. Den fylder ca. 2,5 liter. Hvis man påtænker at flyve til Belgien så husk at checke urinen ind. Der er jo lige et problem med væsker i håndbagagen.

Prisen for konsultationen er 210 Euro som skal betales kontant.

Husk at få udskrifter fra lægen med dine blodprøver, også de prøver du ikke tror er relevante - jeg var nødt til at få taget yderligere blodprøver, det kostede 160 Euro.

Mange hilsner