Tager jeg helt fejl, eller findes der noget i retning af en "juledepression"? Det mener jeg, jeg har oplevet på det sidste - ualmindeligt mange, som har det fra småskidt til slemt i år. Jeg mener helt bestemt ikke, at jeg har oplevet det i den grad de andre år.... men igen, det kan så være mig selv, som ikke var opmærksom...

"Juledepression: Salget af nervemedicin stiger markant i januar, og det skyldes, at julen er en skuffelse for mange – og så kommer den negative reaktion i januar. Sådan forklarer eksperter, at salget af sove- og nervemedicin i januar stiger med 12 procent i forhold til resten af året. Det er oftest de skuffede forventningerne om, at familien skal blive forenet, og at gamle stridigheder skal blive glemt, der frembringer efter-juledepressionen hos folk." (Klippet ud af en avis, husker ikke hvilken)

"hei! jeg trenger noen jule-råd. Alle storkoser seg når det blir jul i gatene, og handler julepynt og julegaver.. jeg HATER jula!! For meg har alltid jula vært krangling, stress og kaos. Min mor er deprimert, og det går over stokk og stein i jula. Hun baker den ene dagen, og gråter den andre. Pappa er grå i ansiktet, og holder motet oppe for oss "barna". Greit nok, vi er voksne mennesker.. Men det er noe spesielt med det å komme hjem til jul." http://www.klara-klok.no/wips/440185...eId/2111792013

"I andre situationer kan der være tale om, at en ellers hyggelig julesammenkomst ofte ender med familiestridigheder og ballade. Man har været der mange gange før, og selvom man håber, at i år bliver anderledes, viser erfaringen, at det er uundgåeligt. Det kan være et familiemedlem, der drikker for meget, og som efterfølgende bliver ubehagelig eller belastende at være sammen med. Det kan være den samme gamle stridighed, som atter og atter bliver taget frem af det samme forurettede familiemedlem. Eller det kan være, at det blot er resultatet af, at familien er samlet på det samme sted en hel aften igennem, og de mange små uafklarede konflikter, der aldrig er blevet taget alvorligt, får anledning til at blusse op. I stedet for at glæde sig til juleaften gruer man derfor for den og bliver måske efterhånden så fyldt af bitterhed, skuffelse og irritation over sin familiære situation, at det helt overskygger budskabet om kærlighed og fred til og blandt mennesker. Julen er ikke glad og festlig, men en tid, hvor der skal gås med listesko, og hvor man skal mægle og glatte ud. Intet under, at der følger en juledepression i kølvandet. Og det er ikke let at ændre på en sådan situation. For hvor er det nu engang besværligt at ændre på en hel familie, men nogle gange kan det gøre en verden til forskel, at en enkelt tør bryde isen, tør sætte ord på det dysfunktionelle mønster og sætte ord på det, som alle måske tænker og føler: hvor er det dog destruktivt og åndssvagt det her – lad os gøre noget andet."
http://www.udfordringen.dk/print.php?ID=7117