Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
Jeg startede på 1/4 tablet Westhroid 2 gange om dagen + 1/4 tablet Eltroxin (for en sikkerhedsskyld ) 1 gang om dagen, men hurtigt gik jeg op på 1/3 tablet Westhroid 2 gange dagligt + 1/4 Eltroxin x 1/dag. Endnu hurtigere skiftede jeg så til 1/2 Westhroid 2 gange om dagen og tager fortsat 1/4 Eltroxin 1 gang dagligt....

Jeg har på intet tidspunkt mærket noget til evt. "hyper-reaktioner" i kroppen/psyken. Med erindring om "gamle dage" mener jeg, at mit naturlige reference ligger ret højt, uden at jeg af denne grund var hverken hyperaktiv eller manisk. Mener selv, at mit oprindelige, naturlige thyroid-hormonniveau ligger over den høje ende af skalaen.... og det er måske derfor, at jeg ikke reagerer negativt på denne forholdsvis hurtige øgning...
Først i dag, d. 20 februar 2009 - snart 2 år efter at jeg var startet min selvbehandling med Westhroid - ved jeg med sikkerhed, hvad det var, jeg gjorde, som kronede min opstart på Westhroid med så stor en succes. Modsat nogle få andre herinde, der havde ikke andet end vrøvl efter at de er startet på Armour og som de også havde beskrevet her, fortvivlede over den udeblevne gode effekt, de havde så høje forventninger til.

Forskellen mellem det jeg gjorde og det de gjorde (så vidt jeg kunne læse mig til) var, at mens jeg øgede min dosis hurtigt - var de forsigtige, lidt bange for at komme i gang og øge, idet de kunne (selvfølgelig) mærke diverse uvante tegn på det, de havde oplevet som hjertebank, klump i halsen, åndrætsbesvær osv. Og så fortsatte de på den superlave dosis for længe, med de (selvfølgelig) tilbagevendende hypothyreose-symptomer for fuld udblæsning. De har altså ikke øget deres dosis hurtigt nok, skræmte af at mærke Armour`s virkning på kroppen og kroppens funktioner.

Jeg erindrer disse beretninger som værende drevet af frygt for det ukendte, usikkerhed og holden igen - hvad jeg personligt betragter som en fase hvor de endnu ikke var psykisk modne til at påbegynde brugen af Armour. Hvorimod jeg havde taget konsekvensen af min beslutning og sprang i med begge ben - indstillet på at ignorere evt. tegn fra hjertet, blodtrykket og diverse andre udsving i forhold til før. Hvis der evt. kom nogen. Det gjorde det ikke.

Det, jeg bl.a. gjorde rigtigt (for mig) var beslutningen om at cutte Eltroxin fuldstændig, uden at beholde en kvart dosis indtil videre, sideløbende med Westhroid, selv om nogle læger ellers anbefaler det. Hvorfor skulle jeg bekymre mig om det lave FT4 når mit FT3 ligger så pænt øverst i normalområdet?

Det næste jeg gjorde rigtigt var fordelingen af Westhroid over dagen. Da thyroidhormon-molekyler er bundet til transportproteiner, og skal først frigives til en fri tilstand før de overhovedet blive biokemisk aktive, giver det ingen mening at dele dosen i flere dele, så jeg tager det hele på en gang, til natten. Det er om natten at døgnvariation i aktivitet af dannelse af thyroid-hormoner er størst, så må aften-dosen passe bedst i de normale mønstre, aften-dosen efterligner bedst.

Og som Janie afslutter sin artikel på Stopthethyroidmadness.com....

Hold ud! Lægemidler fremstillet af tørrede animalske skjoldbruskkirtler virker!