Nye sager i forbindelse med mødres brug af piller mod depression under graviditeten er det seneste år strømmet ind hos Patientforsikringen. Alene i 2011 har Patientforsikringen fået syv nye sager om aborter, misdannelser, problemer i udviklingen og andre alvorlige symptomer. Det skriver Ekstra Bladet. Sagerne er kommet ind efter avisens afsløringer af, at myndighederne har reageret alt for langsomt i forhold til at advare gravide om depresisonspiller, hvilket har fået kvinderne og deres familier til at søge forsikringen om kompensation for skader på deres børn. Kilde





Hmm... da jeg var ung vordende mor, husker jeg krystalklart, da lægen sagde, at han vil aldrig nogensinde give en gravid receptpligtige lægemidler, medmindre det var en livstruende situation, fordi der var nærmest ingen grænser for påvirkningen af foster.

I går hørte jeg en læge sige i radioen, at depression er en livstruende tilstand, hvorfor hensynet til graviditeten (barnet) må vige for hensynet til moderen....

Barnet er under alle omstændigheder taberen! I en deprimeret vordende mors krop skabes en kemi, der også påvirker barnet. Jeg har flere begrundede formodninger om, at fosteret påvirkes af den gravides sindstilstande. Hvis den vordende mor bliver behandlet med antidepressiva, påvirkes barnet også.

Der er ikke så meget at gøre for at forebygge, når depressionen er endogen, men de fleste depressioner er forårsaget af eksterne årsager. I stedet for at forsøge håndtere dem, får man piller.

I det hele taget har jeg svært ved at forstå, at nogen kan ønske sig et barn, midt i en depression og uden nogenlunde positive forventninger til tilværelsen. Og når lægerne siger, at der er: "en lille risiko ved at tage pillerne, men det er værre at lade være", kommer spørgsmål helt af sig selv: værre for hvem? Hvad med barnet?