Når pillen er tatt, så er problemet ute av verden...

[Anisa]

Når pillen er taget - forventes problemet at være ude af verden....

Problemet med at have urealistiske forventninger til effekten af behandling - i overvældende, tragiske omfang - er fælles for læger og flertallet af patienter. Og det er dette "kriterie" (idealet, op i mod hvilket noget kan bedømmes), der opdeler patienterne i to "kategorier" - dem, der opnår (efter omstændigheder) en optimal helse, og dem som ikke gør.

Her på forummet, til alle tider, kom og fortsat kommer mange syge, der har urealistiske forventninger til både lægehjælp ("bare lægen sætter mig i behandling, bliver alting godt igen") og behandling ("bare jeg får denne lille pille hver morgen, bliver alting godt igen"). Ganske få af dem "ser lyset" undervejs og erkender, at en pille alene skaber ingen mirakler - hverken Levaxin/Eltroxin eller.... Armour Thyroid/Erfa Thyroid - hvis behandlingen ikke følges op af den syges egen transformation fra en passiv patient, der forventer mirakler fra lægen og pillen - til en patient der ikke tager noget for givet og som stiller spørgsmålstegn ved alt, der vedrører både opfattelse af sygdommen og den effekt, de har fået stillet i udsigt forud for behandling - ikke mindst den invasive af slagsen - radiojod og operationer.

Dem med hyperthyreose, der aldrig informeres om, at efter radiojod kan hyperthyreose blusse op værre end før, og hvor længe det varer ved ingen, undtagen at det holder op på et tidspunkt. Ligeledes dem med hyperhyreose får ofte at vide, at blot deres skjoldbruskkirtel fjernes, bliver det meget nemmere at behandle den efterfølgende hypothyreose end deres hyperthyreose kunne behandles før operationen.

Dem med hypothyreose "fra starten", der tager deres pille hver dag, måned efter måned og år efter år, hvor behandlingen synes ikke at virke og deres hypothyreose synes - i bedste fald - at holde sig stabil, uden udsving til hverken det bedre eller det værre, eller de uheldige, der bliver værre trods behandling. Nogle af dem vænner sig til at leve halvt, mens andre - dem med forværring trods medicinering - de får besked om, at det må være noget andet de fejler. Igen fordi lægernes tro på den "lille pille" er så alt-omsiggribende, at de end ikke kan fristes til at studere problemet yderligere. Hverken lægernes lægeløfte (Do No Harm) eller deres faglige nysgerrighed kan vinde over troen på den "lille pille". Virker den ikke, er der noget andet der er galt...

Den store gevinst ved patientens sunde skepsis over for det vedtagne, og ved at stille spørgsmålstegn ved alt - er, at man kan være heldig at finde svar på alt. Selvfølgelig er det en utopi at tro, at man finder svar på alle spørgsmål, men selv kun et korrekt svar på et vanskeligt spørgsmål, som går mod det vedtagne, kan ryste patienten væk fra lægernes tomme løfter og derpå følgende skuffelser, mod et mål, hvor selv en ikke optimal bedring, en delvis bedring - vil under alle omstændigheder - være milevidt bedre og livsforbedrende, end en passiv venten på en bedring, der aldrig kommer, fordi troen på den "lille pille" er sejlivet - hos lægerne og deres patienter... og som sætter en effektiv stopper for yderligere forsøg på at finde en bedre behandling.

I går læste jeg nogle rystende "trøstende ord" fra en stofskiftepatient til andre i samme situation...

• Tænk på hvor heldige vi er at leve i denne tidsalder, hvor nogen faktisk HAR opfundet medicin til os! Tænk på alt det arbejde og den forskning, medmenneskelighed/ønsket om at hjælpe andre, der ligger bag den lille pille du sluger hver dag. Hvis vi ikke var omgivet af andre mennesker, havde vi ikke overlevet.

Jaeh... problemet med disse trøstens ord er blot, at denne person er ikke klar over at det forholder sig direkte modsat - virksom medicin har været til rådighed og anvendt, indtil "alt det arbejde og den forskning, medmenneskelighed/ønsket om at hjælpe andre" har erstattet den med nye lægemidler, der opretholder de syge halvsyge livet ud.

Så skriver vedkommende videre...

• Tænk på dem der har det værre end dig. En slemmere sygdom, de som er afhængige af andres hjælp eller af mange slags medicin, de som er ramt af flere eller dybere smerter end dig. Er de nødvendigvis ulykkelige? Hele tiden?
  ---
• Tænk på at mange mennesker lider af en eller anden sygdom som meget ofte kræver medicin livet ud. Forhøjet blodtryk er f.eks. én - og det er jo en folkesygdom i dag. Lad os krydse fingrene og håbe, at fremtidens forskere finder frem til den ultimative hjælp til alle kronisk syge: Helbredelse!
  I mellemtiden er det vores opgave at leve med den billet vi har trukket. Og reflektere over, hvad der gør os lykkelige...for gør helbredelse nødvendigvis dét?

Ja, det er i nøddeskal, hvad der skal til at skabe en forestilling hos de syge, at de kunne lide af en sygdom der kunne være meget værre, og de skal prise dem lykkelige for at de ikke fejler andet end hypothyreose.... Det sætter, en gang for alle, en stopper for alt der hedder "sund skepsis" og håbet om at det nytter, selv at overtage, hvor lægerne giver op.

[Elbeth]

Når pillen er taget - forventes problemet at være ude af verden....
I går læste jeg nogle rystende "trøstende ord" fra en stofskiftepatient til andre i samme situation...

Tænk på hvor heldige vi er at leve i denne tidsalder, hvor nogen faktisk HAR opfundet medicin til os! Tænk på alt det arbejde og den forskning, medmenneskelighed/ønsket om at hjælpe andre, der ligger bag den lille pille du sluger hver dag. Hvis vi ikke var omgivet af andre mennesker, havde vi ikke overlevet.
Jaeh... problemet med disse trøstens ord er blot, at denne person er ikke klar over at det forholder sig direkte modsat - virksom medicin har været til rådighed og anvendt, indtil "alt det arbejde og den forskning, medmenneskelighed/ønsket om at hjælpe andre" har erstattet den med nye lægemidler, der opretholder de syge halvsyge livet ud.

Så skriver vedkommende videre...

Tænk på dem der har det værre end dig. En slemmere sygdom, de som er afhængige af andres hjælp eller af mange slags medicin, de som er ramt af flere eller dybere smerter end dig. Er de nødvendigvis ulykkelige? Hele tiden?
---
Tænk på at mange mennesker lider af en eller anden sygdom som meget ofte kræver medicin livet ud. Forhøjet blodtryk er f.eks. én - og det er jo en folkesygdom i dag. Lad os krydse fingrene og håbe, at fremtidens forskere finder frem til den ultimative hjælp til alle kronisk syge: Helbredelse!
I mellemtiden er det vores opgave at leve med den billet vi har trukket. Og reflektere over, hvad der gør os lykkelige...for gør helbredelse nødvendigvis dét?
Ja, det er i nøddeskal, hvad der skal til at skabe en forestilling hos de syge, at de kunne lide af en sygdom der kunne være meget værre, og de skal prise dem lykkelige for at de ikke fejler andet end hypothyreose.... Det sætter, en gang for alle, en stopper for alt der hedder "sund skepsis" og håbet om at det nytter, selv at overtage, hvor lægerne giver op.

TRØST ??? Jeg kaller det denne personen uttrykker mangel på viten. Det er også manipulering og hersketeknikk når noen "trøster" på en slik måte ved å bagatellisere en stoffskiftesykdom. Stoffskiftet har innvirkning på ALLE celler i kroppen så det er meg forunderlig at vedkommende ikke ser at et stoffskifte som ikke fungerer, utløser en rekke andre sykdommer og plager.
Og, hadde legemiddelindustrien hatt pasientenes velvære for øyet, hadde de ikke oppfunnet sykdommer som f.eks ADHD. I følge John R. Virapen, tidligere selger i legemiddelfirmaet Eli Lilly, er ADHD oppfunnet av nettopp legemiddelindustrien. John Virapen var ansatt i legemiddelbransjen i over 35 år og har jobbet i alle deler av industrien med unntak av produksjon. For legemiddelfirma er å stadig få nye grupper pasientere - attpåtil barn og unge - noe som gir dem mer penger i kassen for jo yngre pasientene jo lenger vil de være avhengige av medisiner


Heldigvis har ikke jeg en fastlege som tror at bare man tar en pille er alle plager borte

[Anisa]

Og, hadde legemiddelindustrien hatt pasientenes velvære for øyet, hadde de ikke oppfunnet sykdommer som f.eks ADHD. I følge John R. Virapen, tidligere selger i legemiddelfirmaet Eli Lilly, er ADHD oppfunnet av nettopp legemiddelindustrien. John Virapen var ansatt i legemiddelbransjen i over 35 år og har jobbet i alle deler av industrien med unntak av produksjon. For legemiddelfirma er å stadig få nye grupper pasientere - attpåtil barn og unge - noe som gir dem mer penger i kassen for jo yngre pasientene jo lenger vil de være avhengige av medisiner

He, he, heeee.... Elbeth "Fænomenet" du beskriver har sit helt eget navn: "Disease Mongering" og den kan du læse om her.

[Elbeth]

He, he, heeee.... Elbeth "Fænomenet" du beskriver har sit helt eget navn: "Disease Mongering" og den kan du læse om her.

Hei Anisa

("Disease Mongering" eller Klunseri i Sygdom........en klunser en person der samler brugte ting, metal, papir, tøj (kluns) og andre kasserede effekter - til genbrug)

Jeg vet det jeg vet det !! En ekte klunser må være som vår norske eventyrfigur Espen Askeladden. Espen Askeladden samler på alt han kommer over, mens brødrene Per og Pål kaster det meste og gjør narr av Askeladdens skrot. Ironisk nok er det Askeladden som stikker avgårde med hovedpremien - f.eks kongsdatteren og halve kongeriket - alltid ved på finurlig måte å bruke sitt skrot!