Skal opereres 23 mars. Lurer å hvor lang tid jeg må belage meg på å være hjemme, tar det lang tid å komme seg?
Printable View
Skal opereres 23 mars. Lurer å hvor lang tid jeg må belage meg på å være hjemme, tar det lang tid å komme seg?
Nå antar du at vi antar at du skal operere skjoldbruskkjertelen?
:wink:
Hei. Ja det skal jeg. regnet med at en ikke trengte å utdype det her. Jeg har vært syk med lavt stoffskifte i 11 år nå. Gikk i 9 år uten diagnose. Men endelig noe å forholde meg til. Det er oppdaget en svulst på skjoldbruskkjertelen og fått time til å fjerne hele den 23 mars. Fikk beskjed da om at jeg ble sykmeldt i 14 dager etter det. lurer jo på hva som er vanlig blandt opererte med hvor lang tid det tar å komme i form igjen. Gruer meg veldig, men gleder meg til å bli frisk.
Vil bare ønske lykke til med operasjonen jeg da :p
Har ingen egenerfaring med akkurat det, men jeg har tatt radioaktivt jod og det slår ut kjertelen det også. Det har tatt sin tid å tilnærmet stabilisere stoffskiftet etter dette, men dette er svært individuelt. Det er det sikkert også ved operasjon og tiden det tar etterpå. God bedring!
Hei
Sønnen vår var fire år da jeg ble operert. Jeg følte meg så stygg, med et piggtrådarr på halsen, nitten sting, og helt surrete etter å være postoperativ.
Vet du hvilke gullkorn som kom ut fra barnets munn?
Mamma, nå har du to munner! Og den ene smiler hele tiden!
Når jeg ser på alle arrene mine, tenker jeg på det! Vi har våre tatoveringer, som gis oss etterhvert som vi lever. Og i stedet for å føle at vi blir redusert, og stygge, som jeg tenkte før min sønn ga meg verdens beste skjønnhetsattest, så kan vi føle og tenke at dette er våre medaljer, våre bevis på alt vi holder ut! Vi er sterke, selv om vi er svake!
Lykke til med din nye vakre og smilende munn!
Og hvis du har råd, kan du kjøpe, eller lage noen vakre smykker å pryde den vakre halsen din med! Jeg elsker å pynte meg!
Tusen takk for svar her. Er veldig spent på hvordan det går. men ordner seg nok. Har selv 4 barn han minste er fem og lurer fælt på hvorfor jeg skal skjære i halsen hehe.
Hei du!!
ser du skal operere i mars, jeg opererte i mars-08. Vil bare si at det har bare blitt bedre og bedre. Det skulle ikke så mye til da, for å få det bedre, da jeg enten var veldig høy eller veldig lav, altså et veldig varierende stoffskifte før operasjon. Har startet på jobb igjen nå etter nyttår, i aktiv sykemelding riktignok. men det går greitt med to dager i uka foreløpig. Sliter litt med å få opp stoffskiftet til "mitt" nivå, men det tror jeg kommer etterhvert.
masse lykke til! Prøv å forklare ungene dine så godt som det lar seg gjør, hva du skal gjøre! De har ofte mer vondt av det de ikke vet!
vink11
Hei. Tusen takk for svar fra deg. Jeg har også veldig varierende stoffskifte. Er enten for høyt eller for lavt og det er grusomt slitsomt. Det blir spennende å se da hvor lang tid det tar før jeg er tilbake i jobb. Legen sa at det ihvertfall tok to uker, men du har altså gått hjemme i mnd før du startet. Hmmm. Tviler på om jeg er klar for å løpe etter unger allerede etter 14 dager. det blir spennende å se.
Leser på sidene her at det er ikke lett å bli helt seg selv igjen her. Jeg sliter med lavt stoffskifte og har hukommelsesproblemer og total utmattelse, ligger for det meste på sofaen. Skal operere om litt over en uke og da sa legen at jeg ville bli frisk etter 14 dager. Har egentlig begynt å tvile på den nå ettersom jeg leser her. Har jo diagnosen fibromyalgi og ME også. Holder på og skal videreutdanne meg til lærer men nå idag er jeg virkelig i tvil om jeg vil greie det og om det er noe vits. Noen tips her?? Deppa nå.....
Alt som er viktig for deg er det en vits i!hjertflag1 Men det er viktig at du tar hensyn til hvordan du har det, og at de som er rundt deg forstår at ikke alle dager er like gode, sunne og sterke. Og at formkurver sjelden går jevnt opp, de går i rykk og napp!
Din egen utdannelse må du finne ut av, kjenne etter hva du vil. Selv var jeg student da jeg ble operert, det er rundt 14 år siden. I motsetning til deg satte jeg meg ikke inn i noe, og stolte blindt på legene til for ett par måneder siden. Det kan jeg synes er dumt nå, men fortida kan jeg uansett ikke gjøre noe med! Men her og nå kan vi gjøre så utrolig mye!
Jeg antar, utfra det du skriver at du er litt motløs og ser ting i litt sort kulør akkurat nå? Og de dagene vi har disse solbrillene på, ser vi vel ikke verden helt som den er?
Det fine med fremtiden er at vi ikke vet noe om den!
Kanskje blir du friskere raskt, kanskje tar det tid. Etter at jeg begynte på forumet her, har jeg begynt på en dagbok for meg selv. Der skriver jeg medisiner og dagsform, søvn, humør etc. Jeg har nettopp begynt på Armour. Og kanskje vil jeg via det jeg skriver i stikkordsform se at min formkurve er stigende etterhvert! og bli oppmuntret av det.
Diskuter tankene dine rundt situasjonen din med de som du har et nært forhold til.
Selv fikk jeg et ekstra studieeår fordi jeg var så mye syk. det føltes veldig godt å bli sett på den måten da jeg utdannet meg. Når du orker det, kan du jo ta en prat med de på studiestedet ditt, se hvilke muligheter de kan gi deg! Ikke gi opp! Ikke la de sorte og mørkeblå dagene få bestemme over deg!
kaer1
Jeg har ingen tips og skulle så gjerne ønske at din lege har rett. Jeg tror dessverre ikke han har det, 14 dager er for kort tid. Men det betyr ikke at du ikke kan føle deg raskt bedre enn du gjør i dag. jeg har selv tilbragt mye tid på so****, så jeg vet godt hvordan du har det og hvor deprimerende den tilstanden er. Jeg har fortsatt mange slike dager og det er like tungt hver gang.
Men ingen historie er lik kjære deg. Du har lov til å være lei deg over nåværende situasjon. Du har lov til å føle deg motløs over den, men ikke dra tankene om fremtiden inn i det. Den vet du ingenting om, ingen av oss vet noe om den.
Jeg vet at det kan være tungt å lese her inne, jeg opplevde det selv den gangen jeg kom inn her med høyt stoffskifte. Jeg tenkte at dette kommer jeg aldri til å bli bedre av. I tillegg ble jeg livredd da jeg leste om alt man kunne rammes av av ting jeg ikke hadde tenkt en tanke om. Det ble usunt for meg og jeg valgte å ikke bruke forumet på mange år.
Jeg har imidlertid blitt bedre, ikke der jeg ønsker å være - men bedre. Det vil du også bli!
Da jeg blev opereret fald hele min verden sammen i grus! Totalt! Intet var som det plejede. Jeg kendte ikke min krop længere. Jeg kendte ikke mig selv. Jeg blev iskold på skift med overhed flere gange om dagen. Jeg rystede som et espeløv. Hovedet havde jeg intet af, føltes det som om. Jeg kunne ikke tænke. Jeg kunne ikke huske. Jeg kunne ikke læse og forstå. Jeg kunne ingenting. Dråber af vand, så store som kirsebær trængte ud af mig gennem huden og hvor jeg stod i to minutter, kom en stor vandpyt på gulvet.
I 3 dage stod det på, selv om de straks gav mig 200 mcg Eltroxin to gange om dagen. På fjerde dagen vågnede jeg op om morgenen - uden at vide at jeg var faldet i søvn først - som om jeg slet ikke var opereret. Havde jeg ikke dræn i brystet og tråd rundt om halsen - ville jeg tro, at det hele var bare et langt og frygteligt mareridt. Så "normalt" havde jeg det den fjerde morgen. Og det fortsatte med at være "normalt" med 150 mcg Eltroxin/dag de næste 10 år. Og så var det slut med "normalt". Så virkede Eltroxin ikke længere og hypothyreosen galloperede afsted, mens overvægten blev værre og større... Jeg kastede Eltroxin bort og begyndte bruge Westhroid de sidste par år eller tre. Er blevet menneske igen... det bliver du også.
Det jeg vil sige med det er ikke at forskrække eller skræmme - men bare fortælle, at efter at chokket (over alle forandringer, ubehag og "mærkelige" krops- og psykiske fornemmelser) er drevet over - kommer (som regel) en bedring + god og lang tid til at finde ud af det vigtigste om hypothyreose. Og når/hvis det lave stofskifte endelig bryder ud (hos nogle sker det aldrig), har man forinden haft nogle/mange gode år til at lære om, hvad man kan gøre og hvor man kan finde svarene på de spørgsmål, der altid kommer, når man evt. senere i livet oplever at Eltroxin ikke mere virker og at hypothyreosen begynder at vinde over os.
Så hvis du vågner op til et chok (over alle forandringer, ubehag og "mærkelige" krops- og psykiske fornemmelser) efter operationen - må du aldrig glemme, at det kun er en overgangs og at det hele bliver o.k. igen, selv hvis det bliver lidt anderledes end før.
Vær indstillet og forberedt på det ukendte og vær ikke bange vink11
Tusen takk Anisa, Da er jeg forberedt. Det er imorgen kl 8 jeg opereres. Så drar til sykehuset ikveld.
Jamen så bliver du nok snart rigtig sulten af at faste, gevega vink11
Selv om jeg normalt er indstillet meget anti-sukker - kan du måske have gavn af, at få nogle let-smelte-druesukker pastiller med og nogle iskonfekter med hjemmefra. Og også lidt mild æblesaft på sengebordet, til når du vågner.
Når du er vågnet fra narkosen i morgen, kan det meget nemt ske, at din mund bliver SÅ knas-tør, at tungen vil "banke" inden i munden, som et stykke træ. Så er det rigtig godt at få SMURT læberne og tungen med vand eller MILD saft (ikke syrlig). Du kommer ikke til at kunne drikke direkte efter operationen, men selv om du sikkert vågner op med saltvandsdrop - bliver du tørstig alligevel. Det hjælper meget, at blive SMURT med vædske inde i munden og på læberne.
De fleste er også bange for at synke og der kan gå helt op til en dag, før nogle tør at synke vædsker. Med fast mad kan det tage længere tid, før man er rolig ved at skulle synke den.
Og så er det godt at have druesukker og iskonfekt, til at lægge i munden, til de smelter af sig selv, og så tør man forsigtigt at synke det sammen med mundvand.
Man skal jo have lidt energi/kalorier, så et EVT. blodsukkerfald ikke kommer (og forveksles med frygt for "livsfare"). Man er meget over-opmærksom på kroppens signaller + de hormonudsving som altid kommer umiddelbart efter indgrebet - så er det bedst IKKE at også mangle "kalorier". Dvs. lidt "nem" energi fra druesukker og iskonfekter, kan gøre dig rigtig godt, når du i forvejen bliver lidt svag efter operationen.
Rigtig god bedring efter i morgen. kram1
Gad vide hvordan gevega har det i dag? Det er nu fire dage siden, hun er blevet opereret. tro2
Hei dere. Er hjemme igjen jeg, men formen er veldig opp og ned. Fikk vite at mitt antistoffnivå i blodet var over 1350 og derfor umålbart så ikke rart jeg har vært syk. Operasjonen gikk bra. Selvom jeg hadde mye vondt etterpå. Formen kommer seg dag for dag, men sliter veldig med å få tilbake stemmen. Noen som vet hvor lang tid det vil ta? Så her blir det å ta tiden til hjelp og komme meg ovenpå igjen før jeg skal ut i jobb igjen, noe legen sa kunne ta opptil 1 år.
Takk til dere som tenkte på meg:D
Noen som har opplevd samme? stemmen er fortsatt ikke kommet ordentlig tilbake. Bare en svak hes stemme. Er 14 dager siden jeg fjernet hele skjoldbruskkjertelen.
Nå er det gått 5 mnd siden jeg opererte bort hele skjoldbruskkjertelen, og vil bare fortelle dere at nå har jeg fått ett helt nytt liv. Jeg slet veldig med hukommelsen, var bestandig trøtt og orket aldri å være med på noe. Nå er jeg stikk motsatt. Har masse overskudd og koser meg med venner og familie. Selvom det tok litt tid før jeg kom meg etter operasjonen var det verdt det. Jeg hadde lavt stoffskifte og høye nivå av antisoffer(var umålbare). Antistoffene var på over 1360, etter 3 mnd hadde de gått ned til 405. det er så deilig å føle seg som ett menneske igjen og ikke bare eksistere.
Gratulerer, Gevega!:D
Kjempehyggelig å høre at det går fremover. Det hørtes ut som om du hadde det svært tøft en stund. Er det ikke deilig å kjenne krefter, lyst og konsentrasjonsevne komme tilbake? kys1
Hei har du det fortsatt bra? Legen vil gjerne operere meg også...
Jeg lurer på om du er den samme Ninamor som hadde skrevet med oss før? hjerte1
(Poster dette innlegget så forumet sender en automatisk melding til Gevega om nye innlegg i denne tråden.)
Nei jeg har ikke vært inne her før, men har nok hatt hashimoto i mange år, antistoffene ligger på over 1300 og Guldvåg vil gjerne operere meg, men jeg er skeptisk...
Begynte på 0,75 mg Levaxin i oktober, men etter det så har jeg bare blitt verre og alt er nå kaos i kroppen: humør, verkende ledd og muskler, trett hele døgnet og sover dårlig, orker nesten ingenting utenom jobbeb :(
Trenger hjelp og rådgiving
Det kan være to grunner til at gamle brukere ikke oppdaterer sine tråder, eller ikke kommer tilbake for å svare på nye innlegg. Enten det er gått så bra at de rett og slett er et annet sted i livet, eller er det gått så dårlig, at de er for flaue til å komme tilbake og fortelle om det (hvis de ble informert om mulige problemer med denne type operasjoner). Vi kan bare håpe at folk kommer tilbake for å fortelle hva som var skjedd i mellomtiden.
Det gælder ikke Gevega. Hun har været forbi forummet igen tilbage i 2013, og har fortalt hvordan det er gået siden. Ikke så godt, desværre. :sad:
Hej Ninamor kys1 Hvis du klikker her, kan du læse Gevegas svar og mit svar til hende, i tråden Hashimoto- kirurgisk sykdom? Og hvis du klikker her, kan du læse tråden ("Jeg er sykere enn før. Hjelp!!") som Gevega har postet på forummet i september 2013, dvs. næsten 4 år efter sin operation.
Problemet med denne operation er at det i virkeligheden ikke er skjoldbruskkirtlen, men selve TPO-enzymet (TPO = Thyreoidea PerOksidase) som TPO-antistoffer angriber.
Dette TPO-enzym dannes og bruges af kroppen til at konvertere T4 til T3 i alle kroppens ilt-forbrugende celler, uanset om dette T4 kommer fra skjoldbruskkirtlen eller det kommer fra Levaxin-tabletter.
Når TPO-antistoffer angriber, angriber de TPO-enzymet - ikke selve skjoldbruskkirtlen, men det kan se sådan ud fordi skjoldbruskkirtlen producerer store mængder af TPO-enzymet til brug i kirtlens produktion af T4 og T3.
Når de store mængder af T4 skal omdannes til T3 ude i kroppen (ca. 97% af kroppens T3 dannes udenfor skjoldbruskkirtlen) er der igen brug for TPO-enzymet - Thyreoidea PerOksidase - som så dannes i de T3-hungrende destinations-celler, der aktuelt har brug for at omdanne T4 til T3. Og så er anti-TPO - antistofferne i spil igen, og igen, og igen... uanset at skjoldbruskkirtlen ikke længere findes i kroppen.
Så længe kroppen har brug for, og danner Thyreoidea PerOksidase (som kroppen ikke kan undvære, fordi uden TPO ingen T3), vil der være TPO-antistoffer til at angribe den, hvis det rette miljø (for antistoffer) er tilstede. Og det er her ("rette miljø") der kan gøres noget for at mindske inflammationen.
Det "rette miljø" for TPO-antistoffer er når TSH er for højt, uanset at det ellers er indenfor "normalområdet", og "rette miljø" for selve overaktivitet af autoimmunitet skabes når man spiser "inflammatorisk" kost, der yderligere trigger autoimmuniteten, som f.eks. gluten, og dette uanset at man ellers ikke er allergisk over for gluten.
Det er mærkeligt at Guldvåg er så ivrig efter at have fingre i din skjoldbruskkirtel uden først at afvente effekten af tilpasning af medicindose? Eller er der bare ikke noget forsøg på at tilpasse din medicindose? Det ville ikke undre mig det mindste...
Det som bør ske med doseringen af Levaxin, for at der skal være chance at bringe antallet af TPO-antistoffer ned er: TSH bør ligge på 1 eller derunder. Det betyder at du bør doseres med Levaxin indtil TSH falder til under 1, og dernede skal det (TSH) forblive i mindst 3 måneder, før man kan se om antistofferne følger med ned. Det gør de i rigtig mange tilfælde, fordi antallet af TPO-antistoffer sædvanligvis følger værdien af TSH. Der er selvfølgelig altid undtagelser fra alt, men det ved man jo ikke før man har været der, vel?
Husk at "normalområde" for TSH ligger mellem 0,3-0,5 - 4-5 - afhængig hvilket laboratorium udfører analyserne. Så hvis bedringen udebliver, kan man gå lige så langt ned med TSH, for at forsøge omsider at ramme den rette dosering for den pågældende patient. 0,75 mg Levaxin må være 750 mcg om ugen = 107 mcg/dag...
Hvis dit TSH er højere end 1 - da skal Levaxin doseres op indtil TSH falder ned til 1. Da kan du se om du begynder at få det bedre igen, eller om du i tillæg bør lægge kosten om til anti-inflammatorisk, glutenfri. Det kan synes at være ubekvemt og besværligt, men altså - det er også ubekvemt og besværligt at slås med lavt stofskifte OG fortsatte TPO-antistoffer, også efter operationen, der kan jo ikke gøres om, vel?
Hvis du er usikker på det vi skriver her, eller usikker på om din læge eller endokrinolog kan finde ud af at dosere din medicin, kan du i den norske lægeforeningens tidsskrift læse artiklen: Behandling av hypotyreose skrevet af dr. Haug, hvor bl.a. kan læses at:
"Behandlingsmålet er et TSH-nivå på 0,5 – 1,5 mIE/l. De fleste har da verdier av fritt tyroksin i øvre tredel av referanseområdet, mens noen har lett forhøyet nivå av fritt tyroksin.
Dersom behandlingsresultatet ikke er tilfredsstillende, kan tyroksindosen økes til TSH-nivået ligger på 0,2 – 1,0 mIE/l. Behandling med tyroksin pluss trijodtyronin er bare aktuelt dersom nøye justering av tyroksindosen ikke gir ønsket resultat."
Denne artikel er ellers en slags norsk "bibel" i behandlingen af hypothyreose, så hvorfor så mange norske læger ignorerer disse anvisninger, er mig en gåde.
Prøv at undersøge hvad dine blodprøver udtaget siden behandlingens begyndelse viser af TSH- og FT4 tal, og se hvor godt eller skidt disse resultater evt. passer med de "behandlingsmål" beskrevet af dr. Haug. Og hvis de ikke passer... er tiden til at forbedre behandlingen, og måske finde en læge med bedre kompetencer? Før du lægger dig under kniven?
Prøv at læse nøje tråde jeg har henvist til i forbindelse med Gevega, også de links som måtte findes i indlæggene, og du vil helt sikkert blive meget bedre rustet til beslutningerne, end du er lige nu.
Rigtig god bedring til dig. hjerte1
Mine antistoffer er faldet fra langt over 1300 til nu omkring 230. Det der har gjort det for mig er:
NDT - natural dessicatet thyroid. I mit tilfælde er det dansk produceret, men fx Erfa er lige så godt. Den syntetiske medicin gjorde ikke noget godt for mig. Din skjoldbruskkirtel skal medicineres til ro - helt til ro, så den ikke laver noget selv. Som Anisa skriver TSH helt i bund. Det kommer den så bedst med NDT, fordi det bare virker på en helt anden måde.
Selen - 200 mcg om dagen af to forskellige slags.
Zink - 40 - 50 mcg om dagen
C-vit i stor dosis
B12
Omega 3
+ alm. vitaminer
Glutenfri diæt inspireret af stenalderkost.
Visualisering - den her: http://www.saxo.com/dk/immunforsvare..._9788763830072. Det giver mig øjeblikkelig ro i kroppen.
For mig var det vigtigst i første omgang at få ro aktiviteterne omkring min skjoldbruskkirtel, for det er ikke den, der er noget i vejen med.
hjerte1 Tina
Hei og tusen takk for svar jeg har lest og lest på forumet idag, fant dere ikke før igår og etter å ha lest svarene deres, så kommer jeg ikke til å ta operasjon nå ihvertfall. Jeg har jo ikke prøvd noe annet.
Prøvene mine fra okt før jeg startet på Levaxin: FT3- 4,2 FT4- 14,9 TSH-3,4 AntiTPO. > 1300
Nå i Jan er de på: FT3-4,0. fT4-20,3. TSH-1,0. TPO >1300.
Men jeg ble veldig dårlig de første ukene etter at jeg begynte på Levaxin, følte meg som en zombi... Har ikke merket noe bedring, sover veldig dårlig, kald, hjernetåke, trett, legger på meg,sinna i hele kroppen osv osv i tillegg har jeg blitt enda verre med at jeg er nummen og rar i høyre side av kroppen, dette begynte svakt for to år siden, men legene finner ikke ut hva det er. Men nå er det ille...
Jeg er inne på steinalderkosten, men det er nok noe gluten i det jeg spiser, kanskje jeg må kutte ut melkeprodukter også tar både magnesium, sink, D vitaminer, jern og selen.
Har jobbet i 80% stilling hele tiden, men har jo trodd at jeg begynte å bli senil familien har jo trodd jeg var gal i perioder og det har jeg nesten trodd selv også, når en ikke har kontroll på hvordan kroppen reagerer...
Hva bør jeg gjøre nå? Skal til fastlegen imorgen pga nummenheten i høyre side, og Guldvåg ringer også imorgen ettermiddag. Bør jeg prøve noe annet?
Tusen takk for hjelpen ❤️
Heisann Ninamor. vink11
Ved du hvad? Eftersom det er anti-TPO tallet, der har afgørende betydning for dr. Guldvog, burde lægen have sørget for at undersøge hvad dit anti-TPO i virkeligheden er, til og med både før og efter starten på Levaxin.
At det er >1300 (mere end 1300) i oktober, og i januar, betyder så absolut ikke at der ikke er sket et fald i antistofferne siden opstart af Levaxin, fordi den målemetode der bliver anvendt i dit tilfælde er mest kun en "ja-eller-nej-test". Nu skal jeg forklare hvad det betyder...
Blodserum fra samme blodprøve udtaget fra den samme person blev analyseret på to forskellige laboratorier, hvoraf resultatet for anti-TPO fra det ene lab var > 1300 (ref omr: 0-100) mens fra det andet lab var resultatet 209 (ref omr: <35). Og kommentar er:
"Så en person med TPO > 1300 er altså ikke nødvendigvis "mer" syk enn en med 209…. Etter at jeg og min lege ble oppmerksomme på dette så analyserer han ved Aker… Først da kan man se virkning på anti-TPO – og om det går an å gjøre noe for å senke den."
Du kan læse hele forklaringen her: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=15422 og ellers kan du anmode din fastlæge om at han fremover benytter et andet lab, som leverer nøjagtige analyser af anti-TPO, specielt når det netop er på baggrund af resultaterne at der bliver foreslået en operation.
Hvor lægeetisk forsvarligt er det mon, at operere folks kirtler ud alene på baggrund af resultater som enten <1300 eller >1300 ? Rent etisk mener jeg at der bør mere præcise målinger til, før man overhovedet kan tage stilling til den type sygdom du lider af.
Umiddelbart lyder det som om at du enten ikke kan tåle Levaxin... eller at dosen er for lav i forhold til kroppens virkelige behov for T4...
Der er dog en ting du selv kan teste med det samme: tag hele den dose Levaxin, du ellers skulle taget i morgen tidligt, allerede til sengetid nu til natten, og fortsæt med at tage Levaxin til natten den næste uge eller to, og se hvad der sker. Rigtig mange her på forummet tager sin medicin til natten, og er vældig glade for det.
Der masser af forskning som siger at nat-Levaxin tåles bedre af mange flere end Levaxin taget om morgenen, og at flere har bedre effekt af Levaxin, når den tages til natten. Levaxin virker så langsomt at det vil ikke give problemer med nattesøvnen, medmindre man bliver bange for ikke at kunne sove, men så er det jo noget andet, som er problemet.
Det kommer meget an på, hvor længe du var syg, idet Hashimoto's sædvanligvis varer meget længe, ofte mange år før diagnosen. Hvis du i virkeligheden længe har dannet utilstrækkelig med triiodothyronin (T3), begynder hormonmangelen efterhånden påvirke visse dele af hjernen, og som følge deraf udvikles forskellige neurologiske symptomer... Hvis du læse indledningen i denne tråd vil du forstå hvad jeg mener.
Godt tænkt mht. mælkeprodukter. I hvert fald mens man prøver at finde ud af, hvad styrker og hvad mildner den autoimmune reaktion. Da er det rigtig smart at udelukke enkelte madvare-grupper i et par måneder ad gangen, for at se resultatet på antistoffer. Det er vældig godt tænkt af dig... xx9
Jeg føler at du sagtens kan selv tage dine beslutninger. Du tænker på den helt rigtige måde, og stiller spørgsmålstegn på de rigtige steder, og er klar over hvad du har brug for at vide mere. Det er vældig godt klaret. Ikke alle kan det... desværre. Men du kan.
Hvad din fastlæge angår, kommer det an på hvor vidt han/hun kan tænke udenfor boksen, og om han/hun er lydhør når patienten stiller spørgsmål. Hvis det var mig, ville jeg be' om at skifte lab til et andet, der benytter nøjagtige metoder til måling af anti-TPO, og så ville jeg be' om at få målt jod i døgnurin. Uanset at jod frarådes dem med Hashimotos, er det en kendsgerning at over 90% af Hashimotos-patienter mangler jod (iflg. udenlandske medicinske kilder), så det er vigtigt at finde ud af først.
Ellers (hvad nummenhet angår) kan du måske henlede lægens opmærksomhed på Spinocerebellar ataxia, som er en tilstand der udvikles efter langvarigt underskud af triiodothyronin (T3), og som er en sekundær tilstand til hypothyreose. Thyreoideahormon-mangel betinget Spinocerebellar ataxia er desværre ikke så sjælden som visse læger gør den til... :sad:
M.h.t. dr. Guldvog... Hvad jeg ikke kan forstå er, at dr. Guldvogs Hashimoto-studien først afsluttes om et år... så hvorfor mon tilbydes disse operationer allerede, uden at kende studiets endelige resultater? Underligt...
I morgen bliver sikkert en besværlig dag for dig, at komme igennem. Krydser fingre. hjerte1