Insulinresistens og stofskifte

Jeg er bare nødt til at poste dette indlæg, jeg har læst på nettet i Danmark! Det er jeg bare nødt til!

"Jeg fik konstateret for lavt stofskifte i maj 2007. Min TSH var på 87,0 og jeg var meget syg.

Faldt i søvn midt i aftensmaden, havde muskelsmerter, vægtøgning, åndedrætsbesvær,kramper, sveden og sitren, ledsmerter og "kludder i øverste etage".

Kunne ikke overskue ret meget og satte mig ofte bare ned og tudede. Jeg kæmpede som de fleste af jer andre, men desværre ingen hjælp at hente nogen steder fra. Hvor mange gange er jeg ikke gået hjem fra en praktiserende læge eller en endokrinolog og været endnu mere fustreret end da jeg kom!

For knap 2 måneder siden opsøgte jeg en italiensk endokrinolog. Han kiggede overfladisk på mine blodprøver, konstaterede at mit stofskifte var nogenlunde velreguleret. Så det er ikke stofskiftet, det giver dig dine symptomer, sagde han. Jeg havde allerede "kløerne fremme", og skulle til at sige noget.

Hormonerne ligger alle sammen i en stor gryde, sagde han. Nu skal vi bare finde ud af, hvad der er galt med dig og hvorfor dit stofskifte ikke virker.

Han lyttede til min sygdomshistorie og undersøgte mig. Umiddelbart vil jeg tro, at du producerer for meget insulin, var svaret. Jeg blev sendt på laboratoriet og fik taget fasteblodsukker og insulin og igen efter 2 timer og to cappucchinoèr og to "basser" (wienerbrød/red.).

Mit blodsukker steg ikke som det skulle, men det gjorde insulinen. Det er fordi det kun er ca. 40% af din insulin som er virksom. Dvs. det overskydende insulin bliver lagret som fedt i stedet for at blive forbrændt.

Jeg er ikke klar over om det rigtige ord er "insulinresistens", men han forklarede, at det var en svensk læge, det havde beskrevet tilstanden/sygdommen.

Jeg har nu i knap to måneder taget receptmedicin "Mediator" samt tre forskellige kosttilskud. Jeg har tabt mig 7 kg (uden at lave noget som helst om på min kost, samt spist alm. julemad mm.) og har for første gang ikke nogen ledsmerter, når jeg vågner.

For første gang i meget lang tid GRINEDE jeg i går, en helt uvirksom følelse. Jeg er gået ned i Eltroxin fra 106 mikrogram til 88 dagligt.

Jeg har ikke fået taget blodprøver endnu, men jeg har ikke haft det så godt, som jeg har det nu meget længe.

Må hellere lige skrive, at mit fasteblodskukker har været 6,1 6,4 6,5 altså i den høje ende, men aldrig oversteget 7.

Er der nogen af jer, der har stillet spørgsmålet til de kære endokrinologer. "Hvis du ikke mener, der er stofskiftet, der gør mig syg? Hvad kan det så være????"

Jeg er da godt klar over, at min kamp langt fra er slut, men jeg kan da se lys for enden af tunnellen.

***

"Mediator" hedder den fransk producerede medicin. I Danmark er den godkendt af lægemiddelstyrelsen under navnet "Benfluorex", men jeg har ikke kunnet finde "noget på den" andet end at den er godkendt og så batch numre, men de "giver" heller ikke noget.

Jeg er i den heldige situation, at jeg bor i Rom om vinteren. Så det var lidt et tilfælde, at jeg hørte om "ham her". Han har sin specialisation fra universitetet i Pisa, helt klart de dygtigste indenfor endokrinologi i Italien. Jeg tænkte, at hvis jeg kan bruge penge på private endokrinologer i DK, så kan jeg også give det en chance i Italien.

Jeg kan få helt kold sved på panden ved tanken om, hvad jeg ville have været blevet tilbudt i Danmark, hvis jeg ikke havde havde opsøgt "ham". Det havde nok været noget med lykkepiller og kostomlægning. Og så kunne jeg have råbt og skreget og fortalt, at jeg har levet af 1.000 kalorier i over 3 måneder uden så meget som at have tabt 100 gram.

Det der undrer mig mest er, at den ene endokrinolog jeg var hos, er specialiseret i sukkersyge. Hvad sker der rundt omkring på de endokrinologiske afdelinger, kan man ikke se stofskiftesygdomme som en større helhed?

Jeg kan da ikke være den eneste i DK med kombination insulinresistens+stofskifte, specielt ikke, når det tog den italienske endokrinolog mindre end 30 min. at stille diagnosen."

Ja, insulinresistens tetter igjen reseptorene for stoffsikftehormon.

det er slik 4M-klinikken og Fedonklinikken behandler stoffskiftepasienter som ikke ble bra med levaxin alene.

Jeg har skrevet et referat fra et slikt foredrag og lagt det ut på forumet her samt på min hjememside.
det forklarer mekanismene bak littegrann, samt hvordan diett man skal spise.

(altså uten medisin)

Jeg selv prøvde homeopatisk arnica som jeg fortynnet videre to ganger , med riktig omrysting imellom, for sterkt fortynnet arnica senker insulinresistens også.

Forresten så har mange på thyroid.about.com forumet over tid fortalt at de prøvde glutenfritt, og da virket endelig stoffsikftemedisin, og de gikk ned mange kilo. Gluten trigger zonulin og det har også med isnulin å gjøre. les på alba Therapeutics hjemmeside og google på zonulin. glutenintoleranse og hashimotos har masse gener felles.

nora

Sitat:

---

Han lyttede til min sygdomshistorie og undersøgte mig. Umiddelbart vil jeg tro, at du producerer for meget insulin, var svaret.

---

Hmm... det er måske derfor, at min vægt ikke rykker sig i den rigtige retning (ned), selv om jeg aldrig har været storspisende og efter to år på selvbehandling med Westhroid er alle andre symptomer på dårligt stofskifte helt væk og overvægt er det eneste, som er tilbage fra min (for)tid i Helvedet.... :cool:

Jeg har ikke været hos læge i flere år ("strejker"), men nu skal jeg bestille en konsultation og af sted skal jeg for at undersøge mit insulin og blodsukker. Fra nu af kan det kun gå for langsomt! :cool:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av nora

det er slik 4M-klinikken og Fedonklinikken behandler stoffskiftepasienter som ikke ble bra med levaxin alene.

Jeg har skrevet et referat fra et slikt foredrag og lagt det ut på forumet her samt på min hjememside. det forklarer mekanismene bak littegrann, samt hvordan diett man skal spise. (altså uten medisin)

---

Dèn må jeg finde og poste linket til. Tak. kram1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av nora

Forresten så har mange på thyroid.about.com forumet over tid fortalt at de prøvde glutenfritt, og da virket endelig stoffsikftemedisin, og de gikk ned mange kilo. Gluten trigger zonulin og det har også med isnulin å gjøre. les på alba Therapeutics hjemmeside og google på zonulin. glutenintoleranse og hashimotos har masse gener felles.

---

Glutenfrit og LowCarb har længe været min favoritkost. Det er sikkert takket være den, at min vægt ikke stiger. Men ville det ikke være vidunderligt - tillige at finde og få rettet op på den "systemiske" årsag til uvæsenet? Hvis det kan lade sig at gøre... det vil jeg prøve.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Dèn må jeg finde og poste linket til. Tak. kram1

---

https://www.stofskifteforum.dk/showt...light=foredrag

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av nora

Ang. insulinresistens, jeg har skrevet litt referat fra foredrag med ernæringsfysiolog som omhandler hvordan vi skal unngå høyt insulin og hvorfor i kostholds-folderen her.
Jeg syntes foredraget var veldig spennede og givende.
Blan annet kan det være svaret hvis ve ikke har nok effekt av levaxin, altså ikke er blitt bra, og lavkarbodiett gjør at vi trenger mindre levaxin.
Men det er mer enn lavkarbo, man må tilføye visse ting, alle måltider må ha protein og fett og antioxidanter. Står mer i referatet.

---

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av nora

http://www.xlpluss.no/thyroforum/viewtopic.php?t=222 er linken.
Jeg tror titelen er nå intetsigende, burde vært noe som
Interessant om Stoffskifte og Ernæring eller hypothyreose og mat eller noe annet som er mer beskrivende.
Sonja, kan du trylle litt med tittelen?

---

Dette referat er ikke her mere... Og det gamle link er jo "dødt" nu. Måske er det blevet tabt på nogen måde, men hvis du har postet det som en selvstændig tråd - nora - kan jeg ikke finde det.

Kan du ikke poste det igen, eller poste linket til hvor det er på din hjemmeside? Please? help1

https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=3786 er det vel

Burde kanskje skrevet bedre overskrift

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av nora

Ja, insulinresistens tetter igjen reseptorene for stoffsikftehormon.

det er slik 4M-klinikken og Fedonklinikken behandler stoffskiftepasienter som ikke ble bra med levaxin alene.

---

Insulinresistens er netop karakteriseret ved, at sukkeret i blodet ikke optages i cellerne. Når sukkeret cirkulerer i blodbanen og ikke lukkes ind i cellerne, sendes der signaler om, at cellerne mangler sukker, hvilket øger insulinudskillelsen, som igen "kalder" på mere sukker, der alligevel ikke kan komme ind og gøre nytte i cellerne, hvilket igen kalder på mere insulin.... og sådan kører det i ring, til stor skade for kroppen.... Sådan fungerer insulinresistensen.... Masser frit insulin i blodet og sukker-mangel i cellerne. Når sukkeret fra blodet ikke kan udnyttes i cellerne - deponerer kroppen det i kropsfedt-depoter. En skrue uden ende...

Insulinresistens er en lidelse, som bedst behandles med mad, motion, vægttab (ved overvægt) og kosttilskud. Symptomer på insulinresistens kan være overvægt med æblefacon, uønsket hårvækst, blodsukkerubalance, sukkertrang og træthed.

Hvad insulinresistens indebærer, og hvorfor det opstår, bliver man nødt til at sætte sig grundigt ind i, da uden denne forståelse af mekanismerne bag insulinresistensen - kan man ikke motivere sig nok til at gennemføre de nødvendige omlægninger af bl.a. kosten, og dette permanent - hvis det skal nytte og effekten blive varig.

Både overvægtige og normalvægtige kan have insulinresistens. For begge gælder det, at mad og bevægelse er vigtige for, herigennem at forbedre insulinfølsomheden og sænke blodsukkeret. Den rette kost stabiliserer blodsukkeret, og herved balanceres hormonerne. Den insulin-triggende kost ødelægger det.

Insulins væsentligste effekt er at medvirke til transporten af sukker fra blodet over cellemembranen og ind i cellen. Som allerede nævnt sker det, når insulin kobles til insulinreceptorerne. Når insulinet er koblet på, aktiveres et transportprotein inde i cellen. Det går til cellens overflade og transporterer sukkeret ind i cellen, hvor det omsættes til energi. Det er et kompliceret forløb, som er styret af mange gener. Samtidig er processen afhængig af, at alle aktører er præcise og har bedst mulige betingelser. Det kan give et indtryk af, hvor komplekst kroppen fungerer, og af, hvor vigtigt det er, at der er balance i kroppens kommunikation - hormonerne.

Mulige årsager til insulinresistens

Insulinresistens er en lidelse, hvor insulinet har en nedsat evne til at virke. Insulinresistens kan opstå af flere årsager:

• Fejl i et af generne
• Forringet kvalitet af insulin, cellemembran eller transport¬protein
• For højt indtag af let optagelige kulhydrater (sukker, hvidt mel m.m.)
• Overdreven sportstræning
• Stress
• Overvægt
• Inaktivitet

Med øget forskning inden for området er der en mulighed for, at forskere i fremtiden kan finde flere årsagssammenhænge. Finske forskere fandt for eksempel for snart 20 år siden en sammenhæng mellem insulinresistens og infektioner, men det er ikke noget, der er forsket videre i, selvom det kunne være både interessant og relevant at vide noget mere om.

• Når kroppen har en nedsat følsomhed for insulin eller di¬rekte insulinresistens, opstår der energi- eller sukkermangel i cellerne.
• Så beder cellerne om mere sukker, og det øger insulinsekretionen.
• Dette giver en forhøjet mængde insulin i blodet, og insulinet kan stadig ikke udføre sin funktion.

Receptorernes antal kan være nedreguleret, fordi der har været et forhøjet insulinniveau. For eksempel på grund af for meget sukker i kosten. Det, cellereceptorerne gør, er at foretage en umiddelbart hensigtsmæssig tilpasning til omstændighederne. Det har dog den bivirkning, at cellerne på sigt har svært ved at få det sukker og den energi, de har brug for, og derfor beder de om mere. Når de gør det øges insulinsekretionen.

Det er kroppens sunde reaktion, når der er sukker i blodet og sult i cellerne. I dette tilfælde fører det imidlertid til forhøjet insulin i blodet og en minimal transport ind i cellerne, fordi der mangler receptorer, eller "døre", ind til cellerne.

Det er en ond cirkel, og sulten i cellerne giver nedsat energiproduktion. Symptomerne kan være træthed, irritabilitet, nedsat koncentration eller mangel på overskud. Det giver ofte sult eller trang til søde sager, kaffetørst, trang til alkohol eller trang til småspiseri dagen igennem.

For at sukkeroptagelsen kan fungere optimalt, skal receptoren og insulinet være dannet helt perfekt og passe sammen. Ellers kan de ikke kobles sammen. Hvis der mangler zink, (som er med til at give insulinet sin rummelige struktur), så passer insulinet ikke i receptoren. Det kan også være receptoren, der har ændret en smule facon, eller smidigheden i membranen, der er nedsat. Det gør, at insulin ikke bindes til receptoren. Receptoren er dannet ud fra peptider (nedbrudte proteindele), og membranens smidighed afhænger blandet andet af, om vi har spist tilstrækkeligt med omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer af god kvalitet.

Hvis vores kost ikke indeholder tilstrækkelige mængder af zink, proteiner, flerumættede og enkeltumættede fedtsyrer, eller hvis den ikke fordøjes og optages godt nok, kan der opstå ubalancer i blodsukkeret. Blodbanen vil indeholde både glukose og insulin. Cellerne vil mangle glukose, hvilket udløser mere insulin, men virkningen vil udeblive. Der dannes et forhøjet insulinniveau i blodet, som medfører stivere cellemembraner. Stive cellemembraner forringer transporten af stoffer ind i cellen.

Forhøjet insulin forårsager en lavine af følgevirkninger, som har indflydelse på andre hormoner, udviklingen af PCOS og på kroppens hormonbalance generelt. Her er altså startet en ond cirkel, som det er vigtigt at bryde.

For at få balance i blodsukkeret skal man undlade at spise brød, ris, kartofler og pasta i større mængder. Man skal helt undgå sukker, honning og tørret frugt. Derimod gavner det at spise mange grøntsager, kød og gode fedt/proteinkilder som nødder, mandler, avocado og kokosolie til hvert eneste måltid. Det mætter godt uden at fremkalde insulinreaktion.

Den smule brød og pasta man spiser, bør være fuldkorn. Ris skal helst være naturris. De indeholder fibre, som hæmmer insulinsekretionen, foruden de uundværlige vitaminer og mineraler. Ligeledes blåbær og kanel forbedrer insulinfølsomheden.

Kosttilskud rettet mod insulinresistensen er en multivitaminpille med vanadium (vanadium forbedrer insulinfølsomheden). Herudover zink, fiskeolie (eller hørfrøolie), krom, magnesium, selen, C-vitamin og E-vitamin.

Insulinresistensen og fysisk aktivitet

Inaktivitet kan være med til, at der udvikles insulinresistens, men aktivitet kan vende billedet, fordi motion sænker blodsukkeret og forbedrer insulinfølsomheden.

Gennem fysisk aktivitet øges muskelmassen. Muskelceller er sammen med fedtceller (fedtdepoter) og leveren det sted i kroppen, hvor vi kan lagre overskydende energi - sukker fra blodet. Vi øger lagerpladsen og sænker herved sukkerniveauet i blodet. Under fysisk udfoldelse sænkes blodsukkeret, fordi musklerne bruger blodsukkeret direkte uden insulin og transportmolekyler. Herved falder blodsukkeret, og det sænker insulinsekretionen. Samtidig oplever mange mennesker, at bevægelse regulerer sulten og gør det lettere at spise mindre og sundere dvs. uden et hunger efter hurtigt omsættelige kulhydrater.

Fysisk aktivitet øger blodcirkulationen i hele kroppen. Under konditionstræning som løb, svømning og cykling opstår en markant øget blodgennemstrømning ud til alle væv. Med sig bringer blodet ilt og næringsstoffer. Herved giver fysisk aktivitet bedre næring i alle væv. Endelig har den en gavnlig indflydelse på stress. Stress er en af de faktorer, der kan udvikle og fastholde insulinresistens.

Det er dog meget vigtigt at være opmærksom på, at overtræning har den modsatte effekt. Overtræning udvikler eller fastholder insulinresistens. Overtrænings indflydelse på kroppens balancer er ikke grundigt undersøgt, men sandsynligvis er stress et nøglepunkt i denne sammenhæng. Eksempler på fysisk aktivitet, der reducerer insulinresistensen er en halvtimes moderat løb eller hurtig gang, dansk, cykling eller svømning - tre til fire gange om ugen.

***

Genfortalt frit efter et afsnit i bogen "Fra barnløs til frugtbar" af Tine Grandjean, Borgen 2008, ISBN 978-87-21-02945-6. Jeg har "udskiftet" enkelte ord og vendinger med andre af hensyn til, at her er det mest stofskiftesyge som læser med. Vores erfaringer taget i betragtning og de mange nederlag med vægttab mange har oplevet - mener jeg at ord som "motion" eller "vægttab" kun kan få mange til at opgive på forhånd, også håbet om at de kan spise sig ud af insulinresistensen. Dermed vil gode pointer gå tabt. Fysisk aktivitet betyder det samme som motion, men uden "motions" håbløse klang for dem, som har kæmpet med (over)væten og fejlet... så hellere tænke i andre udtryk - ikke forbundet med de mange nederlag næsten vi alle har så stort et lager af.

Insulinresistensen kan spises og "leves" væk, men det kræver en livslang omlægning af, hovedsagelig kosten, uanset at kroppen skriger efter sukker. Det holder den op med, med det rette kostskifte, det kan jeg godt love, fordi jeg har været der selv. Det er kun et spørgsmål om tid. kaer1

Kære Anisa,
Jeg vil gerne høre om du kom ned og besøgte denne endokrinolog i Pisa, om du fik noget ud af besøget og om hvad du måtte betale for det?
Døjer selv med at få de danske læger til at lave en belastningstest. I DK skal du vist være diabetiker før at de gider at hjælpe dig, og jeg agter ikke at ende med endnu en kronisk lidelse.
Håber at du kan hjælpe mig

Hei - og velkommen til, BrittaMik.
Det er ingen trøst, men det er like dann i Norge.....
Vi har noen ganske få legekontorer som har en litt bredere tilnærming til problemet.
De er dyre, for de skal klare seg uten kommunal støtte som våres fastleger nyter godt av.
Håper du ka finne ut av det !

Tak for tilbagemeldingen :)
Finder det forkasteligt at vores behandlere ikke er åbne for at der kan være noget andet galt.
Er der nogen der ved, hvor man kan købe metformin, der bruges til at behandle insulin resistens henne, så det er sikkert

Dag Schøit på Heggeli vurderer insullinresistens i sammenheng med stoffskiftet på sine pasienter (iallfall på meg)... Men jeg kunne visstnok ikke skylde på det så jeg vet ikke mer om behandling og sånt...

Ellers vil jeg sterkt anbefale disse to bloggene - som omhandler medisin og forskning i dette skjæringspunktet.
http://thehealthyskeptic.org/
http://blog.cholesterol-and-health.com/

Hejsa
Jeg skulle lige en tur forbi min egen læge. Jeg er gået i strejke nu. Gider ikke de læger mere, overhovedet.
Tror at det er en separat eksamen på medicinstudiet at man skal være en nar, når man er læge.
Er der nogen der ved hvem den italienske endokrinolog er, hvor han har praksis?
Da du blev diagnosticeret, SMJ, kom du da på Eltroxin og hvordan er du endt med en læge der vurderer det hele?

Jeg fikk Levaxin (ikke samme preparat som Eltroxin, men det vi får i Norge = t4) av min allmennlege (fra kommunen). Men jeg valgte å betale for å få vurdering av en privatpraktiserende, med godt omdømme på stoffskifteproblemer. Og det er jeg veldig glad for. Det har nok kostet meg opp mot 10K, men det har det vært verd. (Vel og merke blir jeg da også behandlet for candida og matintoleranse i tillegg til stoffskiftet. Jeg har et nokså "enkelt" stoffskifteproblem, og har ikke langvarige følgeskader.)

Hold da op, det lyder da som en dyr omgang.
Jeg er på dagpenge, da jeg ikke har noget arbejde. Derfor har jeg ikke rigtig råd til at igangsætte noget større projekt ang. stofskiftet.
Candida synes jeg at jeg hører en del stofskiftepatienter være en del ramt af.
Har du fået det bedre som følge af din diæt?
Levaxin er vist det 3 præparat man bruger her i Danmark. Eltroxin først, Euthyrox derefter og så Levaxin.
Du er da ny diagnosticeret, føler du at diagnosen passer? Du skriver depressionssymptomer? Undskyld, jeg spørger meget :) Det er helt i orden, hvis du ikke har lyst til at svare på dem alle

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av BrittaMik

Hold da op, det lyder da som en dyr omgang.
Jeg er på dagpenge, da jeg ikke har noget arbejde. Derfor har jeg ikke rigtig råd til at igangsætte noget større projekt ang. stofskiftet.

---

Ja, det var dyrt, men fordelt på 3 omganger da. Og en god del er medikament/kosttilskudd for å behandle candida/matintoleransen. Jeg betalte 1800Nkr for en dobbelttime hos legen. De har jeg hatt to av. Og så noen prøver i tillegg. Om man har råd må hver enkelt vurdere. Kanskje kan man klare å finne en vanlig lege som også er god. Jeg var så heldig å ha råd til å betale meg bort fra letingen. Det er fryktelig dyrt å være sykemeldt over tid også.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av BrittaMik

Candida synes jeg at jeg hører en del stofskiftepatienter være en del ramt af.
Har du fået det bedre som følge af din diæt?

---

Jeg har definitivt blitt bedre i magen. Går nå på potta én gang daglig i stedet for fire ... sparer tid på det. :D Og har tapt 5 kg samtidig. xx6 Men jeg er ikke ferdig med kuren. Jeg skal nå begynne å teste de matvarene jeg har utelatt for å se om jeg tåler/ikke tåler dem.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av BrittaMik

Levaxin er vist det 3 præparat man bruger her i Danmark. Eltroxin først, Euthyrox derefter og så Levaxin.

---

Jeg brukte levaxin og hadde god virkning av den. Kunne ha levd med den, men har det bedre på Erfa. (Ikke væskeansamlinger i kroppen - slapp 2kg vann umiddelbart. ) Det gjenstår bare litt finjustering av dosen.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av BrittaMik

Du er da ny diagnosticeret, føler du at diagnosen passer? Du skriver depressionssymptomer? Undskyld, jeg spørger meget :) Det er helt i orden, hvis du ikke har lyst til at svare på dem alle

---

Jeg var diagnostisert i mai, men har nok hatt det i utvikling de siste 3-5 år... Jeg har antistoffer (anti-TPO) over 1300 og TSH 6,62 så det er ingen tvil om min diagnose, heldigvis. Og ja, jeg ble deprimert, trøtt, lei, sur og sinna på mannen.. Det står mer om det i bloggen. Spør om du lurer på noe.


Du antyder :wink: at arroganse er pensum på legestudiet - allmennlegen min var ikke villig til å godta at jeg valgte noe annet enn levaxin. Jeg har kvittet meg med ham. nenex:

Min egen læge er normalt en utrolig dygtig mand, og vores samarbejde har tidligere været ganske godt. Han er lyttende og meget forstående, men et eller andet har ændret sig i løbet af det sidste år. Synes ikke rigtigt at han har været tilgængelig, og hans kollegas indstilling til mit stofskifte, var meget kritisabelt.

Afløseren mente at stofskifte retter du bare lige op på et senere tidspunkt, da havde jeg haft symptomer i 4 år, i behandling i 1 år og stadig ikke reguleret ind. Det er jeg så nu, og det viste sig at det var Eltroxinen jeg ikke kunne tåle. Et eller andet, er der i hvert fald sket med min læge.

Mit håb er at en eller anden herinde ved hvad endokrinologen i Pisa hedder og evt. har nogle kontaktoplysninger, er overgået til en insulin venlig diæt, og når der er penge i budgettet overgå til de vitaminer og kosttilskud, som Anisa har listet, og så håbe at der sker noget den vej igennem.

Efter utallige opkald har jeg fundet frem til at lægerne i DK ikke tester for insulin i blodet, de bruger udelukkende fastende blodsukker som markør for insulin resistens, så selvom at hypoglykæmi er en bivirkning af nedsat hypofysefunktion, så bliver der ikke taget højde for det. Jeg har talt en del med Thyrodea foreningen her i DK, og slået på tromme for at man går over til en helhedsvurdering af patienten i stedet for at tro at stofskiftet ikke har indvirkning på noget som helst andet end netop stofskiftet.

2 kg i ødemer, stakkels dig. Du må da have været hævet og øm. Hvilken type mad er du intolerant overfor?
Jeg skal være lidt påpasselig med fløde og creme fraiche, men det er heldigvis også det. I allergisæsonen er det så stort set alt :wink: men det tager vi med :D

Lyder som om at du er i rigtig gode hænder ved Dag. Håber at det bliver ved.

Min allennlege var også flink og grei inntil at jeg tråkket på hans profesjonelle tær... Hadde jeg fortsatt på levaxin hadde jeg nok gått der - og vært fornøyd med legen også.

Ad maten vet jeg ikke ennå, men hovedmistanken er at det kan være noen melkeprodukter.

Jeg lurer på om ikke Sonja her inne har hatt noen av de samme problemene du skriver om -søk og les.:wink:

Jeg tror at når Lars Omdal kan basere en praksis på at der er sammenhæng mellem bla. insulin resistens og stofskifte, så tror jeg at flere patienter lider af det. De bliver bare ikke hørt.

Jeg skal bestemt også lede noget mere herinde, jeg er bare lidt klemt af eksaminer også. Jeg er deltidsstuderende, så jeg er lidt overvældet og eksamensramt. Mine briller er ikke længere store nok til at være foran mine øjne der er firkantet af læsning

Hej med jer

Jeg er blevet behandlet for lavt stofskifte i snart tre år. En ting, det ikke har været muligt for mig at ændre er min vægt. Jeg har - efter jeg har fået Hashimotos og lavt stofskifte - øget vægten fra 63 kg til 80 kg.

Jeg har nævnt for min privat praktiserende læge, at jeg gerne ville undersøges for insulin resistens, da jeg har hørt at det kan følge med stofskifte sygdom.

Svaret var: Det kan du ikke blive.
Hvorfor: Fordi det ikke giver mening.

Hos min endokrinolog spurgte jeg om det samme. Der var svaret: Det kan man ikke. Vi kan ikke lave disse undersøgelser i Danmark.

Er der nogen af jer, der er blevet undersøgt for insulin resistens?
Og ved I hvad en sådan undersøgelse hedder?

Bedste hilsner
Helle

Jeg har oplevet samme vægtøgning. Måske burde jeg også tænke insulinresistens men det gør jeg ikke i endnu.

Lyder sært, hvis man ikke skulle kunne undersøge det i DK. Her kan du læse lidt om det: http://www.pcoinfo.dk/Foreningen/Lin...liske-forhold/

vink11

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Nielsigne

Jeg har oplevet samme vægtøgning. Måske burde jeg også tænke insulinresistens men det gør jeg ikke i endnu.

Lyder sært, hvis man ikke skulle kunne undersøge det i DK. Her kan du læse lidt om det: http://www.pcoinfo.dk/Foreningen/Lin...liske-forhold/

vink11

---

Tusind tak igen, Nielsigne
Der står jo hvordan man foretager undersøgelsen. Den tager jeg med til lægen.

Desværre har jeg en opfattelse af, at lægerne ikke gider beskæftige sig med én, der ikke er dødsyg. Jeg lever jo fint, passer mit job og min familie - men jeg vejer knap 20 kg mere end jeg gjorde for nogle får år siden - og det er jeg virkelig ikke glad for.

Jeg har prøvet alt - min vægt har intet at gøre med hvad jeg spiser. Jeg har været på absurd diæt - kun kød, kikærter og andet fyldt med proteiner. Jeg tabte 0,8 kg. på en måned.
Jeg har fulgt Vægtkonsulenternes kur til punkt og prikke - absolut intet skete.

På et tidspunkt tabte jeg mig pludselig fra 85 kg til 80 kg. Jeg har sat mine tal ind i et Excel-ark. Der kan jeg se, at det skete samtidig med at der pludselig skete en lille ændring i T3.

Siden har T3 været det samme - og det har min vægt også.

Jeg ved at T3 bliver brugt som slankemiddel i bodybuilder-miljøet - og jeg har læst at ens T3 skal ligge i det øvre normal-niveau hos de fleste, der behandles for lavt stofskifte, for at de har det bedst (og kan tabe sig).

Bedste hilsner fra
Helle

NB: Hvor er det pragtfuldt at jeg har fået lavet mig en profil her i dette forum.
Det her er ellers noget, som INGEN forstår en brik af, som som man ikke kan tale med nogen om... :D

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Helle99

Hos min endokrinolog spurgte jeg om det samme. Der var svaret: Det kan man ikke. Vi kan ikke lave disse undersøgelser i Danmark.

---

Denne endokrinolog er vist ikke særlig kreativ... eller vidende?

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Nielsigne

Lyder sært, hvis man ikke skulle kunne undersøge det i DK. Her kan du læse lidt om det: http://www.pcoinfo.dk/Foreningen/Lin...liske-forhold/

---

Prøven der kan anvendes til enten at bekræfte eller afvise mistanken om insulinresistens hedder Oral glukosebelastning til at vurdere glukose-tolerans og insulin-sekretion. Det er vigtigt at de begge (glukose og insulin) bliver målt samtidigt. Og det er også vigtigt, at lægen rekvirerer den rette glukosebelastning. Der er nemlig flere "sæt", hvor det mest anvendte kun måler glukose 2 (?) timer efter indtagelse af sukkervand...

Den korrekte (for insulinresistens) glukosebelastning består af 4 målinger hvoraf den første foretages fastende og gerne efter ca. 15 minutters hvile efter ankomsten til laboratoriet. Den næste måling foretages ½ time efter indtagelse af sukkervand (1,75 gram glukose pr. kg legemsvægt, max. 75 gram, som opløses i vand); så en time efter og den sidste - 2 timer efter.

Der skal måles blodsukker og insulin. Det er nok til enten at bekræfte eller afvise mistanken om insulinresistens. Normalt måles også C-peptid og Proinsulin, men det gør man ved mistanke om decideret diabetes...

Man tegner så to kurve over udviklingen af niveauer af blodsukker og insulin. Hvis kurverne ser ud til at der er alt for meget insulin i blodet mens blodsukkeret ikke stiger (nok) - da er mistanken om insulinresistens så konkret begrundet at man skal finde en måde (eller en forhammer?) at få sin læge til at interessere sig for behandling af.... PCOs, for selv at få rette behandling.

Men ellers er den mest effektive behandling for insulinresistens på langt sigt og med permanent resultat - en permanent ændring af kostregime, som beskrevet her og her. På kort sigt er det mere besværligt, men på længere sigt en velsignelse for helbredet generelt og for... binyrerne. Er binyrerne i orden - bliver behandling for hypothyreose meget mere vellykket end den ellers ville blive.

Pillerne (Metformin e.a.) er altid kun virksomme på lånt tid, mens rette kostvaner vil "virke" på livstid .

Hvad angår vægttabet, skal man væbne sig med tålmodighed idet før insulinresistensen er helt "ud af kroppen", vil vægten kun reagere småt i den rigtige retning - nedad. vink11

Tak Anisa
Det må jeg tage med til min praktiserende læge.

Endokrinologen fra Bispebjerg Hospital har jeg opgivet, der kommer jeg slet ikke igen.

Men jeg er bange for at min praktiserende læge, endnu en gang vil sige at "Det giver ingen mening" at teste for insulinresistens...

Er du blevet testet? Og var det isåfald hos en praktiserende læge - eller hos en endokrinolog??

Bedste hilsner
Helle

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Helle99

Er du blevet testet? Og var det isåfald hos en praktiserende læge - eller hos en endokrinolog??

---

Selv tak hjertflag1 Nej, jeg er ikke blevet testet, men har hørt at andre blev.... Jeg sætter mere mit lid til den reaktion jeg får fra kroppen, når/hvis jeg skejer ud og får spist noget kulhydrat-hurtigt eller værre - sukker. Da jeg bliver jeg efter nogle minutter energisk, så ubehageligt overgearet inkl. uro i sindet (ligner stress på en prik), for til sidst at "betale regningen" i form af flere timers brainfog og blytung træthed. SÅ ved jeg, at jeg har ubrugt insulin i kroppen (insulin-rus) og ellers symptomer på lavt blodsukker i varierende grad. Da gælder det om at få lidt protein og fedt i sig i en fart.... Ellers varer bly-trætheden forever (føles det som om). Det ER insulinresistens så det basker! Det ved jeg selv uden tests... smilja1

Gennem kostændring mod meget mere kostfedt og proteiner, ledsaget af træge kukhydrater i mindre mængder har jeg opnået stop af vægtøgning og nu lader jeg tiden arbejde og regner med at vægttabet starter lige så stille når insulinbalancen er genoprettet. Det har jeg oplevet en gang før og det holdt i over 20 år til trods for tiltagende (dengang) forværring af Eltroxin-hypothyreose lige så længe. Konsekvent og permanent kostomlægning varmt anbefales. xx9

Hei!

Jeg har jo insulintresistens, men legen på Heggeli anbefaler ikke Metformin, uten at jeg helt har fått en tydelig begrunnelse.

Jeg klør i fingrene etter å prøve noe, for vekta bare stiger og formen synker :(

Det må vel være bedre å går på medisin og unngå å få diabetes?

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Hanna1981

Hei!

Jeg har jo insulintresistens, men legen på Heggeli anbefaler ikke Metformin, uten at jeg helt har fått en tydelig begrunnelse.

Jeg klør i fingrene etter å prøve noe, for vekta bare stiger og formen synker :(

Det må vel være bedre å går på medisin og unngå å få diabetes?

---

Både Metformin og Glucophage (samme virkningsstoff) er kjent for å ha plagsom diare som bivirkning, især de første ukene/månedene, så det kan kanskje være en grunn.
Selv gikk jeg på Amaryl fordi jeg ikke kunne bruke Metformin. Amaryl virker noe annerledes, og den hadde jeg ingen bivirkninger av.
Nå bruker jeg insulin fordi jeg fikk diabetes, en sprøyte om morgenen og tre om kvelden, kun langsomtvirkende insulin.

Noe du selv godt kan prøve er å legge om kostholdet til lavkarbo, hvis du ikke alt har gjort det. For det er karbohydratene som trigger blodsukkeret, og som igjen fører til at du trenger mer insulin. Og insulin er jo fettlagringshormonet, så mye karbohydrater = mer fettlagring.

Jeg la om til lavkarbo selv i høst, og fra september til desember gikk jeg ned 8 kilo, nå er det sannsynligvis enda mer. Selv det kostholdet som ernæringsekspertisen anbefaler som sunt, inneholder for mange karbohydrater for meg. Derfor har jeg kuttet ut alt brød, ris, pasta, poteter, frukt, lettprodukter unntatt lettrømme fra Q-meieriene, og det meste av grønnsaker som vokser under jorda.

Så her i huset går det i kjøtt, fisk, masse grønnsaker både i frossen versjon og friske, jeg blander meg en god grønn salat med egg hver dag, skal jeg ha en enkel middag sånn kjapt bruker jeg bare å varme noen frossengrønnsaker i mikroen, og spiser dem med lettrømme fra Q-meieriet (lettrømme fra Tine har for mye karbohydrater, da er faktisk seterrømme bedre). Jeg spiser cottage cheese, nærmest alt av hvite og gule oster av både smørbare og skjærbare, og masse egg! I stedet for brød bruker jeg helseklibrød (disse små "sponplatene"), eller Rugsprø.
Nå er ikke jeg noe glad i å steke mat, så det gjør jeg ikke. Men jeg kan gjerne spise et par hardkokte egg til frokosten, det metter lenge.

Når det gjelder drikke er jeg dessverre ikke noe flink med å drikke vann fra springen. Jeg har alltid syntes at vannet her hjemme smaker vondt, og flaskevann blir for dyrt i lengden, så jeg bruker saft av typen som ikke er tilsatt sukker (Lerum eller Nora). Den er ikke helt uten karbohydrater, men når man blander ut med halv mengde blir det ikke så verst.

En annen ting som har hjulpet meg å få jevnere blodsukker, er at jeg gikk over fra Levaxin og til Erfa Thyroid. Da ble blodsukkeret plutselig såpass jevnt at jeg lurte på om det var noe feil med blodsukkermåleren min... Langtidsblodsukkeret er fremdeles littegrann for høyt, men jeg fikk skryt av diabetessykepleieren før jul fordi det er så jevnt, noe som også er viktig.

Vet ikke om dette var til hjelp for deg, men håper du fikk noe ut av det!

Hei og takk for råd :D

Om jeg får diare av Metformin bryr jeg meg ikke om. Jeg merker at det ikke er sunt å ha den overvekten jeg har nå, og må få gjort noe med det. Jeg går bare opp og opp, uten at det er logisk i forhold til det kostholdet jeg har.

Jeg har prøvd lavkarbo, men da ble binyrene mye mer slitne og jeg gikk ikke ned så mye som et gram. Jeg har også tro på å kutte ut karbohydrater, men akkurat nå¨virker det ikke som om det er rett ende å begynne i. Jeg prøver å spise så lite karbohydrater som kroppen tåler, men jeg sliter også veldig når blodsukkeret blir lavt.

F.eks er det besværlig for meg å vente 20 minutter med mat etter at jeg har tatt stoffskiftemedisinen om morgenen. Blodsukkeret mitt går da i bånn, og binyrene stresser noe veldig. Får derfor alltid en dårlig start på dagen. Lurer litt på hvor viktig det er å vente minst 20 minutter? Føler ikke at det er verdt det slik kroppen reagerer nå.

Dersom du bruker levaxin kan du forsøke å ta denne om kvelden i stedet (om du bruker et medikament som innelohder t3 bør du IKKE flytte medisinen til kvelden). Da slipper du ventingen om morgenen.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Hanna1981

Jeg har prøvd lavkarbo, men da ble binyrene mye mer slitne og jeg gikk ikke ned så mye som et gram. Jeg har også tro på å kutte ut karbohydrater, men akkurat nå¨virker det ikke som om det er rett ende å begynne i. Jeg prøver å spise så lite karbohydrater som kroppen tåler, men jeg sliter også veldig når blodsukkeret blir lavt.

---

Ved du hvad Hanna? Dine binyrer bliver IKKE mere slitne af lavkarbo. De bliver stærkere af den. Hver gang du spiser raske karbohydrater - da presses dine binyrer til at skulle tvinge mere cortisol ud i din krop. Spiser man noget sukkerholdigt - da presses binyrerne til at producere 6 GANGE mere cortisol, end sundt er - både for binyrerne og for resten af kroppen. Hoppeture mellem overskud af insulin og overskud af cortisol giver overvægt og det kan vi ikke snakke os ud af. Sådan er det og her hjælper selv ikke Metformin, da overskud af cortisol kommer på tværs.

Når du oplever faldet i blodsukkeret efter et lavkarbo-måltid - sker det når måltidet er ikke "lavkarbo-nok" eller "lavkarbo-forkert", som regel pga. for lidt protein og kostfedt i måltidet. "Lidt" lavkarbo on and off er IKKE lavkarbo, men en blanding med begrænset effekt. Hvis lavkarbo skal have chancen, må den (over)holdes i en sammenhængende periode og man må ikke spise færre kcal end 2500/dag, hvoraf mindst 1000 skal være fra (fortrinsvis mættet) kostfedt. Dette er ikke en påstand der kan diskuteres. Det er slet og ret - "forbrændings-matematik".

Jeg bemærker også, at du kredser meget rundt om din vægt. Er vægten det vigtigste for dig at få ned, eller er det hypothyreose? Gider du poste en præsentation i forummet Presentasjoner om dig selv og det som fik dig til at tilmelde dig forummet.. Det vil hjælpe dem der gerne vil hjælpe dig.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Hanna1981

F.eks er det besværlig for meg å vente 20 minutter med mat etter at jeg har tatt stoffskiftemedisinen om morgenen. Blodsukkeret mitt går da i bånn, og binyrene stresser noe veldig.

---

Det er lige OMVENDT. "Stressede" binyrer giver lavt blodsukker. Ikke den anden vej rundt. Binyrerne "udfordres" altid af thyreoidea-hormoner, jo mere slitne binyrerne er i forvejen. Prøv derfor som smgj har allerede skrevet til dig: få din medicin lige før du skal sove og hold fast i forsøget i mindst en uge. Før kan man ikke forvente en objektiv resultat af skifte fra morgen- til aftenmedicinering.

(Smgj: jeg kender en del mennesker, der får deres Thyroid-mediciner om aftenen og det fungerer fremragende for dem. Det er derfor værd at teste om det også fungerer lige så godt for enkelte andre.)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Hanna1981

Hei og takk for råd :D

Jeg har prøvd lavkarbo, men da ble binyrene mye mer slitne og jeg gikk ikke ned så mye som et gram. Jeg har også tro på å kutte ut karbohydrater, men akkurat nå¨virker det ikke som om det er rett ende å begynne i. Jeg prøver å spise så lite karbohydrater som kroppen tåler, men jeg sliter også veldig når blodsukkeret blir lavt.

F.eks er det besværlig for meg å vente 20 minutter med mat etter at jeg har tatt stoffskiftemedisinen om morgenen. Blodsukkeret mitt går da i bånn, og binyrene stresser noe veldig. Får derfor alltid en dårlig start på dagen. Lurer litt på hvor viktig det er å vente minst 20 minutter? Føler ikke at det er verdt det slik kroppen reagerer nå.

---

Hei Hanna:)

jeg har det på nøyaktig samme måte. Å kutte karbo helt funker ikke for meg, det gjør meg verre. Så jeg er uenig med det Anisa sier. Men jeg spiser mye mer proteiner og fett enn før, og mindre karbo.

Nå prøver jeg å spise fett/protein før jeg spiser karbo slik at ikke karbo går rett i blodet. Jeg blir faktisk ikke dårlig av å spise karbohydrater. Får ikke noe dramatisk fall i blodsukker etter en stund, som noen (mange) sier de får- unntatt om jeg feks skulle spise rent sukker på tom mage. Jeg føler meg mye bedre med litt karbohydrater.

Synes det er viktig å få frem at vi alle er forskjellige og at det som funker for en, ikke nødvendigvis er det beste for en annen.

BeritM vink11

Ja, jeg ved at du har disse erfaringer og det nævner du ofte i lignende anledning som i denne tråd. Hvad hvis du ikke er et "typisk" tilfælde? Eller hvad hvis bemærkningen ikke gavner (dem som læser og som kunne blive hjulpet af ikke at opgive før "noget" har chancen/tid at begynde virke) netop af samme grund som du angiver: "vi er alle forskellige". Ja, vi er, men...

...her taler vi insulinresistens og denne kommer man sig ikke af uden at kutte hurtige karbohydrater, uanset holdninger til lavkarbo.

Sitat:

---

Synes det er viktig å få frem at vi alle er forskjellige og at det som funker for en, ikke nødvendigvis er det beste for en annen.

---

Her er tale om basale hormonegenskaber. Vinklen her er "insulinresistens". Lad os bevare fokus på den. Insulinresistens er insulinresistens, og blodsukkerfald er blodsukkerfald. Uanset hvem der lider af det... eller hvorfor.

Ville være interessant at høre, hvordan Hannas insulinresistens er blevet konstateret. I og med at reduktionen af karbohydrater ikke hjælper (forudsat konsekvent og uden for mange "undtagelser") - tillader jeg mig at tvivle på diagnosen. Ligesom jeg her også tvivler på diagnosen "slitne binyrer". Mild/moderat binyreinsufficiency som ikke kan påvirkes af hydrocortison (forudsat rette dosering og indtag-regime er overholdt) har jeg ikke hørt om før.

Hvordan slitne binyrer og insulinresistensen er blevet konstateret? Hvordan de har været behandlet og hvor længe? Har disse behandlingsforsøg varet længe nok? Kunne Hanna1981 overholde lægens anvisninger, eller var det for svært? Er Hanna1981 optaget af at observere sine daglige udsving/følger af behandlingen eller af analyser af hvad, hvorfor og hvornår... bare for at beskrive nogle af de indre forhindringer, der kan gøre behandlingen uvirksom. Det er ikke til at vide, da Hanna1981 ikke har postet noget om baggrunden for sine spørgsmål og derfor vil ethvert svar her i tråden være et skud i tåge dvs. behæftet med stor usikkerhed og ikke til almennytte.

Er diagnosen "insulinresistens" derimod korrekt - og ligeledes diagnosen "slitne binyrer" - er det den sidste der skal bedres, før insulinresistens kan. Her er ikke tale om personlige forskelle... Det er grundlæggende biologi/fysiologi altsammen, uanset i hvis krop de arbejder.

Anisa, jeg er helt enig med deg og jeg mener ikke å forvirre utgangspunktet. Er ikke i tvil om at lavkarbo er det beste. Så man bør prøve det så langt man klarer. Om jeg hadde fått det til, ville jeg gått på det. Og jeg prøver å leve etter det så langt det lar seg gjøre. Ville imidlertid vise min forståelse til Hanna, for jeg føler meg selv så rar og mislykket når jeg ikke får til ren lavkarbo (jeg blir virkelig dårlig av det), som om man er den eneste i verden som ikke får det til, når alle lovpriser det.

Problemet med metformin er at det ikke er en nem løsning. Der er forholdsvis mange bivirkninger ved at benytte medicinen, og derfor forstår jeg godt at nogle læger tøver med at træde til metforminen før alt andet er udlukket.

Hvis du har papir på din diagnose som er stillet på et sikkert fagligt grundlag, og du efter en snak med din læge på klinikken, ikke får mulighed for at prøve metforminen af, så bør du jo kunne gå til en anden læge. Dette anbefales kun såfremt at du virkelig ikke kommer nogen vegne med din egen læge.

Problemet med PCO blodprøven er følgende:
Insulinresistens som følge af PCO er en antagelsesdiagnose. Hvis du virkelig skal vide om dit insulin er funktionelt eller ej, skal du måles med en oral glukose belastningstest. Hvis du har PCO, så har du PCO.

Jeg selv har fået lavet PCO udgaven, men tror nu stadig at jeg har insulinresistens. Da jeg faldt i testosteronniveau efter et p-pillestop, så er den diagnose udlukket. At jeg så lige var indlagt i fredags og lægerne talte om at det nok var gynækologiske undersøgelser der skal til, det kan jeg så kun håbe når min egen læge.

Hvis du skal have stillet en diagnose på insulinresistens, så skal dit insulin niveau måles, og det er sgu ikke lige noget de gør meget i i DK.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av BrittaMik

Hvis du skal have stillet en diagnose på insulinresistens, så skal dit insulin niveau måles, og det er sgu ikke lige noget de gør meget i i DK.

---

Oral glukosebelastning i Odense (vurdering af glukose-tolerans og insulin-sekretion).

Effekten af oral glukosebelastning på insulin- og glukosefluktuationer med særlig fokus på den rolle postprandial hyperglykæmi spiller for karfunktionen hos individer med insulinresistens (2008 Ugeskrift for Læger)

... så det er ikke fordi fænomenet ikke er kendt blandt læger i DK.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

"Mediator" hedder den fransk producerede medicin. I Danmark er den godkendt af lægemiddelstyrelsen under navnet "Benfluorex", men jeg har ikke kunnet finde "noget på den" andet end at den er godkendt og så batch numre, men de "giver" heller ikke noget."[/I]

---

Hej
Jeg læste indlægget et stykke tid siden - og har tænkt over dette Mediator, da jeg sandsynligvis også har insulinresistens - og i øvrigt skal have tabt omkring 10 kg.

Lige nu til morgen faldt jeg over medicinen "Mediator" - det var da skræmmende læsning - så jeg tænkte, at jeg hellere må gøre opmærksom på det:

Topchef trækker sig efter pilleskandale

Torsdag d. 13. jan.; kl. 02:48 af ritzau for TV 2 Nyhederne (opd. d. 13/1; 02:48)

Chefen for sundhedsstyrelsen i Frankrig trækker sig efter pilleskandale. Rapport om skandalen ventes lørdag.


Et stigende pres på den franske regering for at forklare, hvorfor det skulle tage flere år at forbyde en slankepille, der har kostet mindst 500 mennesker livet, fik onsdag lederen af den franske sundhedsstyrelse, Jean Marimbert, til at træde tilbage.

I et brev forklarer Jean Marimbert, at skandalen om pillen, der i mere end 30 år blev solgt til diabetikere og folk på slankekur, før den blev forbudt i 2009, nu har ført til en "krise uden fortilfælde".

Skandalen har stillet præsident Nicolas Sarkozys centrum-højre regering over for den værste medicinskandale siden aids-inficeret blodprodukter blev givet til blødere i 1990'erne.

Pillen, Mediator, blev fremstillet af det franske firma Servier og solgt til op mod fem millioner mennesker i årene fra 1976 til 2009, da den blev forbudt i Frankrig - flere år efter, at både Italien og Spanien havde forbudt pillen.

Lørdag ventes en rapport om skandalen at blive præsenteret for regeringen, og samtidig er flere af ofrene begyndt at anlægge erstatningssager.

Kilde: ritzau/Reuters via Tv2

Her fant jeg mer om saken med "Mediator":

Belfast Telegraph

Men jeg vet ikke om denne selges i Norge.