Printable View
Var det ikke Stevia det het - dette naturlige søtningsstoffet som de hadde fått forbud mot å snakke om, eller noe slikt?
Og vet noen om man kan få kjøpt det i pulverform? Eller finnes det bare i frø og du må dyrke det selv? Klarer ikke å holde liv i noen planter jeg, herre min hatt, så vidt jeg klarer å holde liv i meg selv. :shock: :P
tror det skal være mulig å få det på helsekost, eller?
ellers finnes det sikkert noen md overproduksjon hjemme...
de plantee er ikke de letteste... min står nå under plantelys i kjelleren
Du får kjøpt det ferdig i pulverform.
http://www.ealia.no/Oasen/viewtopic.php?t=189
http://www.probiotika.no/
http://www.stevia.no/default.asp
Stevia? er det et bra søtningsstoff for oss? har aldri hørt om deg jeg. kan man dyrke det selv????
Pulver og blader fås også i helsekostbutikkene ved Svinesund, jeg trodde det var blitt forbudt her hjemme?
Frø kan fås veeeldig billig fra Sverige, hos www.impecta.se. Men er du glad i å dyrke frem planter fra frø må du passe deg - utvalget er digert!
:D
ja du kan dyrke det selv. sett planta ut om sommeren, og ha den inne om vinteren.Sitat:
Opprinnelig skrevet av lailabye
bladene smaker utrolig konsentrert sukker. men ikke kunstig slik som suketter gjør.
kris
Fantastisk, kris, det må jeg se om jeg kan få en ordning på, med tid og stunder (her går alt i laaaaaaaaaaaaaaaangsomt tempo) ;)Sitat:
Du får kjøpt det ferdig i pulverform.
baremei - orker ikke å stelle med planter, ei heller reise til Svinesund. Har ikke hørt at det er forbudt, men at det er forbudt å markedsføre produktet - det er det jeg har hørt. Men takk for tips. Kanskje fingrene blir grønnere med tiden? :)
Er det noen som vet hva 1 dl sukker tilsvarer i knuste, tørkede blader av Stevia? Altså hvor mange dl eller spiseskjeer f.eks? I søtningsmengde mener jeg, ikke volum. Hvor mye stevia skal til for å erstatte 1 dl sukker?
Håper noen kan hjelpe meg.
Sød SteviaSitat:
Opprinnelig skrevet av Stina
- et naturligt sødemiddel uden kalorier, egnet til diabetikere
Brugen af naturlige sødemidler har altid været et emne, der har interesseret læger, ernæringsforskere, naturbehandlere, og de er også i dag genstand for undersøgelser og forskning. Opmærksomheden har i nogen tid været rettet mod en interessant plante, hjemmehørende i Sydamerika og opført i Brasiliens og Paraguays traditionelle farmakopeer. Vi tænker her på Sød Stevia.
Benævnelser
Plantens latinske navn: Stevia rebaudiana Bertoni.
Synonymer: Stevia rebaudiana Bertoni - Hamsley; caà-heé (eller cahee) på. Bertoni Moises er navnet på den uruguayanske botaniker, der som den første i 1905 beskrev og klassificerede planten. I 1906 beskrev botanikeren Hamsley på ny planten og bekræftede Bertonis klassifikation. Af denne grund refererer forskellige forfattere til samme ved at angive den som Stevia rebaudiana Bertoni - Hamsley. Betegnelsen "rebaudiana" er blevet tilføjet til ære for den paraguayske kemiker Ovidio Rebaudi, som man skylder de første undersøgelser af plantens kemiske sammensætning.
Folkelige betegnelser: sukkerurt (azucà-caà); honningurt (ei-rà caà); sødeurt (guarani). Disse navne fremhæver godt plantens mest karakteristiske egenskab: dens intense søde smag (stængel, grene og - frem for alt - blade).
Botaniske familie: Asteraceae (ex - Compositeae).
Botanisk beskrivelse af planten
Lille etårig busk (spirer, og sætter frugt inden for et år). Med tiden danner den mange skud og kan i vild tilstand nå en højde på 80 cm. I de dyrkede arter er den ca. 50 cm. høj og sætter små hvide blomster i toppen. Blomstringsperioden er mindre end 13-14 timer, derfor betegnes den som en "kort dagsplante". Bladene er små, lancetformede, med en meget kort bladstilk, modstillede, undertiden vekslende. Frugterne er små, kantede og kirtelformede, stænglen er tynd, oprejst, let behåret ved spidsen med tendens til at bøje sig, roden er flerårig, fiberagtig og trådformet.
Voksested - dyrkning - forplantning
Vokser i vildt i Paraguay og i de tilstødende brasilianske områder (Mato Grosso do Sud). Den dyrkes i Brasilien i provinserne Santa Caterina, São Paulo, Parana og Goias. Den dyrkes også under anvendelse af intensive dyrkningsmetoder i Japan og Sydkorea. I Japan i egnene omkring Okinawa og Hokkaido er man oppe på at høste bladene to gange årlig.
Planten kan tilpasses enhver type jordbund, men ved intensiv dyrkning er det vigtigt med en jord med en pH-værdi på 6-7 (dvs. neutral eller næsten neutral) og ret vandgennemtrængelig. Den ideale situation for dyrkning af Stevia er et dyrket jordstykke, der ligger i bæltet mellem den 20. og den 22. breddegrad og en konstant gennemsnitstemperatur på 26 grader C. Som vi skal se, er bladene den del af planeten, der indeholder den største procentdel af det sødende stof. Af denne grund dyrkes den på en sådan måde, at den ikke blomster, hvorved der fås et større udbytte i bladene. Som følge heraf er det fordelagtigt at dyrke Stevia på steder, hvor dagens længde er over 14 timer (idet planten, som allerede nævnt, er en "kortdagsplante", dvs. med en blomstringstid på under 13-14 timer), eller man øger ad kunstig vej belysningsperioden i plantagerne. Den mest egnede gødning er organisk gødning, og jo lettere jorden er, desto hurtigere udvikler planten sig.
Udplantning og dyrkning af planten lykkes godt med stiklinger eller ved deling af stubben eller ved at omplante over 10 cm lange skud fra den underste del af planten. Forplantning med frø er mere vanskelig, fordi hovedparten af frøene er sterile. De ufrugtbare eller sterile frø er lyse; de frugtbare er mørke: disse har for at spire brug for meget lys. Hvis de opbevares indelukket under glas, bevarer de deres spiredygtighed i ca. 8 måneder.
Den anvendte del, bladene, høstes lige før blomstringen.
Kemisk sammensætning
De aktive stoffer, man hidtil har fundet i stænglen og især i bladene er:
a) en aromatisk harpiks
b) en bitter substans, der anvendes i læskedrikindustrien på grund af den karakteristiske og behagelige smag,
c) en sødende substans - der er det mest betydningsfulde aspekt af planten, kaldet steviosid.
Steviosid
Steviosid er til stede med gennemsnitlig 4% 1 stængelen og i de blomstrende kviste og med en væsentlig højere gennemsnitlig procentandel i bladene, nemlig 6%. Det blev fastslået i 1900 af den uruguayske kemiker Ovidio Rebaudi, der dog ikke var i stand til at isolere stoffet i helt ren form. Det lykkedes 30 år senere for et forskerhold af franske kemikere ved Videnskabernes Akademi i Paris (Bridel, La-Vielle og Pamoret).
Steviosid udvundet af Stevia rebaudiana præsenterer sig som prismeformede krystaller, silkeagtige og langagtige. For det blotte øje synes det at være et meget fint, let og hvidligt pulver, lugtfrit og med en intensiv sød smag, hvis det bruges i meget små mængder, og med tendens til det bitre, hvis man sætter mængden i vejret. Det er opløseligt i vand, i ætylalkohol, i metylalkohol og acetone. Det opløses ikke i æter. Det kan opbevares i luften uden at undergå ændringer, selv om det er let fugtighedsoptagende, med ubetydelige variationer i vægten til følge. Fra et kemisk synspunkt er det et glukysid, dets molekyle er med andre ord opbygget af en del sukkerstof og af en del, der ikke er sukkerstof, kaldet aglycon, bundet af en beta-glykosodisk forbindelse. Specifikt konstateres det, at Steviosid-molekylet gennem syre-hydrolyse og kogning (dvs. vandets virkning i sur og varm tilstand) deler sig i et Steviol-molekyle (eller aglycon, uden den søde smag, der er specifik for Steviosid) og i tre druesukker-molekyler: steviosid = 1 steviolmolekyle + 3 druesukkermolekyler.
Steviosids sødende egenskab
Steviosid har en sødekraft, der er 300 gange større end almindeligt sukker (saccarose), og er som sagt vandopløseligt. Mens almindeligt sukker optaget i organismen producerer ca. 4,1 kalorier pr. gram, så er steviosid, der ikke indgår i organismens stofskifte, absolut uden kalorier (dvs. det producerer ikke kalorier).
For præcisionens skyld skal nævnes, at mens en theskefuld saccarose (almindeligt sukker) producerer ca. 20 kalorier, så producerer en teskefuld steviosid 0,015 kalorier. Heraf kan man forstå, hvorledes bladene af Stevia rebaudiana, indeholdende steviosid i signifikante mængder, kan udgøre en naturlig erstatning for syntetiske sødemidler, der i dag bandlyses eller betragtes med skepsis på grund af deres toksiske virkning, og som i vid udstrækning anvendes i madvarer til overvægtige og diabetikere.
Farmakologiske egenskaber og terapeutiske indikationer for bladene af sød Stevia:
Den sødende og kaloriefri virkning
Denne skyldes, som allerede nævnt, tilstedeværelsen af det aktive stof benævnt Steviosid. I århundrede brugt af Guarani-indianerne (øjensynlig også i tiden før Columbus opdagelse af Amerika) til sødning af bitre drikke beskrives sød Stevia således af botanikeren Bertoni i 1899: "Denne plantes sødende kraft er i sandhed utrolig! Et bladstykke på nogle få centimeter er nok til at holde munden sød i en time. Et lille stykke af et blad er tilstrækkelig til at søde en kop the."
Sød Stevia er med andre ord egnet som naturligt sødestof i the, urtetheer, usødet saft (ikke godt til kaffe) osv., og som et hjælpemiddel i slankeprogrammer. Her gælder den regel, at den bedste slankekost er en korrekt ernæring baseret på naturligt gæret fuldkornsbrød, fuldkornsprodukter, biologisk dyrkede bælgfrugter og grønsager, gærede produkter som miso, tamari, yogurt, kefir, gæret mysli, spirede korn, bælgfrugt osv. og udelukkelse af raffineret mel, en drastisk reduktion af kød osv.
Virkning på maven
Denne føres tilbage til de aromatiske bitterstoffer, der fremmer produktionen af mavesafterne og dermed fordøjelsen. Sød Stevia er derfor også egnet til dem, der lider af fordøjelsesvanskeligheder.
Virkning på for højt blodtryk
Også her er det steviosiden, der er virksom. Undersøgelser gennemført af Humboldt på Universitetet i São Paulo har vist, at steviosid fremkalder en sænkning af blodtrykket i arterierne direkte sammenhængende med mængden af den ordinerede dosis. Planten kan følgelig anvendes af patienter med for højt blodtryk. Den blodtrykssænkende virkning afhænger sandsynligvis af virkningen på de perifere blodkar.
Hjertestyrkende virkning
De undersøgelser, der hidtil er blevet foretaget af Pavan og Turrin fra Universitetet i São Paulo, hvis resultater offentliggjortes i 1980, har vist, at steviosid øger hjertemusklens kraft og virker normaliserende på hjertefrekvensen.
Antidiabetisk virkning
I dette tilfælde skyldes virkningen ikke steviosid, men en anden eller andre substanser, der endnu ikke kendes. Alligevel er den antidiabetiske virkning veldokumenteret på klinisk plan.
Allerede i 1927 fremførte M. Bertoni i et arbejde offentliggjort i Paraguay sine iagttagelser om forbedringen af symptomerne hos diabetikere, som behandledes med theudtræk af bladene af sød Stevia.
Nyere undersøgelser, gennemført i 1967 (G.A. Schmeling) og i 1971 (Oviedo, Fronciani, Moreno og Mass) har vist, at det vandholdige udtræk, theudtrækket og dekoktet (afkoget) af bladene på mennesker og forsøgsdyr (kaniner) medfører en sænkning af glukosemængden i blodet på 35-36%.
Blodsukker-sænkningen indtræder efter et tidsrum, der varierer mellem 1 og 7 timer. Sød Stevia synes endelig ikke at påvirke glycæmia-niveauet i sunde dyr.
Stimulerende virkning
Sød Stevia giver en følelse af almindeligt velvære; er derfor egnet ved svækkelsestilstande.
Atoksisk virkning
Dyreeksperimenter og frem for alt den omfattende brug af Sød Steva, gjort gennem århundreder af indbyggerne i Paraguay, har demonstreret, at sød Stevia er en fuldstændig atoksisk (ugiftig) plante uden negative bivirkninger.
Forhandles i 50 g pakninger.
Referencer:
Gallino Martelli: "Stevia : Asteracea dolcificante d’attualitÃ*". Relazione presentata al 1° Convegno S.I. F., Firenze, maj 1982.
Ornella Castellano Bonfico: "Finalmente una notizia dolce che anche i diabetici potranno assaporare", Erboristeria Domani, N° 4, april 1981.
"Current Status of Sugar Substitutes", Cosmetics and Perfumery 1978. Norman R. Farnsworth, Chicago.
O. Miguel: "Estudios sobre el stevioside. Trib, Univ. XVII: 34, 37, 1953.
C. A. Oviedo, C. Fronciani, R. Moreno & L.C Maas: "Accion hipoglicemiante de la Stevia rebaudiana Bertoni". Excerpta Medica Seventh Congress of the International diabetes (209): 93, 1971.
Gila do Amral don Schmeling - CaÃ* - heé: "Edulcorante natural nao calorico (Stevia rebaudiana Bertoni) ". Separata Boletim do Sanatorio São Lucas - Volume XXIX - Novembro de 1967 N° 5.
Link til kilden: Helsenyt.com
Hmm... citeret fra webwitch: " Skønt man har brugt Stevia i 1500 år, er der aldrig påvist skadelige virkninger. Alligevel har EU foreløbigt forbudt salget i EU under henvisning til, at det først skal bevises, at Stevia ikke er skadeligt for mennesker. Du kan godt købe det i helsekost forretninger (i Danmark kun som pulver), der står på bøtten en opskrift på en ansigtsmaske ! ignorer det og brug urten til det den er bedst til, nemlig som sødemiddel." Læs HER mere om stevia og andre alternativer til sukker...Sitat:
Forhandles i 50 g pakninger.
"SØDEMIDDEL: Mit første råd er at begrænse sødemiddel så meget som muligt. For nogle mennesker skal sødemidler sinke vægttabet, så sker det, så skær sødemidler helt væk i et par uger. Skal man bruge sødemiddel er det bedste STEVIA, det kan købes i helsekostbutikker og er det eneste 100% naturlige sødemiddel på markedet. Det har en giftig-grøn farve og på dåsen står der, at det ikke må indtages i Danmark, men gør det bare. Alle andre lande har tilladt STEVIA, og hvorfor skulle de ikke? STEVIA søder mange gange mere end sukker, derfor er anvendelsesmængderne for STEVIA;
2 tsk. sukker eller alm. sødemiddel svarer til 1/4 tsk. STEVIA.
2½ dl. sukker eller alm. sødemiddel svarer til 2,5 tsk. STEVIA.
I amerikanske opskrifter bruges der et sødemiddel ved navn "Splenda", så skal man oversætte sådan en, svarer en pakke "Splenda" til 1/4 tsk. STEVIA." ...citeret fra...
Mange takk, Anisa ;)
Jo, fant også litt i går om det. Har skummet litt gjennom ditt innlegg, og noe av det samme stod der jeg leste. Likevel sikkert ting jeg ikke har lest..
Men det er slik at jeg har fått tak i en liten pose med tørkede blader til 50 kroner! Veldig dyrt, men å kjøpe pulver o.a. andre steder er jo enda dyrere. Så jeg hadde litt lyst til forsøke å bruke det jeg hadde til noe, fant f.eks. en liten oppskrift på ei lita nøttekake.
Jeg fant da ut at jeg kunne gjøre følgende:
http://www.rolv.no/urtemedisin/artikler ... b/art1.htmSitat:
Alternativt kan bladene trekke i kokende vann i ti minutter før de siles fra, og vannet kan så brukes som et søtningsmiddel.
Men jeg vet likevel ikke hvor mye blader jeg skal bruke til hvor mye vann, eller hvor mye av dette vannet jeg etterpå skal erstatte med f.eks. 1 dl sukker.
Hvorfor maler du ikke bare bladene i en kaffekværn eller anden kværn til pulver? Og så kan du anvende måleforhold fra mit andet indlæg. :)Sitat:
Opprinnelig skrevet av Stina
Der skal ganske lidt vand til at røre pulveret op i, så det kan anvendes f.eks. i kagedejen. Ganske lidt betyder, at det ikke må være flydende....
Er det først helt flydende - vil du ikke kunne anvende det i kager, hvor dejen skal røres af æg og lidt fedstof.... fordi i så fald vi dejen skille.
Det flydende egner sig bedst til safter, marmelader, frugtsupper, drik m.v.
Da får jeg se om jeg har noe som kan kverne det eller lignende.
Tenkte på det om det var helt flytende i forhold til sukker, blir jo ikke samme konsistens, og da blir kanskje hele oppskriften feil.
Safter, marmelader og fruktsupper spiser jeg ikke noe av, så der har jeg ikke så nytte av det.
Jeg får forsøke meg fram en dag jeg har energi. Kanskje vi etterhvert kan få lagt ut noen enkle oppskrifter her på noe som ikke er så usunt med stevia som søtningsmiddel.
Takk, Anisa ;)
Forresten, jeg mener å ha lest at stevia ikke kan brukes i gjærdeiger, det var vel i linken jeg har med over. Bare så vi ikke kaster bort våre få, dyrebare krefter på noe som ikke kommer til å gå likevel. Det var pga gjæringsprosessen trengte sukker. Men da skulle det jo gå bra i oppskrifter som bruker bakepulver eller natron, mon ikke?
Hej Stina :)Sitat:
Opprinnelig skrevet av Stina
Stevia fungerer fint i gærdejer.... meget fint endda idet det er under selve fermentation at sukkersofferne dannes i dejen og derfra får gær næring til at "formere" sig...
Tænk bare på alle mulige brøddeje.... hvor sukker slet ikke indgår som en selvstændig ingrediens.... de hæver jo meget fint alligevel :)
Nej.... det eneste problem jeg ser kan være, når der skal piskes æggesnaps til kagedej og hvor sukkeret indgår normalt som "stabiliserende" og volume-forøgende for æggesnapsen. Når man gerne vil bage søde kager uden sukker (med eller uden gær) men med stevia som sødemiddel - kan man i stedet tilsætte lidt "Husk" (psylliumskaller) hvilke vil gøre æggesnapsen/kagedejen mere stabil og dette uden at det kan smages/ses i den færdige kage.
Stina - bare roligt. Der findes løsning på næsten alt.
Jamen...
Og tror du liksom at jeg vet hva "fermentation" er? Ã…neida. Men hvis du har forsøkt og det virker, vel så virker det jo.Sitat:
Men merk at stevia ikke vil fungere som næring for gjæren i gjærbakst. Stevia kan, i motsetning til aspartam, imidlertid brukes til annet bakverk da de søte glykosidene i stevia ikke brytes ned ved oppvarming.
Ja, så nettopp en oppskrift på mandelkake eller hva det var, og der skulle det være eggedosis, regner med det er det samme som æggesnaps, selv om jeg har andre erindringer om hva snaps på dansk betyr. :oops: :lol:
Men hva i alle dager er "Husk" eller "psylliumskaller", det har jeg ikke den villeste anelse om. Skulle ikke tro jeg hadde bodd i Danmark, men så vidt jeg erindrer, så var det vel ikke store bakinga jeg holdt på med der ;)
Puh - høres jammen bra ut, Anisa :DSitat:
Stina - bare roligt. Der findes løsning på næsten alt.
I går brukte jeg forresten noe av stevia'en i en smoothie. Hakket opp ei lita spiseskje, hadde en kopp med sure månejordbær fra hagen og en god del vannmelon i, og to desiliter vann. Dette ble fryktelig søtt. Tenkte på det, vannmelon er jo så søt, hadde egentlig ikke trengt sukker i, men jeg så forleden dag en slik oppskrift på smoothie med sukker i. Nei, blærk, blærk, blærk - alt for søtt. Bortkastet tid og krefter, for å ikke snakke om at vannmelonen er mye bedre å spise som den er...
Kalt FiberHusk her hjemme - skall fra psylliumfrø. Brukes mye som fibertilsetting i bakverk for dem som ikke tåler gluten og dermed ikke får brukt grovt mel.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Stina
Okidoki ;) Noen da som vet hvor man får tak i dette FiberHusk?
Hei Stina! :D
FiberHusk får du i helsekostforretninger og dagligvareforretninger som har et godt utvalg av glutenfrie produkter. :)
:) fra Lie
NRK har kastet seg over sukkerbruken og kommer med opplysninger og påstander som kan virke opprørende om hvordan vårt system virker.
Vi kjenner jo alle til hvordan den syntetiske medisinindustri har tilsneket seg fordeler via våre høyt profilerte storting og regjeringsrepresentanter, ved å få medikamenter fra biologisk materiale forbudt.
Nå ser vi også at sukkermaffiaen har fått samme fordeler ved å lure dumme representanter i styrende organer verden over til å tro at en plante som sydamerikanske indianere har brukt i generasjoner er farlig - og fått den forbudt !!!
http://www.stevia.no/
Frø kan også kjøpes på www.impecta.se - b-b-b-billig.
Og pulver og dråper får man på Svinesund, for dem som drar på Harry-tur.
Det skal nok gå, n`Finn.... for stevia. CocaCola har jo fået øjnene op for den, og aspartam har jo et dårligere og dårligere rygte, så hvor fornuftige mennesker ikke lykkedes - lykkes det nok for læskedrik-giganten ;) Se her: Coca-Cola på vej med naturligt sødemiddelSitat:
Opprinnelig skrevet av n`Finn
Endnu mere om stevia her, på Videnskab.dk
Vill gjerne dytte litt på denne tråden!!
Stevia er en fantastisk plante som har overtatt store deler av markedet som søtningsmiddel bla. i Japan. Den har ingen GI, gir ingen blodsukkerstigning og gir ikke hull i tennene. Men selvfølgelig skal jo ikke vi her i landet få vite om dette... er så lei av at det skal være slik her. Alle naturlig planter etc. som virkelig fungerer skal bli forbudt. Slik at man kan tjene penger på syntetiske ting isteden.
Men etter som jeg har skjønt det er det nå lov å selge Stevia, i hvertfall planten , her i landet (men ikke lov å informere om hva den brukes til, altså selge den som "prydplante" - helt bak mål spør du meg). Dette fikk jeg vite når jeg og samboern var på en økologisk gård der de selger egg og urter her om dagen. Og der hadde hun små Stevia planter (de er visst utrolig vanskelige å få opp fra frø - men lette å ta stikklinger av). Hun kunne vise oss et info ark, men vi fikk ikke kopiere det eller ta med hjem. hehe, man må jo bare le av slike regler.
Så vi har en fin liten Stevia plante hjemme nå som vi kan bruke av :D
Til info finnes det masse Stevia produkter på http://www.iherb.com/Search?kw=stevia
Så her må nok vi forbrukerer begynne å spre ryktet om stevia, så får vi håpe at vi blir hørt tilslutt!!
http://www.naturlegemiddel.com/
Husker Nrk sendte dokumentaren "Sukkerslavene". Den handlet om sukker, alt fra de som jobber på sukkerplantasjene til de som i andre enden er avhengig av sukker. Der kom det frem hvilken makt sukkerprodusentene i virkeligheten har, og den var skremmende! Den gikk helt inn i korridorene i WHO og Det hvite hus. Prof. Kaare Norum prøvde å få WHO til å endre sitt syn på sukkerpolitikken, men han ble nedstemt av de sukkerproduserende landenes representanter. Så at ufarlige konkurrenter til sukkeret ikke får komme inn på enkelte markedsområder, er ikke vanskelig å forstå. Sukkerindustrien har alt for mye å si!
Er overbevisst om at mange et alt for mykje søtt. Gjeld ikkje berre sukker, men andre ting som verkar som sukker i kroppen. Personleg har eg lenge vore varsam med "det kvite" - kveitemjøl, sukker og mjølk. Den siste månaden har eg jamvel slutta totalt med alt dette. Har det mykje betre. Dersom eg har behov for å søte noko (har nesten aldri det, men nå etter kostomlegging faktisk oftare enn før da eg synest det er litt tam smak i rismjølka i kaffen og nokre goner i bæra på havregrauten), så brukar eg sukrin. Fantastisk produkt!! I tillegg like naturleg som stevia. Les om det her:
http://www.funksjonellmat.no/sukrin-om.php
Sukrin må jeg si jeg er litt usikker på , er det virkelig naturlig?Sitat:
Opprinnelig skrevet av Delisa
Dette står på hjemmesiden deres:
"Hvordan blir Sukrin fremstilt?
Sukrin (Erythritol) finnes i små mengder i frukter og andre matvarer, men ikke så mye at man kan utvinne det i store mengder. Man bruker en bakteriekultur for å fermentere druesukker (glukose), som da blir omdannet til Erythritol. Det blir renset, krystallisert og tørket, og resultatet er et rent produkt, Erythritol.
Dette er samme prosess som vin, ost og yoghurt går gjennom, og er derfor helt naturlig."
Høres ikke dette ut som en kjemisk prosess?
Ikke vet jeg.
Holder meg til Stevia jeg. Stevia plantene står i urtehagen sammen med alle de andre urtene mine, og vill jeg søte tee eller annet går jeg bare å henter et blad! Det må jeg kalle naturlig :D
Kjøper også Stevia i "sukker-form" , anbefaler disse:
http://www.iherb.com/NuStevia-White-...kets/4703?at=0
Hvordan fikk du tak i stevia? Da jeg forsøkte å bestille dem påhttp://impecta.se var det stengt. Kjøpte mange andre frø, men fikk ikke lov til å bestille dem (en type hamp og en type valmue tror jeg også er stengt for oss normenn).
Kjøpte selve planten på en gård bare noen kilometer herifra.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Vigdis
De selger masse ulike urter, økologiske egg etc.
Hun jeg kjøpte den av sa det var veldig lett å ta stiklinger så prøver på det nå. Der kostet en plante (ganske stor) 50 kr :D
Har forresten hørt de er veldig vanskelige å få opp fra frø.
Ruth, jeg kan kjøpe med en til deg når vi skal treffes i August :cool:
Takk, Carro! Veldig gjerne!hjerte1
Moro at de dyrker og selger det, på tross av forbud!
Det er mye jeg sår som ikke kommer opp. Og utålmodige meg ser senere at noen frø bruker veldig lang tid på å komme opp. Har fått et par slike overraskelser i år. Moro med det som kunne være ugress viser seg å være en meget vakker plante jeg ikke har "hilst" på! Veldig avkoblende med hage.
Aporopos hage, og det å dyrke i potter og bed: leste et sted at kruspersille inneholder mye K-vitamin, et par spiseskjeer er et meget bra inntak pr dag. Lurer på om bruk av stavmikser som knuser persille, frukt etc kan være en god måte å få i seg vitaminer og sporstoffer på?
Så kul diskusjon!
Jeg lurer på om stevia planten kan være både inne i potte og ute i hagen? Ville det overvintere i Norge samme som min timian og persille og gressløk gjør?
Vet noen om stevia planter selges noen sted i Oslo område? I så fall hvor?
Jeg har nettopp begynt med å bruke MASSE friske urter i maten vi spiser hver dag. Vet du, når jeg skal lage suppe så tar jeg et fedd hvitløk og en kopp med urter opp i en beholder, da heller jeg en del suppe over så det dekker godt men ikke for mye slik at det spruter ut. Så kjører jeg i gang med stavmikser. Man får en nydelig kremet suppe veldig lett og rask med masse friske urter. Kunne gjør det samme med en saus som man heller over biffen eller grønnsakene.
Jeg er veldig glad for å være med i denne gruppen. Så mange opplyste mennesker som tenker i nye baner! kaer1
klem fra Lulu
Hei Lulu!Sitat:
Opprinnelig skrevet av Lulu
Jeg har min i en krukke inne. Som jeg skrev tidligere så skal det være forholdsvis greit å ta stikklinger av Stevia slik at man får flere planter.
Står den i urtehagen utendørs er den nok bare 1-årig.
Friske urter er helt nydelig, vi har masse ulike urter i hagen!
Bruker de masse i maten og til te. Driver for tiden å høster og tørker endel slik at vi har til vinteren også.
Ang. lovlighet av Stevia. Den er nå helt lovlig i Norge, men de som selger den får ikke lov til å opplyse om at den kan brukes i mat! :shock: Helt idiotisk spør du meg. Den selges altså som "prydplante". Merkelige regler her i landet.
Her kan du lese mer om Stevia!
Hilsen Carro
I følge wikipedia http://no.wikipedia.org/wiki/Stevia står det følgende:Sitat:
Opprinnelig skrevet av n`Finn
Sitat: "... I Norge har det vært forbudt å selge Stevia som næringsmiddel fram til 2004 fordi det har vært usikkerhet rundt hvorvidt søtningsstoffet er skadelig for fruktbarhet.
I et nyhetsoppslag i TV 2-nyhetene i juli 2006 sto en kvinnelig norsk ernæringsekspert fram og fortalte om anonyme drapstrusler hun hadde mottatt i forbindelse med sitt engasjement for å spre informasjon om Stevia. Også ernæringsfysiolog Dag Viljen Poleszynski uttalte seg i innslaget og kritiserte de forskningsrapporter EU baserer sin kritikk mot Stevia på som uvitenskapelige. ..." Sitat slutt.
Så da er Stevia ikke så sundt likevel, da?? Enn Fruktsukker som Fedon L anbefaler, er det også farlig?? Bruker Fruktsukker siden jeg tror den er bra for meg...
(Jeg fant nevnte artikkel fra wikipedia, da jeg søkte på Stevia, siden jeg ikke husket hva det var for noe. Artikkelen lå på topp hos gugle så da var det umulig å unngå den... Tenkte jeg skulle ta den med i denne tråden, siden Stevia anbefales "i bøtte og spann". Sier dette, siden kanskje noen tenker at jeg sitter med saks og lim, og søker etter artikler med neg innhold, noe jeg ikke gjør så mye av...)
Fruktsukker er det jeg bruker til ungene. Selv bruker jeg ikke noe sukker verken kunstig eller annet i et desperat forsøk på å bli friskere.Sitat:
Opprinnelig skrevet av helgemann
Fruktsukker er det samme sukker som du finner i frukt. Det er ikke skadelig. Fruktsukker lager ikke høye topper i blodsukkeret slik som vanlig sukker, samt at du trenger mindre av det for at det skal smake like søtt. Det er vel egentlig forskjellen. Vi som er stoffskiftesyk bør spise svært lite slikt (frukt og fruktsukker) til daglig, mener jeg.
En skal være meget forsiktig med å legge all vekt på bare en forskningsrapport.Sitat:
Opprinnelig skrevet av helgemann
Forskningen er ikke ærlig idag, det er dessverre utallige eksempler på det.
Man kan feks studere hvor mange som spiser gjeitost som får øreverk mot de som ikke spiser gjeitost og får øreverk - og konklusjonen kan bli at det er dobbelt så mange som spiser gjeitost som har øreverk. Konklusjonen som trekkes kan være mange. De bygger alle på statistikk og ikke på funksjon og virkning. Hvis man trekker sluttningen at man kan få øreverk av å spise gjeitost, er det ikke grunnlag for å si det.
Men de sleipeste legger ut slik info at folk som leser det SELV trekker den sluttningen.......
Til dette eksempel : Sukkermaffiaen er stooor, og har myyye penger.
Oppdagelser regnes ikke som verifisert før flere uavhengisge studier viser det samme.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av helgemann
Desværre er frugtsukker ikke så sundt som ryktet lyder. Det er en stor misforståelse. Selv om frugtsukker ikke fremkalder så høj en insulin-reaktion som alm. sukker - tværbinder det proteiner 10 gange stærkere og dette har en kumulerende effekt på bl.a. nervefunktionen (særlig vigtig for nuværende og fremtidige syge af diabetes). For ikke at afspore "Stevia-tråden" har jeg oprettet en ny: Er fruktose (fruktsukker) bedre end hvidt sukker? vink11Sitat:
Opprinnelig skrevet av Blondie
Flere gode links til info om stevia, på dansk:
Forskere undrer sig over EU's manglende godkendelse af sundt sødemiddel
Plante skal bekæmpe bivirkninger ved HIV-medicin
Urten Stevia der var for sød
Dansk forsker studerede vidunderplante hos indianere
Naturligt sødemiddel testes som ny medicin mod sukkersyge
http://www.youtube.com/watch?v=f3TkYyiJ22A
I 1991 undersøgte Per Bendix Jeppesen stevia-plantens helende egenskaber mod diabetes blandt indianer-stammer i Paraguay. I dag er han Lektor på Aarhus universitets hospital og har i mere end 16 år forsket i avendelsen af stevia-ekstrakt som middel mod sukkersyge. Se og hør de bemærkelsesværdige resultater som kan være med til at udvikle et effektivt medikament mod den hastigt voksende sukkersyge-epidemi.
