Fordi thyreoideahormoner i Thyroid-tabletter er bundet til thyroglobulin (protein), bestemmer kroppen selv hvor meget thyreoideahormon(er) skal frigives til blodstrømmen. Der, i selve blodstrømmen skal der være tilstede tilstrækkeligt med Thyroxine Binding Globulin (TBG) som vores lever producerer - til at fragte disse frigivede thyreoideahormoner ud til kroppens celler. Er der ikke TBG nok (ved overdose eller af anden grund, som f.eks. underfungerende hypo-lever) - bliver kun de thyreoideahormoner transporteret til cellerne, som der er TBG-molekyler til rådighed. Resten dvs. det "overskydende" thyreoideahormon(er) fra Thyroid-tabletten som der ikke var TBG nok til at binde sig til - skaffer kroppen sig af med urin og afføring.
Det er derfor at det er - så forholdsvis trygt - at dose-justere Thyroid-tabletter, fordi den ved kroppen hvordan skal hånteres, hvorimod de syntetiske T4/T3 er molekylært "et fremmed element" som kroppen er nødt til at "improvisere" for at kunne håndtere, fordi thyreoideahormoner - i det virkelige liv - aldrig nogensinde ville komme ind i kroppen på den måde, som syntetisk T4 gør. Jeg ved udmærket godt at det er noget af en påstand, når skolemedicinske læger i samstemmende kor altid bedyrer, at syntetisk T4 er nøjagtigt det samme som kroppens eget. Det er det ikke, men selv hvis det var - kommer det ind i kroppen "nøgen" dvs. uden protein-binding og sniger sig ind ad bagvejen, mens thyreoideahormon(er) fra Thyroid-tabletten kommer ind ad hoveddøren - og kroppen straks ved, hvad den skal med dem, også hvis der er "for meget" af dem. Billedligt talt...
Tilbage i 1974 har en engelsk thyro-endokrinolog prof. dr. med. Sir Raymond Hoffenberg offentliggjort artiklen
"Aetiology of Hyperthyroidism I-II" i
British Medical Journal, 1974, 3, 452-455 . I Part I, kapitlet
"Excessive Extraneous Thyroid Hormones" skriver han bl.a.:
"Hyperthyroidism may follow intentional overdosage with thyroid hormones, either misguidedly as part of attempted weight-reducing regimes or as an addiction. Over-enthusiastic treatment of hypothyroidism may result in hyperthyroidism, especially when the original diagnosis is incorrect and increasing amounts of thyroid hormone are administered in an attempt to relieve symptoms erroneously attributed to thyroid deficiency.
Unbelievably large doses of thyroid hormone may be tolerated by some euthyroid subjects; my personal record is a patient who took 15-20 grains thyroid sicca daily for years without trouble, intil a lack of resolution of her problems caused her to increase her dose to 28 grains a day and she was subsequently admitted in severe hypermetabolic heart failure. In her case - and in others we have studied - the major part of the ingested hormone passed through the intestine unabsorbed, which propably accounts for the apparent tolerance."
Kilde:
http://www.jstor.org/discover/10.230...21103559266553 (kun første side kan læses, men jeg har hele artiklen)
Vores problem er, at vores læger har en stor brist i viden om, hvordan kroppen håndterer sine egne thyreoideahormoner. Havde deres viden på dette felt været indlært - ville de vide hvordan Thyroid-tabletterne i virkeligheden fungerer og hvordan kroppen responderer på denne behandling. I stedet ser lægerne på "actions of desiccated thyroid" med de
syntetisk-T4-briller, og kan ikke forstå at thyreoideahormoner fra Thyroid-tabletter opfører sig nøjagtig som de skal, og at kroppen også fint kan håndtere evt. overdose, så den hormonale balance forbliver intakt.
De fleste jeg har kendskab til, doseres med et sted imellem 2 og 5 grains Thyroid pr dag. Den "normale" dosering (som i gamle dage) er omtrent på 2,5 mg pr kg kropsvægt hos voksne og omtrent 5-6 mg pr kg kropsvægt hos børn mellem 10-12 år... Men desværre ser det ud til, at nutidens børn er dømt til syntetisk levothyroxin uanset hvad. Jeg fatter ikke at forældrene lader det ske... men det er en anden historie, vi kan snakke om et andet sted. Der er en interessant tabel at se i
denne tråd, hvor man netop kan se forskelle i både dosering, og effekten af Thyroid vs syntetisk, iflg. et studie fra 1980.