Vil ikke, men jeg er visst nødt til å vedkjenne meg at jeg ikke er frisk

Hei!

Trenger å lufte noen tanker. Fikk diagnose på lavt stoffskifte for ca 5 år siden, da var jeg 44 år. Har levd et veldig aktivt liv med jobb, unger, hus, trening,venner, turer, fjell og fjord.

Da jeg fikk diagnosen ble jeg lettet, for da avskrev jeg alle symptomene jeg hadde til at det var på grunn av dette. Så skulle jeg bare få noen piller og jeg kunne leve som før og alt skulle bli bra igen, trodde jeg. Dette var piller jeg måtte regne med resten av livet, + på fyll av B12 sprøyter. Ok, tenkte jeg, kan vel ikke være så ille.

Men virkeligheten er en annen, og jeg er visst nødt til å vedkjenne meg at jeg ikke er frisk. Jeg må visst slutte å tro at jeg skal orke alt som før, være med på alt som før, holde samme tempo som før. Jeg må visst også innse at jeg ikke er "lat" men har en sykdom som svinger. jeg må lære meg å ta dagene som de kommer og ikke presse meg til alt for mye. Jobber sammen med damer som er en del eldre enn meg, har ofte dårlig samvittighet for at det virker som orker mer enn meg. Venner orker så mye, holder slikt tempo, jeg føler meg gammel i forhold til dem. Ikke noe godt. Mest av alt må jeg lære meg å ikke ha dårlig samvittighet for dette. Jeg liker ikke å være noen sytepave, så jeg snakker ikke så mye med mine venniner om dette, men jeg har forklart dem hva jeg sliter med. Virker som de glemmer det jeg har fortalt, for de ser uforstående på meg hvis jeg svarer at jeg ikke orker ditt eller datt. Det er ikke deres hverdag, og det er ikke mange som vet så mye om denne sykdommen.

Mannen min, han prøver å være forståelesefull, men det er ikke lett for andre å fatte hva dette er! Ofte er vi ute på tur, men ikke alltid jeg er like sprek og orker å holde tempoet så høyt og da får jeg høre: du må få opp farta og svette litt mer hvis du vil ned i vekt.
Vekta ja, den er ikke lett og hanskes med. Veier 10 kilo for mye, spiser sunt og lite, går turer 3-5 ganger i uka (1-2 timer).

Mat, ja, trodde jeg spiste sunt, men har akkurat nå lest at mat som bl.a broccoli, blomkål, kål, nøtter ikke er bra for oss med stoffskifteproblemer. Har ikke orket å sett meg inn i hvorfor. Spist mye av dette jeg, for det er jo så sunt??? Grovt og mye fiber=forstoppelse. Fint brød =rask stigning av blodsukker som fører til at man spiser mer og legger på seg.

Gir opp å få til riktig kosthold, skal jo tenke på min slitsomme mage, hva som er sundt og ikke sundt og hvordan gå ned i vekt i samme slengen.
Nå skal jeg spise det jeg føler er riktig for meg og gi f... i alle ukeblad-råd.


Kommet i overgansalderen så jeg plages med dette, har begynt på hormoner for dette også.

Sexlivet, hmmmm, hvordan skal man fikse dette?? Hvordan skal man lure frem en strime av lyst?

Jeg har ennå ikke vært sykemeldt en dag pga sykdommen, men sleper meg gjennom tilværelsen ganske mange dager, med en tanke i hodet, hjem til sofaen! Jobber fullt og er på farta 11 timer daglig pga lang reisevei.

Noen som har lest dette og har noen kommentarer til hvordan jeg kan få det bedre?

Hilsen ei som har innsett at hun ikke kan ha dårlig samvittighet fordi hun ikke orker alt lenger, fordi hun er syk!

Hei listhahjerte1
Vi er mange som kjenner igjen det du forteller om. Det som er viktig, er at du forteller litt om hvilke medisiner du bruker, hvor mye. Og blodprøver og referanseverdiene på dem, er også fint å se. Noen ganger kan grunnen til at du har det dårlig, være at stoffskiftemedisinene er underdosert, elelr at du i tillegg til Levaxin (T4) trenger T3, enten i form av Liothyronin (ren T3) eller som et kombinasjonsprodukt som Erfa Thyroid (både T4 og T3). Andre ganger kan det være at du trenger tilskudd av ett eler flere vitaminer eller mineraler. Om du ikke har gjort det kan det være lurt å be legen om å ta en fullstendig analyse av alle mineraler og vitaminer. Få alltid utskrift. Ta vare på dem. Og lær om dette. det er ikke alt allmennlegene er oppdatert om! Eller det kan væe helt andre ting som gjør at du ikke har det bra. Men du skal ikke gå slik!

Sitat:

---

Veier 10 kilo for mye, spiser sunt og lite

---

Du bør spise akkurat så mye som kroppen din ber om. Ikke for lite. Du skal ikke sulte deg. Problemene dine vil bli større om du driver og sulter deg der du er nå. Selv om det er en liten utsulting. Jeg veier også 10 kg for mye. Men det er ikke hovedproblemet mitt. Og kiloene er kanskje heller ikke hovedproblemet ditt?

hjerte1hjerte1

Hei Vigdis!

Takk for svar!

Det er nok der kjernen til problemet mitt ligger, jeg har ikke giddet sette meg inn i alle disse prøvene og verdiene, har latt det gå sin gang, men jeg skjønner nå at jeg må ta tak, dette er en begynnelse :) Det er det med å "vedkjenne seg". Meldte meg inn her i dag, for å bli litt mer "opplyst" og kanskje kunne snakke litt med andre, ikke være så alene om det.

Skal ta nye prøver nå, 8 måneder siden sist, alt for lenge, antagelig. Bruker i dag 125mg.Levaxin og 20 mg. Liothyronin daglig.
Nei, og kiloene er vel ikke hovedproblemet mitt.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av listha

Meldte meg inn her i dag, for å bli litt mer "opplyst" og kanskje kunne snakke litt med andre, ikke være så alene om det.

---

Ja, og det er vejen frem: At sætte sig ind i en masse om sygdommen og så sørge for ikke at være alene xx2

Så velkommen til.

Jeg vil anbefale dig at gå i gang med at ta d-vitamin, i den form som hedder d3. D-vitamin betyder utrolig meget for stofskiftet og endda hos helt raske /friske kan mangel på dette lave forstyrrelser, der giver symptomer på lavt stofskifte! Underforummet her https://www.stofskifteforum.dk/forumdisplay.php?f=139 har en masse info om dette :!: Man kan ta ret meget d3 uden problemer - helt op til 250 mirkogram! Jeg selv har i lang tid taget 80 µ men har nu fået det målt og er gået 35 µ op, så jeg nu får 115 µ Det må og skal være d3 og ikke d2, som er giftigt i høje doser.

Så er der en masse raffinerede ting og sager om progesteron, selen og jod-ikke-jod og meget andet, men det kan du læse om flere steder herinde.
Læs ikke mindst om binyrerne /binyretræthed, der har afgørende betydning for, om stofskiftet /stofskiftemedicinen virker ordentligt https://www.stofskifteforum.dk/forumdisplay.php?f=104 https://www.stofskifteforum.dk/tags.php?tag=binyrer

En ting, som er enkel at gå i gang med og som har stor effekt er at arbejde på at få mere mavesyre og hjælpe med enzymer. Jeg har skrevet noget om det her, hvor du også finder links til andre sider https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=13891 og her https://www.stofskifteforum.dk/showt...=10#post126360 med deltalje indlæg nr. 98

Hvad fødevarer angår, så er det jo rigtigt, at nogle er dårlige for os med lavt stofskifte - det er de såkaldt goitrogene fødevarer. Når det drejer sig om grøntsager som fx kål, så kan problemet løses ved at varme det op. Men der er også nogle fødevarer, der bare ikke går an - fx soja og hirse.

Derudover er jeg meget glad for rosenrod, altså rhodiola, og så relora. De to ting kan man købe / lovligt importere xx2

Jeg håber, du finder alt det, du skal bruge!

hjerte1 Nielsigne

Ps: Glemte jo helt at skrive det med, at du bør være medicinfastende inden blodprøve og forsøge at få taget blodprøven så tidligt på dagen som muligt - og helst på nogenlunde samme tidspunkt hver prøvegang. Det giver de mest pålidelige - og sammenlignelige - resultater :)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av listha

Hei!

Trenger å lufte noen tanker. Fikk diagnose på lavt stoffskifte for ca 5 år siden, da var jeg 44 år. Har levd et veldig aktivt liv med jobb, unger, hus, trening,venner, turer, fjell og fjord.

Da jeg fikk diagnosen ble jeg lettet, for da avskrev jeg alle symptomene jeg hadde til at det var på grunn av dette. Så skulle jeg bare få noen piller og jeg kunne leve som før og alt skulle bli bra igen, trodde jeg. Dette var piller jeg måtte regne med resten av livet, + på fyll av B12 sprøyter. Ok, tenkte jeg, kan vel ikke være så ille.

Men virkeligheten er en annen, og jeg er visst nødt til å vedkjenne meg at jeg ikke er frisk. Jeg må visst slutte å tro at jeg skal orke alt som før, være med på alt som før, holde samme tempo som før. Jeg må visst også innse at jeg ikke er "lat" men har en sykdom som svinger. jeg må lære meg å ta dagene som de kommer og ikke presse meg til alt for mye. Jobber sammen med damer som er en del eldre enn meg, har ofte dårlig samvittighet for at det virker som orker mer enn meg. Venner orker så mye, holder slikt tempo, jeg føler meg gammel i forhold til dem. Ikke noe godt. Mest av alt må jeg lære meg å ikke ha dårlig samvittighet for dette. Jeg liker ikke å være noen sytepave, så jeg snakker ikke så mye med mine venniner om dette, men jeg har forklart dem hva jeg sliter med. Virker som de glemmer det jeg har fortalt, for de ser uforstående på meg hvis jeg svarer at jeg ikke orker ditt eller datt. Det er ikke deres hverdag, og det er ikke mange som vet så mye om denne sykdommen
Mannen min, han prøver å være forståelesefull, men det er ikke lett for andre å fatte hva dette er! Ofte er vi ute på tur, men ikke alltid jeg er like sprek og orker å holde tempoet så høyt og da får jeg høre: du må få opp farta og svette litt mer hvis du vil ned i vekt.
Vekta ja, den er ikke lett og hanskes med. Veier 10 kilo for mye, spiser sunt og lite, går turer 3-5 ganger i uka (1-2 timer).

Mat, ja, trodde jeg spiste sunt, men har akkurat nå lest at mat som bl.a broccoli, blomkål, kål, nøtter ikke er bra for oss med stoffskifteproblemer. Har ikke orket å sett meg inn i hvorfor. Spist mye av dette jeg, for det er jo så sunt??? Grovt og mye fiber=forstoppelse. Fint brød =rask stigning av blodsukker som fører til at man spiser mer og legger på seg.

Gir opp å få til riktig kosthold, skal jo tenke på min slitsomme mage, hva som er sundt og ikke sundt og hvordan gå ned i vekt i samme slengen.
Nå skal jeg spise det jeg føler er riktig for meg og gi f... i alle ukeblad-råd.


Kommet i overgansalderen så jeg plages med dette, har begynt på hormoner for dette også.

Sexlivet, hmmmm, hvordan skal man fikse dette?? Hvordan skal man lure frem en strime av lyst?

Jeg har ennå ikke vært sykemeldt en dag pga sykdommen, men sleper meg gjennom tilværelsen ganske mange dager, med en tanke i hodet, hjem til sofaen! Jobber fullt og er på farta 11 timer daglig pga lang reisevei.

Noen som har lest dette og har noen kommentarer til hvordan jeg kan få det bedre?

Hilsen ei som har innsett at hun ikke kan ha dårlig samvittighet fordi hun ikke orker alt lenger, fordi hun er syk!

---

Hei listha vink3

Jeg kjenner meg veldig igjen i din beskrivelse av hverdagen. Jeg lengtet etter sofaen og sovnet foran barne-tv lenge før jeg fikk diagnosen hypothyreose. Jeg orket heller ikke være våken utover natta, så sexlivet led vel mest for mannen min (selv var jeg så utmattet at sexlivet var "døden nær").

Til det å leve sunt har jeg funnet et godt innlegg med svar på noen spørsmål:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Hej vink3

Er det her på forummet du har læst om de 1500 kcal pr dag?

Så få kalorier får dit stofskifte til at falde yderligere; hvis fedtfattigt - vil kolesterol stige; hvis saltfattigt - vil binyrernes funktion hæmmes; hvis man går sulten i seng - falder blodsukkeret i løbet af natten og man vågner op træt allerede fra morgenstunden, "gerne" med hovedpine, migrænikere med migræne. Ikke hele tiden. Ikke hver gang. Men ofte nok til at forpeste hverdagen.

Kvinder med hypothyreose har brug for ca. 2500 kcal med kaloriefordeling på ca. 1/3 protein, 1/3 fedt, 1/3 langsomme kulhydrater. Egentlig er det ret enkelt hvad man ikke bør spise: intet-kogt/bagt-af-glutenholdige-melsorter herunder fuldkorn, ingen planteolier undt. olivenolie (til koldt) og kokosolie (til varmt), 0 sukker og 0 kunstige sødemidler. 0 homogeniserede mælkeprodukter, da de overgearer det autoimmune beredskab i mave/tarm samt i kredsløbet idet homogeniserede fedtmolekyler trænger ufordøjet i blodbanen direkte fra tarme.

Bedste "hypothyreose-kosthold" består af fortrinsvis animalske (fjerkræ, fisk, kød) proteiner, herunder æggeblommer. Alle grøntsager inkl. (moderat) kartofler (kogte/stegte med skræl) og selv (moderat) de grøntsager der høstes "under jorden" selv om de er højt GI. Fedtstoffer som smør, spæk, kokosolie og moderat kold olivenolie. Kun fuldfede, langtidssyrnede, u-homogeniserede mælkeprodukter og fuldfed fersk fløde. Masser af gode friske/tørre krydderier herunder chili, cayenne.

Hvorfor lavkalorie, før eller senere fører direkte til sammenbrud af stofskiftet, kan du læse om her.

Hvor meget vejer du, Millekb?

---

Jeg fikk en mye bedre hverdag med Thyroid Erfa, tabletter av naturlig tyroxin fra tørkede grisekjertelen. Dette får vi lite informasjon om i NTF.

For meg har Sonjas stoffskifteforum vært redningen, og jeg vil påstå at jeg har lært mye mer om stoffskifteproblematikken her på under ett år, enn hva jeg noen gang har lært i NTF fra jeg ble medlem i 2005!!
Det er en skandale at NTF ikke hovedsakelig er der for medlemmene, men snarere er bundet på hender og føtter til å være lojale mot legemiddelindustrien. flau1

hjerte1-lig hilsen Elbeth

Jeg fant et godt og ganske langt innlegg om hvordan kosthold og kaloritelling påvirker stoffskiftet:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Det man opnår ved at sulte sig til vægttabet er, at kroppen går i "overlevelses-mode" og begynder at danne anti-thyroid-hormon, for at blokere for skjoldbruskkirtlen, der derved ikke længere kan fastholde det normale stofskifte. Kroppen begynder at spare på energien og indfører et hårdt regime for at overleve. Tilstanden gælder både for allerede stofskiftesyge og - for ellers stofskifteraske, hvor den så kaldes for Euthyroid Sick Syndrome (ESS) eller Non-Thyroidal Illness Syndrome. Et andet navn sommetider brugt ved lignende tilstand er Wilson`s Syndrome.

Heri kan svaret findes på, hvorfor så mange stofskiftesyge kæmper en fortabt kamp mod vægten, idet det er denne patientgruppe, der mest utrætteligt, forgæves forsøger og forsøger alverdens metoder til at enten at holde vægten i skak, eller - at reducere den. Da de fleste lytter slavisk til overnævnte "skrøner" både lægerne og myndighederne plaprer løs om - bliver resultatet, at enten efterlever de syge overvægtige de forkerte kostanvisninger og/eller - skærer direkte ned på kalorieforbruget, hvorved kroppen sætter ind med modforanstaltninger - en forøget dannelse af anti-thyroid-hormon = Reverse Triiodothyronine (rT3).

Kendskabet til Reverse Triiodothyronine (rT3) er af en ret ny dato og ingen er endnu fuldt ud klar over den fulde reækkevidde af dette anti-thyroid-hormon` funktion i kroppen. Godt nok er Reverse Triiodothyronine (rT3) aktuelt opfattet som skadeligt, men i virkeligheden ser det ud til, at Reverse Triiodothyronine (rT3) bl.a. udgør kroppens indbyggede (selv)forsvar mod alle livstruende tilstande, hvor den velkendte "stress" er jo et signal til kroppen om, at en truende fare er på vej - krig, sult, vandmangel, sygdom m.v. - hvor en langsigtet energi-spare-regime er påkrævet. Kroppen kan ikke skelne mellem f.eks. nervøs "stress", eller stress pga. store praktiske byrder i hverdagen. Nej. For kroppen er "stress" altid et signal om en overhængende fare. Punktum. Skulle der i virkeligneden ske f.eks. en naturkatastrofe - oversvømmelser, orkaner, kometnedslag, hvor hele det europæiske kontinent blev udsat for et totalt sammenbrud af infrastruktur - transport, forsyninger, produktionen af fødevarer, eller på anden måde ville mennesker dø som fluer som følge af hungersnød - ville det være dem, med det høje Reverse Triiodothyronine (rT3) - der ville overleve længst. Det er Reverse Triiodothyronine (rT3), som sørger for, at kroppen sparer på ressourcerne og får dem til at række længst muligt.

Det er altså en nyhed for mange inkl. undertegnede. Hvad har det så at gøre med slankekurer og vægtabet?

Reverse Triiodothyronine (rT3) er et anti-skjoldbruskkirtelhormon indbygget i kroppens system for bevarelse af energi. Normalt bruges skjoldbruskirtlens hormoner til korrekt at (for)bruge energien. Når et menneske bestemmer sig for en ekstrem faste, eller for en varig/midlertidig nedskæring af kalorieforbruget, for at opnå et vægttab - etableres i virkeligheden en tilstand af hungersnød, som kroppen reagerer imod ved at øge mængden af Reverse Triiodothyronine (rT3) på bekostning af T3. Det gælder jo om at blokere for så meget T3 som muligt, da T3 styrer netop forbruget af kroppens ressourcer, hvad under en truende fare ikke længere er ønskeligt.

Når T3-receptorer således blokeres af Reverse Triiodothyronine (rT3) - sænkes kroppens temperatur, hvilket hæmmer virkningen af mange enzymer, der igen undertrykker andre hormonkirtler, hvorved hormonfeedback (andre hormonkirtlers "hjælp" til den kirtel, der udviser en nedsat funktion) reduceres til det absolutte minimum, for netop at øge kroppens evne til at overleve længst muligt. Det er altså ikke et mål, at kroppen skal overleve og trives. I denne sammenhæng er trivslen ligegyldig. Det er selve biologiske overlevelse = "vegetationen", der er målet. Dette sikres ved at T4 ikke konverteres til T3 men til Reverse Triiodothyronine (rT3), der har en tom jodreceptor, som binder sig til T3-receptorer i kroppens celler og således blokerer for virkningen af normal T3 ved at optage T3s plads i cellerne.

Det som sker bliver, at kroppen går ind i en slags energimæssig dvale. Denne dvale har til formål bl.a. at hindre fedtforbrænding, da kropsfedt er kroppens vigtigste kilde til energi og samtidigt også det vigtigste råstof til dannelse af andre biologisk aktive stoffer til opretholdelse af livet. Dette er også grunden til, at modsat hvad vi får at vide hos lægen og i pressen, er det mennesker med lavt kolesterol (<7), der dør først af diverse sygdomme eller under katastroferne, hvor mennesker med normalt (= kroppens foretrukne) kolesterol (7-9) overlever længst.

Det lader til, at det netop er kroppens Reverse Triiodothyronine (rT3), der gør det så svært at tabe i vægt for mange mennesker. Det lader også til, at foruden de akute "farer", der får kroppen til at reagere med at danne overskud af Reverse Triiodothyronine (rT3) - synes der også at være en arvelig tendens til vedvarende dannelse af Reverse Triiodothyronine (rT3) i bestemte slægter. Man kan forestile sig, at hvis en slægt har igennem flere slægtsled overlevet forskellige livstruende forhold - at denne slægt har udviklet en mutation, der netop fremmer dannelsen af Reverse Triiodothyronine (rT3) som værende "naturligt" for netop denne slægt.... hvilket så resulteter i, at medlemmer af denne slægt reager hurtigere på selv mindre "farer" i deres nærmiljø eller helbred, hvor selv en almindelig infektion på et "uheldigt" tidspunkt, eller netop en hård lavkalorie-diæt, eller overforbrug af hurtige kulhydrater = hyppige blodsukkerfald, eller overbelastende, hensynsløs træning m.v. kan udløse rT3-genet og fra da af fortsætter kroppen med at beskytte sig, selv uden at der er noget at beskytte sig imod og selv om f.eks. slankekuren er opgivet eller bare ophørt..... stiger vægten fortsat til den igen befinder sig hvor det "plejer" eller lidt højere endda. Dvs. der hvor kroppen igen bliver "tryg".

Almindelige, rutinemæssige laboratorieprøver vil ikke afsløre forholdet mellem rT3 og T3. Tværdimod vil T3-resultaterne vise summen af begge hormoner, som om det kun var T3, og på denne måde bliver der tale om et vildledende resultat, idet lægen og os selv vil ikke kunne forstå, hvorfor vi fortsat har det skidt selv om vores T3-tallet ligger - øh - så pænt. Hvis man vil have det korrekte billede af T3-resultatets fordeling mellem det "ægte" T3 og det "falske" T3 - er man nødt til at rekvirere separate blodprøver for T3 og rT3 for sig.

Men selv de separate blodprøver for T3 og rT3 hver for sig kan ikke altid kan påvise resistensen over for T3 inde i cellerne, idet selve omdannelsen af T4 til enhver form for T3 kan også være blokeret af andre årsager. Det er meget nemmere selv at måle kropstemperaturen flere gange dagligt og hvis den gennemsnitlige kropstemperatur ligger konsekvent under 36,6 grader Celsius vil det pege på netop Euthyroid Sick Syndrome (ESS) forårsaget af en omdannelse af T4 til rT3, i stedet for til T3.

Jeg tror selv, at alt dette er grunden til, at omlægningen til en lavkarbo-kost har den største succesrate i vægttab hos stofskiftesyge og andre, idet lavkarbo netop ikke udløser signalet om "hungersød", der sætter denne rT3-lavine i gang. Mens alle andre "kure", inkl. den almindelige kostpyramide der opfordrer til at spise rigeligt med brød, pasta, ris osv. netop udløser et blodsukkerfald efter hvert måltid. Faldet i blodsukker vil altid opfattes af kroppen som en truende fare og derved sættes produktion af rT3 op, for netop at beskytte sig mod energitab.

Når man nu spiser "almindeligt" nogle gange i løbet af en dag, vil denne blodsukker-reaktion gentage sig tilsvarende og derved "lærer" kroppen, at den kan lige så godt opretholde en stabil produktion af rT3 fremover, idet "faren" jo er blevet en del af det, kroppen opfatter som "normalt". Dette, tror jeg også, kan "justere" i vores gener således, at dette "rT3-egenskab" kan fremover nedarves af vores efterkommere. Derimod vil en permanent omlægning til lavkarbo "lære" kroppen det modsatte: at det er ikke længere nødvendigt at opretholde det energibesparende beredskab, hvorved det ikke længere er nødvendigt for kroppen, at blokere for T3-receptorer i cellerne og så falder omdannelsen af T4 til rT3, mens omdannelsen af T4 til T3 øges igen, for at dække kroppens behov for frigivelse af mere energi, nu der ikke længere er brug for at spare på den.

Dette er det eneste (indtil videre) svar på mine tanker om, hvorfor vægten er føjelig som følge af en konsekvent og u-betinget omlægning af kosten til lavkarbo, mens man kan springe, hoppe og træne sig halvdøde på almindelig kost, som følger de officielle anbefalinger - blot for at "genvinde" alle kiloerne og lidt til, når man ikke længere kan fortsætte dette regime og af forskellige grunde vender tilbage til det oprindelige livsstil - selv om denne oprindelige livsstil er hverken kendetegnet af overspisning eller fysisk uvirksomhed.

I min optik er det lavkarbo-kosten, der som den eneste er i stand til at "snyde" kroppen til, ikke at reagere på et vægttab med en rT3-lavine. Og da lavkarbo også passer og plejer flot vores andre hormonkirtler - vil det være lavkarbo, der kan peges på som den bedste for alle, der enten gerne vil reducere deres vægt - eller bare forblive raske til langt op i årene.


Artiklen, som udløste alle disse mine amatør-tanker i dag, og fik en masse af gamle puslelbrikker til at falde på plads er The Non-Thyroidal Illness Syndrome

HURRA for lavkarbo! xx8

EDIT/d. 22.08.2009 - Andre tråde om rT3:
Wilson's Syndrom ("Lavt stoffskifte trods fine blodprøver")
Binyrer og Reverse (omvendt) triiodothyronine (rT3) ("Binyrer")
Reverse-T3 (Unilabs)

---

Takk for gode råd, jeg skal sette meg ned å studere, men kan du svare på en ting, jeg syntes det var mye å gå igjennom av innlegg når det gjelder vitamin D3. Skal men begynne lavt dosert og øke? Er det best å ta en blodtest først eller er det bare å begynne med det?

hjerte1listha

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av listha

Takk for gode råd, jeg skal sette meg ned å studere, men kan du svare på en ting, jeg syntes det var mye å gå igjennom av innlegg når det gjelder vitamin D3. Skal men begynne lavt dosert og øke? Er det best å ta en blodtest først eller er det bare å begynne med det?

hjerte1listha

---

Sitat:

---

Om D-vitamin på wikipedia ::

Vitamin D (også kalt kalsiferol) har flere former el. metabolitter. Da vitaminet ble oppdaget i 1922 ble det kalt et vitamin, mens det egentlig ikke er et vitamin, pga. at kroppen kan produsere det selv - ved eksponering for sollys. Ved sollys synteseres vitaminet til sin aktive metabolitt mens ved inntak i kost blir det lagret i fettvev som et slags lager som videre kan omdannes til aktiv metabolitt. D-vitamin er rent molykelært strukturert som et hormon el. nærmere bestemt et secosteroid, også pga dens funksjon i kroppen. D2 (ergokalsiferol) fra planter og D3 (kolekalsiferol) fra f.eks. fet fisk er de d-vitaminformer vi finner i sjømat og andre kost-kilder.

---

I 2006 deltok jeg på et D-vitamin forsøk på UNN. Der fikk jeg inntrykk av at vi egentlig får altfor lite D-vitamin, så man skulle tro det ikke er lurt å starte for lavt. Ernæringsrådgiver Karin Hvoslef mente for eksempel at vi gjerne kan innta 1000 µg (= mcg) daglig mot anbefalt dose 500 µg. Jeg har heller ikke hørt om noen som har blitt forgiftet av for mye D3-vitamin fra sjømat. Det måtte i såfall være hvis den fete fisken har fått i seg for mye kvikksølv i havet. En annen ting er at alt av kapsler ikke er til å stole på skal vi tro program som gikk i Brennpunkt på Nrk1 i fjor tok opp svindel med fiskeoljer.

Jeg begyndte med d3-tilskud ved at ta en tablet på 35 mikrogram ved siden af min multivitaminpille. Det var i forbindelse med, at en blodprøve viste, jeg lå alt for lavt i d-vitamin, og det forklarede også en masse gener, jeg havde. Jeg fik så nogle indsprøjtninger med d-vitamin, og så altså de her på 35 µ : http://www.naturoghelse.dk/shop/mega...-d3-3445p.html Jeg anbefaler både tabletten her og webshoppen :wink: Har læst, at nordmænd kan handle vitaminer i andre EØS-lande og dermed slippe for bøvl med tolden.

vink11 Nielsigne

Jeg ligger litt lavt på D3, på 80, så jeg tar nå 35 000 IE (400 IE=10 mcg). Det er ingen fare med en så høy dose. Men siden D3 også er veldig viktig for stoffskiftet, bør du sjekke det noen ganger per år. Da vil du også kanskje få et begrep om hvor mye du trenger å ta for å minst komme opp på 125 i referanseområdet vink11

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Elbeth

I 2006 deltok jeg på et D-vitamin forsøk på UNN. Der fikk jeg inntrykk av at vi egentlig får altfor lite D-vitamin, så man skulle tro det ikke er lurt å starte for lavt. Ernæringsrådgiver Karin Hvoslef mente for eksempel at vi gjerne kan innta 1000 µg (= mcg) daglig mot anbefalt dose 500 µg. Jeg har heller ikke hørt om noen som har blitt forgiftet av for mye D3-vitamin fra sjømat. Det måtte i såfall være hvis den fete fisken har fått i seg for mye kvikksølv i havet. En annen ting er at alt av kapsler ikke er til å stole på skal vi tro program som gikk i Brennpunkt på Nrk1 i fjor tok opp svindel med fiskeoljer.

---

Takk for info

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av listha

Kommet i overgansalderen så jeg plages med dette, har begynt på hormoner for dette også.

---

Heisann & Velkommen hjertflag1

Hva slags hormoner bruker du?
Håper det ikke er noe soyabasert -
ser du har fått flere gode tips på hva å lese.
Det står endel her inne om hvorfor soya ikke er bra -
du kan bruke søkefunksjonen øverst til høyre så får du mange fine treff byebye1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av listha

Hei!


Noen som har lest dette og har noen kommentarer til hvordan jeg kan få det bedre?

---

Jeg ville i hvertfall begynt å ta tak i blodprøveresultater og evnt justering av medisindose om det viser seg nødvendig. Noen ganger er det en ørliten endring som skal til for at man skal føle seg bedre. I tillegg ville jeg sørget for å få målt både s-jern, ferritin, hb, D-3, hba1c og b-12 når du nå skal ta nye prøver.

Ellers anbefaler jeg tilskudd av rosenrot om dette ikke kan interagere med annen medikamentell behandling du mottar.

Og sist, men ikke minst, forsøk å spise små og hyppige måltider. Jevnt blodsukker er ''undervurdert'' :)