Træthedspatienter får en psykisk diagnose

Mit høringssvar til Dansk Selskab for Almen Medicin

Jeg opdagede i går, at Dansk Selskab for Almen medicin har udsendt et høringsforslag til vejledning til de praktiserende læger vedr. såkaldte "Funktionelle symptomer og lidelser".
Heri anbefaler de, at træthedspatienter får en psykisk diagnose, at der kun foretages begrænsede udredninger og undersøgelser (f.eks. kun THS), og at vi behandles med kognitiv adfærdsterapi og evt. psykofarmaka.

Jeg har i dag kæmpet mig igennem et høringssvar, som jeg lægger ind her.
Link til forslaget til vejledning her:
http://www.dsam.dk/files/12/funktion...g_lidelser.pdf

Høringssvar til forslag til Klinisk vejledning for almen praksis vedr. Funktionelle symptomer og lidelser

Undertegnede er førtidspensionist efter en whiplash-skade i 2004. Jeg repræsenterer ingen andre end mig selv.

Grundlaget
Jeg finder, at udkastet til DSAMs nye vejledning vedr. de såkaldte funktionelle lidelser er grandiost i sit udgangspunkt: Det, den danske lægestand i almindelighed ikke ved, ikke ønsker at hente yderligere information om, at udforske eller forholde sig undersøgende og åbent til – eksisterer ikke.

Forslaget til vejledning udtrykker endvidere en absolut tænkning, der ikke blot underkender hidtidige diagnoser men også patientens oplevelser, erfaringer og kendskab til egen krop og psyke samt årtiers praksiserfaring, international forskning og placebokontrollerede forsøg og studier.

Således bliver udkommet totalitært: Afvigende synspunkter tåles ikke af de læger, der har magt over patienterne. Magt til at afvise, at vi bliver ordentligt undersøgt og udredt, magt til at afvise, at vi får den behandling, den medicin og det rum til at blive raske eller få det bedre, vi har brug for, og magt til at diagnosticere os med psykiske lidelser.

Et enkelt eksempel på denne totalitære magtfuldkommenhed er blot, at den patient, der aviser at indtage psykofarmaka, eller på egen hånd har indhentet information om sin lidelse, som lægen ikke er i besiddelse af, herved bidrager til at stille diagnosen ”helbredsangst” (s. 12).
Dette hører til i et andet århundrede – og det hører ikke til i et demokrati!

Den grandiose og absolutte tænkning kommer tydeligt til udtryk i afsnittet om diagnosticering:

”HVOR SIKKER KAN JEG VÆRE PÅ, AT DER ER TALE OM EN FUNKTIONEL LIDELSE?
Hos patienter, som henvender sig med mere end 6 legemlige symptomer for kvinder og mindst 4 legemlige symptomer for mænd, vil tilstanden i 75 % af henvendelserne være uden biomedicinsk forklaring (4).” (s. 11).

Dette er sproglig manipulation! Der gives ingen direkte svar på det stillede spørgsmål, men af konteksten fremgår det, at den praktiserende læge kan være 75 % sikker på, at den mandlige patient med mere end 4 symptomer og den kvindelige med mere end 6 har en såkaldt funktionel lidelse.

At tilstanden er ”uden biomedicinsk forklaring”, er endvidere indholdsmæssig manipulation. Der er tale om et synspunkt! Det synspunkt, at ”Det vi indtil videre ikke har kunnet forklare, findes der ingen anden forklaring på end den, at patienten har en psykisk lidelse”.
Ydermere bliver antagelsen selvbekræftende, idet forslaget til vejledning direkte advarer de praktiserende læger om at foretage andet end ”standartundersøgelser”.

Til sammenligning går jeg ud fra, at der f.eks. var mennesker, der døde af cancer eller diabetes, før vi kendte den biomedicinske forklaring, og der vil komme generationer efter os, der på alle livets områder, vil vide langt, langt mere, end vi gør i dag. Dette er en del af at være menneske. Dette er et vilkår, som ingen kan undsige sig fra.

Konsekvenser
Med dette forslag lægger DSAM altså op til at vejlede de praktiserende læger i at kategorisere vi patienter på baggrund af den nuværende naturligt begrænsede viden, manglende vilje til udsyn og åbenhed samt manglende vilje til at implementere såvel årtiers klinisk erfaring som anerkendt forskning.

Og konsekvenserne og risikoen er omfattende. Her blot nogle af dem, der står tydeligst for mig:

• Patienter afskæres fra at få deres somatiske lidelse ordentligt undersøgt og behandlet, sådan at vi kan få det bedre eller blive helt raske. Det er skidt for samfundsøkonomien, og det er katastrofalt for patienterne
• Sygdomsforværring. Som utallige andre blev jeg pga. begrænsning i muligheden for sygemelding efter min skade tvunget til aktivitet, der gjorde langvarig og måske livsvarig skade på min krop
• Uopdagede alvorlige og måske livstruende sygdomme. Hvordan har man fundet frem til, at diagnosen af en organisk lidelse ”kun” forsinkes i 4 % af tilfældene (s. 13)? Jeg tæller ikke med i den statistik og måtte således gennem adskillige foredrag om mit ”særlige forhold” til smerter, før jeg kunne få en henvisning til gynækolog. Det viste sig, at jeg bl.a. havde en meget stor cyste på min ene æggestok. Det kunne have været cancer! Og er 4 % i øvrigt acceptabelt i de tilfælde?
• Diskrimination. Patienter med mere end 4 eller 6 symptomer bliver afskåret fra at få samme behandling i sundhedssystemet som andre brugere. Eksempelvis har jeg for nylig, bl.a. fordi forslaget til vejledningen ofte allerede er gældende praksis, fået fortaget min første blodprøve hos praktiserende læge i 7 år. Mit levertal er forhøjet, og jeg antager, at det jo er fordi det vil ”skade mig” at blive yderligere undersøgt, at lægens reaktion er udeblevet? Jeg antager, at det er af samme grund, at ingen læge i det etablerede sundhedssystem endnu har reageret på, at jeg har været kronisk subfebril i næsten 1 år? Og vender jeg selv tilbage, har jeg udvist mindst 1 symptom på helbredsangst!
• Traumatisering. Gentagen årelang ”stoisk” voldstolkning af syge og derfor udsatte mennesker foretaget af mennesker med magt over patienternes liv, kan være direkte traumatiserende. Og dét kan man blive syg af! Jeg antager desuden, at det kan afholde mange fra at gå til læge. I hvert fald er det ødelæggende, når man igen og igen ikke bliver set, hørt og forstået, men i stedet voldstolket, afskåret fra at få hjælp og tvunget til ved fysisk aktivitet at gøre skade på sig selv

Alternativet?
Jeg vender mig således kraftig imod selve grundlaget for dette forslag til vejledning, dets konsekvenser for patienterne (og samfundsøkonomien) samt forslagets anvisning af behandling.

Som psykoterapeut, der har mange timers egenterapi bag mig, er jeg inderligt optaget af sammenhængen mellem krop og psyke, og jeg ved, at et terapeutisk forløb, som det enkelte menneske selv ønsker, kan frigøre store selvhelbredende kræfter. Vi ved f.eks. også, at gammel indebrændt sorg, indestængt vrede eller uforløste traumer skaber ravage, og jeg betragter mennesket som et hele.

Det synspunkt, at psykoterapi og psykofarmaka skulle kunne helbrede cancer, diverse gigtlidelser, hjertekarsygdomme, diabetes m.v. er imidlertid noget uvidenskabeligt og udokumenteret, og at det samme ikke skulle gøre sig gældende ved ME/CFS, fibromyalgi, whiplashsyndrom m.v., bygger altså alene på den antagelse, at det, vi endnu ikke kan afdække fuldt og helt, altså ikke eksisterer.

Hvis mit relæ er slået fra, og jeg ikke kan finde den eller de løse forbindelser, overbelastninger eller korsslutninger, så ringer jeg efter en elektriker. Hvis elektrikeren gennemgår huset for så at konstatere, at der ikke er noget i vejen, så vil han, hvis han gerne vil have flere kunder, nok ikke fastholde den påstand, hvis hverken han eller jeg kan tænde lyset? Jeg ville i hvert fald ringe efter en ny – og det gør mig hverken til helbredsangst eller mørkeræd!

En eksempelvis kronisk infektionsramt, overbelastet, ”korssluttet” eller udbrændt krop, er en syg krop. En somatisk syg krop, der meget, meget vel kan udvise noget mere end 4 eller 6 symptomer.
Og dette gælder jo uanset, om de underliggende faktorer er f.eks. psykosociale, genetiske, arbejds- og miljømæssige skader eller en kombination af disse, det gælder uanset om den udløsende faktor er en infektionssygdom, en trafikulykke, et dødsfald eller en skilsmisse, og det gælder uanset om sygdommen er kommet snigende eller den er brudt ud efter en enkeltstående hændelse.

Ved at udvide sin horisont vil man meget let kunne få øje på forskning og omfattende erfaring, der peger på, at dette kan vedrøre alt fra mitokondriedysfunktion over et dysfunktionelt immunforsvar til dysfunktion i hormonsystemet.

Intet af dette kan helbredes ved psykoterapi alene. I så fald ville f.eks. jeg, der har udtalelser fra såvel en psykiatrisk afdeling på et sygehus og en psykolog, der dokumenterer, at jeg ingen psykisk lidelse har, være meget, meget rask efter al min egenterapi, og i så fald ville vi jo kunne skifte alle vores læger ud med psykologer og terapeuter eller efteruddanne dem alle til psykiatere med terapi som speciale.

I øvrigt er såkaldt terapi, der ikke anerkender men underkender klientens egen erfaring og det, han/hun mærker på egen krop, ikke terapi men overgreb.
Det bør den danske lægestand efter min bedste overbevisning ikke praktisere som eneste behandlingsmulighed for alvorligt syge mennesker.

Jeg ser derfor ingen anden mulighed, end at hele dette forslag tages af bordet og at hele dets udgangspunkt fornys.

Det er på høje tid at vi i Danmark åbner øjnene for omverdenen. At vi sætter os som mål at tilegne os ny viden på hele dette område, at vi begynder at tage ved lære af den enorme praksiserfaring der findes både her i landet og internationalt, og at vi kommer ud af vores selvtilstrækkelighed og begynder at interessere os for den omfattende internationale forskning, der rent faktisk er tilgængelig. Det bør der afsættes ressourcer til.

Endvidere mener jeg, at de praktiserende læger frem for at blive vejledt til at være stoiske i deres skråsikkerhed, bør vejledes i at være anerkendende og lydhøre og sammen med patienten forholde sig undersøgende og åbent til hans eller hendes sygdom.

Det er en ærlig sag ikke at kunne helbrede en patient, og det er ingen skam at være uvidende. Sådan er menneskelivet.

Men det er en skam at tørre sin egen naturligt begrænsede viden af på patienten og bruge sin magt til at definere ham/hende, gøre ham/hende til noget andet, end det, vi er, at risikere at fastholde os i sygdom, at vores tilstand forværres, at vi får andre uopdagede sygdomme, at diskriminere og at afskære mennesker fra at blive ordentligt undersøgt og få en kvalificeret behandling.

Det er skammeligt ikke mindst, når patientforeninger, læger, andre behandlere, forskere og enkeltpersoner i mange år har råbt op om, at der findes anden viden og andre tilgange end den, der er defineret af en mindre gruppe dominerende danske forskere.

Om igen DSAM. Det her kan vi ikke være bekendt!

Applaus!

Send det til sundhedsministeren xx2 OG pressen! Og skriv på til hver enkelt, hvem det også er sendt til. Det øger deres motivation for at opføre sig ordentligt :)

hjerte1 Nielsigne

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Luuna

Jeg opdagede i går, at Dansk Selskab for Almen medicin har udsendt et høringsforslag til vejledning til de praktiserende læger vedr. såkaldte "Funktionelle symptomer og lidelser". Heri anbefaler de, at træthedspatienter får en psykisk diagnose, at der kun foretages begrænsede udredninger og undersøgelser (f.eks. kun THS), og at vi behandles med kognitiv adfærdsterapi og evt. psykofarmaka.

---

Kære Luuna :sad: Der er intet nyt under solen. Desværre. Dette forslag er blot en fortsættelse af etableringen af TERM-modellen i Danmark. Dette uvæsen har sine rødder i Aarhus Universitet og var oprindeligt støttet af Arne Rolighed og Poul Nyrup Rasmussen. Det startede som et forsøg på at få flest muligt ressourcer overført fra almen medicin i landet og over til kræftbehandlingen. At det ikke har hjulpet på kræftbehandlingen er en anden historie, men det har i hvert fald givet aarhus-psykiatere vind i sejlene, og denne vind blæser fortsat. Der er en hel "afdeling" om TERM-modellen her, og også på "træthedssyndrom hjemmesiden" her samt hos Hans Prag findes en stor samling af materiale om TERM-modellen. Denne model er ikke alene pest for kronisk syge, men også en pest for den gruppe af læger, der er blevet læger for at hjælpe syge mennesker...

Jeg har engang kendt en praktiserende læge, der først fik sin autorisation i en alder af 38 år. Han var søn af en ølkusk, der på hestevogn har fragtet øl fra Carlsberg Bryggerier til de københavnske købmænd. Sønnen havde kun almindelig realskole (hed det nok dengang) skolegang og tidligt kom han i arbejde som ufaglært, i skiftende jobs. En skønne dag havnet han i et job som hospitalsportør og.... blev helt overvældet af sin egen respons på de syge mennesker, han nu var i så tæt kontakt med hver eneste arbejdsdag.

Han bestemte sig for at læse videre, for at blive læge. Der var ingen opbakning fra familien og ej heller fra den unge kone med hvem han blev far til fire børn i en alder af 24 år... Dengang var det normalt at børn kom tidligt, særlig i "underklassen". Han stod dog fast og ved siden af jobbet, begyndte han at læse videre om aftenen. Efter kun 3 år blev han student, med udmærkelse og topkarakterer så høje, at han blev optaget på medicinstudiet uden problemer.

Mange tunge år gik med at studere om dagen og natarbejde som portør på hospitalet. Familien skulle jo fortsat forsørges og med 4 børn, måtte den unge kone gå hjemme hos dem, hvilket var helt i tidens ånd, forøvrigt. Ikke et eneste eksamen har han dumpet til og en skønne dag var han kommet langt nok til at blive hospitalslæge. Da opdagede han at medleven og hjælpetrangen havde trange kår på de afdelinger, hvor overlægen ikke havde samme normer og der fik han kærligheden at føle så stærkt, at han bestemte sig for at blive praktiserende læge i stedet.

Han regnede med at når man er sin egen boss, er man fri for at skulle rette sig efter kutymer, der forringede hans (og hans kollegers) lægegerning. Han har nemlig fortsat haft en klippefast tro på at man kunne ikke udøve lægegerningen uden lægekunst, og lægekunsten kan kun udvikles ved at betragte hver patient som unik. Hvor så ellers, hvis ikke på egen klinik, at en læge havde frihed til, selv at præge sit eget virke og passe sine patienter på deres og sygdommenes præmisser?

Han blev klogere.

Det har vist sig, at den frihed han havde regnet med "under eget tag", var en illusion. At være praktiserende læge under eget tag viste sig at være befængt med, den medicinpolitiske og en kollegial intens overvågning, så der blev tilstræbt en ensartethed i den udøvede lægegerning, hvor den enkelte læges eget skøn og motivation måtte vige for det kollegiale uhyres. Det siger sig selv, at læger der har masser af ressourcer til alt andet end behandling af patienter, er dårlige læger (min egen ubetinget og dyrt betalt overbevisning) og når den slags læger kommer i administrative stillinger indenfor lægefaglige organisationer, statslige institutioner og andre overflødige instanser uden direkte patientkontakt - sker det, at deres egen, beskeden og fattig forestilling om, hvad det betyder at være læge og hvad lægegerningen står for - BLIVER PÅTVUNGET alle lægestandens medlemmer. De præger den udøvede medicin i dag, uanset om lægegerningen udøves på private klinikker eller på hospitaler og på hospitalernes ambulatorier.

Han blev altså vækket af sin tornerosesøvn, særlig da det hurtigt rygtedes i den kommune hvor han etablerede sig som praktiserende læge, at her var en læge der ville gøre godt.... Han blev berømt for en høj rate af succesfulde behandlinger, herunder fuldstændige helbredelser og endda førtidspensionister, der opnåede en helbredsgrad så de kunne suspendere deres pension og komme i fuldtidsjob igen... Ventelisten til hans praksis sprængte alle rammer og han blev fjendtligt og ugleset af sine kolleger med klinikker i samme kommune. Der var begyndt at komme klager til lægeforeningen og han blev sat under skærpet tilsyn uden en eneste.... patientklage. Hans kolleger var hunderædde for at også deres patienter ville begynde at stille krav, og når man er en dårlig læge - ved man udmærket godt hvad det er man ikke kan leve op til. Der måtte derfor "gøres noget" ved den gode læge....

Det korte af det lange blev, at da han blev 50+ år - solgte han klinikken og har pensioneret sig selv, uden egentlig at have penge nok på kistebunden, men selv en beskeden indkomst og de begrænsninger der fulgte med, var 100% bedre end hele tiden skulle øve vold på sig selv, for at leve NED til krav fremsat af det lægekollegiale uhyre! Han sagde direkte, at han har ikke ofret så meget som det var tilfældet, for at affinde sig med at blive gjort til en pille-udskriver uden frihed til at gøre sit bedste og uden frihed til at bruge den medicinske viden, der var tilgængelig men ikke brugt i behandling af sygdomme.

Det som kendetegner gode mennesker er, at de ofte ikke er lige så robuste som dumme svin! Når så gode læger bliver tvunget til at kaste handsken i ringen og opgive lægegerningen - hvem bliver så tilbage?

Når jeg ser på lægestanden som den er i dag - har jeg utrolig svært at se andet end en tilfældig "livsform" eller "livsstil" når unge mennesker vælger at uddanne sig til læger. I min verden opfatter jeg efterhånden læger som en race for sig... ikke som en faggruppe. Præcis som en selvstændig race lever og fungerer lægestanden i sit eget mini-univers, udviklende og overholdende sine helt egne love og en hakkeorden, der til forveksling ligner hvad subkulturer udvikler med det ene formål - at bevare sig selv, mest muligt uforandret i forhold til sine omgivelser, og mest muligt uberørt af det omgivende samfund.

Havde en bilmekaniker sendt en kunde ud i en bil med defekte bremser - ville der vanke ikke alene en fyring, men også en retsforfølgelse. Når en læge slår sin patient langsomt ihjel med bivirkningstunge lægemidler eller hurtigt - med fejlbehandling - sker der ikke noget! I Danmark bliver selv bevisligt sindssyge læger ikke frataget autorisationer, men læger som ikke overholder de kollegiale spilleregler - ja, deres autorisationer bliver "suspenderet". Ingen andre faggruppe er i den grad fritaget for ansvar, som lægestanden, og ingen andre faggrupper kan, i den grad gøre hvad der passer den, som lægestanden.

Som i enhver subkultur også indenfor lægestanden gælder det om at få mest muligt ud af mindst muligt. "Overlevelseslove" gælder ikke kun for plante- eller dyreriget, men også gælder de for subkulturenes overlevelse: hvordan bevarer jeg mig som læge, med mindst muligt besvær? Svar på dette spørgsmål findes, for en stor del - i forslaget til Klinisk vejledning for almen praksis vedr. Funktionelle symptomer og lidelser fremsat af Dansk Selskab for Almen Medicin.

Det er ikke for de syges skyld at dette forslag kommer. Under dække af at blive til for at spare samfundet for ressourcer - hytter lægestanden sin egen interesse igen! Forudsat at dette forslag bliver vedtaget (det gør det helt sikkert) vil det spare danske læger for byrden at skulle efteruddanne sig, byrden at skulle forstå patienter og sygdomme, og ikke mindst bliver lægerne officielt befriet for det ansvar, de allerede længe har svigtet i praksis. De vil, kort sagt - sikres at kunne hæve deres løn uanset at de leverer ingenting for den. Det bliver nemlig "ingenting", når man skiller sig af med den vanskelig at diagnosticere og behandle, gruppe af kronisk syge - lægestanden ikke har rette kvalifikationer til at behandle. For at skjule disse manglende kvalifikationer, og for at slippe for at skulle erhverve sig dem - vil tusinder og atter tusinder patienter udstyres med psykiatriske diagnoser.

Det er hjerteskjærende å lese om det medisinske systemet i Danmark. Det ser ut som den mørkeste middelalder. Det er et flott innlegg, Luuna. Takk for at du deler det med alle som leser her. Det må være helt forferdelig å være kronisk syk i Danmark.vink11

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Luuna

Jeg opdagede i går, at Dansk Selskab for Almen medicin har udsendt et høringsforslag til vejledning til de praktiserende læger vedr. såkaldte "Funktionelle symptomer og lidelser". Heri anbefaler de, at træthedspatienter får en psykisk diagnose, at der kun foretages begrænsede udredninger og undersøgelser (f.eks. kun THS), og at vi behandles med kognitiv adfærdsterapi og evt. psykofarmaka.

---

Læger der står bag dette "forslag" har dermed gjort sig fortjent til omtalen i forummet "Advarsler": https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=13700

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Luuna

Jeg opdagede i går, at Dansk Selskab for Almen medicin har udsendt et høringsforslag til vejledning til de praktiserende læger vedr. såkaldte "Funktionelle symptomer og lidelser". Heri anbefaler de, at træthedspatienter får en psykisk diagnose, at der kun foretages begrænsede udredninger og undersøgelser (f.eks. kun THS), og at vi behandles med kognitiv adfærdsterapi og evt. psykofarmaka.

Link til forslaget til vejledning her: http://www.dsam.dk/files/12/funktion...g_lidelser.pdf

---

På side 63 af dette geniale forslag står der bl.a. under "Diagnostik og udredning": Kriterier for bodily distress syndrom (P75):

Patienten opfylder et eller flere af nedennævnte symptommønstre

Hjerte/kredsløb: Fx hjertebanken, ubehag i brystet, besværet vejrtrækning, svedudbrud, rysten, mundtørhed
Mave/tarm: FX mavesmerter, vekslende afføring, oppustethed, opstød, kvalme, brændende fornemmelse i epigastriet
Muskler/led: Fx smerter i ryg, arme og ben, ledsmerter, føleforstyrrelser følelsesløshed, kraftnedsættelse
Generelle: Fx koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, udtalt træthed, hovedpine, svimmelhed

Symptommønsteret forklares ikke bedre med en anden somatisk eller psykiatrisk sygdom
Symptomerne påvirker patientens funktionsevne og velbefindende

Lad os sige, at der iblandt os findes personer med diagnose og "pæne" prøvetal, men har alligevel alle disse symptomer, hvoraf de fleste er klassiske symptomer på hypothyreose. De får at vide at da de er "velregulerede" må deres symptomer stamme fra bodily distress syndrom, hvorfor de får recept på kognitiv terapi og nervepiller.

Hvad med alle de andre, uden diagnose, hvis "tal" er ikke alarmerende "nok", men som hver dag dør en smule mere af hypothyreose-plager?

Iflg. "forslaget" skal de hindres i at komme videre i udredningen... De bliver derfor ikke undersøgt for, f.eks. antistoffer, deriblandt TRAS der "forfalsker" TSH til at vise lavere end det burde være i virkeligheden. De bliver heller ikke undersøgt for hypothyreose (i overensstemmelse med deres symptomer) der ikke viser sig i blodprøverne... Hvad med sekundær hypothyreose med frisk skjoldbruskkirtel men syg hypofysen? Eller hypothyreose forårsaget af sygdom i hypothalamus? Eller posttraumatisk hypothyreose forårsaget af fysisk trauma? Eller...eller...eller....eller...eller.......? Kun primær hypothyreose fortrinsvis af jodmangel kan måles pålideligt ved TSH. Alle andre typer af denne satans sygdom kræver andre prøver end kun TSH og T4. Hvordan kan disse patienter komme videre når de scorer positivt på bodily distress syndrom med deres hypothyreose-symptomer, når videre udredning bliver nægtet, og erstattet med kognitiv terapi og nervepiller? Jeg spørger bare!

Tusind tak for jeres opbakning og indlæg! Det er jeg meget glad for! hjerte1

Jeg er stadig så syg, at jeg for en stor del er bundet til mit hjem, og jeg "skrev mig helt ud" i går. Jeg havde virkelig brug for at gøre det.
I dag skal jeg til holistisk læge og have intravenøs C-vitamin, og jeg er meget kvæstet bagefter. Ofte også tirsdag med.
Men jeg vender tilbage til jer lige så snart, jeg kan!

Nielsigne,
Mange tak for anerkendelsen! :) Jeg har ikke kræfter til at gå i pressen nu. Det kræver jo opfølgning, og så bliver jeg mere syg af det. Sundhedsministeren måske? Det vil jeg overveje...

Anisa,
Bare helt kort: Jeg glæder mig til at læse det, du skriver! Det nye er, at den forban... TERM-model nu bliver officiel vejledning til samtlige praktiserende læger via denne vejledning :mad:

God dag til jer! Vi skrives ved...

Vigdis.
Tak til dig også! hjerte1
Jeg vender tilbage... Og SÅ ud ad døren :D

Dette er jo helt skrekkelig! Jeg har ikke ord for for SINT jeg blir av å lese hvordan samfunnet styrer og utnytter menneskers helse og liv. Det skulle jo liksom være demokrati, både i Danmark og Norge,- men dette er jo skjult terror, skjult totalitært maktbruk. Hvor har det såkalte demokratiet blitt av når det gjelder helse og kroniske plager som ikke passer inn i boken til autoritetene!

huff...jeg har lyst til å skrive enda flere ord som absolutt ikke egner seg på trykk! :mad:

For et fantastisk innlegg du skrev Luuna,- og jeg håper at du sender den til noen av de største avisene og håper at den blir satt på trykk. Hvis du ønsker å ta den påkjenningen da...og kanskje få det inn i en avis i Norge også, med litt bakgrunnsinfo.

Ønsker dere alle lykke til!hjerte1

Mine tanker er jo at dette er politisk fundert.Det hører jo ikke hjemme i noe som er basert på forskning, vel? Det er skremmende. Det er som å trekke en søppelsekk over en stor gruppe mennesker, og gi dem munnkurv. Det er totalt udemokratisk.

Nu har jeg skrevet en laaaaaang præsentation...
Og så må jeg vende tilbage hertil senere... vink11

https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=13717

Kære alle

Jeg er virkelig brugt nu efter at have skrevet herinde :wink:
En af de ting, der er plagsomt for mig, er, at jeg oftest ikke kan gøre det, jeg har brug for, uden at blive mere syg af det...
Heldigvis er min feber ikke steget nævneværdigt, og her som lovet et forsøg på et kort svar - og mange tak for jeres respons! hjerte1

Generelt så mener jeg, at dette er totalitært magtmisbrug, som Lysglimt kalder det. Syge mennesker, der fejler noget, som lægerne enten ikke kan eller ikke ønsker at forstå, og som måske oven i købet har mere viden end deres læge og tillader sig at være orienteret om international forskning og have mere tillid til den end til Per Fink og en lille dansk klike, vil nu officielt kunne fratages undersøgelses- og behandlingsmuligheder og diagnosticeres med en noget udefinerlig psykisk lidelse.

Jeg er generelt meget forsigtig med at udlægge andre menneskers motiver, men konsekvenserne er til at få øje på.

Det, Anisa skriver her...

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

På side 63 af dette geniale forslag står der bl.a. under "Diagnostik og udredning": Kriterier for bodily distress syndrom (P75):

Patienten opfylder et eller flere af nedennævnte symptommønstre

Hjerte/kredsløb: Fx hjertebanken, ubehag i brystet, besværet vejrtrækning, svedudbrud, rysten, mundtørhed
Mave/tarm: FX mavesmerter, vekslende afføring, oppustethed, opstød, kvalme, brændende fornemmelse i epigastriet
Muskler/led: Fx smerter i ryg, arme og ben, ledsmerter, føleforstyrrelser følelsesløshed, kraftnedsættelse
Generelle: Fx koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, udtalt træthed, hovedpine, svimmelhed

Symptommønsteret forklares ikke bedre med en anden somatisk eller psykiatrisk sygdom
Symptomerne påvirker patientens funktionsevne og velbefindende

---

... vil jo netop ja være symptomer i mange af de sygdomme, som den danske lægestand i almindelighed ikke anerkender.

Hvis patienten så vender tilbage til lægen nogle gange, fordi han/hun jo fortsat er syg, og hvis han/hun har indhentet viden om sin sygdom, som lægen ikke er i besiddelse af eller ønsker at høre om, kan denne oven i købet diagnosticere vedkommende med "helbredsangst" (new speak for hypokonderi).

På side 12 står der sådan vedr. denne diagnose:

Sitat:

---

• Bekymring eller optagethed af frygten for at have en alvorlig fysisk sygdom eller tanken om at blive ramt af sygdommen i fremtiden. Eller optagethed af andre helbredsbekymringer og intens opmærksomhed på kropsfunktioner og legemlige sensationer.
• Suggestibilitet og autosuggestibilitet. Hvis patienten hører eller læser om sygdom, er hun/han tilbøjelig til at frygte for at have den samme sygdom.
• Overdreven optagethed af medicinsk information.
• En urealistisk frygt for at være inficeret eller kontamineret af en genstand, noget man har spist, eller af en person man har mødt.
• Frygt for at tage ordineret medicin.

---

Der er tale om et klinisk skøn, og de første tre punkter bliver let opfyldt.
Hvis lægen så allerede har diagnosticeret patienten med "bodily distress syndrom", og denne ikke ønsker at indtage psykofarmaka, vil det 5. og sidste punkt også være opfyldt.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det - men det hører ikke til i vores tidsalder!!


Anisa,
Hårrejsende og sørgelig historie med den læge...
Hvem er Hans Prag?

Admin,
I går det til makronerne her... Top!

Lysglimt,
Tak! hjerte1 Jeg er ganske enig med dig!
Jeg er desværre for syg til at gå i medierne, men jeg håber, det ændrer sig!

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Luuna

At tilstanden er ”uden biomedicinsk forklaring”, er endvidere indholdsmæssig manipulation. Der er tale om et synspunkt! Det synspunkt, at ”Det vi indtil videre ikke har kunnet forklare, findes der ingen anden forklaring på end den, at patienten har en psykisk lidelse”. Ydermere bliver antagelsen selvbekræftende, idet forslaget til vejledning direkte advarer de praktiserende læger om at foretage andet end ”standartundersøgelser”.

Til sammenligning går jeg ud fra, at der f.eks. var mennesker, der døde af cancer eller diabetes, før vi kendte den biomedicinske forklaring, og der vil komme generationer efter os, der på alle livets områder, vil vide langt, langt mere, end vi gør i dag. Dette er en del af at være menneske. Dette er et vilkår, som ingen kan undsige sig fra.

Konsekvenser
Med dette forslag lægger DSAM altså op til at vejlede de praktiserende læger i at kategorisere vi patienter på baggrund af den nuværende naturligt begrænsede viden, manglende vilje til udsyn og åbenhed samt manglende vilje til at implementere såvel årtiers klinisk erfaring som anerkendt forskning. Og konsekvenserne og risikoen er omfattende.

---

I sin artikel Mellem sundhed og sygdom: refleksioner over somatisering skriver dr. phil. Gretty M. Mirdal i tidsskriftet Psyke & Logos bl.a.:

Implicitte antagelser ved og forudsætninger for anvendelsen af begrebet somatisering

1. begrebet somatisering antyder, at der ikke findes en organisk årsag for den fysiske klage
2. at årsagen “derfor” må være psykisk, fx fortrængte konflikter, svaghed i personlighedsstrukturen eller uhensigtsmæssige copingmekanismer
3. at de psykiske problemer “forvandles” til fysiske klager, eller at de “udtrykkes” gennem kroppen
4. at disse fysiske klager ofte medfører psykosociale fordele for patienten
5. at patienten ikke har indsigt i sin egen psykologiske problematik
6. at der følgelig er uenighed mellem læge og patient vedrørende sygdommens beskaffenhed
7. at det er lægen, der har ret
8. at patienten bliver ved med at klage til trods for negative fund og lægelig forsikring om, at symptomerne ikke har nogen fysisk årsag
9. at symptomerne ikke kan behandles i medicinsk regi, fordi der ikke er tale om en somatisk sygdom, men om en psykisk afvigelse

Disse mere eller mindre uudtalte formodninger, der knytter sig til somatiseringsbegrebet kan betragtes som en konsekvens af de to filosofiske problemer, der blev nævnt i starten af denne artikel: en radikal men uartikuleret adskillelse mellem kropslige og psykologiske fænomener og en forenklet opfattelse af årsag-sammenhængskæder i sundhed og sygdom. Resultatet er et uigennemsigtigt og flertydigt begreb baseret på en diagnose, der hverken kan bekræftes eller afkræftes. Diagnosen “somatiseringsforstyrrelser” gives nemlig sjældent, fordi lægen finder psykiske afvigelser, den stilles snarere fordi lægen ikke finder nogen fysisk årsag på symptomerne, hvilket ikke behøver at betyde, at der ikke er nogen."

Her er det yderst passende at citere fra artiklen "Syndrom sygdomme" af læge Marie Kroun, hvor hun skriver bl.a.:

Der er nogle væsentlige faldgruber, alle læger (især psykiatere) og psykologer skal være opmærksomme på, inden de beskylder pt. for at være psykosomatisk syg / have ”ondt i livet”.

Mangel på objektive kliniske fund skyldes desværre indimellem, at lægen (klinikeren / medicineren) ikke har tænkt på eller ikke havde tid nok til at undersøge patienten grundigt nok.
Det kan tage adskillige TIMER måske dage, at undersøge patienten grundigt nok og det kræver ofte specielt godt kendskab til anatomi, fysiologi og specielle (sjældne) sygdommes patologi / patofysiologi - så der kræves en undersøgelse hos en virkelig specialist, dvs. en med meget stor viden OG erfaring, at kunne få bestilt de rigtige undersøgelser og få tolket alle undersøgelses-resultateterne dygtigt nok!

(...) Jamen man sender jo da netop patienterne ind til specialisterne på sygehuset, for at få en ordentlig undersøgelse og vurdering, vil nogen måske indvende? – ja gid det var så vel!

Jeg ser gang på gang, at ”vanskelige tilfælde” dvs. pt. med mange underlige ”medicinsk uforklarlige” symptomer sendes til sygehusets special-afdeling til undersøgelse, men hvem møder patienten derinde? … det er kun yderst sjældent overlæge professor dr. med. NN der tager imod patienten!

Det er derimod meget ofte yngst ansatte reservelæge i afdelingen, med måske kun lidt praktisk erfaring og næsten ingen erfaring i aktuelle speciale, som ikke kan gennemskue en så vanskelig sag, men er meget hurtig til at idømme patienten en diagnose baseret udelukkende på mangfoldige uforståelige symptomer ”somatisering” og sende patienten hjem igen, måske uden undersøgelser, efter formentlig at have forelagt tilfældet for en travlt første-reservelæge, der dårligt har tid til at lytte, og derfor køber den fremlagte historie om somatisering, uden at have tid til / interesse i at gå i detaljer og stille spørgsmål og sikre sig at den yngre uerfarne læge har været godt nok omkring alt relevant.

DET kan man jo rent faktisk IKKE tillade sig at kalde for en SPECIALIST UNDERSØGELSE! – selvom det er foregået på en special-afdeling!

Udadtil foregøgles omverdenen - f.eks. socialforvaltningen der skal tage stilling til fortsatte sygedagpenge eller pension – desværre at patienten skam været hos specialist UDEN AT DER ER FUNDET NOGET SOM HELST GALT! … den offentlige sygedagpengekasse lukker i, pension kan ikke komme på tale når diagnosen og dermed prognosen er uklar, pt. får måske kontanthjælp eller ingenting at leve af! - fordi pt. er syg og ikke længere magter arbejdet og der ikke kan stilles en diagnose, må familien måske gå fra hus og hjem, børnene må skifte skole, miste kammerater foruden at have en syg forælder … det her er virkelig sket for en projekt-patient og samme situation har været truende nær for andre!

(...) Mangel på positive parakliniske fund skyldes ligeledes meget ofte at patienten simpelthen ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt godt med de rigtige undersøgelsesmetoder – måske netop fordi der er mangel på objektive kliniske tegn (eller lægen ikke har set/noteret dem når de er tilstede), så lægen ikke TROR at patienten fejler noget fysisk, men at det må være ren indbildning (hypokondri, en mental sygdomsdiagnose) / psykosomatik / stress – så undlades / nægtes patienten ofte relevante parakliniske undersøgelser!

(...) Man kan IKKE UDELUKKE SOMATISK SYGDOM ved IKKE AT UNDERSØGE PATIENTEN!

Artiklen findes på hjemmesiden http://kroun.ulmarweb.dk , men da Marie Kroun ikke ønsker at der direkte "dybt-linkes" til indholdet af hendes sites, googl efter denne frase: "Syndrom sygdommene kaldes indimellem for". Marie Kroun er læge af den sjælden type, der højst findes een af pr et tusind læger (min påstand). Hun er 110% på patienternes side og Lægeforeningen elsker at hade hende. Marie Kroun er selv syg af borreliose og verdenskendt for sin viden. Hun har 3 hjemmesider: http://kroun.ulmarweb.dk , http://daninfekt.dk og videncenter for flåtbårne infektioner: LymeRICK = Lyme borreliose and Related Infections Centre of Knowledge - http://lymerick.net .

Det er ramt lige på kornet Anisa! Mange tak :) Hvor er det fantastisk, du har kræfter til det!

Det er bemærkelsesværdigt ikke, at Gretty Mirdal netop bl.a. forsker i og har skrevet en bog om psykosomatik...
Per Fink m.fl. har tilsyneladende ikke udvidet deres horisont vedr. dette siden 60-erne?

Sitat:

---

...en forenklet opfattelse af årsag-sammenhængskæder i sundhed og sygdom

---

- er lige det, de har ja! Og nu bliver den til noget nær "formaliseret lov" :(

Marie Kroun må være en brav kvinde! Hatten af for hende!

Sitat:

---

(...) Man kan IKKE UDELUKKE SOMATISK SYGDOM ved IKKE AT UNDERSØGE PATIENTEN!

---

Og nu bliver det så også til noget nær formaliseret lov, at vi ikke skal undersøges ordentligt :(
Jeg tror, Anisa, at du har ret i, at de læger, der ønsker det anderledes, kan blive udsat for lidt af hvert.

Her blot et par eksempler på manglende undersøgelser fra min historie - tænkt til illustration alene.
Jeg tror, det handler om flere ting? Sløsethed, at være styret af en hypotese om somatisering (det vi ser, er det, vi er fyldt op af), manglende viden og manglende mod/vilje til at udvide sin horisont.

I dag ved jeg, at de kunne have undersøgt mig for f.eks. følgende:

• Beskadigelse af hypothalamus og hypofyse
• (Evt. autoimmun) inflammation i min tarm ved f.eks. at lave en biopsi. Jeg lever ikke op til alle diagnostiske kriterier for en inflammatorisk tarmsygdom, men mange af mine systemiske symptomer svarer til dem man får af disse, og det er normalt, at træthedspatienter har "semi-udgaver" af dem (Meileier)
• Biopsier der ville kunne afsløre f.eks. mangel på T3 i cellerne og mitokondriedysfunktion
• Andre prøver vedr. stofskifte end blot TSH
• Binyrernes tilstand
• Mundhulens tilstand
• Niveauet af kviksølv og andre tungmetaller i kroppen
• Niveauet af antistoffer mod de kendte vira i herpesfamilien i CFS og sammensætningen af hvide blodlegemer fremfor blot C-reaktivt protein (CRP) og antallet af hvide blodlegemer

Det er alt sammen kun eksempler og kun til illustration. Som Eva-Lydeking skrev i kapitlet i Henrik Isagers bog for ca. 10 år siden, så havde hun allerede dengang endnu ikke mødt en træthedspatient, der var ordentligt udredt i systemet.

Netop nu sidder jeg og tænker, at det kunne være STORT, hvis patientforeninger, holistiske læger, andre kvalificerede behandlere m.fl. kunne gå sammen om at lave en alternativ vejledning til de praktiserende læger om, hvilke undersøgelser, der som minimum bør foretages som de første...!!!

Nogen af de læger, jeg har mødt, har været modbydelige og rigide med deres egen personlige fordømmende dagsorden - andre har villet mig det bedste, men har simpelthen ikke vist bedre. Dem kunne man måske nå nogle af?

I hvert fald ville det blive tydeligt også for medierne, at der findes andre muligheder, og at de danske praktiserende læger er vejledt (vildledt) på baggrund af EN antagelse: Per Finks - og patienterne ville i mødet med deres læge kunne støtte sig op af et videnskabeligt og klinisk dokumenteret materiale, der tydeliggør, at gældende praksis er baseret på en (politisk) holdning.

Nok for nu. Jeg må holde fokus. Tak for dig hjerte1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Luuna

Konsekvenser
Med dette forslag lægger DSAM altså op til at vejlede de praktiserende læger i at kategorisere vi patienter på baggrund af den nuværende naturligt begrænsede viden, manglende vilje til udsyn og åbenhed samt manglende vilje til at implementere såvel årtiers klinisk erfaring som anerkendt forskning.

Og konsekvenserne og risikoen er omfattende. Her blot nogle af dem, der står tydeligst for mig:

• Patienter afskæres fra at få deres somatiske lidelse ordentligt undersøgt og behandlet, sådan at vi kan få det bedre eller blive helt raske. Det er skidt for samfundsøkonomien, og det er katastrofalt for patienterne
• Sygdomsforværring. Som utallige andre blev jeg pga. begrænsning i muligheden for sygemelding efter min skade tvunget til aktivitet, der gjorde langvarig og måske livsvarig skade på min krop
• Uopdagede alvorlige og måske livstruende sygdomme. Hvordan har man fundet frem til, at diagnosen af en organisk lidelse ”kun” forsinkes i 4 % af tilfældene (s. 13)? Jeg tæller ikke med i den statistik og måtte således gennem adskillige foredrag om mit ”særlige forhold” til smerter, før jeg kunne få en henvisning til gynækolog. Det viste sig, at jeg bl.a. havde en meget stor cyste på min ene æggestok. Det kunne have været cancer! Og er 4 % i øvrigt acceptabelt i de tilfælde?

---

"Hver syvende patient med uklare symptomer har kræft. I Mette Yde Dams opgørelse har 21 ud af 143 undersøgte patienter altså kræft, mens 57 har en specifik anden sygdom end kræft og har brug for behandling inden for en række andre specialer. De resterende 65 patienter bærer rundt på mindre sygdomme og kan afsluttes af egen praktiserende læge. Ifølge Mette Yde Dam er gruppen så broget, at man ikke kan bruge samme tilgang som med de sygdomsspecifikke kræftpakker, hvor alle bliver tilbudt samme udredningsforløb.

»Det er meget vigtigt, at patienterne med okkult cancer ikke bliver proppet i en bestemt kasse og bliver undersøgt ens. Og hvis vi kan udelukke kræft, må vi ikke være tilfredse og stoppe udredningen og behandlingen. Vi bliver nødt til at tage de brede medicinske briller på, for hvis en af patienterne klager over træthed og nattesved, så kan han have mange forskellige sygdomme,« siger Mette Yde Dam." Dagens Medicin og EB

"Vi bliver nødt til at tage de brede medicinske briller på, for hvis en af patienterne klager over træthed og nattesved, så kan han have mange forskellige sygdomme"...? Ikke hvis DSAM's Klinisk vejledning for almen praksis vedr. Funktionelle symptomer og lidelser overholdes af de praktiserende læger. Denne vejledning er uforenelig med ethvert forsøg på at stille en tidlig diagnose. Alle sygdomme, selv de allermest alvorlige (dødelige) altid starter med diffuse og uklare symptomer. vedikke1

Hvordan mon lægerne har tænkt sig at slippe ud af denne fælde, deres egen DSAM har fanget dem i? :mrgreen:

Ja det er godt nok et godt spørgsmål Anisa! Og en skræmmende relevant artikel...

Danske Patienter er paraplyorganisation for patientforeningerne i Danmark. Danske Patienter har 15 medlemsforeninger, der repræsenterer 71 patientforeninger og 830.000 medlemmer: Astma-Allergi Forbundet, Colitis Crohn-Foreningen, Danmarks Lungeforening, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Nyreforeningen, Parkinsonforeningen, PTU Landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser.

Danske Patienter har d. 31. november 2011 fremsendt Kommentarer til klinisk vejledning: ”Funktionelle symptomer og lidelser”.
Disse kommentarer kan læses her

Som et apropos til alt det ovenstående: Fikk lyst til å fortelle litt om min mor. For ca 15 år siden begynte hun å få anfall med høyt blodtrykk, (Meeeget høyt!!!). Andre ganger fikk hun meget rask og uregelmessig puls sammen med kraftig ansiktsrødme. Hver gang dette skjedde dro vi til poliklinikken, og noen ganger ble hun innlagt. Husker spesielt et par tilfeller; Den ene gangen (Høyt blodtrykkvink11) sa legen Til meg: Din mor er meget nervøs!!! (Kan ikke tenke meg et mindre nervøst menneske enn min mor :roll:) Vi dro hjem. Hun fikk vel et eller annet å "Roe seg på", kan jeg tenke meg. En annen gang ble hun lagt inn med tentativ(= forslag til) diagnose Skarlagensfeber pga ansiktsrødme og rask puls. En kandidat kom ens ærend inn på rommet og sa at nå ville han se noe som han aldri hadde sett før, og sannsynligvis aldri ville komme til å se igjen. Hun ble satt på høy dose antibiotika intravenøst. Moren min ringte meg dagen etter og fortalt om "Diagnosen". Jeg spurte henne om hun hadde hatt feber, men hun svarte nei. Skarlagensfeber uten feber????
Etterhvert kom jeg til å tenke på at hun hadde benskjørhet, og at det ved en undersøkelse på revmatologisk avdeling var blitt målt forhøyet ionisert kalsium og PTH. Nevnte dette for legen under neste innleggelse. Da ble det fart i sakene!
Hun ble operert og fikk fjernet to biskjoldkjertler. Samtidig fikk hun fjernet halvparten av thyreoidea pga godartet adenom. På første kontrollen etterpå fikk hun denne beskjeden: "Det finnes ikke tegn til kreft i deres biskjoldkjertler". Deretter fikk hun beskjed om ny time igjen etter tre måneder, da for å sjekke thyreoideastatus.
Jeg ante "Ugler i mosen", og ble med henne på denne timen. Samme legen kom imot henne og gratulerte henne med at "Det finnes ikke tegn til kreft i Deres biskjoldkjertler, De trenger ikke komme tilbake til kontroll":mad:
Jeg sa : "Men det vet vi jo, det er ikke derfor hun kommer denne gangen! Hun skulle jo sjekke thyreoideastatus!!" Da rullet han litt lengre ned på skjermen og fant svar på Thyreoideaprøvene. Da sa han "De, frue,De har lavt stoffskifte, De må begynne med stoffskiftemedisin"vink11. Som man skjønner, man må følge med selv:oops:

Åh manner, manner, manner.... Bittebitt! Alle os her, ville være så godt tjent med at have en datter, eller søster, eller mor, eller ven, som dig! kram3

chokx: for en historie ...

Godt, du var så kvik, Bittebitt - der blev nok lige reddet et liv der hjerte1

Ja, læger er mennesker og gør fejl, som de siger, når de en sjælden gang vil være ved det.

Men mere umage kan de nu godt gøre sig alligevel. Saftsuseme rystende med alle de her historier om læger, der ikke har forstået noget af det, de egentlig skal ...

vink11 Nielsigne

Hei igjen
Takk for tilbakemeldinger:)
Jeg jobbet selv som sykepleier på sykehus i mange år. Det jeg etterhvert opplevde mer og mer var at spesialistene i mange tilfeller ikke kunne tenke lenger enn sin egen spesialitet. Det er ille! Selvfølgelig skal man ikke dra alle over en kam, men jeg er ikke i tvil om at det ofte stemmer. Jeg har selv en systemsykdom som det ofte går mange år før man finner ut av. Tror nok mange med Sjøgrens Syndrom i mange år seiler under flagget "Psykosomatisk". De aller færreste går til legen med ferdig "Smørbrødliste" over symptomer.
Når man en gang drar til legen med såre øyne, får man nok først beskjed om at det sannsynligvis er noe allergisk. Blir ikke henvist til øyelege hvis det ikke ser riktig ille ut.Neste gang klager man over verking i muskler og ledd. Prøver er normale. Diagnose: Fibromyalgi/ bløtdelsrevmatisme/ psykisk. Neste konsultasjon: Veldig trøtt. Orker ikke noe, sover 16 timer i døgnet. (Da tar kanskje legen stoffskifteprøver, og i mange tilfeller viser disse Hashimoto's. Da skyldes alle symptomene lavt stoffskifte). Hull i tenner går man jo til tannlege med, og hvis man ikke har å gjøre med en av den observante sorten er det slett ikke sikkert at denne oppdager at man er munntørr.
Sist, men ikke minst, man er jo kjerring i overgangsalderen, og da blir man jo tørr nedentil. :DMan nevner ihvertfall ikke ovenstående symptomer til en gynekolog.
Nå er dette nok satt litt på s****en, men denne problemstillingen gjør nok at iallfall denne sykdommen kan mange slite med i mange år før legene ser sammenhengen

Tak for jeres indlæg! hjerte1

Henrik Isager har også skrevet et høringssvar, som jeg nu har set, er offentligt tilgængeligt på Facebook.
Jeg synes, det er fremragende: http://www.facebook.com/note.php?not...14779068536262


EDIT/Admin:
Linket er ikke længere tilgængelig. Læs Henrik Isagers høringssvar her: http://www.dsam.dk/files/181/henrik_isager.pdf
Ellers anbefales hjemmesiden:http://www.funktionellidelse.dk/funk...elidelser.html