Fjernet skjoldbruskkirtel 2009. Trætte binyrer. Savner min kirtel...

Jeg blev diagnostiseret med angst og depression for lidt over to år siden. Jeg tror delvist, på at det er den rigtige diagnose, men kan ikke finde ud af, om angst og depression kom pga. lavt kortisol eller omvendt. Jeg har ikke depression mere - men har stadig underlige anfald, hvor jeg uden varsel begynder at ryste, får koncentrationsbesvær, lavt blodtryk og puls, lav kropstemperatur (ca. 36,4), svimmel og kvalme. Føler tit at jeg er ved at falde om, og at mine arme og ben føles tunge som bly. Andre gange er de så svage, at jeg næsten ikke kan holde mig oprejst :cry:

Jeg har haft panikanfald før, men det her er anderledes. Læste om binyrertræthed her på Sonjas i efteråret. Jeg fik taget en kortisol-spyt test ved Nordic Clinic i København i slutningen af november 2010. Den viste, at jeg havde for lavt kortisol om morgenen og om eftermiddagen. DHEA-S var inden for referenceområdet.

DHEAS: 7.6 ng/ml (ref. 2 - 23) afhængig af alder.
Morgenkortisol: 2.7 ng/ml (ref. 3.7 - 9.5)
Middag: 1.4 ng/ml (ref. 1.2 - 3.0)
Eftermiddag: 0.5 ng/ml (ref. 0.6 - 1.9)
Aften/nat: 0.6 ng/ml (ref. 0.4 - 1.0)

Jeg fik fra Nordic Clinic en skrivelse, hvor der stod, at jeg havde lav - lav-normal kortisol, hvilket tydede på binyretræthed.

Siden har vi oplevet alvorlig sygdom i familien og overtagelse af firma, og jeg har været syg on and off i de sidste to måneder. Jeg havde fået forhøjet d-vitamin i blodet (tyder på sygdom i binyrerne kombineret med mine andre symptomer), så min endokrinolog vil gerne have mig til at få foretaget en acth-test. Trætte binyrer kan i nogle tilfælde føre til addison...

Jeg er bekendt med, at lægerne kun regner med at man er binyrersyg, hvis de kun fungere 10% eller derunder (Addison), men min endokrinolog lyder til at være fornuftig - og jeg tager testresultatet fra Nordic Clinic med til den opfølgende samtale. Så må vi se, hvad han siger.

Her i december og ind i januar har jeg fået det dårligere, så jeg skal ind i morgen og have taget en ACTH-test på OUH. Endokrinologen mente, at mine symptomer lignede addison. Jeg havde også forhøjet vitamin-d i blodet, hvilket er normalt ved binyrersygdom. Men han sagde dog, at det ikke var sikkert, at det var så alvorligt som addison, så jeg håber, han er den slags læge, der vil behandle mig uanset hvad. (jeg har jo testen fra Nordic Clinic, måske han er åben for at anerkende binyretræthed? :wink: )

Jeg synes, det værste er, at min egen fastlæge igennem hele forløbet har afvist mine symptomer som tegn på overfokusering på min krop. Jeg har lidt at voldsomme migræneanfald med tale -, føle - og tænkeforstyrrelser oven i symptomer fra binyrerne. Jeg har hele tiden troet, at det var mit stofskifte, der ikke fungerede, da jeg siden min operation i november 2009 og indtil juni 2010 har haft tsh på alt mellem 5.62 til 0.5 (ref. 0.3 - 4.0)

T3 har aldrig været højere end 1.8 siden 2009 og til nu (ref. 1.45 - 2.5)

T4 har også ligget ujævnt; fra 99 - 170 (ref. 70 - 140)

Frit t3 har jeg kun fået målt 2 gange (danske praktiserende læger er totalt ligeglade med de frie værdier): 14.okt 5.5 (ref. 4.3 - 7.4) og 3. dec. 4.5.

Så jeg synes selv, jeg har haft nogle rutsjeture, der har taget al min sidste energi, men når jeg gik lægen fik jeg smertestillende - eller syrehæmmende medicin, som ikke har virket. Til sidst sagde hun direkte, at hun ikke anede, hvad hun skulle stille op med mig??!! :shock: " - Så giv mig en henvisning til en endokrinolog", svarede jeg. Og det fik jeg så.

Kram herfra :)

Fra Hannas tråd:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Nu ved jeg godt, at jeg ikke har hypothyreose...

---

Jamen Ceven? Du har jo hypothyreose. Det har alle hvis skjoldbruskkirtel er bortopereret. Hvorfra stammer denne opfattelse, at du ikke har hypothyreose? tro2

Hei Ceven vink11
Ja, som Anisa skriver, har du operert bort kjertelen har du hypotyreose.

Det jeg egentlig hadde tenkt å spørre om var om du har sjekket ionisert kalsium. I og med kjertelen er operert bort kan det være en mulighet for at det har skjedd noe med biskjoldbruskkjertlene. Og at du har fått forhøyet d-vitamin. Det er jo verdt å sjekke hvis du ikke finner ut av ting.

Bare et forslag fra meg vink11

Hej Anisa
Ja, måske stammer den opfattelse fra, at jeg på intet tidspunkt i mit forløb (siden 1997 til nu) er blevet gjort bekendt med stofskiftesygdomme, hvordan det føles at være stofskiftesyg osv. Jeg havde før mine to operationer hverken symptomer på lavt - eller højt stofskifte.
Jo, jeg havde knuder i kirtlen, men de skulle jo bare opereres væk, og så ville jeg få det meget bedre :?
Det var først, da det ikke skete, at jeg begyndte at undre mig og søge information. Og så måtte jeg jo sande, at jeg måske blev taget lidt ved næsen.
Så jo, kan godt se, at jeg jo har hypothyreose i kraft af, at jeg ikke har nogen kirtel og stofskiftet ville blive for lavt og ende med døden, hvis jeg ikke fik medicin :wink: , men jeg føler mig lidt i ingenmandsland, fordi jeg "bare" har fået fjernet min skjoldbruskkirtel, og lægerne sagde, at det ville blive så meget nemmere at regulere, når jeg ikke havde en hormonproducerende kirtel at slås med oven i!
Ja tak, så skal jeg bare i stedet for kæmpe med t3 værdier i den lave ende og trætte binyrer :mad: Jeg skal godt nok aldrig mere lægge mig under kniven uden at have undersøgt alle andre muligheder først :!:

Knus herfra kram1

Hej Lisbeth vink11

Ja, jeg har fået målt ioniseret kalsium, hvis det er det samme som "kalcium-ion frit", som jeg synes, jeg kan huske står på blodprøvesedlen fra sygehuset. Lige før jul var den en smule forhøjet. Endokrinologen går nu videre med det og tjekker binyrerne, men mine egen fastlæge afviste, at det havde nogen betydning, da kalcium ikke var ret meget forhøjet. Hun sagde, at gennem det sidste år, har kalcium-tallene set fine ud, så hun var overhovedet ikke i tvivl om, at mine biskjoldbruskkirtler var fine...
Men endokrinologen har sagt, at han ikke slipper mig, før vi har fundet ud af, hvad det er jeg fejler, så jeg vælger at sætte min lid til ham.

xx4 herfra

Hei igjen :)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Hej Lisbeth vink11

Ja, jeg har fået målt ioniseret kalsium, hvis det er det samme som "kalcium-ion frit", som jeg synes, jeg kan huske står på blodprøvesedlen fra sygehuset.

---

Det vet jeg ikke, men det høres veldig likt ut.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Lige før jul var den en smule forhøjet. Endokrinologen går nu videre med det og tjekker binyrerne, men mine egen fastlæge afviste, at det havde nogen betydning, da kalcium ikke var ret meget forhøjet. Hun sagde, at gennem det sidste år, har kalcium-tallene set fine ud, så hun var overhovedet ikke i tvivl om, at mine biskjoldbruskkirtler var fine...
Men endokrinologen har sagt, at han ikke slipper mig, før vi har fundet ud af, hvad det er jeg fejler, så jeg vælger at sætte min lid til ham.

xx4 herfra

---

Det hadde jeg også gjort. Fint at han vil finne ut av det. Jeg vet ikke noe om binyrer og kalsium, men jeg ville også sjekket PTH når kalsium er for høyt. Og fastlegen din, hun henger jo ikke helt med.

Legger ved en link hvis du har lyst til å lese litt om biskjoldbruskkjertlene
http://www.parathyroid.com/

Lykke til, håper du finner ut av det kram1

Lisbeths advarsel bør tages med all mulig alvor, Ceven. Det er altid smart, med mellemrum at kontrollere kalcium-administration i kroppen hos alle opererede, uanset at de er OK lige efter operationen.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Ja, måske stammer den opfattelse fra, at jeg på intet tidspunkt i mit forløb (siden 1997 til nu) er blevet gjort bekendt med stofskiftesygdomme, hvordan det føles at være stofskiftesyg osv. Jeg havde før mine to operationer hverken symptomer på lavt - eller højt stofskifte.
Jo, jeg havde knuder i kirtlen, men de skulle jo bare opereres væk, og så ville jeg få det meget bedre :?

---

Ehmm... hvorfor sagde de mon, at du ville få det "meget bedre", når du ikke havde symptomer på sygt stofskifte til at begynde med, Ceven?

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Det var først, da det ikke skete, at jeg begyndte at undre mig og søge information. Og så måtte jeg jo sande, at jeg måske blev taget lidt ved næsen.

---

"Lidt" er altså en underdrivelse af en vis størrelse, taget i betragtning, at du skal bøde med hele dit liv for lægernes dispositioner. De skal selvfølgelig ikke klandres for at foretage en nødvendig behandling inkl. operation, men er behandlingen ikke 100% nødvendig, eller argumenterne er mildest talt vildledende - da bliver patienterne taget ved næsen, og skal leve med det resten af deres liv. Det er ikke i orden.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Så jo, kan godt se, at jeg jo har hypothyreose i kraft af, at jeg ikke har nogen kirtel og stofskiftet ville blive for lavt og ende med døden, hvis jeg ikke fik medicin :wink: , men jeg føler mig lidt i ingenmandsland, fordi jeg "bare" har fået fjernet min skjoldbruskkirtel, og lægerne sagde, at det ville blive så meget nemmere at regulere, når jeg ikke havde en hormonproducerende kirtel at slås med oven i!

---

Det sidste er noget jeg m.fl. kalder for "idiotforklaringer". Der er intet - i-n-t-e-t - der er bedre til at regulere stofskiftet end egen kirtel (vel at mærke en nogenlunde rask een) og de læger, der vitterligt påstår at de kan gøre det bedre, de fortjener at miste deres egen skjoldbruskkirtel.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Ja tak, så skal jeg bare i stedet for kæmpe med t3 værdier i den lave ende og trætte binyrer :mad: Jeg skal godt nok aldrig mere lægge mig under kniven uden at have undersøgt alle andre muligheder først :!:

---

Det bliver aldrig som "før", men det kan altså godt blive bedre, og gerne nok til et OK-liv. Hvis du søger efter Eirins indlæg (fortrinsvis svar til andre) her på forummet, vil du helt sikkert have godt af at bruge Eirins erfaringer og frem for alt - hendes indstilling som gode eksempler til efterfølgelse i din egen situation. Egen indstilling og selvdisciplin til at efterleve den kan faktisk udgøre så meget som halvdelen af de betingelser der skal til at få det bedre. Ikke mindst også den måde man håndterer tilbagefaldene på, når kroppens hormoner falder ud af sync en gang imellem. Immunsystemet har en 21-dages cyklus; menstruationen kommer hver måned.... årstiderne skifter og ellers findes andre gode grunde til, at kvindernes indre hormon (og anden) balance hele tiden udfordres af "naturen". Ikke noget at sige til, at også hypothyreose kan svinge i takt med alt det som sker i og udenfor kvindekroppen og (også) her kan Eirins eksempel på håndtering af modgang være til en stor hjælp for de fleste kvinder med hypothyreose.

God bedring Ceven, og hold dig mentalt over vande.... der er ikke andet at gøre, hvis skaden ikke skal vokse sig større end den allerede er. tro2

Hej Anisa og Lisbeth

Tusind tak for jeres svar. Det er SÅ dejligt at I gider at dele ud af jeres erfaringer hjerte1

Ja, jeg må indrømme, at jeg også underdrev, da jeg skrev "lidt" ! Da jeg fik fjernet den ene halvdel af skjoldbruskkirtlen i 1998, havde jeg jo ingen problemer bagefter, så da jeg fik konstateret knuder igen i 2009, troede jeg, at jeg måske kunne beholde noget af kirtlen eller få strålebehandling eller radioaktivt jod. Men lægen sagde, at det ikke ville hjælpe ret længe, for om nogle år, ville jeg alligevel have knuder i hele kirtlen, og så skulle den alligevel fjernes. Sådan som jeg forstod det - så kunne det ikke betale sig at vente på det.
Men det skulle jeg da så sandelig have gjort!!
Nå, men jeg arbejder også på at få det bedre. Er meget lykkelig for, at have fundet dette forum kaer1
Men må nok også se i øjnene, at jeg skal til at acceptere, at det ikke bliver som før - og dermed ikke sagt, at jeg ikke kan få det godt igen; det bliver så bare på en anden måde.

Tusind tak for dit link, Lisbeth - jeg vil straks kaste mig over det. Har ikke hørt om PTH før, men går ud fra, der står noget i dit link. :wink:
Også tak til dig, Anisa for at henvise mig til Eirin's indlæg. Jeg prøver at søge efter det.:)

Kram til jer begge kram1

Har fået besked i dag på, at min ACTH test var helt normal - hvilket ikke kom bag på mig. Jeg mangler dog at tale med endokrinologen, også om min calcium blodprøve var ok. Er dog glad for, at det ikke står helt så galt til med mine binyrer :D
Var inde og læse link og tråd fra Anisa og Lisbeth om PTH - jeg synes, utrolig meget af det passer på mine symptomer :eek: Men da jeg fik målt calcium-ion (fri) tilbage i marts 2010 var den på 1.24 mmol/l (ref: 1.19 - 1.29 mmol/l), altså lige i midten af referenceområdet. Her i december var den så førhøjet (fik ikke tallet) - kan man virkelig i løbet af et lille år pludselig få problemer med sine biskjoldbruskkirtler?? Skulle disse problemer ikke komme i forholdsvis kort tid efter operationen??
Jeg har også inden for de sidste to måneder haft mange symptomer fra maven, krampe med en smule feber, kvalme stort set hver dag. Jeg føler hele tiden, at kroppen vil have mad, men jeg er ikke rigtig sulten alligevel. Jeg har tabt 5 kg siden jul - uden at gøre noget som helst for det, og jeg går på samme dosis euthyrox, 100 mikrogr., som jeg har gjort siden september 2010.
Mine sidste stofskiftetal var 29. dec. 2010:

tsh 1.97 (ref: 0.30 - 4.00 mmol/l)

T4 108 (ref: 60 - 130 mmol/l)

T3 1.5 (ref: 1.3 - 2.2 mmol/l)

T4 frit 15.1 (ref: 9.9 - 17.7 pmol/l)

T3 frit 4.5 (ref: 4.3 - 7.4 pmol/l)

Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker med mig, men jeg har en konstant svimmelhed med hovedpine af og på. Min kropstemperatur om morgenen er 36.7 og om aftenen er den helt nede på 36.4.
Det lyder som lavt stofskifte, men jeg oplever en del indre uro, hjertebanken, underlige angstanfald (ikke som dem jeg havde før jeg blev opereret) og en utrolig lav tolerence over for bare den mindste stress (børnene skændes, hente og bringe børnene til børnehave og skole osv, kan slet ikke lave mad mere...desp2
) Disse symptomer lyder mere som for højt stifskifte ??? Eller hvad?
help1

Kram fra Ceven vink11

Næ. For mig at se og i forhold til, hvad jeg selv har oplevet, kunne det ligeså godt være tegn på, at noget er for lavt eller det kunne være tegn på, at den medicin, du får, passer dårligt til dig. Jeg har fx selv på et tidspunkt haft 'fine' blodprøver på Ny Eltroxin, men jeg havde (blandt andet) de symptomer, du nævner her. Jeg ved selvfølgelig ikke nøjagtigt, hvad det er, men jeg tænker, at det ikke er ligegyldigt, hvordan aktivstoffet transporteres ind i kroppen. På Euthyrox slap jeg af med en del af de her symptomer - for så at få nogle andre. På begge former for medicin var jeg ved at gå til af irritabilitet. På thyroid er det blevet meget bedre, selvom thyroid jo iflg. nogle sku' få en helt op at ringe. Det gør det ikke hos mig. Mit humør er blevet meget bedre, jeg har fået meget mere ro, og jeg går ikke længere aftentur med tændt mobiltelefon i hånden ...

hjertflag1 Nielsigne

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Har fået besked i dag på, at min ACTH test var helt normal - hvilket ikke kom bag på mig. Jeg mangler dog at tale med endokrinologen, også om min calcium blodprøve var ok. Er dog glad for, at det ikke står helt så galt til med mine binyrer :D

---

Ikke for at dryppe malurt i bægret, Ceven, men binyrene skal altså være nede på under 10% funktionsniveau før ACTH eller blod-cortisol viser udslag. Alt der befinder sig mellem Addison's (for lidt) og normalt påvises kun ved 17-ketosteroids (foretages ikke i DK så vidt jeg ved) eller ved 4 spytprøver over dagen (foretages heller ikke af skolemedicinen i DK). Din temperatur er også "omvendt", hvor den højeste bør ligge om aftenen og den laveste om morgenen (modsat cortisol). Den normale kropstemperatur stiger sædvanligvis en smule mod aftenen.

Prøv at drikke et glas lunkent vand med opløst 1-2 tsk almindeligt køkkensalt (uden tilsætning af antiklumpningsmiddel) eller Himalaya salt mens du er svimmel. Eller bare havsalt i evt. mangel på de andre salttyper. Se om et par glas saltvand over 15-30 minutter ikke fjerner din svimmelhed (typisk symptom på hypoaldosteroni = underskud af aldosteron = svage binyrer). Intet at tabe, alt at vinde i tilfælde af at vi rammer plet. Alt andet lige, elsker binyrene og kan ikke undvære salt. Det samme gør mavesækken - uden salt nok, for lidt mavesyre = forskellige symptomer fra fordøjelsen. smilja1

Det du IKKE ved om salt og binyrerne!

Hej Anisa vink11

Ja, jeg ved godt det med de 10 % og binyrerne :wink: Jeg har fået konstateret trætte binyrer tilbage i november. Det min endo reagerede på var det forhøjede calcium her før jul - og så min svimmel og træthed.
Jeg synes bare ikke, at jeg har haft det SÅ dårligt før :| ....

Jeg vil prøve det med salt i vandet. Wilson skriver også om det, men når jeg tænker på at drikke saltvand, så vender det sig i mig :lol: , men har det i øjeblikket også sådan, når jeg står med min euthyrox i hånden og skal til at sluge den :shock:

Aldosteron? Måske det skulle undersøges nærmere. Så forleden en tråd med et foredrag om binyrertræthed her. Jeg kunne godt forestille mig, at den er helt gal med mine hormoner. Føler mig meget depressiv i forbindelse med menstruation og har voldsom PMS (PMS x 100, hvis du spørger min mand :wink: )

Kram til dig, Anisa og tak hjertflag1

Saltvand skal du kun drikke i en opløsning der "smager" dig dvs. ikke for meget og ikke for lidt - du kan prøve dig frem til den rette opløsning. Det er vigtigt at du tester det i 2-3 dage, for at udelukke tilfældigheder.

Noget andet jeg kom i tanker om er, at der er en anden måde at indtage medicinen på, og jeg personligt ville være meget glad, hvis du (i et par dage eller 3-4, men ikke kun en dag da det er for lidt) tog din Euthyrox til natten, men tidligst 1 time efter sidste bid mad. Der er en god chance at opnå en bedre effekt, forbedre almentilstanden og reducere spild af en (an)del af medicinen ved at maven og tarme er lang tid i ro om natten. Prøv at overveje. Der er alt at vinde. xx6

Hej alle

Har ikke været så aktiv herinde på det sidste. Måtte bruge alt min sparsomme energi på at holde mig oppe mentalt og fysisk. :cry:

Er træt helt ind til knoglerne og meget svimmel i dag oven på et traumatisk besøg hos endokrinolog i går. Vidste godt at den Synacthen test, jeg fik taget i februar viste normale værdier, men var ikke lige forberedt på - at den endo, der havde givet mig så meget håb ved sidste konsultation var på kursus, og at jeg så fik en anden endo, samt at jeg allerede skulle afsluttes inde fra endokrinologisk. Hvad skete der lige med, at jeg ikke blev sluppet derindefra, før vi havde fundet ud af, hvad der var galt med mig ???? rend:

Jeg svinger mellem vrede og tårer, men føler mig en smule apatisk...
Jeg er jo ikke dum, jeg har jo læst mange beretninger herinde, som ligner min, men chokket er desværre ikke mindre af den grund, når man oplever det på egen krop :sad:

Jeg er nu officielt parkeret i den "psykiske klub". Jeg orker slet ikke at skrive, hvad jeg føler i den forbindelse - en helt ny følelse for mig. Må vente til jeg kan distancere mig til det.

Når jeg lige har sundet mig, så tager jeg fat på næste kapitel i mit sølle liv: Helbrede mine binyrer og ende på Erfa. Jeg er hunderæd for at tage skridtet ud i det uvisse :eek: , men jeg er også hunderæd for at ende med et pseudo-liv, som en zombie på thyroxin. Jeg er SÅ tæt på sygemelding, men jeg VIL ikke!!!!

I den forbindelse har jeg lige et spørgsmål. Vil gerne føre dagbok herinde, men er i tvivl om, hvor man gør det henne. Er det under "blog" ??? Kan heller ikke se nogen funktion, der viser, hvordan jeg selv kan oprette indlæg? Er ikke helt IT-ignorant, men undrer mig da over, hvis hypothyreosen også skal have skyld for at min evne til at orientere mig her, er gået tabt :wink:

Kram fra Ceven hjertflag1

Hej Ceven vink11

Sikke en omgang. Det ville enhver blive ked af. Også folk, der ikke har problemer med stofskiftet ... Man kommer der med livet i hænderne og føler sig p..... på, hvis lægen møder en med en nedladende attitude.

Mht. endokrinologen, så få dig en tid hos den, der gav dig håb. Vedkommende har sikkert mere godt til dig. Den enkelte læge vil altid påstå, at kollegerne er ligeså gode eller 'magen til', men det passer selvfølgelig ikke ...

Mht. dagbog på forummet, så går du op i den grå bjælke øverst på siden her, klikker på Forum (som står ude til venstre, lige efter Home) , og så kommer du ind på en side, hvor du kan gå ind i en masse, ligesom på Møteplassen. Går du lidt ned ad siden, passerer du et antal grå bjælker med diverse emner ind imellem, og så kommer du til Dagboker, hvor du kan starte en ny tråd, der kan være din dagbog :)

kram1 Nielsigne

Kære Nielsigne vink11

Tak for dit svar. Jeg tror nok, at jeg til sidst fandt ud af det med dagbogen. Jeg kunne ikke have det siddende på mig, at jeg ikke kunne. Endnu et nederlag :wink:

Ja, prøvede jo også at argumentere for, at den første endo, havde sagt, at han ville til bunds i, hvad mine symptomer skyldtes. Men den nye endo svarede, at hun var blevet briefet af ham, og at han dermed var indeforstået med, at jeg skulle afsluttes.
Jeg kunne altså ikke lade være med at "vande høns" lige der ( til de norske: jeg grinte salte tårer ) :wink:
Hun sagde, at der jo ikke var noget i vejen med mine prøver, alt var så fint, så der var ikke noget, der tydede på, at det var stofskiftet eller noget endokrint, der var i vejen med mig. Og det værste var, at hun sad og læste op, hvad min fastlæge havde skrevet til dem; at jeg ikke kunne hjælpes videre i behandlingsforløbet før, jeg havde indset, at det ikke var stofskifterelateret. Hvad f...... bilder min fastlæge sig ind, hun har jo udstyret endoerne med forudindtagede meninger, så hun kan lade mig gå på lykkepiller (SSRI) og få ødelagt min hjerne! Ja, så bliver jeg måske nok mere medgørlig??? desp2 Er ikke så vild med SSRI - ikke i mit tilfælde, skal jeg huske at indskyde http://videnskab.dk/kultur-samfund/m...e-kobte-laegerhttp://

Jeg prøvede med min cortisolspyttest, viste den til endo'en, men hun afviste den blank. Men jeg fik ikke nogen forklaring på, hvorfor den skulle være mindre pålidelig end synacthentesten. Kan se i bakspejlet, at hun jo selvfølgelig kun retter sig efter, om jeg har addison eller cushing - IKKE trætte binyrer. Facit må så blive, at HUN ihvertfald ikke anerkender binyretræthed, og derfor diskuterede vi slet ikke ud fra fælles parametrer.
Men kan da se her, at spyttest da ikke er så forhadte i det danske sundhedssystem http://laegehaandbogen.dk/default.aspx?document=1170?? Eller er det igen hypothyreosen, der dæmper min hjerne? (ellers var alle de år på universitetet, da virkeligt spildt!!)

Håber du har det godt Nielsigne, har da fulgt lidt med i debatterne på det sidste, men har slet ikke haft overskud til at indvolvere mig :|

Stort knus fra Ceven hjertflag1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

...har da fulgt lidt med i debatterne på det sidste, men har slet ikke haft overskud til at indvolvere mig :|

---

Kære Ceven tro2 Det skal du ikke tænke på. Dette netsted er ganske anderledes end andre fora, hvor raske mennesker "står på nakken af hinanden" og deltager med masser hver dag. Har lige kigget over på Lavkarbo og så flere hundreder indlogget samtidigt, men mens man skal spise hver dag (og gerne vil i dialog med andre om samme), er det sådan her, at dem der har mest brug for kontakt med ligestillede - er også dem, der har mindst energi til det - "ork" på norsk. Det som er vigtigst (føler jeg) er, at vi alle sammen ved at her kommer man når man kan. Det næstvigtigste så er, at vi ikke glemmer hinanden og det gør vi heller ikke. Jeg husker SÅ MANGE mennesker, der har haft sin gang her gennem årene. Mange af dem som forsvandt, de har fået det så meget bedre, at selv om man savner at høre om hvordan det går - føles det alligevel, at det er helt i orden, når dem i bedring har travlt med at indhente bare lidt af det, førhen tabte liv.... Skriv du bare når du kan. kram1 (Sorry for off topic)

Kære Anisa vink11

Tak for din melding. Jeg er så ked af det, og dine ord varmer altid. hjerte1 Føler sådan at jeg har kæmpet forgæves med de s.... læger. Ville hellere bruge tiden på at bibringe alle jer på Sonjas noget positivt. Er så træt af at skulle forlade mig på andres hjælp. Synes kun jeg er i stand til at modtage i øjeblikket. :cry:
Men måske der er ved at blive grundlagt en lille spire til en ny tilgang til tingene. Jeg har været meget inspireret af din historie. Jeg ønsker mig brændende din styrke - jeg ved godt, at du ikke har haft det nemt (underdrivelse :wink: ) og du er, hvem du er, fordi du har gennemgået alle disse svære år. Men nu er det på tide, at jeg får noget mere mod til at turde at tage ansvar for, at den eneste, der kan få mig til at få det godt igen, er mig selv. Det er hårdt, for jeg føler en massiv angst ved det, men det er heldigvis mere angstprovokerende for mig at skulle leve på thyroxin og lykkepiller!
Så forhåbentlig kommer min tid også, hvor jeg kan give tifold tilbage xx6

Jeg er så taknemmelig for at have fundet dette forum, ved ikke hvor jeg ville være henne uden alle jer på Sonjas hjertflag1

Kram
Ceven

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Og det værste var, at hun sad og læste op, hvad min fastlæge havde skrevet til dem; at jeg ikke kunne hjælpes videre i behandlingsforløbet før, jeg havde indset, at det ikke var stofskifterelateret. Hvad f...... bilder min fastlæge sig ind, hun har jo udstyret endoerne med forudindtagede meninger, så hun kan lade mig gå på lykkepiller (SSRI) og få ødelagt min hjerne! Ja, så bliver jeg måske nok mere medgørlig??? desp2

---

Du må skifte fastlægen ud. Det der er jo et svigt uden lige. Det er også ulogisk - et paradoks, mener jeg - at have det syn på dig og så sende dig til endokrinolog. Og så fatter endo'en heller ingenting!! De er ikke dygtige nok nogen af dem. Sådan noget svineri desp2

kram1

Ja, Nielsigne - der er nok ikke andet at gøre. Desværre bor jeg i en lille by, så udvalget er ikke stort; kun 2 lægehuse ud over min læge.
Min læge gav mig kun en henvisning til endokrinologisk, fordi hun ikke anede, hvad hun skulle stille op med mig.
Da jeg i beg. af marts troppede op med voldsom svimmelhed, brain fog, hjertebanken og konstant panikfølelse, så var jeg SÅ slidt, at jeg var villig til hvad som helst.
Jeg vil gerne selv starte på noget mindfullness, så jeg fik en henvisning til en psykiater, der har sådan et forløb. Når det er hos en psykiater skal man ikke selv betale, så det er jeg meget tilfreds med :wink: Det koster en formue hos psykolog.
Pointen er, at når jeg kommer snøftende op til hende og snakker hende efter munden, ja så er hun sød og rar. Nævner jeg stofskifte eller binyrer, så kan jeg se, hvordan hendes irritation stiger. Benene begynder at køre på hende. Følte det samme hos endokrinologen. HVORFOR er de ikke interesserede i, at vi patienter hjælper med på sidelinjen??? Jeg er selv uddannet gymnasielærer -og jeg ELSKER at se, når mine elever tager ansvar for deres egen læring og viser interesse for mine fag. Så bliver jeg stolt og føler, jeg gør en forskel. Jeg er sgu´da ikke så unik, at jeg er det eneste menneske, der føler sådan :lol:

Kram herfra....

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Pointen er, at når jeg kommer snøftende op til hende og snakker hende efter munden, ja så er hun sød og rar. Nævner jeg stofskifte eller binyrer, så kan jeg se, hvordan hendes irritation stiger. Benene begynder at køre på hende. Følte det samme hos endokrinologen. HVORFOR er de ikke interesserede i, at vi patienter hjælper med på sidelinjen??? Jeg er selv uddannet gymnasielærer -og jeg ELSKER at se, når mine elever tager ansvar for deres egen læring og viser interesse for mine fag. Så bliver jeg stolt og føler, jeg gør en forskel. Jeg er sgu´da ikke så unik, at jeg er det eneste menneske, der føler sådan :lol:

---

Minner meg veldig om min lege dette. Er enig med det at det er helt UTROLIG at de er så lite interessert i binyrer og stoffskifte, og bare avfeier det som vås. Det er nesten facinerende å tenke på. Vil de ikke vårt beste?? Det er like mye en gåte for meg, som for deg. Takk og lov at vi i Norge har visse klinikker som faktisk anerkjenner dette. Dessverre koster de dyrt og skriver ikke sykemeldinger- det gjør fastlegen- så man må ta den håpløse og ydmykende turen innom han. Min lege er hyggelig og grei når jeg har mannet meg opp og ikke snakker så mye om plagene mine. Og når vi kommer inn på de "diffuse og uforklarlige" plagene, og at jeg går på hydrocortison, blir han vill i blikket og jamrer om at jeg må slutte på denne medisinen, og understreker gang på gang at han er HELT UENIG i denne behandlingen. Enda jeg har fremlagt data på mitt særdeles lave kortisol i døgnurin, kortisol i spyttprøver, og alle symptomene på binyretretthet. Han har jo aldri en gang forsøkt å sette seg inn i problematikken!!!! Han skjønner ikke en døyt, og uansett hvor mye jeg forklarer, avfeier han det. IDIOT! Beklager uttrykket, men som et oppegående og ressursterkt samfunnsmedlem med 8 års universitetsutdannelse blir jeg bare vanvittig provosert. Jeg kan 1000 ganger mer om tilstanden min enn han. Mulig det er det som gjør at disse legene drar ned rullgardinen?

Håper du bærer over med min lille utblåsning her- men jeg kjente meg bare så veldig igjen i innlegget ditt.

Berit:p

Hej Bente vink11
Dejligt med din udblæsning :D Man har brug for luft.
Ja, har virkelig tænkt meget over, hvorfor lægerne er så forstokkede (hedder det også sådan på norsk?).
Vi (alle ikke læger) får hele tiden at vide, at vi skal dygtiggøre os, følge med, udvikle os, opnå nye kompetancer osv. Men det gælder åbenbart ikke for lægerne :eek: Tror der var rigtig mange penge at sparer for samfundet, hvis man anerkendte binyretræthed og satte ind med støttebehandling hurtigt i stedet for lykkepiller og anden psykopharmaka til stressramte og stofskiftepatienter, der ikke har det godt på thyroxin.

I Danmark taler man meget om, at alt det, der sker i USA, den udvikling der er i gang der, på et tidspunkt kommer til Europa (Danmark). Hvorfor kan vi ikke bare for een gangs skyld få lidt af de amerikanske lægers adrenal fatigue accept lidt hurtigere herover?? :wink:
Det er også fastlægen her, der skal give sygemelding. Vi har Nordic Clinic i København, der er privat. Lægerne der anerkender binyrertræthed, men jeg ved ikke, hvordan de forholder sig til binyretræthed i forbindelse med stofskiftesygdom. Det koster desværre mange penge for prøver og konsultation.

Hvordan har du båret dig ad med at få hydrokortison, BeritM? Er det en af de private klinikker i Norge, der har givet dig recept på det?

Jeg er SÅ frustreret i dag og har været lige ved at opgive det hele. Orker næsten ikke at kæmpe mere. Lad dem bare stigmatisere mig som hypokonderisk depressionsramt angstneurotiker. Men det kan jeg ikke lade ske alligevel - jeg har to dejlige drenge på 5 og 9, som jeg elsker over alt på jorden. De skal da ikke have en zombie til mor. Og hvilken rollemodel er jeg så!!!

Kram
Ceven hjertflag1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Hvordan har du båret dig ad med at få hydrokortison, BeritM? Er det en af de private klinikker i Norge, der har givet dig recept på det?

---

Jeg dro til privatklinikk til en lege jeg på forhånd visste var alright. Tok spyttprøver og målte kortisol i døgnurin. Fikk hc når resultatene forelå. Min fastlege er mot det, men heldigvis har jeg denne privatlegen som er meget forståelsesfull og kjenner godt til binyretretthet. Jeg har ikke fått så mye annet ut av han enn hc og Erfa, men jeg er igrunnen fornøyd med det. På tilskuddssiden har jeg lest meg opp selv, og går til en naturterapeut som har satt sammen et kosttilskuddsprogram.

Hej BeritM vink11
Tak for dit svar. Jeg tror også, at det er den vej, jeg skal gå for at få Erfa. Har fået hjælp til kosttilskud ved binyretræthed, men jeg behøver en læge til at udskrive Erfa og hc....
Det er skræmmende for mig, at skulle træde ud på denne vej (næsten) alene. Men det må gøres.

Må lige stille et spørgsmål mere...
Hvor lave var dine kortisolværdier? Både spyt og døgnurin?

Kram til dig fra Ceven kaer1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Det er skræmmende for mig, at skulle træde ud på denne vej (næsten) alene. Men det må gøres.

---

Hvorfor er det skræmmende for dig, kære Ceven? kaer1 Du er jo i forvejen nærmest alene (om din sygdom) og det har du været længe, fremgår det klart og tydeligt af hvad du har (be)skrevet før. Det kan ikke blive værre end det har været. Hvis du er "bange" for Thyroid, kan du måske få sat det lidt bedre i relief ved at kigge på denne, satiriske tråd? :mrgreen:

Hej Anisa vink11
Ja, jeg er bange, men ikke for thyroid :wink: Det er mere tanken om at skulle bryde med systemet...! Jeg har aldrig skulle forholde mig til mit helbred før på denne måde - og det forvirrer mig enormt, at jeg hele tiden får at vide, at mine symptomer er psykiske. JA, nogle af dem er klart, men dem kan jeg godt skelne fra de stofskifte/binyrerrelaterede.
Var ved min psykolog i dag. Fortalte om mine oplevelser hos endo og lægen. Psykologen sagde, at jeg kunne være ganske rolig - jeg var IKKE hypokonder! :D
Men jeg er usikker og føler, jeg har tærret for meget på min familie og mig selv i hele denne kamp . Så ja, jeg er vel bange for at tage ansvar for mig selv og mit helbred (ved ikke om det giver nogen mening :wink: ) Jeg har ALTID været den pæne autoritetstro lille pige, der gjorde, hvad der blev sagt, uanset hvad! Så thyroid er et mega oprør fra min side :lol:

hjertflag1 Ceven

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Hvor lave var dine kortisolværdier? Både spyt og døgnurin?

---

Spytt : (ref 3,5-27) tatt morgen, formiddag, ettermiddag, kveld

13.8
8.1
5.5
0.8

Døgnurin: 50, ref 45-275

Legen sa spyttprøvene mine ikke var max ille, men sammenholdt med døgnurin og symptomer jeg fortalte om, fastslo han det som åpenbart at binyrene slet.

Har ikke været særlig aktiv herinde de sidste par år - ikke fordi jeg er blevet bedre, men har oplevet at kunne leve nogenlunde på trods af træthed og lav stresstolerance...

Jeg har nu inden for de sidste par måneder fået det rigtig skidt. Så skidt at jeg ikke kan stå på mine ben mere end 5 - 10 minutter ad gangen, jeg bliver svimmel og udmattet af bare at rejse mig fra sengen. Jeg døjer med maven; den gør ondt, og jeg har kvalme og generel ubehag. Jeg føler, jeg er sulten hele tiden, men når jeg ser på maden, får jeg madlede. Og får jeg spist noget, så kan jeg ikke spise ret meget ad gangen. Jeg bliver også utrolig træt efter, jeg har spist. Det tyder på, at jeg har for lidt mavesyre, for jeg bøvser også som en bryggeriarbejder og jeg kan smage det, jeg spiser langt op ad dagen. Jeg overvejer at få betaine for at hæve mavesyren, for efter min læge gav mig lanzoprazol mod for meget mavesyre, har jeg været virkelig afkræftet og maven er helt ødelagt.

Mit blodtryk har været lavt, tillige med mit blodsukker, så jeg er ikke i tvivl om, at det er mine binyrer, der reagere. Jeg er stadig på euthyrox, men har fået udskrevet thyroid fra Glostrup Apotek af en læge på en privat klinik, og jeg forventer at skulle starte på thyroid i denne her uge. Yderligere har jeg fået progesterongel, da jeg har nogle forfærdelige menstruationer med flere dages migræne og spændinger over det hele.

Men hele den her tilstand begyndte, da jeg i et forsøg på at komme de kilo til livs, der havde bygget sig op efter min operation i 2009, begyndte at tage min medicin til natten. Det gik egentlig ok den første uge - jeg kunne mærke, at der begyndte at ske noget i kroppen. Jeg fik lidt øget slimdannelse i halsen og lidt løsere mave samt let øget energi. Men så fik jeg af andre årsager et voldsomt udslæt på mine arme og ben, der kløede og kløede. Jeg fik Locoid 0,01%(hydrokortisoncreme) for det og endte med at smører mig næsten 3 uger på begge ben og arme med det. Lægen sagde, at det kunne jeg sagtens, da det ikke var så stærkt.
Men jeg oplevede efter to dage med cremen at jeg fik besvær med at falde i søvn, vågnede hver morgen omkring kl. 5 med hjertebanken og fuld af energi og uden at kunne falde i søvn igen :?. I en periode på en lille måned havde jeg det sådan - og selv om hjertebanken var ubehageligt, så følte jeg mig egentlig godt tilpas de første tre uger og troede, at det skyldtes at stofskiftet var blevet lidt højere af at tage euthyrox til natten. Jeg tabte også hurtigt 2 kilo, så det var egentlig okay det hele :cool:

Jeg stoppede med cremen, da eksemen var gået væk næsten fra den ene dag til den anden. Uden at trappe ned! (jeg fik ikke besked derpå, og selv om jeg ved, det kan være et problem, så tillagde jeg det ikke nogen betydning, da lægen havde fortalt mig, at Locoid ikke var særligt stærkt). Tre dage efter fik jeg et voldsomt anfald af svimmelhed og sortnen og flimmer for øjnene, så jeg måtte ligge ned og holde fast i sengekanten; min krop rystede og jeg kunne ikke tænke en klar tanke, mine muskler blev svage og slappe, og jeg følte jeg var ved at blive sindssyg!
Min læge sagde, jeg havde et panikanfald - det har jeg prøvet før, men det føltes anderledes...som om kroppen var ved at lukke ned. Under normale panikanfald bliver jeg ikke slap og afkræftet - jeg får urolig energi og føler jeg skal løbe væk. Sådan var det ikke denne gang :shock:

Jeg har nu ligget i to måneder med svage muskler, svimmelhed og hjertebanken når jeg står/rejser mig op, kvalme og brain fog, hovedpine af og på, og til tider grådlabil.

Mit spørgsmål efter denne lange indledning :oops::

Kan man få en binyrekrise af sådan en svag hydrokortisoncreme? Og har nogen af jer erfaring med, hvor lang tid det tager at komme sig over det??

Jeg får b, c, d, og E-vitamin, selen, zink, magnesium og fiskeolie i store doser, spiser LCHF (når jeg spiser!!!) Får 100 mikrogram euthyrox om dagen.


Mine sidste blodprøver så sådan ud:

TSH: 2.4 (ref: 0.30 - 4.0)

t4: 109 (ref: 60 - 130)

t3: 1.3 (ref: 1.3 - 2.2)

Frit t4: 16.3 (ref: 9.9 - 17.7
)
Frit t3: 5.4 (ref: 4.3 - 7.4
)
Thyroidea peroxidase: 2 (ref: max 15)

Calcium-ion (fri): 1.30 (ref: 1.18 - 1.32)

kobalamin: 446 (ref: 130 - 700)

Hæmoglobin: 9.3 (ref: 7.3 - 9.5)

P-natrium: 141 (ref: 137 - 145)

P-kalium: 3.6 (ref: 3.5 - 4.4)

Total kolesterol: 5.7 (ref: max 5.0)

LDL-kolesterol: 3.6 (ref: max 3.0)

HDL-kolesterol: 1.7 (ref: min 1.0)

Triglycerider: 0.86 (ref: max 2.0)

HBA1c (IFCC): 31 (ref: max 46)

Gluc.middel(eAG): 5.3 (ref: 5.4 - 7.3)


Kram herfra

Cevenvink11

Hej Ceven
Sikke en historie. Det må være dine binyrer, de protesterer, men der kan være andre elementer også, fx allergi / intolerans over for Euthyrox. Under alle omstændigheder skyldes dine symptomer sikkert, at du ikke omdanner nok t4 til t3, tænker jeg, og dit kolesteroltal fortæller også, at der er plads til mere /anden medicin. Og æh ... Hvad vejer du? Jeg spørger, fordi din dosis er under halvdelen af det, jeg selv brugte af Euthyrox. Jeg sprængte godtnok t4-rammen for at kunne slæbe mig ind i "normalområdet" hvad angår t3, men altså .... Man må jo ha det, man har brug for!? Og du har jo slet ingen kirtel, så du skal ha det hele udefra. Så 100 mikrogram lyder for mig af meget lidt uanset om man så er Euthyrox-fan eller ikke ....

Eftersom du har den forhistorie med din operation etc., kan det vel være, dine binyrer har lidt nød i meget lang tid. Så når du starter op på thyroid, må du gøre det langsomt og forsigtigt - men din mave vil sikkert være yderst taknemmelig alligevel.

Det med at tage betain behøver du ikke gå at tænke mere over - det er bare at købe noget i en fart. Du kan også købe enzymer, der arbejder for dig og bruge samtidig med. Betain tager man, hvis man har sart mave, lige efter et måltid, men ellers venter man 30-40 minutter. Ikke ta dem senere end det, synes jeg, og det står vist også på bøtten:wink:

Når maven ikke har det godt, er det umuligt at få det godt eller nogenlunde godt .... Og hvor er de åndssvage, de læger, der giver os syreneutraliserende midler, når det er det stik modsatte, vi har brug for :!: Jeg har selv været meget syg pga. det flere gange, men jeg havde prøvet det mange gange, før det gik op for mig, hvad der egentlig skete. Det var, da min mand insisterede på at hente Coca Cola, mens jeg sad og havde kvalme og smerter og ikke kunne nogen ting. Og det virker, Coca Cola ( kun den) på for lidt mavesyre, men det er selvfølgelig ikke nogen sund kur :lol: så man må finde på noget andet. Hos Matas, naturoghelse.dk m.fl. kan man købe Valleforce (flydende) og Brot Trunk (flydende og /eller kapsler), som hver især kan hjælpe, men betain og / eller enzymer er bedst, når maven er gået helt i udu!

Man køber det i en europæisk helsekost og så ef der ikke mere bøvl med det. Ikke køb det i ikke-EU- land.

Har du forsøgt at holde Euthyrox-pause? Det gjorde jeg ind imellem, da jeg brugte Euthyrox, og sådan en pause på et døgn eller to var med til at holde mig oven vande rent psykisk, fordi jeg meget tydeligt kunne registrere, at det altså faktisk var medicinen, der gav mig så frygtelig dårlig fordøjelse med mavesmerter, vekslende afføring, kvalme etc. etc. Lige så snart, jeg tog medicin igen det tredje døgn, kom problemerne tilbage. Efter få dage på thyroid stoppede det. Men jeg bruger stadig betain og / eller enzymer ind imellem, fordi jeg synes, det er behageligt, og så bilder jeg mig ind, at det er godt for optagelsen af medicinen også :)

Du spørger om det med locoid-cremen, og jeg har ikke forstand på det, men jeg husker i hvert fald, at nogle herinde har erfaringer med at bruge binyrebarkcreme som tilskud --- om ikke andet så for at teste, om set er noget, der gør en forskel. En enkelt herinde gjorde den erfaring med nogle bestemte stikpiller mod hæmorider, at binyrebarken i dem ændrede alt radikalt til det bedre ved brug, og nu har hun vist fået recept på dem af en anden - privat - læge af samme grund. Jeg skal se om jeg kan finde nogle links til dig om emnet.
Man kan tage binyrebark som tilskud på andre måder, fx som man bruger thyroid, så man får et frysetørret tilskud .... Jeg bruger selv disse http://www.ultimatebalance.co.uk/sho...eaturesdetails Jeg har købt dem i en version er uden vitaminer etc., dem tager jeg selv ved siden af som jeg plejer. Men ellers er den magen til. De virker stille og roligt men ingen tvivl om at de gør det ... Jeg har valgt lige det mærke fordi binyrebarken kommer fra New Zealandske får, og det føles lidt mere sikkert, eftersom der aldrig har været Kreutzfeldt-Jacobsen syge der, i modsætning til fx USA. Og det er tabletter, ikke kapsler, og meget nemme at fordøje, tager dem med lidt mad.

Jeg føje til min smøre her, at der bestemt er andre på forummet, der har ufatteligt meget mere styr på det med binyrer, end jeg selv har - tjek underforummet om binyretræthed:!:

kram1 Nielsigne

Måske nogle ting, du kan bruge i denne tråd - om renin, aldosteron, konvertering t4 til t3:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Ja... efter jeg kom godt i gang med Thyroid, faldt mit FT4 til 1/3 del under nederste ref.område og forblev dernede. Derimod T3 blev ved med at stige, til det blev ganske lidt over øverste ref.område og ligeledes forblev det deroppe. Og således lever jeg og lever godt med så lidt T4, og så rigeligt med T3 - på 4. år. Og alle (jeg kender) som er i behandling med Thyroid, fremviser lignende erfaringer.

Det er Mumimammas konvertering af T4 til T3, og årsager til at den er så lav, som Schiøt burde bekymre sig om i stedet for. Tror han at et skud syntetisk T4 vil hjælpe på Mumimammas T3? I don't think so. Det er ikke det lave T4 men det lave T3 som gør Mumimamma hypothyroid, foruden fortsat bestående mangel på udredning af gåden om det lave aldosteron i forhold til det lave renin. Det bliver spændende at se, hvad det syntetiske progesteron vil gøre med renin/aldosteron forbindelsen. Lykke til Mumimamma. hjerte1

---

Om brug af creme med binyrebarkhormon /hydrocortison bl.a. her

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Babe

Jeg har de sidste par dage forsøgt med hydrocortison creme (håndkøb 1%) og er gået fra at være zombie der kun kunne sidde med computeren eller sove til stadig at være dødtræt, men rent faktisk får udrettet praktiske ting :p
Jeg har smurt mig med ca. 2-3 cm (tynd stribe trykken ud af tuben) 3 gange dagligt med ca. 4 timers mellemrum.
Men jeg har altså ingen anelse om hvad det svarer til i mg. og hvor meget jeg maks. må bruge :oops: så jeg håber en af Jer kan hjælpe.
Og hvor lang tid må jeg bruge cremen? På indlægssedlen står der 4-6 uger, men jeg går ud fra at det er anderledes når man bruger cremen som binyrestøtte?

---

Læs også Hansens svar lige efter etc.

Det kan virke mærkeligt, at du så får den der heftige reaktion på locoid, Ceven, men omvendt er det måske meget logisk, når du ikke har mere t3 at gøre med, end du har vedikke1

hjerte1 Nielsigne