Trætte binyrer og træning

Hejsavink11

Kunne godt tænke mig at høre jeres erfaringer med trætte binyrer og træning?

Jeg har altid trænet meget, også efter jeg fik konstateret hypothyreose, det var først da jeg startede på armour og min binyreproblematik dukkede op, at jeg måtte skrue ned for træning og siden helt droppe den.

Nu ønsker jeg erfaringer fra jer, der er lidt længere i forløbet end mig... Er i langsomt begyndt at træne igen eller hvad?

Jeg ønsker ikke og blive atlet, men en lille lunte tur et par gange om ugen håber jeg at komme til at kunne igen :)

Jeg søger ikke kommentarer om hvor stressende og belastende træning er for trætte binyrer, for alt det ved jeg godt :wink:

På forhånd tak:)

Hei vink11

Jeg gikk fort ned i aktivitet da jeg ble dårlig. Da jeg var skikkelig syk, klarte jeg ikke å trene. Så gikk jeg små turer på 700 - 1000 meter, måtte stoppe for hver 300 meter eller oftere. Fra å trene ca 8 timer i uka var formen ganske skral :lol:

Så begynte jeg å trene, veldig rolig, veldig forsiktig. 15-20 minutter. Bare det å komme ut blant folk var slitsomt. Lyder og alt av fart og bevegelser rundt meg tok på. Gradvis ble jeg bedre, tålte mer av alt.

Nå trener jeg 3 ganger i uka. Men ikke mer enn en time hver gang. Men jeg kan ta i litt mer nå. Planen er å gjøre litt yoga og en bitteliten sykkeltur de dagene jeg ikke trener, men det er ikke alltid like lett å følge opp forsettene! Jeg er optimist. Men tror at forløpet er forskjellig for oss alle, derfor er ikke min fortelling en mal som passer alle. Du må lytte til kroppen. Ikke presse deg. Når du er klar for å øke litt mer, gjør det forsiktig. Og se dagene etterpå om det gikk fint.

Min form har gått veldig opp og ned. I en periode har jeg klart å gjøre tungt arbeid i hagen, en måned etter har ikke det vært mulig. Derfor er det viktig å kjenne etter om det du gjør er bra for kroppen. Så har jeg tro på å finne treningsformer som er morsomme for deg. Ikke alle trives i et helsestudio. Ikke alle er glade i å gå på ski osv.kys1

Hei :)
Jeg måtte også slutte å trene da jeg fikk problemer med binyrene. Jeg klarte verken å hente meg inn under trening (totalt utslitt til tross for ganske god form) eller etterpå.

Nå har jeg begynt forsiktig og trener to ganger per uke. Foreløpig går det bra, men jeg tar en uke av gangen vink11

Vil gerne anbefale "Callanetics". Der ingen belastning af led, knogler og muskler. Ingen adrenalinrus, sved på panden, glødende kinder, hamrende hjerte, galoperende puls eller højt blodtryk. Ingen vejrtrækningsbesvær og ingen stress. Alligevel virker det. xx9

Har postet en ny tråd med mere info: Træning for dem med hypothyreose og svage binyrer. kaer1

Jeg kan anbefale yoga! Det har jeg holdt på med, sånn litt til og fra, siden jeg var i 20-årene og lærte meg det grunnleggende fra en bok. De siste årene har jeg klart å gå til yogaklasse en gang i uka, og for meg fungerer det godt.

Hvis du finner en yogaform med lav intensitet - den jeg har gått til heter klassisk yoga - er det øvelser som gjøres i langsomt tempo, og hver øvelse holdes så lenge du klarer. Det er en god kombinasjon av fysiske øvelser, som gjør at du blir mykere, avslappet og mindre stiv i kroppen, og forskjellige pusteøvelser. Disse gjør for min del at jeg blir minnet på å puste helt ned i magen, ikke bare med øverste tredel av lungene, og klarer å "lande". Veldig bra!

Man trenger ikke annet utstyr enn løse klær og en matte, og når man har lært seg øvelsene kan de gjøres i heimen, når man har tid.

Jeg tror at vi som har en plagsom hypothyreose skal holde oss unna yogaklasser som f.eks dynamisk yoga eller ashtanga - for meg er i hvert fall det for krevende. Det finnes yogsentre i de større byene, og det går som regel fint å få en prøvetime!

Tak for anbefalingen Anisa, det ser spændende ud:)

Der er bare lige det at jeg jo ELSKER sved på panden og at blive lidt forpustet:wink: Håber at jeg en dag når så langt så jeg kan få lidt sved på panden igen uden at kollapse helt

@Ruth, hvor dejligt at høre at du kan træne 3 dage om ugen nu, så håber jeg på der også er håb for mig forude :)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Honeyhob

Jeg har altid trænet meget, også efter jeg fik konstateret hypothyreose...

---

Det var nok med til at speede hypothyreose op, og "knække" binyrerne... Man skal aldrig aldrig lade hypothyreose og den rå viljestyrke dyste mod hinanden. Det er en kamp, der altid tabes af viljestyrken og "styrker" hypothyreose.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Honeyhob

Tak for anbefalingen Anisa, det ser spændende ud :) Der er bare lige det at jeg jo ELSKER sved på panden og at blive lidt forpustet :wink:

---

Jeg troede, at du gerne ville have formen op, uanset hypothyreose og syge binyrer. :wink:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Honeyhob

@Ruth, hvor dejligt at høre at du kan træne 3 dage om ugen nu, så håber jeg på der også er håb for mig forude :)

---

Som jeg har forstået, træner Ruth ikke intenst, med sved på panden og høj puls, medmindre jeg har misforstået noget?

Ventede på du ville skrive noget som det du gjorde og det er helt okay :)

JO jeg vil gerne ha formen op og gør alt hvad overhovedet er muligt for det, men jeg må også indrømme, at jeg håber at kunne komme til at træne igen en gang med tiden. Måske ikke lige så hårdt/meget som før, men ber til Gud om en dag, at kunne få sved på panden igen uden at kollapse. Måske skal jeg leve resten af livet, uden at kunne røre mig særlig meget, men det kunne jo også være jeg var en af de heldige, som en dag kommer til at kunne træne lidt igen, jeg har jo lov at håbe:) Jeg ved at det er lykkedes for nogle og måske lykkes det også for mig en dag

Og nej, rå viljestyrke og hypothyreose dyster bestemt ikke hos mig. Lige nu bruger jeg min rå viljestyrke til at jeg VIL FÅ DET BEDRE - MEGET BEDRE!

Hvis ikke man har prøvet at træne meget, er det nok svært at sætte sig ind i, men det gav mig en kæmpe tilfredsstillende og en følelse af at være i live:)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Honeyhob

Hvis ikke man har prøvet at træne meget, er det nok svært at sætte sig ind i, men det gav mig en kæmpe tilfredsstillende og en følelse af at være i live:)

---

Jo, (selv om det var mange år siden) det ved jeg alt om.... det er endorfiner, der tryller. Men samme effekt (at føle sig i live) kan man også opnå på andre måder, langt mere fredeligere end hård træning eller løb.

Hvordan gør du alt hvad overhovedet er muligt for at komme op i form nu?

Hvis du ikke er i form nok nu, er Callanetics værd at teste, såfremt helhjertet. Det er altså ikke så nemt (som det måske ser ud til), at gentage en serie af, tilsyneladende små og "nemme", styrede bevægelser 100 eller 200 gange - hver. smilnej1

Jeg siger KUN ja til aftaler, arb opg osv når jeg kan mærke jeg magter dem og ikke af pligt som jeg gjorde før. jeg går i seng inden kl 22 HVER aften. Alt sukker, korn, alkohol og koffein er udelukket(men det har det været i flere år, så det er ikke noget nyt ;o)) Jeg belaster ikke min krop fysisk, jeg tænker gode tanker, jeg tager masser af gode kosttilskud, jeg laver dybe vejrtrækninger, jeg mediterer og ja jeg ku fortsætte :)

Men Anisa, siger du at det er fuldstændig umuligt og utænkeligt for alle hypothyreose mennesker at komme til at træne igen?

Jeg har fået kendskab til en ung mand på 28 her fra DK, som også har hypo og har HAFT AF, men efter års behandling med hc og selvfølgelig Erfa som han stadig tager, er det lykkes ham at leve et nærmest normalt liv igen, der også inkluderer godt med motion og det gør mig da glad at høre, for måske er der håb for mig også, når nu jeg ikke har været syg i mere end 3-4 år:)

Man har vel lov at håbefanx:

Jeg har ingen personlig erfaring med dette, så det jeg sier kommer ut ifra det jeg har lest.

Jeg ser at på nettet så skilles det på flere ting med hensyn til binyretretthet og trening
Det første mantraet er: Dersom binyrene er helt nedslitt - så er selv trening skadelig.
Dernest - dersom binyrene er i en så god tilstand at trening kan være aktuelt - så må følgende forutsetninger hensyntas:
1) Ikke overtrene - verken over tid eller i en økt
2) Balansere trening og hvile - altså la kroppen få GOD tid til å komme seg etter trening
3) Ikke bedrive "konkurranse" - verken med andre eller seg selv
4) Sørge for å gi kroppen de næringsstoffer den trenger for å fysisk hente seg inn også

Såfremt disse punktene følges så mener iallfall en del at trening til og med kan virke positivt - såfremt binyrene ikke er FOR lavt.

Kilder:
http://hubpages.com/hub/Adrenalfatigue
http://www.drlam.com/articles/Adrena...se.asp#Overall Exercise Strategy
http://www.coachseiji.com/trainingstress.html

Så det er nok lurt å gå med babysteps også her - og la kroppen fortelle tempoet. Bare lytt nøye etter.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Honeyhob

Jeg siger KUN ja til aftaler, arb opg osv når jeg kan mærke jeg magter dem og ikke af pligt som jeg gjorde før. jeg går i seng inden kl 22 HVER aften. Alt sukker, korn, alkohol og koffein er udelukket(men det har det været i flere år, så det er ikke noget nyt ;o)) Jeg belaster ikke min krop fysisk, jeg tænker gode tanker, jeg tager masser af gode kosttilskud, jeg laver dybe vejrtrækninger, jeg mediterer og ja jeg ku fortsætte :)

---

Nåh.. det er jo en beskrivelse af en hensigtsmæssig livsførelse, ikke fysisk udfoldelse. For mig er "at holde sig i form" - også aktiviteter, der styrker kroppen. Det var det, jeg regnede med, at du talte om. Sorry for misforståelsen. vedikke1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Honeyhob

Men Anisa, siger du at det er fuldstændig umuligt og utænkeligt for alle hypothyreose mennesker at komme til at træne igen?

---

Nej, det sagde jeg ikke. Jeg kan bare ikke forstå, at du håber og venter til du kan træne igen, som du har prøvet det før du blev syg - i stedet for at holde dig i form allerede nu, og træne på en mindre belastende måde, indtil dit helbred bliver så meget bedre, at du kan gradvis vende tilbage til den form for træning, du har dyrket før.... Denne fremtidige genoptagelse af den gamle træningsform ville under alle omstændigheder blive nemmere, mere effektiv og mere tilfredsstillende, hvis du ikke (gen)starter helt fra bunden, med ringe fysisk form som udgangspunkt.

Hvad holder dig tilbage med at gå i gang allerede nu?

GODT spørgsmål Anisa:) Det der holder mig tilbage for at genstarte med at opbygge min form, er at jeg simpelthen er bange for at jeg ikke er frisk nok endnu og jeg er betænkelig over om jeg crasher ved selv den mindste fysiske udfoldelse. Så lige pt laver jeg absolut intet fysisk, andet end at gå på arbejde og har lidt svært ved hvor jeg skal starte med det hele.

Jeg tror også lidt du har misforstået mig, for jeg ønsker ikke at vente med at træne til jeg kan begynde at løbe igen... Føler mig bare ikke frisk nok endnu til at starte forsigtigt op og er lidt i tvivl om vordan jeg skal gribe opstarten anvedikke1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Honeyhob

Jeg tror også lidt du har misforstået mig, for jeg ønsker ikke at vente med at træne til jeg kan begynde at løbe igen... Føler mig bare ikke frisk nok endnu til at starte forsigtigt op og er lidt i tvivl om vordan jeg skal gribe opstarten an vedikke1

---

Hvis du vil starte at løbe igen, ja, så har det lange udsigter, men det er ikke det jeg spurgte om. Jeg spurgte om, hvorfor begynder du ikke dyrke en træningsform du med sikkerhed kan tåle? Når folk med fysisk handicap kan, hjerneskadede eller meget gamle, slidte mennesker, der ellers falder for et godt ord - hvorfor så ikke du? Man har godt af håbet, men ens krop bliver ikke stærkere af håbet alene. smilnej1

Du kunne starte "i morgen" og det eneste du behøver er en DVD (eller en bog fra biblioteket), et liggeunderlag, en stol fra køkkenet og.... lyst. xx7

Søde Anisa.... Du skal læse ordentligt efter:) Jeg skriver nemlig at jeg IKKE ønsker at starte med at løbe, tværtimod!
Men lige nu skal der ikke særlig meget fysisk udfoldelse til før jeg blir træt og så er det jeg er i tvivl om hvad der er bedst: Fuldstændig ro, altså ingen fysisk aktivitet eller et par små gåture i ny og næ, selvom jeg blir lidt træt?

Hva med å forsøke fem minutter yoga? Det er ikke slitsomt. Du finner yogainstruksjoner på youtube. Det er rolig bevegelse. Så kjenner du hvordan det er. Etterhvert kan du sakte øke mer slitsomme øvelser og øke i tid. Mens du bedriver yogaøvelsene, jobber du med mindfulness. Lukker verden ute, kjenner på pusten din. Tenker kun inn og utpust, du bedriver jo allerede meditasjon, så dette vet du om! Så kan du starte snille gåturer på 10-15 minutter. Og øke når du kjenner det er ok.

Når jeg er på trening, bruker jeg mye av tiden på å ligge rett ut på en matte og hvile mellom hver økt med å løfte vekter og andre øvelser. Jeg kjenner at denne hvilen mellom øvelsene er helt basal der jeg er nå. Altså veksle mellom å bruke kroppen og la den få hvile.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Honeyhob

Søde Anisa.... Du skal læse ordentligt efter :)

---

Sjældent læser jeg andres indlæg så omhyggeligt, som jeg læser dine - Honeyhob. xx4 Men det lyser ud af dine mange efterlysninger af håb om genoptagelse af træning i fremtiden, i mange af dine indlæg her på forummet, at det er som om du sætter et lighedstegn mellem "træning" og "løbetræning" ("en lille lunte tur et par gange om ugen"), og at du (måske) er ikke interesseret i mindre end det. Er det bare sådan, så er det sådan. :wink:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Bettie B.

Jeg kan anbefale yoga! Det har jeg holdt på med, sånn litt til og fra, siden jeg var i 20-årene og lærte meg det grunnleggende fra en bok. De siste årene har jeg klart å gå til yogaklasse en gang i uka, og for meg fungerer det godt.

Hvis du finner en yogaform med lav intensitet - den jeg har gått til heter klassisk yoga - er det øvelser som gjøres i langsomt tempo, og hver øvelse holdes så lenge du klarer. Det er en god kombinasjon av fysiske øvelser, som gjør at du blir mykere, avslappet og mindre stiv i kroppen, og forskjellige pusteøvelser. Disse gjør for min del at jeg blir minnet på å puste helt ned i magen, ikke bare med øverste tredel av lungene, og klarer å "lande". Veldig bra!

Man trenger ikke annet utstyr enn løse klær og en matte, og når man har lært seg øvelsene kan de gjøres i heimen, når man har tid.

Jeg tror at vi som har en plagsom hypothyreose skal holde oss unna yogaklasser som f.eks dynamisk yoga eller ashtanga - for meg er i hvert fall det for krevende. Det finnes yogsentre i de større byene, og det går som regel fint å få en prøvetime!

---

Sjældent godt forslag, Bettie hjertflag1 Jeg har kendskab til mange (mange!) med hypothyreose, der siger at netop den "bløde" yoga har (liksom) ført dem tilbage til den tilstand, hvor de igen kunne bevæge dem mere, end før hypothyreose/binyreproblemer har "lammet" dem. Fælles for de fleste var/er dog, at denne fandens initiativløshed (tiltaksløshet) som er et stort symptom på hypothyreose, var meget sværere at overvinde end selve yogaøvelserne (har det vist sig).

Hvordan har du klaret at overvinde tiltaksløsheten, Bettie?

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Lisbeth

Jeg måtte også slutte å trene da jeg fikk problemer med binyrene. Jeg klarte verken å hente meg inn under trening (totalt utslitt til tross for ganske god form) eller etterpå.

Nå har jeg begynt forsiktig og trener to ganger per uke. Foreløpig går det bra, men jeg tar en uke av gangen vink11

---

Hvad træner du og hvordan har du grebet det an, Lisbeth? kaer1

Jeg selv anbefaler (fortsat) varmt "Callanetics" jeg har postet lidt om her.

Selvfølgelig er jeg interesseret i mindre end det Anisa, hellere end gerne:) Hvis jeg kunne nå dertil hvor jeg kan gå til yoga måske 2 gange om ugen ville det være et stort fremskridt for migxx6 MEN jeg indrømmer også gerne at jeg inderligt håber at jeg en gang med tiden, også selvom det varer flere år, kommer til at kunne træne= jogge, aerobic, cykle, svømme osv. Og måske sidder du som har mere erfaring på dette område end mig og tænker: "Ha! Hun kommer aldrig til at dyrke den slags motion igen, for det er umuligt med hypothreose!"

solskinshistorier er nok som en slags medicin for mig:D

Har prøvet yoga en del gange, og synes det er meget kedeligt og det kan slet ikke fange mig!, men jeg har også kun prøvet for mig selv med en dvd hjemme i stuen. Jeg elsker at gå i træningscenter, så måske jeg skulle prøve et yoga hold i stedet...?:)

hjertflag1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Hvad træner du og hvordan har du grebet det an, Lisbeth? kaer1

---

Hei Anisa vink11
Jeg startet med korte gåturer, turer med barnevogn og skogsturer. Korte skiturer i vinter. Nå har jeg våget meg inn på treningssenteret i saltimer der. Jeg tar det helt med ro og bryr meg ikke om de med god kondis ved siden av meg. Helt i mitt eget tempo.

Så får jeg se om jeg klarer å fortsette. Som jeg skrev tidligere tar jeg en uke av gangen. kram1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Honeyhob

Selvfølgelig er jeg interesseret i mindre end det Anisa, hellere end gerne:) Hvis jeg kunne nå dertil hvor jeg kan gå til yoga måske 2 gange om ugen ville det være et stort fremskridt for migxx6 MEN jeg indrømmer også gerne at jeg inderligt håber at jeg en gang med tiden, også selvom det varer flere år, kommer til at kunne træne= jogge, aerobic, cykle, svømme osv. Og måske sidder du som har mere erfaring på dette område end mig og tænker: "Ha! Hun kommer aldrig til at dyrke den slags motion igen, for det er umuligt med hypothreose!"

solskinshistorier er nok som en slags medicin for mig:D

Har prøvet yoga en del gange, og synes det er meget kedeligt og det kan slet ikke fange mig!, men jeg har også kun prøvet for mig selv med en dvd hjemme i stuen. Jeg elsker at gå i træningscenter, så måske jeg skulle prøve et yoga hold i stedet...?:)

hjertflag1

---

Kjenner meg veldig igjen i det du skriver. Pleide også å elske å gå i treningsstudio, og endorfin- kicket man får ved hardtrening.

Leste et sted at mange med binyreproblemer nesten kan få et nevrotisk avhengighetsforhold til trening, fordi eneste gangen man føler man lever og blir løftet ut av zombie-tilstanden er ved hardtrening. I samme artikkel stod det at basehoppere og andre ekstremutøvere ofte hadde slitne binyrer.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Sjældent godt forslag, Bettie hjertflag1 Jeg har kendskab til mange (mange!) med hypothyreose, der siger at netop den "bløde" yoga har (liksom) ført dem tilbage til den tilstand, hvor de igen kunne bevæge dem mere, end før hypothyreose/binyreproblemer har "lammet" dem. Fælles for de fleste var/er dog, at denne fandens initiativløshed (tiltaksløshet) som er et stort symptom på hypothyreose, var meget sværere at overvinde end selve yogaøvelserne (har det vist sig).

Hvordan har du klaret at overvinde tiltaksløsheten, Bettie?

---

For meg var det en stor fordel at det var yogaklasse en gang pr. uke, til fast tidspunkt som jeg kunne gå til rett etter arbeid. Dessuten var det ganske dyrt ... men med en veldig dyktig instruktør, så jeg hadde liksom ikke råd til å utebli. Dessverre har hun sluttet med timene sine, og jeg har ikke funnet noen god erstatning.

På jobb finnes det en selvdrevet yoga-gruppe, hvor en av de mer erfarne deltagerne vanligvis instruerer. Jeg meldte meg på den og har vært med en stund, men av og til er instruktøren borte, og da spør de meg om jeg kan overta fordi jeg har holdt på med yoga lenge. Og det kan jeg jo, sånn rent teknisk, men jeg trenger egentlig å komme til yoga for min egen del, og ikke for å være instruktør. Hvis jeg hadde vært frisk, ville jeg ha syntes det var morsomt å prøve på å instruere en gruppe, men det er ikke det rette akkurat nå.

Så er det tiltaksløsheten da - og den er et hinder for å få gjennomført noen økter med yoga hjemme. Jeg kan øvelsene godt, men det er ikke så ofte jeg får tatt meg sammen til å gjøre noe alene. Plutselig har dagen gått, og jeg har ikke fått gjort noen verdens ting syns jeg. Burde hatt all verdens tid til det nå som jeg er sykmeldt, men det blir med det som er absolutt nødvendig. Jeg kommer meg ut med hunden, men det er fordi den setter seg og glor innstendig på meg - det gjør ikke yogamatta ....

For de som trener vekter kan det være lurt å se på s.k myoplastisk trening (om jeg ikke har oversatt helt feil i morgentåken). Mine treningsøkter, når jeg først orker å trene, er skjelden på over 20 minutter og da har jeg fått kjørt musklene mine godt. Hovedpoenget der er å aldri gå så langt at man ikke klarer å løfte vekten flere ganger, som ofte blir sett på som det ultimate målet ved trening. Mye forskning viser at trening ala myo-reps ikke sliter like mye på kroppen, og at man derfor kan trene oftere - eller for dem som sliter med immunforsvaret; at de faktisk *kan* trene ;)