Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Vigdis
Etter at jeg begynte å dypdykke i nyere litteratur om traumer, er jeg veldig sikker på at dette er bakgrunnen for at HPA-aksen min er herpa og fungerer dårlig. Jeg tror også at det er grunnen til at jeg i første omgang fikk en autoimmun hypotyreose (Hashimotos). Som jeg har sagt flere ganger, tror jeg at mange her på dette forumet har traumer som bakgrunnsteppe for alle plagene sine, enten de gir seg utslag i somatiske (kroppslige) eller såkalt psykiske plager.
Det er helt sikkert rigtigt, men der er også her nødt til at være undtagelser, simpelthen fordi mennesker har alle forskellige præferencer i forhold til graden af deres medfødt
resiliens ("ukuelighed"), der er
et psykologisk begreb om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for at udvikle fysiske eller psykiske skader.
Det er graden af denne "resiliens" hos individet, der afgør hvor meget eller hvor lidt trauma kan påvirke et individ i retning af senere sygdom. Det kan sagtens forekomme, at det f.eks. er jodmangel og ikke trauma, der har forårsaget enten hypo- eller hyperthyreose hos et (resilient) individ, så uanset hvor meget trauma-terapi dette individ vil modtage, vil han/hun forblive syg, fordi det er ikke trauma der har forårsaget sygdommen hos denne person.
Jeg er selv et udmærket eksempel på at trauma rammer forskelligt fra person til person. Hele min barndom og tidlig ungdom var eeen, laaang, uuubrudt traaauma. Alligevel har jeg overlevet med mig selv, min livsglæde og mine idealer i behold, mens min ukuelighed bare blev mere og mere rodfæstet... Ikke trauma men en fejldiagnose og en operation har gjort mig syg, og det er alene Thyroid-behandlingen der bragte bedringen til mig, fordi fortidens traumaer havde jeg styr på i forvejen.
Det er derfor enormt vigtigt - på forhånd at sikre sig, hvad den medvirkende årsag til sygdommen
ikke er, for netop ikke at komme til at spilde tiden med en forgæves behandling. Men selv hvis det
er trauma der oprindeligt er årsagen til sygdommen, er du selv et strålende eksempel på nytten af del-effekten af den
alternative eller funksjonelle behandling du har modtaget...
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Vigdis
Jeg har liten tro på mye av den behandlingen jeg har fått hos alternative eller funksjonelle leger de siste årene. De behandler symptomer. Ikke årsaken.
Jeg ved ikke hvor meget du husker fra dengang du kom til forummet for første gang 6 år og 4 måneder siden... men jeg kan huske det kun alt for godt, fordi mit hjerte blødte for hvert ord du skrev herinde i de første mange måneder og de første par år... Tro mig. Jeg er ind til min dybeste sjæl sikker på, at havde det ikke været for de alternative eller funksjonelle leger i begyndelsen, havde du ikke i mellemtiden formået at gennemført så meget i din tilværelse, som du vitterligt har gjort... tillige med at have opnået så tilpas meget bedring og energi, og omsider også... troen på fremtiden, at du blev i stand til at stoppe op og tænke videre i retning af, hvor du befinder dig nu. Stort tillykke med det. hjerte1
Jeg kan også have mine tvivl om andre nybegyndere-i-hypothyreose overhovedet kan være i stand til at rumme "trauma-begrebet" og direkte følge i dine fodspor, inspireret af dig, på et tidspunkt hvor deres kroppe og sind lider under voldsom hormonmangel, og de dermed forbundet mange, ofte akut invaliderende symptomer.
Vi må også erkende, at trauma-forskning i forhold til det fysiske helbred generelt og de sygdomme som trauma skaber grobund for, er fortsat i sin vorden - særlig hos os i Skandinavien - og de fleste skolemedicinske læger har end ikke hørt om denne sammenhæng, så hvor i alverden skulle disse syge henvende sig - uden kræfter, uden overskud, med masser af symptomer hver dag, med dårlig samvittighed over for ægtefæller og børn, måske arbejdsløse pga. sygdommen, eller presset af NAV til at opfylde skrappe betingelser for udbetaling af offentlig hjælp... Hvor skal de hen, de stakler, hvis de skal starte med trauma-udredning, i stedet for først at reparere en akut hormonmangel?
Som betingelserne ser ud i dag, ikke mindst i forhold til trauma/sygdom/diagnose, er disse mennesker under alle omstændigheder meget bedre tjent med de alternative eller funksjonelle leger (undtagen Balderklinikken!), end med læger praktiserende skolemedicin.
Hvor jeg derimod selv vil kritisere de alternative eller funksjonelle leger - ikke mindst takket være dig og dine erfaringer med trauma-udredning - er at de ikke selv undres når effekten af deres behandling rammer væggen hos deres patienter, og at de affinder sig med denne "væg". Netop fordi disse læger er "helhedsorienteret", burde dette alene skabe hos dem en trang til at forsøge opklare hvorfor disse patienter rammer væggen, og hvorfor deres behandling ikke fortsat fungerer.
Det er på dette tidspunkt at de selv burde sende patienterne videre til bl.a. trauma-udredning hos kompetente terapeuter for enten af- eller bekræfte, at den pågældende patient skal have ryddet op i fortidens efterladenskaber, for at denne effekt som den "helhedsorienteret" hidtidige behandling skal have chancen at fuldføre sit formål. At de ikke gør det kan bero på, at de enten fagligt ikke endnu er nået til den erkendelse, eller at der slet og ret mangler kompetente terapeuter i trauma-udredning...
Du har klaret selv at skaffe dig den rette hjælp hos en trauma-terapeut... alligevel er jeg ret bange for, hvad vej dit helbred nu vil gå, siden du tager så kraftig afstand fra den behandling du hidtil har modtaget, og som - lad os nu være helt ærlige - har trods alt bragt dig op i energiniveauer, der netop muliggjorde din videre søgen efter anden hjælp for at fuldføre bedringen.
Jeg er bange for at du måske glemmer at tænke på, at selv hos ellers 100% sunde og friske mennesker - falder egen-produktionen af hormoner med alderen, og det er dette, der hos alle svækker helbredet, og skaber grobunden for udvikling af alderdomsbetingede sygdomme. Uanset strålende sund og frisk, hvis det skal udvides til også at fortsætte længere oppe i alderen, kommer man ikke udenom at supplere med de hormoner, der ellers naturligt falder med alderen.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Vigdis
Jeg bruker nå 15.3 mg kortison, 12.5 mg DHEA, og har gått ned fra 50 mg til 25 mg pregnenolone. Jeg håper at jeg i løpet av noen måneder har kuttet ut alle disse hormonene. Jeg trapper fortsatt langsomt ned. (...)
Jeg bruker 2.75 grain/165 mg thyroid.[/B] Det virker som om det er helt passe dose. (...)
Den dagen alle disse hormonene er seponert skal jeg feire med god mat og godt drikke til :lol: det blir en skikkelig merkedag :D
Jeg håber at du ikke går med planer om også at cutte Thyroid, men ellers kan jeg ikke forstå hvad der skulle være så problematisk med at fortsætte DHEA og Pregnenolone? I vores alder? Har du virkelig lyst til at leve livet med fremadskridende symptomer på naturlig, aldersbestemt DHEA-mangel? Eller naturlig, aldersbestemt underskud af pregnenolone? Hvad hvis overskuddet erhvervet ved rette trauma-terapi, bliver ædt op af at skulle udholde psykiske og fysiske tilstande forårsagede af mangel på DHEA og pregnenolone? Har du overvejet disse perspektiver?
Vi er jo ikke unge piger længere... Jeg selv har bestemt mig for permanent at fortsætte med både 7-Keto-dhea, melatonin og pregnenolone, samt progesteron- og estriol-creme. Der er alt for meget jeg er gået glip af under de skrækkelige, sløve 29 Eltroxin-år, og selv om det ikke er alverden - mit restliv - er jeg fast besluttet på at sikre mig et "levende" liv for resten af livet. Det sker ikke hvis jeg bare, frit og kvit (til)lader alderdommen hærge... Hvilke tanker har du gjort dig?
Tak for at du er til, Vigdis. Der går ikke en dag uden at jeg glædes ved tanken om, at du findes. kaer1
