Å leve med binyrebarksvikt eller binyretretthet

Jeg er ikke sikker på om du mener jeg bør kutte tvert? Det høres jo relativt skummelt ut da. Jeg kuttet ned på nytt igjen i dag. Bruker ca en 7 mg tror jeg (ikke mye nøyaktighet ute å går i denne tablett knekke saken jeg driver med) Har i tillegg utsatt morgendosen i ca 1 time. Dette er så langt jeg har kommet uten bivirkninger i form av hjertebank og hevelse i ansiktet, som er mine typiske tegn på lavt kortisol. Har i tillegg vært å nappet ut hormonspiralen i dag. Og håper med det å se frem til et liv uten østrogendominans. Har du forresten tenkt på å skaffet det dosett? Jeg kjøper ukesdosetter fra "enklere liv" butikkene. En ukesdosett er med 7 rom og passer perfekt mitt dagsforbruk av piller. Jeg fyller 6 slike og da klarer jeg meg noen dager. Veldig mye mer praktisk enn en avkryssningsliste.

Nei Blondie, ikke kutte tvert. Jeg tror det kan variere fra person til person hvor raskt dette kan gjøres. Men jeg merket at nattdose fungerte så bra at jeg kunne gå ned raskere enn de forslagene jeg har sett på STTM og andre steder. Du kan jo nå som dosen er så lav se om du kan klare deg uten HC på morgenen og heller ta det du trenger senere på dagen? På den måten får CT3M mulighet til å jobbe bedre.

Dosett: jeg har tre. Den største de har på apoteket er for liten... Og noe er dråper, noe er gel, noe er tabletter. Ikke lett å ha alt det i en dosett :lol: Så akkurat nå bruker jeg kun en bitteliten dosett til min T3 dose, som jeg fikser hver kveld. Så har jeg et morgenrituale, og et kveldsrituale med hver sine piller. Det hadde vært deilig om noe kunne kuttes vekk!

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Blondie

Har du forresten tenkt på å skaffet det dosett? Jeg kjøper ukesdosetter fra "enklere liv" butikkene. En ukesdosett er med 7 rom og passer perfekt mitt dagsforbruk av piller. Jeg fyller 6 slike og da klarer jeg meg noen dager.

---

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Vigdis

Dosett: jeg har tre. Den største de har på apoteket er for liten... Og noe er dråper, noe er gel, noe er tabletter. Ikke lett å ha alt det i en dosett :lol: Så akkurat nå bruker jeg kun en bitteliten dosett til min T3 dose, som jeg fikser hver kveld. Så har jeg et morgenrituale, og et kveldsrituale med hver sine piller. Det hadde vært deilig om noe kunne kuttes vekk!

---

Blondies pointe er vældig mentalt "aflastende". xx9 Og denne aflastning - mental ro - kan være næsten lige så nyttig som pillerne. :mrgreen:

Hvis du søger på http://www.amazon.co.uk med søgeord Pill dispenser, kommer der mindst et par hundrede forskellige, prisrimelige dosetter frem. Bl.a. denne

http://ecx.images-amazon.com/images/...500_AA300_.jpg

Og det er rigtig nok, at du kan ikke lett å ha dråber og gel i dosetten, men du kan have f.eks. en rød perle for dråber, og en blå perle for gel, inde i rette rummet i dosetten. Eller to perler i samme rum, hvis noget skal tages to gange om dagen.

Når du fjerner en perle for hver gang du tager dråber/gel, har du styr på sagen. Du slipper for senere at tænke dig træt af forsøg på at huske om de er eller ikke er taget. Ingen perle tilbage i dosette-rummet = medicin taget. :mrgreen:

Det er guld værd, kan jeg hilse at sige. Sjældent er der noget som stresser SÅ stærkt, som flere forgæves forsøg på at huske noget man er usikker på... smilja1

ADMIN/EDIT: innlegget flyttet til denne tråden: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=14440

Anisa, pilleboksen du anbefalte fikk jeg ikke lov av Amazon å bestille.... Bøker derimot var greit. Ett eller annet underlig med dette stedet. Forsøkte å kjøpe en brukt bok der en gang, det fikk jeg heller ikke lov til når bestillingen kom fra Norge. Skal se om jeg kan få den fra ebay i stedet vink11

Jeg kan trene på et tyngre nivå uten å få dagen derpå symptomer! Jeg trener nå 6-8 timer i uka. Det er en mye hardere trening jeg bedriver nå enn jeg har klart de siste tre årene. Jeg trener intervall, jeg bruker romaskin og har økter med styrketrening. Jeg skal etterhvert prøve meg på mer jentete trening som aerobic, zumba etc. Har trent som ensom ulv blant alle vektløfterfolka i flere år, de har trent tøft, jeg har trent lett. Hver gang jeg har forsøkt meg på gruppetrening har jeg merket det i flere dager etterpå. Det har vært alt for hardt for meg der jeg var. Men ikke nå! Jeg merker det også på endorfinene at jeg trener hardere, jeg har sug etter mer trening. Det er en stund siden jeg kjente den følelsen. Det er deilig å kunne trene i gruppe, det er sosialt, motiverende og deilig å vite at jeg endelig tåler det. Det er ikke alltid like lett å holde motivasjonen oppe når jeg trener alene.

Jeg merker også at de andre hormonene, ikke bare kortisol, nyter godt av CT3M, de har steget litt. Om natten sover jeg så tungt, det er helt fantastisk! Jeg har slitt med søvnproblemer i så mange år at det ble en del av meg, og det gjorde også sitt til at jeg fungerte dårlig. Nå våkner jeg og føler meg utsovet på morgenen.

Det er håp i hengende snøre :D

Godt å høre dette, Vigdis. Trening er gøy. Vi er alle lagd for å bruke kroppen rent genetisk. Ikke rart man derfor får lykkefølelse av å føle at vi etter lengre tids sykdom og elendighet endelig kan begynne å fungere slik vi skal. Gudene skal vite at du har hatt en lang kamp, så dette fortjener du.

Det er itt'no som kjæm ta sæ sjøl!
Siden sist har jeg hatt en periode som var strevsom. Noe var galt. Og jeg klarte ikke finne ut hva det var. Det var en ubalanse inni meg som gjorde meg temmelig sliten og søvnløs.

Jeg har ikke hatt så mye glede av temperaturmålinger. Det er visst ikke en helt bombesikker metode som fungerer for alle. Derfor har jeg ikke basert meg så mye på tempen, selv om jeg tar den av og til. For å finne ut hva som var galt eksperimenterte jeg med å senke T3 dosen. Jeg gikk ned 10 mcg i løpet av en måned. Da skjedde det noe! Det er ganske så interessant. Mange som bruker metoden med å ta T3 eller thyroid på natten i stedet for å bruke kortison, opplever etter en stund at de trenger mindre dose medisiner. Det var dit jeg hadde kommet. Jeg hadde bare ikke forstått det. Ikke alle symptomene passet helt med overdosering. Da kom søvnen og formen tilbake for fullt. Jeg måtte finjustere litt, så nå er det 7.5 mcg mindre T3 jeg bruker. Jeg har en følelse i kroppen av å være sterk. Slik jeg kjente meg da jeg var rundt tjue år. Den følelsen er det lenge siden jeg har hatt. Og jeg kan trene hardt. Jeg hadde en runde for noen dager siden hvor jeg trente i to timer, hardt. Og kroppen hadde ingen protester etterpå. Jeg kan jobbe en full dag, og fundere på hva jeg skal gjøre på kvelden. Samtidig er det nok små biter som skal på plass fortsatt. Enkelte dager kan jeg i et lite øyeblikk kjenne en svak utmattelse. Eller ha denne følelsen de siste timene på kvelden før jeg legger meg, at nå er det litt tomt for krefter. Men sammenliknet med hvor jeg befant meg for noen år siden, er dette ingenting.

Hormoner er fantastiske når de er i balanse. Nå kjenner jeg at det er en balanse i kroppen. Som en hvile i meg selv. Jeg våkner ofte disse dagene med et smil om munnen. Jeg kjenner en god glede fylle kroppen. Men jeg vet at denne balansen kan endre seg. CT3M kan gjøre at jeg hvis jeg er heldig, så kan jeg slutte med teststeron og DHEA. Det er mange som gir tilbakemeldinger om det. Da vil jeg på nytt kjenne denne ubalansen i kroppen, antar jeg.

Det jeg har gjort, som jeg kommer til å fortsette med, er å be legen fylle ut ekstra blodprøveark til meg. Inkludert spyttprøver. Slik at når jeg er i en periode med ubalanse, så sjekker jeg, uten å måtte be om legetime først. Ulempen er at det tar to uker eller mer fra prøvene er tatt til jeg får svar. Da har jeg ofte funnet ut av mye selv, ved prøving og feiling.

I de periodene hvor hormonene er på bærtur er jeg så utrolig lei hormoner. Jeg ønsker dem vekk. Og ser meg misunnelig rundt på alle dem rundt meg som er friske og sunne. Men skinnet kan bedra. En dag snakket jeg med en muskelbunt der jeg trener. Han trener hver dag hele uka. Mine fordommer er da selvfølgelig treningsnarkoman. Da vi begynte å prate, viste det seg at han har en sjelden sykdom han holder i sjakk med medisiner, og trening hjelper ham til å bli friskere.

Jeg er også svært bevisst nå på å ta jern. Det har jeg tatt det siste året. Jern, B12, andre b-vitaminer, C vitamin, magnesium, selen, multivitamin og store mengder D3 er fast hver dag. På vinteren i fjor lå jeg på vippen jernmessig. Den ene legen sa at jeg skulle ta litt jern, den andre sa at det ikke var nødvendig. Men for oss som har lavt stoffskifte er jern i store nok mengder helt nødvendig.

Jeg håper at det jeg skriver kan få noen til å kutte ut hydrokortisontanken, og heller teste ut å følge de cirkadiske rytmene. Hydrokortison gjorde meg ikke frisk. For noen kan den gjøre det. Jeg tror jeg var for dårlig. Å samarbeide med kroppen er bedre enn å få den til å slappe av og hvile. Det er det du gjør når du gir binyrene kortison. Slapp av, sier du til dem:lol:
Men du skal altså vite at du har lave nivåer av kortisol før du begynner. Har du Addison må du bruke kortison, da kan du ikke gjøre dette. Jeg har hørt om noen som har fått full binyreaktivitet etter tre måneder, mens andre har brukt ett par år på denne metoden.

Hei Vigdisvink11

Takk igjen for at du deler fremgang og et nødvendig skritt tilbake. hjerte1

Det er som jeg tidligere har sagt SÅ viktig for oss alle her på forumet å lese om at DET NYTTER. :D

Etter 1 år og ca 5 mnd merker jeg endelig fremgang. Natt/kvelds dose har gjort sitt, alle vitamin og hormon tilførsel har bidratt. Salt for å få balansen i orden og mitt høye blodtrykk ned ikke opp. Merker at jeg noen dager ikke trenger hele dosen 6 cortef og da har jeg igjen begynt å trappe ned, med en halv (når jeg kan).

Så overdoseres jeg på B vitaminer for å få ro på kroppens indre stress. Merkbar ro og bedre søvn. Har bla. tatt 5 doble B12 spøyter. Skal ta 5 til. Blir rolig og litt slapp.
Kvelds dosen og B12 roer meg så jeg sover godt. Nu når elektrolysebalansen er så mye bedre, må jeg max en gang på toilettet om natten. Noen ganger tror jeg at jeg våkner av gammel vane. Ellers følger jeg med når jeg våkner i tilfelle det kan være da vil kroppen ha medisin i stedet for på kvelden. Tiden får vise:?:

Godt å kunne dele fremgang.Selv om jeg ikke jobber eller trener enda. vink11

Utrolig intressant og lese i tråden din som du også er veldig flink til og oppdatere kram1
Jeg synest det er vanskelig dette her, fordi alt jeg har lært sier at binyrene mine sliter tungt, men det kjennes tungt når leger ikke spiller på lag, og i tillegg når kroppen min er blitt så overfølsom for alt jeg forandrer på.
Den cirkadeliske metoden har jeg lest mye om, men siden min kropp er konstruert slik at jeg normalt ikke våkner om natten, og om jeg våkner av f.eks. en føling, et epilepsianfall, magesmerter, etc., så får jeg ikke sove igjen. Blir natterytmen min forstyrret så sover jeg i en lengre periode bare 4-6 timer natten mot normalt ca 10 timer, og får dermed masse problemer på dagtid med blodsukker, epilepsi, smerter, etc.
Men jeg er overbevist om at tidspunktet vi tar medisiner på, både i forhold til normal døgnrytme og måltider, er vesentlig for oss alle.

Jeg har ikke målt så mye temperatur. Som jeg har sagt før må temp måles rektalt for å være korrekt og det er litt pes. Så for meg funker det bra å måle puls. Pulsen sier meg med en gang hvordan kroppen min har det. Jeg har en app på min i phone som måler puls, og det gjør pulsmåling lett tilgjengelig. Og det rare er at jeg økte erfa dosen min litt for en uke siden og pulsen fallt med 5-10 slag. Den skal jo etter boka stige, men hvis man trenger en høyere dose faller kroppen til ro ved doseøkning. Så puls er viktig, fordi det er enkelt å måle ofte. Videre lever jo jeg ganske strengt lavkarbo og har utskeielses dag på lørdager. Og med en gang kroppe får i seg sukker og mel stiger pulsen med opptil 15-20 slag. Så bra er det ikke, men mentalt er det viktig når jeg lever så strengt som jeg gjør er det lettere å velge rett når jeg vet at lørdag kan jeg spise hva jeg vil. Dessuten er lørdager stressfri på alle andre måter.

Jeg lever ikke så lavkarbo som jeg gjorde. Det ble for litt slitsomt for meg over tid. Jeg er ikke helt sikker på om det ble noen særlig endring. Fortsatt lever jeg sunt, lite alkohol, svært lite sukker, litt koffein, masse grønnsaker, hjemmelaget mat med gode og rene råvarer, glutenfritt. Så jeg har vel jenket det til litt :lol:

Jeg kjenner at ett glass vin er rikelig. Om det har med binyrene å gjøre, eller om det har med det at mange med lavt stoffskifte tolerer alkohol dårlig, aner jeg ikke. Men jeg kunne nesten bli full på ett glass vin tidligere. Drikker jeg 2-3 dl vin er det mer enn nok :lol: Men å nyte et glass vin, det er deilig. Så endel ting jeg fulgte temmelig stramt da jeg var syk har jeg slakket på. Jeg er mer og mer sikker på at det er mange individuelle forskjeller her. Det er spennende alt dette som skjer i kroppene våre vink11

Hej Vigdis kaer1 Det er ikke så gode nyheder, du har postet i tråden til Berit, men det lyder også som om du måske er lidt for modløs i forhold til, hvor langt du i virkeligheden er nået, også med CT3-metoden.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Vigdis

Jeg har en skikkelig nedtur nå. Skal skrive om det i tråden min senere, må bare samle meg. Binyrene mine er dårligere enn jeg trodde. Jeg tror jeg har hatt lite effekt av metoden. Spørsmålet er om det er LDN og ren T3 som har gitt effekt, alle hormonene ligger lavt etter ti mnd på denne metoden. Skummelt lavt...Samtidig blir jeg verre dersom jeg endrer tidspunkt for dosen. Så noe gjør den nok for meg. Jeg har tross alt klart meg uten hydrokortison siden mai.

Bli ikke skremt nå, for min tanke, og min leges tanke er at det kan være mer komplekse prosesser enn kun T3 og binyrer, som vel er det Paul Robinson skriver om. Så kanskje er det andre ting som stenger for at binyrene mine blir enda bedre. Saken er at mange har effekt av denne metoden. Men ikke alle. Hvorfor jeg ikke har det, vet jeg ikke. Legen min snakket om signalstoffene i hjernen. Jeg tror neste skritt for meg er å kikke litt på akkurat det. Dennis holder på med dette. Jeg får se om jeg kan få noe hjelp der. Får jeg det ikke der heller, må jeg kanskje belage meg på å ta litt kortison resten av livet.

Jeg sa til legen min at for noen år siden var jeg så dårlig at jeg var som en åttiåring, jeg klarte såvidt å gå turer på 2-400 meter med innlagte pauser. Jeg vil ikke tilbake dit! Det gjør jeg heller ikke. Jeg har kommet langt. Men vil gjerne ha et vanlig liv hvor overraskelser og ekstra arbeid kan tas med en lett hånd.

Jeg vil ikke kuppe tråden din, bare være helt ærlig. Jeg ble svært trist, lei, forbannet og frustert da jeg så tallene, som var skikkelig lave. Jeg må nå gå tilbake til å trene moderat, og ta hensyn til at binyrene er mer skjøre enn jeg hadde håpet. Jeg må en stund ta det roligere på jobben, og ellers med mitt sosiale liv.

Jeg har gått rundt i en boble og ikke lest kroppens signaler. Det jeg har trodd har vært perioder med høyt kortisol har nok heller vært adrenalin som har rust rundt i kroppen, sa legen. Nå er jeg tilbake på kortison, lav dose, tar 5 mg på ettermiddagen når jeg kjenner at jeg faller, og 2.5 mg på kvelden. Nå har jeg såvidt begynt med mindfullness. Jeg forsøker å gå fra jobb før jeg er utkjørt. I det hele tatt være snill og grei mot binyrene og ikke tro at jeg er en superkvinne, som jeg så veldig gjerne vil være.

Jeg har kjørt temmelig hardt de siste månedene, hard trening, hardt arbeidspress. Det har vært herlig! Men altså alt for mye der hormonene mine befinner seg. Det er det jeg kjenner nå. Nå har jeg landet på jorda og kjenner på realitetene.

Så mitt andre råd til deg BeritM: vær litt rolig med å presse deg. Ikke gå inn i den bobla jeg gikk inn i. Husk at du har et binyreproblem. Er du heldig får du god uttelling på metoden. Hvor raskt det slår til varierer, alt fra noen måneder til et par år. Så jeg har ikke gitt opp håper enda, det er fortsatt lenge igjen.

I mellomtiden har jeg økt inntaket av DHEA, testosteron, begynt igjen med pregnenolone. Så tenker jeg i alle situasjoner at jeg skal pleie binyrene med kjærlig omtanke, de er skjøre. Men samtidig kan det godt hende at jeg kommer meg raskt. Jeg ligger ikke i sengen. Jeg fikser bare ikke 100 % akkurat nå, verken av arbeid eller andre aktiviteter. Jeg blir fort sliten. For eksempel av å sitte her og skrive. Nå skal maskinen skrus av :D

---

Idet du fik påvist hypothyreose allerede da du kun var 14 år gammel, har du lige siden været forhindret i at opleve en velfungerende krop og sind, i forhold til de skiftende alderstrin. Elendigheden har domineret din hverdag og forhindret dig i fokus på de forandrings-trin som følger "naturligt" med alderen, og derfor er den reference som du kender - faktisk det som du fortrinsvis har observeret hos andre mennesker, der ikke havde lignende helseproblemer (?).

Det kan altså også være spørgsmål om standarder for opfattelsen af sindet og menneskekroppen, som ændrer sig i forhold til de forskellige alderstrin. Heller ikke erkendelsen af og længslen efter at få lov til at opleve, hvad man har mistet pga. sygdommen over alle disse mange år - hjælper til en objektiv vurdering af graden sin egen trivsel, som følge af behandling. Jeg tror, at i forhold til de sunde, friske, energiske og... yngre, og i forhold til det vi selv husker fra den gang vi selv var velfungerende - vil vi altid føle at vi halter noget bagefter, uanset hvor meget behandlingen ellers har givet os livet tilbage. Tiden går og kroppen tilpasser sig alderen og det bliver man nødt til at forholde sig til, hvis man ikke skal tilbringe resten af sine dage i gentagende, forgæves forsøg på, hvad alene alderen forhindrer os i at genvinde i det fulde omfang.

I anti-aging medicinen, er det ikke thyreoideahormoner som spiller hovedrollen, og faktisk heller ikke hormoner produceret i binyrerne. Begge de anvendes som tillæg, sekundært til behandling med væksthormonet for kroppen, og oxytocin for sindet (forenklet sagt)... Det betyder at også hos os ældre med hypothyreose, er det den såkaldte "naturlige" alderssvarende mangel på væksthormon og oxytocin, som er den primære årsag til mistrivsel. Det gælder også for de "velbehandlede" med hypothyreose, dog i varierende, individuelle grad os mennesker imellem.

Også de fysiologiske rytmer, som er forskellige for hver type af celler og væv, og deres respektive periodiske udsving i forhold til alle kroppens funktioner påvirker mønsteret for trivsel hos alle, også hos de velbehandlede med hypothyreose. Det betyder at der findes naturlige afvigelser i kroppens funktioner, skiftende mellem stærke og svage perioder, også mentalt, og af forskellig varighed, fordi de forskellige celle og væv har hver sin egen fysiologisk rytme.

Disse forskellige fysiologiske rytmer er ikke noget man sædvanligvis mærker så meget til, undtagen i de perioder, hvor disse forskellige fysiologiske rytmer, med mellemrum kommer så tæt på at overlappe hinanden (mødes), at dette vil resultere i "ekstra-svage" perioder når flere af kurverne er faldende samtidigt. Til gengæld sker det samme, når disse forskellige fysiologiske rytmer kommer tæt på at overlappe hinanden (mødes), mens flere af kurverne er stigende samtidigt - da vil de fleste opleve en periode med ekstraordinær høj trivsel.

Det kan altså blive en svøbe hos os i tabletbehandling for hypothyreose, fordi tabletbehandlingen kan ikke tilpasse sig selv kroppens aktuelle behøv fra dag til dag, i overensstemmelse med de fysiologiske rytmer, som er aktuelle på netop denne dag eller i netop denne periode. Vi tænker mest at det er behandlingen som fejler (de dårlige dage/perioder), i stedet for at overveje at det måske blot er en fysiologisk down-periode som spiller ind...

Idet der ikke findes to fysiologisk identiske personer, og derfor er det ikke muligt at anslå et standardiseret skifte mellem de fysiologisk stærke og de fysiologisk svage perioder, er der kun en mulighed for enhver. Det er selv at føre notater om enkelte "trivsel-elementer", som f.eks. unormal træthed, eller ubegrundet mismod, eller uforståelig ugidelighed, eller bare brain fog, eller andre som man finder særlig plagsomme.

Man kan evt. downloade en horisontal kalender i EXCEL til et helt år ad gangen, hvor man kan sætte krydser hver dag, hvilket efter nogen tid begynder at danne mønstre for gentagelser. Efterhånden kan man prøve at estimere hvornår - i forhold til de allerede noterede udsving, man måske kunne forvente at det næste udsving kommer, og senere se om det passer. Det er ikke noget man behøver gøre på livstid, men et år burde være nok til at opnå rette indsigt i den "rytmik" som ens egen krop fungerer med.

Det kan godt være, at det lyder besværligt, omstændeligt og akademisk, og det er også rigtigt. Det gør det. Men der er altså også på sigt en gevinst at hente: muligheden for - fremover - lære at skelne mellem "naturlige" udsving i trivslen, og "uforklarlige" udsving som må nødvendigvis tilskrives behovet for at justere behandlingen. Denne vished kan give så meget ro på bundlinjen og forhindrer tvivl (på behandlingen) og gentagende frustrationer, at dette alene kan ikke undgå at lette den indre presse/stress, selv i de svageste perioder.

Selv om jeg tror på dig og jeg tror 100% på det du skrev i Berits tråd, har jeg altså også fulgt dig og din bedring gennem flere år på tæt hold. Og jeg vil derfor have at du skal vide, at jeg er pavestolt af dig, som du har vendt den sorteste eksistens, til et håbefuldt liv i aktivitet. Det kan man ikke altid høre, når man hører dig tale mens du er i en dårlig periode. Modløsheden oven i, bidrager kun til at de i forvejen dårlige dage, føles endnu dårligere... Hvis en excel-kalender kan rode bod på det eller noget af det, da er det måske værd at give den en chance? xx4

Takk for omtanke, det varmer hjerte1
Jeg traff Rufus rett etter legetimen, det er svært lenge siden vi møttes sist. Det var godt å dele min frustrasjon med henne. Og hennes kommentar var "at det går opp og ned i denne bransjen vi er i, det er jo noe vi lærer oss". :lol: Noen ganger kan slike tørre kommentarer hjelpe litt!

Jeg er jo ikke så langt nede i formkurve som jeg var. Jeg forsøkte tidligere, før jeg begynte med CT3M og Lio, å kutte ut hydrokortison. Det var klin umulig. Nå har jeg faktisk klart meg uten kortison i 8-9 måneder! Med stigende formkurve. Inntil jeg falt med et lite brak nå.

Liten rettelse: jeg var 34 da jeg fikk påvist hypotyreose. Og året etter oppdaget de en svulst, som hadde vokst synlig i minst ti år. 50 % kjertel fjernet. Struma er så vidt jeg har forstått et sensymptom på hypotyreose? Jeg tror at jeg har hatt hypotyreose siden jeg var rundt skolealder, uten å ha noe bevis for det, jeg hadde noen traumatiske opplevelser på den tiden. Traumer er blant de tingene som kan utløse hypotyreose. Jeg snakket med legen min om det, jeg tror at binyrene mine startet med å få problemer på den tiden. Ikke alle leger har kunnskap om at barn som opplever traumer kan få problemer med kortisol. Det er forsket litt på det, jeg har lest noe av det, for meg har det vært fint å se noen brikker falle på plass.

Så ja, jeg tenker at jeg er ikke som andre. Jeg har ikke deres historie om en trygg og god barndom. Samtidig er muligens bildet av barndommen som en god og trygg rosinbolle temmelig oppskrytt, og mer som et glansbilde enn noe som er nærmere virkeligheten? Jeg har måttet slåss for min plass her på jorden fra jeg var liten. Men det er det mange andre som har også. Det finnes uendelig mange historier om barn som har fått en barndom med bulker.

Jeg skal kikke på det med exelkalender. Jeg er et skikkelig rotehode :lol: Jeg forsøker å føre en slags dagbok, ikke hver dag, men når ting endrer seg. Nå som formen er dårligere noterer jeg litt hver dag. Men et slikt system som du nevner vil det kanskje være lettere å se de store linjene?

Har en følelse av å ha fått en billett som kjører meg ned i avgrunnen akkurat nå. Behovet for kortison øker, formen er dårligere. Jeg må senke ønskene mine betraktelig. Mosjon er tilbake på en svak pensjonists nivå, jeg må se fra dag til dag hva jeg klarer å jobbe. Det sosiale ligger tynt an :lol:

Jeg tror jeg straks er der hvor jeg må ha kontinuerlig kortison gjennom dagen.

Hva gjør jeg: tilbake på lavkarbo, skal forsøke det, se om det kan hjelpe litt. Har bestilt Betadine https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=13439 i tilfelle noe ligger skjult i lite magesyre. Driver litt avspenning, mindfulness, meditasjon, avslapning, forsøke å gjøre det beste ut av alt. Når jeg orker lyder, lytter jeg på snill og vennlig musikk som kjennes litt som honning og varme gode sommerdager. kort sagt, etter fattig evne forsøker jeg å gjøre noe godt for mine tomme binyrer.

Jeg tror kortison og de andre binyrene er mitt hovedproblem nå. Mangelen på dem altså, Jeg våkner på natten, føler meg helt ok, avslappet. Så kommer en ekkel tanke flaksende. I natt tenkte jeg den tåpelige tanken at den elektriske ovnen i rommet jeg sover kunne eksplodere. Dermed var det gjort. (det er jo oljefyrte ovner som har eksplodert, ikke vanlige ovner, så tanken var virkelig temmelig tåpelig!) Jeg var full av adrenalin, angst og ute av stand til å sove på over to timer. Sånn er det nesten hver natt, med resultat at i tillegg til lave nivåer av hormoner, så er det også for lite søvn.

vink11

Håper du finner ut av det. Forsett å plei deg selv. Virituell kram3

kram3 Dette var leit, Vigdis. Jeg sender deg mange klemmer og håper at formen din går den riktige veien snart hjerte1

Det var trist å høre. Jeg er heldigvis ganske så sikker på at du klarer å komme deg opp igjen, og bli på topp lenger for hver gang...
Tusen takk for inspirasjonen du gir meg til å fortsette kampen for å finne den gode formen! hjerte1

God bedring Vigdis! Håper det snart begynner å peke oppover igjen vink11

Hei, leser det du har skrevet, vondt å høre at du har fått en slik nedtur nå som alt gikk så mye bedre. Tenker på degvink11
Ønsker deg riktig god bedring, klem fra Hilde.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Vigdis

Har en følelse av å ha fått en billett som kjører meg ned i avgrunnen akkurat nå. Behovet for kortison øker, formen er dårligere. Jeg må senke ønskene mine betraktelig. Mosjon er tilbake på en svak pensjonists nivå, jeg må se fra dag til dag hva jeg klarer å jobbe. Det sosiale ligger tynt an :lol: Jeg tror jeg straks er der hvor jeg må ha kontinuerlig kortison gjennom dagen.

---

Ledsen att denna metod inte fungerar för alla. Vi hade en diskussion med Paul Robinson om skillnaden mellan "option" och "promise" (här) ... Vi har inte kommit överens med varandra. :|

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Admin

Our agenda is solely to point out that the method should be considered as an option, not as a promise, so those who are desperate for a recovery, they must prepare themselves carefully before they begin to try this method, because studying the second hand opinions on the web is not enough. For some people this may cause a backlash that could cost a long time before they are recovered from the trial.

---

Vi hoppas att du återhämtar dig snabbt från denna kris. hjerte1

Jeg skal se på forskjellige løsninger. Av en helt annen årsak skal jeg til en spesialist til uken. Han er blant annet indremedisiner. Jeg har tenkt å legge frem problemstillingen for ham og høre hva han foreslår. Jeg har lenge tenkt at det var dumt at den første legen jeg var hos da jeg fikk påvist svært lave kortisolnivåer mente at det å ta ATCH-testen var ingen vits. Spørsmålet er om det kan være noe rot i HPA aksen eller andre systemer. Jeg skjønner jo også at jeg dro strikken litt for langt da jeg følte meg bedre. Kanskje kan jeg ikke trene så hardt som jeg gjorde. Det er normal trening for normale mennesker. Spørsmålet er om min autoimmune kropp tåler det. Har hatt noen samtaler med en fysioterapeut om trening og autoimmunitet. Han er svært oppmerksom på at man må følge formen, og at den kan variere. Så er det selvsagt også et spørsmål om jeg har flere autoimmune tilstander? I det hele tatt, mitt lett omtåkede hode leter etter flere svar i flere sektorer :mrgreen:

Nå bruker jeg nærmere 30 mg HC daglig. Formen er fortsatt laber. Jeg skal forsøke å jobbe litt rolig i dag.

Jeg har ikke klart å trene, men i går gikk jeg en tur. Været var vårlig, jeg lyttet til fuglesangen, kikket på trærne og kjente at dette var bedre der jeg er nå enn å være inne i et helsestudio :D

Jeg tar fortsatt T3 på natten, jeg tror det er bra for søvnkvaliteten. Etter at jeg økte HC har søvnen bedret seg, jeg sover nok, og håper det fortsetter. Kroppen har på nytt fått skikkelig slagside, jeg må sikkert regne med at selv om jeg nå har økte doser med hormoner, så bruker kroppen tid på å restituere seg. Kort sagt, skuta er kjørt på en sandbanke. Jeg får håpe på en ny og vakker sjøsetting :lol:

Der det er liv, er det håp vink11

Nå er jeg kommet enda lengre ned som sagt, jeg klarer ikke trene. For to dager siden var det fint vær, sol og litt fornemmelse av vår. Jeg bestemte meg for å gå til vårt lille tettsted, jeg trengte å gå innom en butikk. 4 kilometers distanse. Jeg gikk svært, svært sakte, stoppet opp ofte. Og det var for mye. Da jeg kom frem var det bare å ta første kollektivtrafikk tilbake til hjemmet mitt og legge meg, jeg var totalt utmattet.

Jeg har mange spørsmål jeg ikke er i stand til å besvare, jeg tror heller ikke legen min kan det ennå. Kanskje kan jeg ikke trene så normalt som jeg har gjort den siste tiden? Kanskje er jeg mer følsom for det kroppen oppfatter som stress enn jeg trodde, det er helt tydelig! Og kanskje må jeg belage meg på å ta kortison resten av livet? Kan det hende jeg har en sekundær eller tærtiær binyrebarksvikt? Uansett ser jeg at jeg kan ikke trappe ned hormonene for å ta en ACTH-test. Det tror jeg vil bety min undergang. Jeg hadde en naiv tro på at når jeg nå begynte på kortison, ville alt bremse opp og gå den andre veien. I stedet har det fortsatt å bli verre og verre formkurve. Jeg antar at det kan ha med at hormonsystemene reagerer litt langsomt?

Jeg har en del tanker om det året som har vært. Jeg ville så gjerne være frisk, friskere enn jeg har vært. Binyrene sendte jevnlig ut signaler, jeg kunne innimellom få binyrefølinger, hvor jeg plutselig kunne kjenne en enorm svakhet, svimmelhet osv. Jeg ignorerte det. Jeg var jo på vei til å bli bedre, ikke sant! Jeg har falt med et plask. Nå lurer jeg litt på å innføre thyroid igjen. På STTM er de skråsikre på at man må ha solide binyrer for å gå tilbake på thyroid http://www.stopthethyroidmadness.com...3-only-to-ndt/ Jeg vil gjerne ha noen tanker fra dere andre på akkurat dette. Jeg er der hvor jeg setter spørsmåltegn ved det meste :lol:

Heivink11

Jeg kan bare snakke ut fra mine erfaringer. Jeg ble bedre av å ta salt, bruke Erfa under tungen. Bruker nu 5 G om kvelden når jeg legger meg. Det førte til at jeg plutselig begynte å glemme en halv cortef. Nå har jeg kuttet den ut.
Da jeg ble kvitt halvviruset brukte jeg full dose armour 5.5 G og 30 mg med cortef i 2 mnd og følte mye varmeoverskudd som er min overdose varsler. Dette lot jeg skje for jeg hadde en teori at da kunne viruset forsvinne. Nu har jeg ikke hatt noe siden 12 januar.

Jeg tror kveldmedisin virker for meg og ekstra godt Erfa da jeg nok har lite magesyre. Du får prøve deg frem. God bedringsklemhjerte1

Takk for tilbakemedling Fruemå! Alle tanker, erfaringer og funderinger rundt disse tas i mot med stor takk. Det er hyggelig å høre at du kjenner deg bedre. Vi må ikke miste motet, det er vesentlig hjerte1

Jeg fortsetter å ta CT3M dosen min. Men jeg oppdaget at jeg var for svak til å tåle 20 mcg i den dosen nå. Så da jeg senket dosen til 10 mcg klarte jeg å sove godt igjen. Så håper jeg den gode søvnen fortsetter, den er essesiell. Jeg kjenner også at jeg må ta T3 dosene hyppigere nå enn før, på grunn av formen.

Hei Vigdis vink11

Det er leit å høre at du sliter ennå.

Jeg husker ikke helt gangen i din historie (selv om jeg har lest hele tråden), men jeg vil bare minne deg på en ting: Ikke gjør for mange forandringer om gangen. Forandre på én og én ting og la det få lang tid før du forventer resultater. Hvis dette ikke gjelder deg ser du bare bort ifra det.

Det med trening har jeg lagt på hyllen for lenge siden. Det får jeg hente ned igjen hvis situasjonen skulle tilsi det. Men at du blir utslitt av noen kilometers vanlig gange er jo et problem. Jeg håper du finner ut av dette, Vigdis hjerte1

Alt godt til deg hjerte1

Takk Lisbeth hjerte1

Ja, jeg har før gjort flere ting samtidig, jeg er god på det, så takk for den påminnelsen :lol:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Vigdis

Nå lurer jeg litt på å innføre thyroid igjen. På STTM er de skråsikre på at man må ha solide binyrer for å gå tilbake på thyroid http://www.stopthethyroidmadness.com...3-only-to-ndt/ Jeg vil gjerne ha noen tanker fra dere andre på akkurat dette. Jeg er der hvor jeg setter spørsmåltegn ved det meste :lol:

---

StopTheThyroidMadness nytter stort som en Wake Up Call for alle hypothyroide, der har mødt væggen i deres respektive fædrelande. Men samtidigt overskrider StopTheThyroidMadness sin egen eksistensberettigelse - som ellers var at informere, ikke at instruere - og dermed gør sig selv til en Bibel For Hypothyroide.

Det siger sig selv - i sagens natur - at en forudsætning for at anvende en "bibel" er, at man "skylder" biblen at tro på det, som står skrevet på siderne. Og hvis de "løfter" som biblen afgiver, bliver ikke opfyldt - da er det (selvfølgelig) ikke biblens ansvar. Biblen tager jo aldrig fejl, og biblen holder jo altid hvad den lover. Det må så være biblens bruger, troens discipel, fordi vedkommendes tro må være for svag og vedkommendes handlinger må være forkerte, siden succes er udeblevet.

Det er altså, med andre ord: disciplens egen skyld, når CT3M mislykkes. What's new? Det siger jo Levaxin-læger også, gør de ikke? "Hvis Levaxin-behandlingen ikke virker, da må det være noget andet man fejler"...

Aha! Man skal have "solide binyrer" for at kunne tåle Thyroid? Men man behøver ikke så solide binyrer for at kunne tåle rent T3? Ser du inkonsekvensen?

Hverken Paul Robinson eller StopTheThyroidMadness tager højde for forskellen i "bio-action" mellem rent T3 (Liothyronin-tabletter) og (transport)proteinbundet T3 (Thyroid-tabletter).

Paul Robinson og StopTheThyroidMadness tager heller ikke højde for forskellen mellem graden af egen restproduktion af thyreoideahormoner, enkelte patienter imellem.

Paul Robinson og StopTheThyroidMadness tager heller ikke højde for forskellen i døgnrytmen de enkelte patienter imellem.

Alt dette har betydning for, hvor godt eller hvor skidt CT3M vil virke for den enkelte patient, fordi CT3M kræver i virkeligheden at døgnrytmen hos den pågældende patient skal være intakt, og at den enkelte patient har en tilstrækkelig restproduktion af egne thyreoideahormoner, der kan passere blod-hjerne-barrieren.

Syntetisk T3, lige som syntetisk T4 - kan ikke passere blod-hjerne-barrieren, mens alle (transport)proteinbundne hormoner fra Thyroid-tabletter passerer nemt blod-hjerne-barrieren på samme måde, som de var kroppens egen-producerede hormoner. Hjernen har helt sin egen "T4-til-T3-konverteringsmaskine" der går tomgang uden tilførsel af proteinbundet, naturlig T4, som hjernen selv skal konvertere til det T3 den har brug for, ud over hvad der allerede var tilført via kroppens egen restproduktion eller med Thyroid-tabletten.

Man kan spørge sig selv, hvorfor skrumper Cerebellum (Lillehjernen) hos mennesker i behandling med syntetiske T-hormoner (uanset såkaldt "velreguleret" dvs. rette blodprøveresultater), mens Cerebellum skrumper ikke hos dem, der var i behandling med Thyroid lige fra de har fået deres diagnose?

Det er lidt svært at sige, hvad jeg selv ville have gjort hvis jeg var i din situation, Vigdis. tro2 Min begejstrings-tærskel ligger langt højere end din, og jeg bygger aldrig min tro alene på det som enkelte andre siger/skriver. Det er IKKE en kritik af dig! Det er bare sådan JEG fungerer... men hvis jeg forestiller mig at være i samme situation som din - ville jeg fluks genstarte Thyroid til natten grain efter grain, og trappe ned med Liothyronin dag efter dag. På denne måde ville hjernen igen begynde at få de T-hormoner den har brug for og kan håndtere, og binyre-responsen kunne selv "styre" tempoet for nedtrapningen af Liothyronin.

Måske kunne det blive nødvendigt at supplere med lidt Liothyronin i løbet af dagen i en periode, men målet bør absolut være, at udvikle en rytme, hvor til sidst, hele Thyroid-dosen skal tages til natten, ved sengetid. Også her er der en fordel ved at tage (transport)proteinbundne hormoner i Thyroid-tabletter, fordi de vil blive "pakket ud" i kroppen, efterhånden som hormonbehovets egen døgnrytme dikterer. Ingen grund til at holde sig vågen til kl. 03. Kroppen finder ud af det selv.

Hele processen styres af kroppens egen respons, og man er nødt til acceptere at man ikke kan estimere tidsrammen for omstillingen (Det Tager Den Tid Det Tager). Man skal adlyde kroppens respons (signaler) og man skal acceptere på forhånd, at der vil ske flere tilbagefald undervejs. Man er nødt til at skrue ned for "begejstrings-genet" og acceptere i roligt tempo - både bedringen og tilbagefaldene. Dvs. uden at "overforbruge" når energien er i top, og uden at falde dybt i mismod, når energien er i bund.

Når det er sagt, så tror jeg fuldt og fast på, at du kan opnå en bedring i en grad, som du nok ikke tør håbe på lige nu. Din krop er din ven, hvis du lader den hjælpe dig, på dens egne præmisser. Det tror jeg på. Jeg har en ubændig tro på dig! Du er allerede på rette vej! Du har overlevet langt værre! Du overlever også denne omgang! kram3

Held og lykke. kram3

Jeg startet i går med 30 mg thyroid på kvelden Anisa. Jeg tror jeg skal øke litt mer i morgen og senke T3 tilsvarende. Takk for det du tenker. Jeg har liknende tanker. Mye er bra, men det kan bli ensidig og inkonsekvent.

Sitat:

---

Man kan spørge sig selv, hvorfor skrumper Cerebellum (Lillehjernen) hos mennesker i behandling med syntetiske T-hormoner (uanset såkaldt "velreguleret" dvs. rette blodprøveresultater), mens Cerebellum skrumper ikke hos dem, der var i behandling med Thyroid lige fra de har fået deres diagnose?

---

Anisa - er det virkelig sant? Har du noen henvisning til undersøkelse som viser dette? :shock: Jeg skulle gjerne lese mer.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Syntetisk T3, lige som syntetisk T4 - kan ikke passere blod-hjerne-barrieren, mens alle (transport)proteinbundne hormoner fra Thyroid-tabletter passerer nemt blod-hjerne-barrieren på samme måde, som de var kroppens egen-producerede hormoner. Hjernen har helt sin egen "T4-til-T3-konverteringsmaskine" der går tomgang uden tilførsel af proteinbundet, naturlig T4, som hjernen selv skal konvertere til det T3 den har brug for, ud over hvad der allerede var tilført via kroppens egen restproduktion eller med Thyroid-tabletten.

Man kan spørge sig selv, hvorfor skrumper Cerebellum (Lillehjernen) hos mennesker i behandling med syntetiske T-hormoner (uanset såkaldt "velreguleret" dvs. rette blodprøveresultater), mens Cerebellum skrumper ikke hos dem, der var i behandling med Thyroid lige fra de har fået deres diagnose?

---

Dette er interessant. Jeg visste at hjernen ikke fikk det den trenger med bare syntetisk T4, men jeg trodde det hjalp hvis den fikk tilført ferdig T3 (enten på den ene eller den andre måten). Så viser det seg at det foregår konvertering i hjernen også. Men det du skriver her Anisa er jo det samme som at det å bruke syntetisk hormon som stoffskiftesyk er håpløst.

Jeg har for så vidt ment det samme en stund, men forklaringen på det hadde jeg altså ikke.:mrgreen:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

...

Man kan spørge sig selv, hvorfor skrumper Cerebellum (Lillehjernen) hos mennesker i behandling med syntetiske T-hormoner (uanset såkaldt "velreguleret" dvs. rette blodprøveresultater), mens Cerebellum skrumper ikke hos dem, der var i behandling med Thyroid lige fra de har fået deres diagnose?

...

---

Dette var veldig interessant - har du noen link til artikler om dette..?:D

Håper inderlig at du snart føler deg bedre kram3
Hormoner og balanse er noe dritt når det ikke fungerer slik det skal.
Jeg husker da jeg tok del-artium i godt voksen alder og naturfaglæreren skulle prate om hormoner;
"mange tror at hormoner er slikt som gjør fredelige damer til morderiske vesen, men i virkeligheten er hormoner det viktigste som finnes for at vi skal fungere"
På den tiden var jeg frisk og synest bare kommentaren var morsom; nå lurer jeg på om læreren hadde kjennskap till stoffskiftesyke?

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Bettie B.

Anisa - er det virkelig sant? Har du noen henvisning til undersøkelse som viser dette? :shock: Jeg skulle gjerne lese mer.

---

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Lisbeth

Dette er interessant. Jeg visste at hjernen ikke fikk det den trenger med bare syntetisk T4, men jeg trodde det hjalp hvis den fikk tilført ferdig T3 (enten på den ene eller den andre måten). Så viser det seg at det foregår konvertering i hjernen også. Men det du skriver her Anisa er jo det samme som at det å bruke syntetisk hormon som stoffskiftesyk er håpløst.

Jeg har for så vidt ment det samme en stund, men forklaringen på det hadde jeg altså ikke.:mrgreen:

---

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Mumimamma

Dette var veldig interessant - har du noen link til artikler om dette..?:D

---

Jeg vidste det heller ikke selv, før jeg begyndte at lede efter svaret på, hvorfor i alverden har hypothyroide så mange neurologiske problemer, stigende i forhold til, hvor længe de har været syge... Jo! Der er masser af links hvis man ved hvad man skal søge efter, og som sagt - vidste jeg det heller ikke selv i første omgang. Prøv at læse den tråd, som er et foreløbigt resultat af mine søgninger: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=15488

I nogle af artikler om emnet skrives at cerebellum-forfald kan begrænses af behandling for hypothyreose startet på et så tidligt tidspunkt som muligt. Men det er netop hvad vi alle ved efterhånden - er forhindret af lægernes TSH-standard. Såkaldt "normalt TSH" = ingen behandling og nerveskader fortsætter. Nervevæv er det væv som regenererer meget langsomt. Man kan godt tale om at det tager mange år, før en skadet neuron er regenereret, og det kan derfor ikke hjælpe ret meget at tænke på at behandlingen standser degenerationen, når den for det første kommer for sent (pga. lægers fantasifostre om "tilstrækkeligt" TSH før behandlingen "kan" starte), og for det andet fordi nervevævet regenererer så pokkers langsomt, at det måske tager det halve liv, før nerverne/neuronerne er repareret igen. :sad:

Lettet. Kortison acetat på blå resept. Endelig! Har lest masse om det, samt snakket med lege. Fordi den skal innom leveren før den blir kortisol skal mengden økes med 1/3. Det skulle bli 1 3/4 tablett, sånn ca, den er på 25 mg den fra Nycomed, ca 44 mg mot hydrokortison på 32-33 mg. Blondie eller Anisa, skal denne også tas ca hver 4. time? Med hydrokrotison merker jeg svært godt at når 4 timer er gått, er det tomt i depotene.

I løpet av 4 dager har jeg gått tilbake til gammel thyroiddose på 3.5 grain/210 mg. Den dosen bør være trygg, der var jeg ikke overdosert. Nå skal jeg se i dag om jeg klarer meg med den mengden T3 som er i den, eller om jeg må legge til litt Liothyronin. Jeg stressdoserte 15 mcg Lio i går fordi jeg skulle til lege midt på dagen. Da merket jeg godt forskjellen på Lio og thyroid. Thyroid er som å falle i en haug med fløyel. Lio er som å havne på en trampoline, hardt opp og ned, hjertebank. Det er deilig å være tilbake. Jeg har nok vært alt for mye flink pike. Gått på for lav kortisondose da jeg brukte det, i stedet for å gi kroppen det den trengte, og tatt for lite thyroid. Alle leger mener jo at hormondosene skal være lavest mulig. Nå skal jeg forholde meg mest til det kroppen forteller. Jeg trøster meg med at doser på 4-10 grain ikke var uvanlig før TSH kom. Jeg skal ha nok, jeg skal opp og i funksjon igjen!

Jeg doserte to kvelder slik: 90 mg thyroid i det jeg la meg, 90 mg thyroid når jeg står opp. Det er deilig å slippe vekking midt på natta! Jeg vet jo ikke om dette vil fortsette, men jeg har sovet svært godt disse to nettene. Eneste ulempe har vært at jeg har våknet klokka 5 og ikke fått helt maksimalt med søvn. Tror jeg skal endre doseringen litt, slik at jeg tar 2 grain/120 mg kveld g 1 grain/60 mg morgen og se om det hjelper på søvnen. Hadde ingen oppvåkning med binyreubehag. Nå har jeg lagt inn to doser i løpet av dagen med 15 mg thyroid i hver. Jeg må prøve og feile for å finne ut hvor jeg skal ligge, hvor ofte jeg trenger å ta thyroid. Jeg må gi kroppen tid til å vise om den omdanner T4 i thyroiden eller om den ikke gjør det.

I tillegg skal jeg jobbe litt mer aktivt og bestemt med stressmestring. Forsøke å kartlegge når jeg kjenner stress, hvordan jeg kan unngå det. Ha flere økter hver dag med mindfulness, minst to per dag. Foreløpig har jeg ikke klart å gå på treningsstudioet, der har de mindfulmness to-tre ganger i uka. Jeg skal dra dit. Legen mente at det var mye viktigere å trene mindfulness der jeg er nå enn fysisk trening. Det eksisterer forskning som viser at mindfulness og meditasjon har effekt. Så, selv om jeg ikke orker å gå langt, kan jeg gå litt ut og lytte på den vårlige fuglesangen og klemme litt på trærne :lol: Da jeg skulle til lege i går, var det vel maksimalt 10 minutter å gå i langsomt tempo. Selv det får meg til å merke utmattelsen. Det er temmelig skralt. Men jeg har vært på dypere vann enn dette før. Mer enn svært rolig yoga eller qi gong skal ikke kroppen min ha nå, det er helt tydelig.

Jeg funderer også over bølgene i utmattelsen min. Den er verst på dagtid. Sånn rundt kl 10-11 må jeg legge meg og hvile, og om igjen rundt kl 15. Så kvikner jeg til på kvelden, da blir det mer fart og energi i meg, selv om det ikke varer mer enn et par tre timer. Kortisol eller ett eller annet hormon har sannsynligvis en topp på kvelden, tenker jeg.

Her er jeg, nede på bunnen og titter på livet, men ved godt mot, tross alt. Jeg vet at det er mulig å karre meg opp igjen :lol:

Hei vink11
Godt å høre det går fremover. Jeg tok i går 7 G Erfa. 6 på kvelden og en på dagtid. Blir kun overdosert( hos meg varmeoverskudd) av cortef. Jeg har tatt 5 G om kvelden som vanlig og en om dagen. Men som du forstår jeg måler temp når jeg skal skjekke. Og jeg er ikke over 37 grader. Så jeg er ikke redd for å prøve oppover. Har heldigivs ikke opplevd hjertebank.

Jeg har også dette snudde kortisol (eller hormon reaksjon,) sliten på tidpunkt jeg ikke var før. Tror det er for at jeg snur på medisineringen.:?:

Jeg spiser nu mer eller mindre fast en halv cortef mindre hver dag. Dette fordi jeg glemte en halv ofte. Bruker nu 25 mg. Nedtrappingen tar jeg over tid. Lar kroppen bestemme. Så har jeg begynt å spise en halv ca hver annen time , det fungere for meg.

Siden du bruker en annen type nu får du se, men jeg er bedre av å ta små og ofte doseringer.
Vi er forskjellige og gode tips finner du her, måtte bare fortelle min erfaring i håp om at noen kan hjelpehjerte1hjerte1

Jeg har som jeg skrev et annet sted for en stund siden, svært lave nivåer av veksthormon. Det bekymrer meg virkelig.

http://endokrinologforeningen.se/ind...axthormonbrist

Sitat:

---

Vem drabbas?
Tillväxthormonbrist är ett delfenomen av en bristande hypofysfunktion, s k Hypofysinsufficiens/hypofyssvikt; ett tillstånd där ett flertal eller samtliga hypofyshormoner, inkluderande tillväxthormon ej längre produceras i tillräcklig mängd. Hypofyssvikten orsakas i sin tur vanligen av en knuta i hypofysen (en slags godartad tumör eller s k adenom), som undantränger och förstör normal hypofysvävnad. Hypofyssvikten, och därmed GH-bristen, kan även uppkomma efter operation och strålning i området eller i undantagsfall via vissa s.k. inlagringssjukdomar.

Tillväxthormonbrist kan således drabba både barn och vuxna, men är vanligast bland vuxna. Det finns cirka 2000 personer i Sverige med GH-brist, som debuterat i vuxen ålder.

Vilka symtom får man vid tillväxthormonbrist?
Brist på tillväxthormon hos barn leder främst till försämrad längdtillväxt. Den typiska symtombilden hos vuxna förklaras av bortfall av tillväxthormonets normala funktioner, såsom ovan beskrivits. Sålunda noteras förändringar i kroppssammansättningen med övervikt beroende på ökad fettmängd i kroppen, sittande särskilt centralt runt midjan. Vidare noteras muskelsvaghet pga tunn muskulatur och brist på vätska i kroppen som ger upphov till torr hud. Dessutom noteras ökad risk för åderförkalkning med höga blodfetter, försämrad hjärt- lungfunktion och tunt skelett med ökad risk för frakturer. Slutligen ses oftast nedsatt psykisk livskvalitet med allmän energilöshet och depressionsliknande bild.

Hur diagnostiseras tillväxthormonbrist?
Tillväxthormonbristen kan misstänkas via analys av ett enkelt blodprov, men måste fastställas via ett s k stimuleringstest, där man tillför en substans som stimulerar GH. Vidare kan mätningen av tillväxthormoninsöndringen ske med många blodprov under dygnet, s k 24-timmars profil. Den ev. bakomliggande hypofystumören undersökes med magnetkameraundersökning (MRT).

---

http://www.internetmedicin.se/dyn_main.asp?page=395 her klarte jeg ikke lime inn tekst, men den er interessant.

Sitat:

---

Kroppen behöver tillväxthormon hela livet. Det är viktigt för intellektet, liksom för hjärtat, benmassan, ämnesomsättningen, nivån av blodsocker och balansen mellan muskler och fett.

---

http://www.hypofysis.se/default.asp?...rent=diagnoser

Sitat:

---

Symtomatologin vid hypofysinsufficiens är ofta svårtolkad. Trötthet är vanligt. Här innefattas också hypotyreosens frusenhet och tröghet, kortisolbristens svaghet, illamående, anorexi och hypotoni samt GHbristens sänkta livskvalitet kopplad till kognitiv dysfunktion och minskad muskelmassa/ökad fettmassa.

---

http://www.lakemedelsboken.se/kortik...shormoner.html

Sitat:

---

Veksthormon stimulerer veksten av skjelett, muskulatur og indre organer
Effektene på metabolismen omfatter økt proteinsyntese og mobilisering av fett, stimulert ketogenese og inhibisjon av opptaket av glukose i muskulatur (diabetogen effekt)
Sekresjonen av GH er meget variabel (pulsativ)
Den øker under søvn, faste, stress, fysisk aktivitet og hypoglykemi
Sekresjonen stimuleres også av kjønns- og thyreoideahormoner
Sekresjonen hemmes av kortisol og ved inntak av fett og karbohydrater. Benyttes ved glukosebelastning: Lavest mulig p-Somatotropin (GH-verdi) fastsættes (nardir niveau)

---

http://nevro.legehandboka.no/prover-...rmon-3028.html

Videre om veksthormoner

Sitat:

---

Øker hvilestoffskiftet ved å øke omdannelsen av T4 til T3

---

http://nevro.legehandboka.no/prover-...rmon-3028.html

Sitat:

---

Opprinnelig postet av Fruemå
Oppdatering - bedre form

Startet den 7 .1 med å ta 3 G armour når jeg legger meg. Tipset fikk jeg av Anisa, takk det fungerte . Resten altså 2 G til tar jeg utover dagen. Frem til ca 17.00.
Dog mistænker jeg, at de to grain Thyroid taget utover dagen, måske er rent faktisk spildt...?

Man kan evt. prøve at cutte den ene "dag-grain" i nogle dage og se hvordan det går. Kan man mærke at den mangler, flytter man den over i "natdosen". Så kan man gentage forsøget med den resterende "dag-grain" på samme måde som med den første... Målet er, ikke at bruge mere Thyroid end kroppen reelt har brug for og kan forvalte, idet "for meget" Thyroid kan over tid, blive årsagen til, enten hormonresistensen eller for meget rT3 - begge dele lige skidt.

Der er flere på forummet, der måtte reducere Thyroid efter overgangen til nat-medicinering, og dette med op til 1/3 eller endda 1/2 af den oprindelige dose, de før har taget om morgenen. Også i videnskabelige forsøg med syntetisk levothyroxin taget til natten, har forskere fundet ud af, at man kan have brug for noget mindre (dog individuelt varierende mellem flere forsøgspersoner) medicindoser, når virkning af omlægningen fra dag- til nat-medicinen har rodfæstet sig.

Desuden indeholder Thyroid T-hormoner der er allerede pakket ind i transportproteiner, og den samme mekanisme som i sunde kroppe, sørger for "udpakningen" når der brug for nyt hormon i systemet - også sørger for en succesiv "udpakning" af hormoner fra Thyroid's transportproteiner, dvs. det er den næstbedste (efter 100% sund og frisk) metode til at sørge for, at kroppen får nøjagtig den mængde hormoner, den har behov for, på de rette tidspunkter over hele døgnet. Du kan godt "risikere" at få det "bedre af mindre"

Opprinnelig postet av Fruemå
Så har jeg startet med å ta mer salt gjennom dagen. Dette fordi jeg på ny leser boken om binyretretthet av Wilson. Igjen ble jeg minnet om salt. Også her inne gis det anbefaling om mer salt. Tenk mitt høye blotrykk er bedre og jeg tar mange små klyper salt gjennom dagen. Drikker 2.5 dl med en ts salt i. På fastene mage om morgenen.
Det er fordi det er en myte at salt forhøjer blodtrykket. Det gør salt kun i overdrevne mængder, som ingen mennesker alligevel kan lide at spise. I virkeligheden kan blodtrykket stige af for lidt salt, hvor kroppen holder på vandet, for at forhindre saltet i at blive udskilt med urinen. Meget ofte oplever folk, at deres ødemer først letter, ved rette mængder salt i kosten, eller som du gør i lidt vand.

Jeg er stolt af dig! For modet til at lade tingene komme an på en prøve. Du er sørme gjort af et "vinder-stuff", Fruemå

---

https://www.stofskifteforum.dk/showt...=13817&page=16 #160

Jeg sliter med å ta hele dosen på kvelden, altså at det er nok T3 til hele dagen. Jeg bruker 3 3/4 grain inntil videre, den dosen har ikke vært for stor før. Grunnen kan jo være at det foreløpig ikke er så mye T4 som er konvertert? I allefall, i dag har jeg to ganger tatt Liothyronin 5 mcg. Men to timer før jeg skal ta kveldsdosen føler jeg meg tom. Og jeg tror det jeg kjenner er mangel på stoffskiftehormoner, ikke kortisol. Sikker er jeg ikke. Bortsett fra det sover jeg svært bra, ingen plager med binyrer på natten som tidligere

Hei Vigdisvink11

Jeg får varmeoverskudd av for mye cortisol, har jeg tatt for lite av kortisol får jeg også varmeoverskudd men er uvell i tilegg, pluss litt kaldsvett.
Jeg målte tempen tre ganger pr dag for i boken stopp thyriodeahysteriet står det en oppskrift. Mangler du cortef blir temp slik, mangler du thyrodeahormoner da blir temp slik. Det var ok å prøve det for å se. Det er dette med å gjøre seg kjent med kroppen og disse for meg noen ganger "små signaler".

Jeg tenker også at du må stoppe på en dose og vente til kroppen lagrer T4. Jeg bruker nu 5 stk Erfa, smelter under tungen. Har tenk å fortsette med det til jeg får et signal fra kroppen f.eks en følelse eller temp. Anisa sier morgen temp på 36.6 (tror jeg det var) er det du doserer etter. Prøv deg frem.
Skal til DS i morgen.