Han tilbyder dig et
bisfosfonat præparat -
Aclasta (andre lægemidler med samme virkestof
zoledronsyre/
Zoledronic acid: Zometa, Zomera, Reclast)... Tilbyder og tilbyder... den koster ca. 4.500 dkr pr injektion. Forresten er det heller ikke en injektion, men infusion/drop som varer ca. 15 minutter.
Bisfosfonat-drop een gang årligt ved knogleskørhed
Problemet med information om lægemidler eller deres virkestoffer er, at på vores skandinaviske sprog findes kun det, som lægemiddelproducenterne selv definerer af fordele og ulemper. Så selv om det er skide irriterende, er det faktisk bedre at finde kilder til information på andre sprog end skandinavisk. Mit link til
bisfosfonater og
zoledronsyre er engelsk.
Jeg selv forstår ikke helt, hvorfor du tilbydes
Aclasta. Der er to hovedgrupper af osteoporose: type 1 og type 2.
Osteoporose Type 1 forekommer hos yngre med en eller anden grad af
hypogonadisme og den kan også være
hypofysært betinget, lige som hypothyreose og så meget andet hormonalt.
Type 2 osteoporose rammer kvinder efter overgangsalderen. Du er sørme kun 38 og da
Aclasta er udviklet til kvinder i alderen fra 60 år, føles det at du endnu mangler 22 år før du overhovedet indtræder i Aclasta-alderen. Vær obs på hvis du tilbydes lægemidlet billigere end apotekprisen, eller gratis, for så er du med i et forsøg. Jeg bliver noget paranoid, når et lægemiddel tilbydes til yngre end den aldersklasse midlet er oprindeligt udviklet til, og testet på.
Ved du hvad jeg tror? Det er ligesom ikke små ting at blive behandlet med et depot af et kemisk stof, der er tilstede i kroppen et helt år. Tabletterne kan man stoppe med, hvis man mistrives.
Aclasta bliver i kroppen indtil den sidste
"microsfære" (almost nano) har tømt sit indhold.
Jeg ved ikke om du har haft flere knoglebrud, eller hvad var den direkte årsag til at du er kommet i lægens fokus på osteoporose, men læser man ude i verden, da anbefaler man faktisk ikke at forebygge selv hos ældre mennesker med disse mediciner. Ikke før der er vitterligt begyndt at ske mere end et knoglebrud, idet lav knogletæthed er altså
ikke ensbetydende med at man nødvendigvis behøver brække knogler hele tiden.
Har du symptomer? Falder din rygsøjle sammen? Er din højde reduceret i forhold til før? Er du krumrygget? Har du brækket noget mere end en gang? Hvis knogleskørhed virkelig er noget du er bange for, og som holder dig søvnløs af bekymring, da ville jeg slet ikke acceptere tilbuddet
lige nu, men i stedet ville jeg altså skaffe en second opinion privat.
Ellers (hvis jeg husker rigtigt) har du jodmangel, og mangel på jod er også tæt forbundet med afkalkning af knogler hos disponerede personer. Men altså hvis man har jodmangel, der forsvinder den ikke den første dag man har fået de første Lugol dråber. Jo større grad af jodmangel, jo længere tager det før en normal jod-mætning er opnået, simpelthen fordi kroppen beholder ikke den jod kroppen får i løbet af en dag. Jod bliver udskilt hver dag, og ny jod skal til i cirkulationen. Før kroppens jod-spare funktionen (kroppen udvikler ved varig jodmangel) er deaktiveret af en stabil tilførsel af jod hver dag, er effekten af jodmangel endnu ikke helt overstået, selv om man får et dagligt tilskud.
Derudover husker jeg ikke om du har taget din Thyroid til natten før, og hvis du har, hvorfor har du skiftet til dagmedicinen igen? Måske husker jeg forkert. Det er i hvert fald spild af gode hormoner, at dele dosen over flere gange i løbet af dagen, fordi T3 i Thyroid virker alligevel ikke umiddelbart. Thyroid er faktisk mest en slags hormon-depot, der ikke udløser det aktive hormon før kroppen selv siger til, og det gør kroppen mest om natten, fordi det er om natten at største parten af hormon-metabolismen foregår hos pattedyr. Om dagen bruges hormoner kun "akut" til at dække de øjeblikkelige behov for energi i forhold til det man nu skal. Om natten foregår alt det der har at gøre med hormonernes regenerende og reparerende opgaver, så at brænde det hele af om dagen, er nok ikke så økonomisk. Og det betyder, at også knoglerne "vedligeholdes" om natten, så jeg er enig med Nielsigne, idet den mest effektive måde at udnytte sine tabletter på er, at tage dem til natten.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Cirkeline
Håber ikke at mit indlæg virker for forvirrende, men jeg har bare så mange tanker der kværner rundt i hovedet så jeg har virkelig brug for jeres syn på sagen xxx1
Det er nu mest dit eget syn, der er nødt til at komme mest i spil her, fordi det er stærke sager, enten at acceptere eller afvise den tilbudte behandling. Personligt mener jeg at man skal tjekke, dobbelttjekke og tredobbeltjekke alt man kan overhovedet selv kan gøre, og så tage en beslutning. Når en læge ikke engang informerer een, hvad han har tænkt sig at behandle sin patient med, bliver jeg mildest talt - utryg.
Jeg ved ikke om du orker at læse, læse og læse, men uanset første eller second opinion, bør man selv evaluere alle oplysninger fordi behandlingen af osteoporose er biokemisk invasiv og man må derfor vide hvad man går ind til.
Urtedoktoren Kirchheiners hæfte
Osteoporose.pdf har du måske allerede læst, men det skader ikke læse den igen, på et menneskesprog alle kan forstå. Så er der en PDF på engelsk. Relativt letlæst og virkelig oplysende, skrevet af en Harvard-læge Lee S. Simon
Osteoporosis. Disse to kilder i fælleskab virkelig nytter. xx9
Jeg ville ønske, at jeg kunne hjælpe dig bedre end bare med henvisninger til litteratur. Jeg kan ikke huske, om der overhovedet har været en/flere på forummet, der er/var i behandling for knogleskørhed... Anyone?
Jeg håber du finder en løsning du kan leve godt med. kram3